Holdet 3x-HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023-HIA-1x (1x-HI, 2x-HI, 3x-HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 (Afro)Amerikansk historie gennem film
Titel 2 DHO-forløb om døden
Titel 3 Sygdomsfortællinger
Titel 4 Holocaust
Titel 5 Romerriget. Brug og misbrug?
Titel 6 Trolddom og trolddomsprocesser
Titel 7 Et moderne Kina?
Titel 8 Vikingetiden
Titel 9 Overbliks forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 (Afro)Amerikansk historie gennem film

Dette er en gennemgang af USA's historie, hvor udgangspunktet vil være brugen af forskellige mediegenrer (tegnefilm, spillefilm, dokumentarfilm, tv-klip, youtube).

Forløbet har fokus på jeres historiebevidsthed og tager udgangspunkt i den viden, som I allerede har om USA's historie - en viden I ikke primært har fået gennem at læse fagbøger og kilder, men igennem brug af tegneserier, film og tv-serier i dagligdagen.

Forløbet har tre overordnede formål:
A) At give jer en faktuel viden om USA's historie – særligt afroamerikanernes historie
B) At give jer redskaber til at reflektere over deres historieviden og historiebevidsthed, samt en diskussion af brugen af filmmediet (populærhistorie) i historieundervisningen.
C) At give jer redskaber til at kunne bruge kildekritik
Samtidig er meningen med forløbet, at vise jer en anden side af faget historie, som I, ift. inddragelsen af film og tv, vil kunne relatere til deres egen dagligdag.

Faglige mål
Vi arbejder igennem dette forløb bl.a. med de faglige mål at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer i verdenshistorien (her med fokus på USA) og at kunne bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Kernestof
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og – formidling
- Historiefaglige teorier og metoder (ex. historiefaglige metoder til film og erindringshistorie)

Vi har set:
Disneys Pochahontas (klip)
12 Years A Slave (hele filmen)
Birth of A Nation 1913 (klip)
Mississippi Burning (hele filmen)
John Oliver To Night Show (klip)

Læst ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO-forløb om døden

Vi har i dette DHO-forløb brugt den samme bog fra dansklærerforeningen: Døden – fra sagatid til senmodernitet. Vi har i forløbet set på følgende perioder:
* middelalder
* oplysningstid
* 1800-tallet (nationalisme)
* efterkrigstid (1945-1980)
* Senmodernitet (1980 til i dag).

Det har været et diakront forløb, hvor vi har set på, hvordan hver periode så på døden. Undervejs har vi også haft en fælles tur ud af huset, hvor vi har set på Domkirken, pestgrave og kirkegårde i Roskilde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sygdomsfortællinger

Sygdomsfortællinger

Hovedvægten af forløbet har ligget i perioden 500-1500 med fokus på pest i middelalderen. Men forløbet har ligeledes trukket tråde tilbage til antikken og frem til i dag.
Forløbet har ikke haft fokus på, hvordan de konkrete sygdomme smitter, men mere på, hvilke fortællinger er opstået i kølvandet sygdomme. Vi har blandt andet set på pest, kobber, kolera, granatchok, aids, corona.
Vi har arbejdet nomeotetisk og analyseret de mønstre der opstår når sygdomme rammer befolkninger i forhold til skyld og ansvar.

Kompetencer:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens
• historiefaglige teorier og metoder.

Vi har været på rundvisning på Medicinsk Museion
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Holocaust

Forløbet fokuserer på årsagerne til Holocaust.
Og vi har været i Berlin, hvor fokus kun har været på Holocaust.
Vi bruger bogen Vejen til folkedrab og har fokus på følgende faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i  Europas og verdens historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Udover de angivne sider i bogen Vejen til folkedrab, hvori der også er førstehåndskilder, har de læst følgende kilder:
Hvad skal jøden med et klaver
De nazistske førerskoler (en fransk journalist, som i 1937 besøger en Napola skole). Derudover har de læst Jyllands-Postens leder om Krystalnatten i november 1938

De har skønnet læst ca. 130 sider kernestof.

Som supplerende stof har de har set følgende udsendelser: Napola, The Forgotten Holocaust og hørt en podcast om drabene på Østfronten fra Kampen om historien. Derudover har de hørt podcasten fra Kontrast, som hedder Drabsfabrikkerne: Sonderkommandoen i Auschwitz. De har også set det danske forsøg med Milgrams lydighedseksperiment Lydighedens dilemma.
Derudover indgår forløbet som optakt til studietur til Berlin. Vi har besøgt Wannsee-museet.
og Sachenhausen, vi har besøgt et mindested for de homoseksuelle i Berlin, vi har besøgt et mindested for jøderne i Berlin  Vi har set på Hitlers dødssted og reflekteret over, hvorfor dette bare er en parkeringsplads i dag.
Vi har besøgt det Jødiske museum, hvor vi fik rundvisning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romerriget. Brug og misbrug?


Centrale problemstillinger:

For at få en forståelse af, hvordan man har brugt og misbrugt Romerrigets historie, vil vi bruge tid i forløbet på at tilegne os en grundlæggende viden om Romerriget. Her vil problemstillingerne i høj grad være:
1) Hvordan fungerede Romerriget? Her vil der være særligt fokus på de slavegjorte og patron-klient-forholdet og overgangen fra republik til kejserdømme
2) Hvorfor gik Romerriget under? Her vil der være særlig fokus på hvordan historikere ser på det afhængig af ens samtid, normer og værdier (ex. om man er idealistisk eller strukturalistisk anlagt).

Der vil løbende blive set på, hvordan man gennem tiden og i forskellige kontekster har brugt og misbrugt Romerrigets historie i egen samtid. Her vil problemstillingen være:
3) Hvordan har man i eftertiden brugt Romerriget? Her vil være særligt fokus på politikkernes misbrug, ex fascismens brug og Boris Johnsons brug,  og fremstillingen af Rom i film og brug i dag.

Kernestof
• historiebrug og formidling – hvordan bruger man Romerriget i dag?
• statsdannelse – Var Rom en stat?
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer – var Rom i republikken et demokrati?
• hovedlinjer i Europas og verdens historie i antikken

Faglige mål

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Eleverne har læst følgende:
Frederiksen: Grundbog til historie (bind 1) side 75-86, 97-98
Frederiksen: Grundbog til historie (bind 2) side 229-233 og de har læst et kort uddrag af en Mussolini tale fra 1922.


De har også hørt denne podcast:
https://politiken.dk/podcast/art7205719/Rom-lever-videre-overalt-i-nutiden



De har læst en artikel fra den korte avis
Jeg har lavet et kompendium, hvori der har været et uddrag om Cæsar og andre konsuler,
De har læst fra historieportalen: Her har de læst om Myten om Roms grundlæggelse:
https://historieportalen.systime.dk/?id=153&L=0 og et afsnit om
Patron-Klient forholdet:
https://historieportalen.systime.dk/index.php?id=165
Og så har de læst side 80 og side 82-87 i Alle Tiders Rom af Johnny Thiedecke. Derudover har de læst et uddrag om historiens drivkræfter og lidt om kollektiv erindring og erindringspolitik og historiebrug.

De har i timen læst følgende kilder:
Ciceros brev til broderen om, hvordan han skal blive valgt til konsul (63 f.kr.).
• Interview med Boris Johnson, som kobler bekæmpelse af klimaforandringer med Romerrigets fald. https://www.youtube.com/watch?v=tmZfylBHcew

• Edward Gibbon: Det romerske Riges forfald og undergang 1781 (uddrag)
• Bryan Ward-Perkins: Roms fald og civilsationens afslutning 2005 (uddrag)
• Alexander Demandt: Romerrigets undergang 2016 (uddrag)
• Klimaet tvang Romerriget i knæ, uddrag fra en artikel fra Jyllands-Posten 18/1-2011 (uddrag)




De har skønnet læst ca. 55 sider. Som supplerende stof har de set den nye Gladiator-film samt første episode af Rome med fokus på fremstillingen af Cæsar.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Trolddom og trolddomsprocesser

Problemstillinger vi arbejder med i forløbet:
1) Hvem var den typiske danske heks?
2) Hvorfor og hvordan forfølges (særligt) kvinder som hekse i 1500-1600 tallet?
3) Hvilket kvindesyn er hekseforfølgelserne et udtryk for?


Dette forløb om hekse beskæftiger sig først og fremmest med den danske hekseforfølgelse i 1500- og 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode, ligesom der vil blive trukket tråde op til hekse og hekseforfølgelser i vores egen tid.

Forløbet fokuserer på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme – og i udlandet og forsøger at indkredse den ”typiske danske heks”. Hvilke mennesker blev anklaget for trolddom, hvordan faldt sagerne ud – og hvordan blev de opfattet i samtiden. Hekseforfølgelserne herhjemme ophørte mod slutningen af 1600-tallet. Men i folketro eksisterede heksen stadig. I lang tid som en egentlig trussel, men senere overleveret som en skikkelse i eventyr fra 1800-tallet.

Vi har været på ekskursion til Køge, hvor vi så udstillingen Besat på Køge Museum og eleverne har forberedt byvandring med fokus på Køge Huskors.

De har læst fra Hekse af Eva Becher.

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

læst ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Et moderne Kina?

Vi har i dette relativt korte forløb prøvet at forstå det moderne Kina og Xi Jinping ved at se på  et par centrale nedslag i kinesisk historie: kejsertiden, den republikanske periode, det store spring fremad, kulturrevolutionen og Deng Xiapings reformer.
Vi har i dette forløb brugt historieportalen. Vi har læst kapitel 1,2,3,4,5 og 6. Derudover har vi set  den franske dokumentar Verden ifølge Xi Jinping. Derudover har vi set uddrag af dokumentaren Kina vågner og Det store spring fremad.
Vi har læst Wangs erindringer om Det store spring fremad og uddrag fra bogen Hungry Ghots. Derudover har vi læst erindringer fra kulturrevolutionen i timen fra historieportalen - blandt andet af Yu Hua. Derudover har vi hørt en podcast fra Kampen om historien, der omhandler kulturrevolutionen
Vi har trænet at opstille problemstillinger ud fra følgende bilag:
1. ”Udviklingen i Kinas brutto nationalprodukt (BNP) – udvalgte år.” Fra H.B. Larsen og T. Smitt Kina efter 1840 (2011) s.131 (0,5 normalside)

2. Uddrag fra Nanjing-traktaten 1842. Fra Systimes historieportal (0,3 normalside)

3. Samtale mellem Peng Zhen og den rumænske ambassadør i Kina omhandlende Det Store Spring Fremad og hungersnøden i Kina (1961) (1,6 normalside)


4. Bilag 4: Den kinesiske forfatter Yu Hua beskriver sin kones og sin egen barndom under Kulturrevolutionen (Uddrag fra bogen Kina i 10 ord, udgivet på dansk i 2019, udgivet 2010 (Yu Hua er født i 1960)). (1,3 normalside)
5. Kina er utilfreds med verdensordenen og vil skabe en ny i sit eget billede, Information (2020), information, 27. juli 2020 (uddrag) (1,1 normalside)


Centrale problemstillinger i forløbet:
1) Hvilken måde ændrede Kinas forhold til omverdenen i Kejsertiden?
2) Hvordan ændrede de nationale og sociale revolutioner i 1911 Kina?
3) Hvilke konsekvenser havde det store spring fremad og kulturrevolutionen for Kina?
4) Hvad gik Deng Xiaopings økonomiske reformer ud på? Hvad har de betydet for Kina?
5) Hvad var massakren på den Himmelske Fredsplads? Hvorfor kender kinesere ikke til i dag? Hvorfor har det kinesiske diktatur en interesse i, at man ikke kan huske det?

Og helt overrodnet:
1) Hvad er centralt i den kommunistiske ideologi?
2) Hvad kendetegner det kinesiske samfund i dag?

Forløbet har haft fokus på Kinas udvikling i det 20. århundrede og dets betydning for det moderne Kina.
Vi har set på Det store spring fremad, kulturrevolutionen, Den himmelske fredsplads, og det moderne. Kina med Xin Jinping.

Vi har i forløbet dækket krav om et land uden for Europa og USA. Derudover har vi haft fokus på følgende kernestof:

̶1) forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
2̶)  politiske og sociale revolutioner (overgang fra kejserdømme til republik)
3) demokrati, menneskerettigheder (manglen på dette i Kina)
̶ 4) politiske ideologier (her fokus på kommunisme)
̶5) historiebrug og -formidling (vi har set på, hvordan ex. demonstrationer på den himmelske fredsplads er skrevet ud af historien)

Vi har ca. læst 50 sider. Podcasten om kulturrevolutionen fra Kampen om historien har været det supplerende stof.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Vikingetiden

Kernestof
•
Ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶(Hvilken rolle havde kvinder i vikingetiden? I hvilket omfang giver det mening at tale om ligestilling?)
•
Periodiseringsprincipper (Hvorfor har vi overhovedet noget som hedder vikingetid?)
•
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion (Hvad betød det, at vi fandt nye måder at sejle på i forhold til den krigerkultur, som udviklede sig?)
•
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ (Fik vi en stat i vikingetiden? Hvad betød det, at vi var styret af konger? Hvornår fik vi en nationalstat? Og hvad betød vikingetiden for vores nationale identitet?)
•
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ (Hvordan var mødet mellem asatroende og kristne? Mødet mellem vikinger og muslimer?)
•
Historiebrug og formidling (Hvordan er vikingetiden blev brugt i senere perioder kommercielt, politisk m.m.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Overbliks forløb

Vi har i overbliksforløbet samlet op på de forskellige forløb samtidig med, at det igennem begrebskort er blevet sat ind i det store linjer i historien.

https://systime.dk/begrebskort-til-historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer