Holdet 3x-SAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023-SAA-1x (1x-SAA, 2x-SAA, 3x-SAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 2023 Ulighed og fattigdom. Grundforløb
Titel 2 Forløb#1 Dansk politik: Ideologier og partier
Titel 3 Forløb#2 SR1: Hvem er vælgerne?
Titel 4 Forløb#3 Er vores demokrati udfordret?
Titel 5 Forløb#4 Hvordan forhindrer vi kriminalitet?
Titel 6 Forløb#5 Amerikansk valg 2024
Titel 7 Forløb#7 Klima og bæredygtighed
Titel 8 Forløb#8 Hvor lige er kønnene?
Titel 9 Forløb#9 Økonomi og velfærd/1
Titel 10 Forløb#10 Økonomi og velfærd/2
Titel 11 Forløb#11 Hvorfor EU?
Titel 12 Forløb#12 En verden i opbrud
Titel 13 Forløb#13 Ung i det senmoderne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 2023 Ulighed og fattigdom. Grundforløb

Grundforløb i samfundsfag – Ulighed og fattigdom
I hvor høj grad er social og økonomisk ulighed et problem i dagens Danmark?

Kernestof
Sociologi
Sociale og kulturelle forskelle
Politik
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfundet
Metode
Kvantitativ og kvalitativ metode

Primære tekster
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. udgave side 177-184, 201-208 og 4. udgave s.29-34, 91-106 110, 114-118, 167-170.
Oliver Boserup Skov m.fl.: Samf på B, Columbus side 60-64.



BEGREBSLISTE

Kernestof
Sociologi
Sociale og kulturelle forskelle
Politik
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfundet
Metode
Kvantitativ og kvalitativ metode

Begreber gennemgået:
Primær, sekundær og tertiær socialisation
Formelle og uformelle normer
Sanktioner
Dobbeltsocialisation

Pierre Bourdieu
Økonomisk kapital
Social kapital
Kulturel kapital
Symbolsk kapital
Habitus
Felter

social mobilitet
mønsterbryder
negativ og positiv social arv
ulighed
habitus  

Fattigdom
absolut og relativ fattigdom
fattigdomsgrænse
socialt udsatte
social eksklusion og
social marginalisering.

Politisk ideologi
Liberalisme (menneskesyn, samfundsopfattelse og syn på staten).
Konservatisme
Menneskesyn
Samfundsopfattelse
Syn på staten

Socialisme
Menneskesyn
Samfundsopfattelse
Syn på staten

Fordelingspolitik
Værdipolitik

Partierne:
Socialdemokratiet
Venstre
Socialdemokratiet
Socialistisk folkeparti
Enhedslisten
Liberal Alliance
Konservative
Radikale Venstre
Nye Borgerlige?
Moderaterne?
Danmarks Demokraterne?

Fysiske behov
Behovet for sikkerhed
Mangelbehov
Vækstbehov
Behov for påskønnelse
Behov for selvrealisering
Metode (kvantitativt og kvalitativt data og metode)

Markedsmekanismen
Udbud
Efterspørgsel
Staten
Markedet
Det civile samfund
Solidaritet
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Blandingsøkonomi

Velfærdsstatens udvikling (fra skønsprincip til retsprincip).
Progressivt og degressivt skattesystem,
omfordeling.

Velfærdsmodeller (universel, residual, korporativ).

Kønsopdelt arbejdsmarked
Ligestilling










Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#1 Dansk politik: Ideologier og partier

Forløbet handler om de store linjer i dansk politik, og tager sit afsæt i Folketingsvalget d. 1. november 2022. Efter længere forhandlinger kunne statsminister Mette Frederiksen i december 2022 præsentere en ny regering bestående af partierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne (S-V-M). Mette Frederiksen fik dermed opfyldt en ambition om at skabe en såkaldt bred regering hen over midten af dansk politik. Regeringsdannelse har i Danmark ofte tegnet et billede af dansk politik, som bestående af to forskellige blokke eller fløje; en rød socialistisk/socialdemokratisk fløj over for en blå borgerlig/liberal fløj. Den nuværende regering kan således siges at være et nybrud. Til historien hører også, at S-V-M regeringen er en flertalsregering, hvilket også har hørt til sjældenhederne i dansk politik.
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet gik til valg på at skabe en bred regering under henvisning til at en sådan regering, ville være mest manøvredygtig i en tid præget af flere forskellige kriser, herunder fx inflationskrise, klimakrise, flygtningekrise, mangel på arbejdskraft i den borgernære velfærd samt krig i periferien af Europa. Politiske partier holdes naturligvis op på deres løfter i valgkampen, og her ca. 300 dage inde i regeringens levetid, er det normalt ikke overraskende, hvis politiske kommentatorer, medier og politikere i opposition melder sig i et kor af kritikere, der efterspørger resultater. Internt i de regeringsbærende partier, er der dog også anledning til kritik, ikke mindst i partiet Venstres bagland er der stærk bekymring for partiets dårlige meningsmålinger. Spørgsmålet er, om en bred regering kan levere løsningerne i en krisetid?
I dette forløb skal I bl.a. repetere vigtige begreber fra grundforløbet, og yderligere skal I lære at anvende samfundsfaglige modeller til at forstå og forklare konkrete politiske forslag, som fx afskaffelse af Store Bededag og forbud mod koranafbrænding. I stifter også bekendtskab med nogle få skriftlige genrer inden for samfundsfag; hypoteser og sammenligning.

Begrebet politik (Easton og Lasswell)
Ideologier: Liberalisme, socialisme, konservatisme, herunder ideologiske forgreninger: socialiberalisme m.v.
Catch-all partier, Kaare Strøms model, Molins model, issue-voting, Class voting.
Fordelings- og værdipolitik. Symbolpolitik. Den nye og den gamle venstre-højre dimension.
Magtens tredeling
Massepartri, klasseparti og markedsparti.
Pragmatiske partier.
Negativ og positiv parlamentarisme
Populisme.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#2 SR1: Hvem er vælgerne?

Dette studieretningsforløb om vælgeradfærd strækker sig over ca. 10 moduler og inddrager fagene samfundsfag og matematik. Formålet med projektet er for det første at give et indblik i væsentlige teorier om hvorfor vælgerne stemmer som de gør; det drejer sig om klassiske sociologiske teorier, socialpsykologisk teori samt rational choice teori om vælgeradfærd. For det andet, skal eleverne i dette projekt, ved at kombinere de to fag matematik og samfundsfag, lære at anvende teorierne til at opstille hypoteser, der testes på et empirisk materiale ved hjælp af lineær regression.

Projektet skal således munde ud i, at eleverne på baggrund af teorier om vælgeradfærd skal opstille relevante hypoteser, som begrundes ved hjælp af samfundsfaglige begreber og teori. Hypoteserne skal I teste ved hjælp af datamateriale frembragt af Aalborg Universitets Surveybank.

Samfundsfag:
I skal stifte bekendtskab med henholdsvis klassiske sociologiske teorier om vælgeradfærd, socialpsykologisk teori om vælgeradfærd samt rational choice teori om vælgeradfærd.
På baggrund af ovenstående teorier opstilles relevante hypoteser om vælgeradfærd. Hypoteserne verificeres eller falsificeres ved hjælp af data i Aalborg Universitets Surveybank.

Matematik:
I skal foretage lineær regression i Excel, og derudover kende til den matematik, der udspiller sig inde i maskinrummet, dvs. viden om udregninger af residualer, kvadratsummer, forklaringsgrad, samt lineær regression i hånden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3 Er vores demokrati udfordret?

Kernestof:
Demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark
og EU.

Kompetencer:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner
til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde (evt.’CO2Afgifter’),

Supplerende materialer:
Div. artikler, Johannes Andersen,
Danskernes akademi, DR--udsendelse: Hvorfor er demokrati det bedste.
Borgerforslag.dk

Eastons model
Parlamentarisk styringskæde
Empiriske og normative demokratiopfattelser
Repræsentativt demokrati
Deltagelsesdemokrati,
Konkurrencedemokrati
Robert Dahls demokratikriterier
Direkte demokrati
Folkeafstemninger
Folketingsvalg
Parlamentarisk demokrati
Spærregrænse
Lovgivningsprocessen
Lobbyisme

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Demokratiopfattelser 28-04-2024
Opgave 1: Træningsopgave Lineær regression 29-08-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#4 Hvordan forhindrer vi kriminalitet?

Hvad skaber en kriminel og hvordan kan man bedst forebygge det?
Når du har været igennem forløbet, skal du kunne…
• Aflæse og fortolke statistik om kriminalitet
• Redegøre for de klassiske idéer/teorier om årsager til kriminalitet (motivation, kultur og kontrol)
• Forklare, hvad der er risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer ift. et individs kriminelle adfærd
- Definere og identificere 'Push og pull'-faktorer
• Undersøge årsager til, at særligt unge mænd søger mod kriminelle bander
• Forstå og anvende sociologiske teorier til forklaring af, hvad der skaber kriminalitet ud fra Honneths og/eller Hirchis teorier. (Desuden gensyn med Bourdieu - fra grundforløb)
• Kunne definere radikalisering og ekstremisme samt diskutere årsager og forebyggelse
• Diskutere og vurdere lovgivning og mulige forebyggelsestiltag

Begreber i forløbet:
- Minoriteter
• Stigmatisering
• Marginalisering
• Selvopfyldende profeti
• Flertalsmisforståelse
• Mørketal
• recidiv kriminalitet
• Offerundersøgelser
• Selvrapportering
• Kontrolteorierne
• Motivationsteorierne
• Kulturteorierne
• Ansigtsløse relationer
• Berigelseskriminalitet
• Ressourcesvage miljøer
• Formel social kontrol
• Uformel social kontrol
• Kontrolmekanismer
• Travis Hirschi (amerikansk teoretiker)
• Ubetinget og betinget fængsel
-push og pull-faktorer
-Honneths anerkendelsesteori
-Bourdieus kapitaler/habitus/felter + symbolskvold
-(parti)Politiske ideologier og synet på straf

Skriftligt arbejde
Notat
Hypoteseopgave

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-Politiske ideologier

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 2 Træningsopgave: Hypoteser om kriminalitet 22-09-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#5 Amerikansk valg 2024

Præsidentvalg og det politiske system:
med udgangspunkt i det upcoming præsidentvalg undersøger vi det politiske system i USA.

Problemstillinger i forløbet:
• Hvad kendetegner det politiske klima i USA?
• Hvordan er magten organiseret, og hvad handler checks and balances om?
• Hvordan vælges den amerikanske præsident?
• Hvorfor er der en så voldsom polarisering i amerikansk politik?
• Hvilken betydning har polariseringen for sammenhængskraften?
• Er demokratiet i USA udfordret?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3: Notat til Den konservative leder 23-10-2024
Opgave 4. Træning af udled-genren 08-11-2024
Opgave 5: undersøgelse 05-12-2024
Opgave 6: Diskussion 15-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Klima og bæredygtighed

Forløbets formål er at illustrere hvordan klima som emne kan inddrage forskellige samfundsfaglige vinkler såsom sociologi, politologi og økonomi. I første omgang har forløbet til hensigt at sikre  en dybere forståelse af menneskets klimadfærd. Dernæst kommer vi ind på de partipolitiske og ideologiske vinkler på klima og bæredygtighed og afslutningsvist kommer vi ind på klima i et økonomisk perspektiv. Forløbet skal desuden indgå som emne i klassens SRO, hvor eleverne i matematik skal have fokus på priselasticitet.
Kernestof:
Sociologi: Identitetsdannelse og socialisering.
Kulturelle forskelle.

Politik og økonomi: Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.  

Faglige mål:
Klima og bæredygtighed i et internationalt perspektiv (EU, FN) vedrørende international regulering af miljøforhold.
Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene
Årsager til de menneskeskabte klimaforandringer
Klimasociologi, hvor handler individer og grupper som de gør.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering diskussion 13-01-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Hvor lige er kønnene?

Beskrivelse: Forløbet undersøger på tværs af disciplinerne økonomi, politologi og sociologi hvilken rolle køn spiller i familien, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, i velfærdsstaten og i det politiske liv.
Det er i dette forløb oplagt at arbejde med begreberne ’aktør og struktur’.  Vi vil også kigge konkret på sexisme i Danmark og vi ser på køn i forskellige lande og herunder også hvilke muligheder man har for at ændre de kønsroller, som eksisterer og vi rejser spørgsmålene; Skal der politiske ændringer til? Er det i opdragelsen der skal ændres? – i skolerne eller i civilsamfundet? Gennem medierne eller gennem markedet?
Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering, samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur, skillelinjer - herunder ligestilling mellem kønnene, arbejdsmarkedsforhold, kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale: Grundbogen i forløbet er Anna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen og Tine Studstrup: Køn og ligestilling, Columbus 2017. + Div. Artikler og dokumentarer

Udvalgte kernebegreber:
Socialisering,normer, roller, kønsroller, kønsnormer, kønsneutral pædagogik,
Social reproduktion i uddannelsessektoren (Bourdieu),
Teorier om køn: strukturteorier: Simone de Beauvoir, Judith Butler, intersektionalitet.
Aktørteori: Henning Beck
Det kønsopdelte arbejdsmarked (horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling) Strukturforklaringer: strukturelle barrierer (Rip, rap rup effekt, kønssymbolik, glasloft, glasrulletrappe, loven om stigende ulighed)
aktørforklaringer frit valg.
Løsninger/mål
Formel lighed, chancelighed, resultatlighed
Kønskvotering
Kernestof:
Sociologi
1) identitetsdannelse og socialisation
2) Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Politik
1) Repetition af politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme

3) Metode (kvantitativ, kvalitativ, casestudier)
Økonomi:
1) Ligestilling på arbejdsmarked
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 7: Undersøgelse 09-02-2025
Gruppeopgave og eksperiment 28-02-2025
Opgave 8: Hypoteser 23-03-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Økonomi og velfærd/1

Hvordan går det med dansk økonomi og hvad betyder det for den danske velfærdsstat?
Forløb: I dette forløb har vi fokus på dansk økonomi og undersøger hvordan det går. Vi kobler desuden vores viden om dansk økonomisk til velfærdsstaten og vurderer hvordan det går i dag og hvilke scenarier og udfordringer den står over for i fremtiden. Der er fx udfordringer i form af kriser som fx klimakrise, krige tæt på Danmark, USA’s nye rolle som allieret, hvor især de sidstnævnte kalder på øget oprustning, men samtidig oplever vi forringelser i vores dagtilbud, i sundhedsvæsenet og flere søger derfor over i private tilbud.
Kernestof: Velfærdsprincipper, forholdet mellem stat/marked/civilsamfund, markedsmekanismer
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
Makroøkonomiske sammenhænge som fx samfundsøkonomiske mål, målkonflikter og politisk styring nationalt, regionalt og globalt.
Materialer: Kompendium, Økonomibogen, Økonomi for dummies, Tedtalk etc.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 9: Synopsis-optagelse 13-04-2025
Opgave 10: Træning i diskussion kort 06-05-2025
Opgave 11: Beregningsopgave. 12-05-2025
Skriftlig aflevering 2 sammenligning 15-09-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Økonomi og velfærd/2

Forløb: Hvilken rolle spiller Velfærdsstaten nu og i fremtiden i DK?

Forløbets formål:
Formålet med forløbet er, dels at introducere til den danske velfærdsstat og de udfordringer der knytter sig til denne dels øge jeres forståelse og evne til at bevæge jer på tværs af både økonomi og politologi og til dels sociologi.  

Velfærdsstaten er under pres og bliver konstant debatteret i offentligheden. Formålet med forløbet er, at I får viden om velfærdsstaten og hvilke udfordringer velfærdsstaten står over for idag.

I forløbet vil vi kigge på forskellige velfærdsmodeller rundt omkring i verden, hvad der kendetegner disse og hvad der kendetegner den danske. I vil gennem forløbet få kendskab til centrale faglige begreber  og I vil blive udfordret til at bruge jeres genererede samfundsfaglige viden på samfundet og komme med mulige løsninger/svar på spørgsmålet om den danske velfærdsstats fremtid.

Begreber i forløbet:
Forsikringsprincip/skønsprincip
den offentlige og private sektor,
universel, residual og korporative modeller,
progressivt skattesystem,
demografisk udfordring/ældreklemme
integrationsudfordring
individualiseringudfordring
forventningspres
social dumping
outsourcing
EU - udfordringen
globaliseringsudfordringer
interventionistisk strukturpolitik
markedsorieteret strukturpolitik
opkvalificeringstrategi
stramninsstrategi
Konkurrencestat
brugerbetaling
udlicitering
overførselsindkomster
flexicurity
udvidelse/nedskæring- og omprioriteringsstrategi
konkurrencestatens karakteristika
arbejdsudbud
stat/marked og civilsamfund

Film i forløbet: DR dokumentar: Byen hvor det offentlige forsvandt, 'The Swedish theory of love'. 2015.
Materiale: Økonomibogen, Colombus. 2016

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig aflevering 1. Fællesdel. 02-09-2025
Skriftlig aflevering 3 synopsis 02-10-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 Hvorfor EU?

Dette forløb skal først og fremmest fungere som et kortere introducerende forløb om EU før, nu og i fremtiden. Hensigten med forløbet er at give eleverne en grundlæggende viden om EU, der gør dem i stand til at forstå baggrunden for, indholdet i og potentielle muligheder og begrænsninger ved EU. Især i forbindelse med Danmarks formandskab.
Vi skal desuden dykke ned i integrationsteorierne og vi skal vurdere hvilken vej EU bør, kan og vil gå,

Problemstillinger,
som rejses i forløbet
• Hvad er den historiske baggrund for EU?
• Hvad har karakteriseret det danske EUmedlemskab igennem tiden?
• Hvilke institutioner er der i EU, hvilken rolle spiller
de, og hvordan samarbejder de?
• Hvordan foregår lovgivningen i EU?
• Hvad vil det sige at have formandskabet,
hvilke beslutninger er truffet under Danmarks
formandskaber, og hvilke udfordringer skal
Danmark adressere i denne omgang?
Hvor står EU i forhold til resten af verden?
Og lidt om hvordan integrationsteorierne kan hjælpe os til at forstå hvilken vej EU kan og vil gå i fremtiden.

Vigtige begreber i forløbet:
Nøgleord
- EU, nationalstater, internationale organisationer
-EU's historiske udvikling og formål
- Integrationstyper:
mellemstatslig/overstatslig,
regional/global integration,
bredde og dybde,
statslig/ikke-statslig
- Suverænitetsafgivelse
-Nærhedsprincippet
-Subsidaritets-princippet
- EU’s politiske system: Kommissionen, EU-parlament, Ministerråd,  Det Europæiske Råd, EU-domstolen
Integrationsteorier: føderalismen, neo-funktionalisme, intergovernmentalisme--> liberal intergovernmentalisme
Spill over
Direktiver og forordninger
High/low politics
Lobbyisme
Demokratisk underskud
Schengen-aftalen og den frie bevægelighed
Retsforbehold/Euroforbehold
Forsvarsforbeholdet (afskaffet 2022)
Indre marked.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig aflevering 4 09-11-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12 En verden i opbrud

Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 15 moduler. Forløbets hovedformål er at introducere til studier af international politik og de teoretiske strømninger, der præger disse studier, først og fremmest teorierne realisme og idealisme og konstruktivisme. I forløbet vil der især tages udgangspunkt i USA og Rusland/Ukraine, og vi vil også se på både USA’s magt og indflydelse i verden, og den tiltagende magt som Kina kan siges at have fået i verden igennem de senere årtier.  

Kernestof som tilstræbes dækket i forløbet:
• Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
• Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Faglige mål som tilstræbes dækket i forløbet:
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system
• Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale,
• Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser ̶
• Analysere og formidle - skriftligt og mundtligt - empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Begreber i forløbet:
Skarp magt

Afskrækkelse

Unipolaritet

Bipolaritet

Multipolaritet

Instrumenter

Hård magt

Blød magt

Blodmagt

Det brede trusselsbegreb

Det smalle trusselsbegreb

Kapabiliteter

Kapaciteter

Demokratisk fredstese

Nulsumsspil

Plussumsspil

Magtbalance

Interdependens

Cyklisk historieopfattelse

Determinant

Det udenrigspolitiske mål

Småstat

Stormagt

Supermagt

Hegemon

Multilateralt spor

Bilateralt spor

Unilateralt spor

Kollektiv forståelse

Virkeligheden er konstrueret

Modent anarki

Sikkerhedsliggørelse

Sikkerhedsdilemma

Sikkerhedsstigen

Klassisk realisme

Neorealisme

Liberalisme / idealisme

Konstruktivisme

Bandwagoning

Oprustningsspiral

Globalisering: skeptikere/optimister

Dani Rodriks globaliseringstese

Samule HUntington og civilisationernes sammenstød



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig aflevering 5 19-12-2025
Skriftlig aflevering 6 09-01-2026
Skriftlig aflevering 7 23-01-2026
Skriftlig aflevering 8 15-02-2026
Lectioquiz 24-02-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#13 Ung i det senmoderne

Aftraditionalisering, kulturel frisættelse og galoperende individualisme har domineret samfundet siden slutningen af 1960erne, og derved styrket forestillingen om, at det enkelte individ, den enkelte unge, i vore dages samfund har alle de muligheder, som det måtte have brug for, til at få det bedst tænkelige liv. En række spørgsmål synes i den forbindelse at rejse sig.
• For det første, forholder det sig sådan, at alle individer i det senmoderne samfund har de muligheder, som de har brug for, og er individerne overhovedet i stand til at gribe ud efter dem?
• For det andet, er mulighederne for individuel selvrealisering større i det senmoderne samfund, end hvad vi har oplevet i tidligere tiders samfund?
• For det tredje hvilke konsekvenser kan det få for de individer, som ikke kan finde sig til rette, eller ikke er i stand til at indfri det senmoderne samfunds konstante krav om individualitet og selvrealisering?
• Og for det fjerde kunne man spørge, om den måde vi indretter det senmoderne samfund på, overhovedet er hensigtsmæssig i forhold til visionen om at skabe de bedst tænkelige muligheder for, at det enkelte individ kan indrette sit liv på den måde, som han eller hun ønsker det?  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 26-03-2026
Enkle beregninger 30-04-2026
Synopsis 04-05-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer