|
Titel
4
|
7. DHO: Romantikken og den nationale identitet
LÆRINGSMÅL
Forløbet har fokus på romantikken og det gode liv. Her vil vi undersøge romantikkens bud på det gode liv, idet vi samtidig bruger romantikkens tekster som afsæt for at reflektere over, hvad det gode liv er i vor tid bl.a. ved at inddrage senmoderne popsange. Her kan vi se på teksternes tematisering af menneskets forhold til: realitet ctr. idealitet , splittelse ctr. harmoni, materialisme ctr. åndelighed, fornuft ctr. følelse, national identitet ctr. globalt udsyn – samt reflektere over, hvorvidt vi har en religiøs fornemmelse af verden eller ej. I forløbet integreres
DHO-forløbet ”Romantikken og den nationale identitet” samt et litterært metodeforløb.
1. ROMANTIKKEN OG DET GODE LIV:
LÆRINGSMÅL:
- At få et indblik i den romantiske litteraturs livssyn og stiltræk fra 1800 1850/70 set i lyset af romantikkens kultur og samfund. Der arbejdes med litteratur, der er eksemplarisk for universalromantik, nationalromantik, poetisk realisme og romantisme – herunder belyses biedermeierkulturens afspejling i litteraturen.
- At perspektivere romantikken til oplysningstiden for bl.a. at kunne se romantikken som en reaktion på oplysningstidens rationalisme.
- At perspektivere romantikken til elevernes egen samtid for at belyse romantikkens betydning for vor tids kultur og ved at perspektiverer til senmoderne popsange.
- At blive bevidst om læringsstile gennem gruppearbejde omkring periodekarakteristik af romantikken og tekstanalyse, hvor grupperne arbejder ud fra forskellige læringsstile.
- At lave metodisk bevidste analyser, således at eleverne bruger den/de metoder, der synes mest oplagt til den enkelte tekst. Der sker dermed en progression fra det tidligere metodeforløbs introduktion til forskellige litterære metoder og afprøvning af disse på samme tekst – til en uddybende praktisk erfaring med de enkelte metoder ud fra en vurdering af, hvilke metoder der synes bedst egnet til en given tekst.
- Tema: Det gode liv – hvad er det? Det vil vi undersøge romantikkens bud på – og samtidig bruge romantikkens tekster som afsæt for at reflektere over, hvad det gode liv er i vor tid? Her kan vi se på teksternes tematisering af menneskets forhold til realitet ctr. idealitet, splittelse ctr. harmoni, ulykke ctr. lykke, materialisme ctr. åndelighed, forbrugsværdier ctr. menneskelige værdier, fornuft ctr. følelse; at turde leve livet ctr. ikke at turde osv.
- Skriftlig opgave: reflekterende artikel: ”Romantikken og det gode liv” med afsæt i uddrag fra Svend Brinkmanns ”Gå glip” (2018) samt sideløbende refleksionsskrivning om forløbets tekster, som eleverne har afrundet hvert modul med.
TEKSTER
PRIMÆRLITTERATUR (VÆRK)
- Schack von Staffeldt: ”Indvielsen” (1804). Strukturalistisk analysemetode. Ideologikritisk perspektivering til dels Universalromantikken 1800-1807 med fokus på nyplatonismen og dels dualismen i tidligere læst tekst fra barokken af Kingo: ”Ked af Verden, og kær ad Himmelen” (1681)
- The Minds of 99 "Solkongen" (2017) (varighed = 3 min) hører vi i modulet
- Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1803). Nykritisk analysemetode suppleret med ideologikritisk perspektivering til Universalromantikken 1800-1807 med fokus på organismetanken.
- Per Vers fortolkning af ”Guldhornene” (2010)
- N.F.S. Grundtvig: ”Oplysning” (1839) (Folkesang) også kendt som ” Er lyset for de lærde blot” (Romantikken ca. 1800-1870) (= 1 side). Nykritisk analysemetode suppleret med ideologikritisk perspektivering til dels Nationalromantikken (ca. 1807-1830)
- The Minds of 99 - En engel | Kronprinsparrets Priser 2018 | DR1 (varighed = 3,5 min)
- Steen Steensen Blicher 2: ”Sildig opvågnen” (1835.(VÆRK 7) Nykritisk analysemetode suppleret med ideologikritisk perspektivering til Poetisk realisme (1820-1830’erne) og biedermeierkulturen i romantikken.
- H.C.Andersen: ”Skyggen” (1847). Nykritisk analysemetode suppleret med psykoanalytisk metode samt ideologikritisk perspektivering til Romantisme (ca.1830-1870)
- Emil Aarestrup: To digte fra digtsamlingen "Digte"(1838)]: 1)„Paa sneen“ (erotisk/moderne kvinde) og 2) ”Gunløde” (traditionelle kvinde)
- popsang: Kesi ”Skør for dig” (2022)
SEKUNDÆRLITTERATUR
- Liv Thomsen: ”1800-tallet på vrangen” (1 af 8, 2 af 8, 3 af 8): (Brug Uni-login)
https://www.dr.dk/undervisning/historie/1800-tallet-paa-vrangen
1800-tallet på vrangen: 1:8 - "Guld, hor og romantik", 2:8 - "Gud, konge og politistat", 3:8 ”Grimme ællinger og forbudte drifter”
- Fibiger og Lütken: ”Litteraturens veje” (2006), s. 519-520 [”Romantik”, ”Romantisme”, ”Poetisk realisme”], 137n-142m: ”Romantikken”, ”Romantikkens filosofi”, Steffens’ forelæsninger”, s. 142-144(”Universalromantikken), s. 146n-150(”Nationalromantikken”), ”Guldhornene“ (1803), s.150-152n(”De levendes land”), s. 158-161(”Steen Steensen Blicher”, ”Den Blicherske novelle”), s. 185-186 (”Dobbeltgængermotivet” om Skyggen af HCA)
- Periodeoversigten: 1_Fra_oplysning_til_romantik_Platonismen.doc
- Periodeoversigten for romantikken udarbejdet af Trine Mønster Sørensen: ”1_a_Romantikken_periodepapir_uddybet.pdf”
- Power Point ved Trine Mønster Sørensen. ”De traditionelle kontra moderne kønsroller. (= 1 side)
REFLEKTERENDE ARTIKEL
- Svend Brinkmann: ”Gå glip – om begrænsningens kunst i en grænseløs tid” (2017). Essay. S. 12-15, 52-53, 83-84 – med fokus på Søren Kierkegaards tanke ”Hjertets renhed er at ville ét” som afsæt for skriftlig elevopgave: en reflekterende artikel om ”Romantikken og det gode liv”
2. DHO-FORLØBET: ROMANTIKKEN OG DEN NATIONALE IDENTITET
LÆRINGSMÅL
- at lave et skriftlighedsforløb med en introduktion til hhv. tænkeskrivning og formidlingsskrivning
- at give en introduktion til DHO-formalia og to udvalgte metoder i danskfaget: nykritikken og ideologikritikken.
- teori om ord- og sætningskoblinger med henblik på at skabe sammenhæng og variation i formidlingsskrivning.
- teori om informationsøkonomi, afsnit, overskrifter og redundans med henblik på at skabe en god struktur og sammenhæng i formidlingsskrivning.
- et kursus i informationssøgning, som varetages af skolens bibliotekar.
TEKSTER
PRIMÆRLITTERATUR: danskfaglige litteratur i de 5 problemformuleringer
1) Analyser Adam Oehlenschlæger: Der er et yndigt Land (1819) eller N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820) og sammenlign med et maleri, der skal analyseres dansk - og historiefagligt
2) Lav en komparativ analyse af digtene ”Ved Soldatens Hjemkomst i 1864” af H C Andersen samt ”Dengang jeg drog afsted”, 1848 af P. Faber,
3) Lav en danskfaglig analyse af ”Er lyset for de lærde blot?” af Grundtvig og maleriet ” Et Foredrag i Dagmarsalen, Askov Højskole” af Henningsen https://ribekunstmuseum.dk/samling/RKMm0072
4) Lav en retorisk og semantisk analyse og analyser synet på styreformer, demokrati og national identitet som det kommer til udtryk i Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet 20. marts 1848 og to andre selvvalgt tekster/malerier fra perioden og pensum.
5) Lav en komparativ analysen af ’’Sang til landsbysoldaten’’ af H. C. Andersen (1852) samt Forvisning - Under Krigen 1864 . H.C. Andersen. med fokus på fremstillingen af den nationale identitet.
SEKUNDÆRLITTERATUR:
- 2_A_Skriftlighedskursus_tænkeskrivning_formidlingsskrivning
- 9_a_Dansk-historieopgaven i 1g formalia (på RG) (= 4 sider)
- Brian Dupont Larsen m.fl: "DHO-en skriveguide", s. 18 (opgavens opbygning), s. 21-22 (indledning), s. 24-26, 28-29, (redegørelsen) (I alt = 5 normalsider) s. 32-34 og s. 42-43 (analysen) (I alt = ca. 4 normalsider), s. 45-51 (diskussion, vurdering og perspektivering) (= I alt ca. 19 sider)
- Peter Heller Lützen: ”Tekstens helhed og sammenhæng” i Det sproglige i dansk (2005) s. 53-74 (= 20 sider – læst via læreroplæg) – om ord- og sætningskoblinger – om emnesætninger, overskrifter, afsnit og modtagerorientering.
3. METODE-FORLØBET:
LÆRINGSMÅL:
- At få en indsigt i forskellige litterære analysemetoder (metodernes teori, modeller og analysebegreber) med henblik på:
- at kunne bruge et fælles og varieret begrebsapparat som tekståbnere
- at blive kritisk bevidst om, at vores fortolkning af tekster og virkeligheden afhænger af /begrænses af den synsvinkel eller optik, dvs. de ’briller’, som vi ser teksten/virkeligheden igennem.
- at bruge læsningen om metoder aktivt på en metodisk læsning af en ny fælles tekst af H.C.A. ”Den Otte og tyvende aften” I ”En Billedbog uden Billeder”(1840), som grupperne læser ud fra forskellige analysemetoder.
- at komme tæt på den nye tekst ved at tegne og dermed visualisere en tekst, der af fortælleren i teksten betegnes som et billede (kreativ arbejdsform).
- Der skal opnås kendskab til følgende metoder:
- biografisk (det genetiske (=tilblivelse) spor + det portrætterende spor),
nykritisk (nærlæsning af tekstlag, teksten som autonom og fokus på almenmenneskelige temaer)
- strukturalistisk (grundstrukturmodellen, kontraktmodellen, aktantmodellen),
- ideologikritisk (forhold mellem tekst og samfundets ideologi, sociale forhold og falsk bevidsthed),
- psykoanalytisk (Freuds personlighedsmodel: Over-jeget (Super-ego), Jeget (Ego), Det’et (Idet)– det ubevidste og det bevidste)
- læserorienteret (læseren udfylder tomme pladser og må forholde sig til de i teksten: a) indtænkte læsere b) genrekoder c) tomme pladser
- dekonstruktivistisk (a) det lingvistiske punkt, hvor teksten afslører sig som sprog/en sproglig konstruktion, b) modsætningsanalyse af værdipar og hvilke værdier tekstens ideologi hhv. fremhæver og undertrykker)
PRIMÆRLITTERATUR til analyse
- HCA: ”Tepotten”
- H.C.A. ”Den Otte og tyvende aften” I ”En Billedbog uden Billeder”(1840),
SEKUNDÆRLITTERATUR
- Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens veje (2006), 2.udg. s. 14-31 (=18 sider): ”At analysere litteratur”, "Tepotten" af HCA (s.16m-17m "En biografisk læsning" som læreroplæg), øvrige metodiske læsninger af HCA ”Tepotten”: ”En nykritisk læsning”, "En strukturalistisk læsning”, ”En ideologikritisk læsning”, ” En psykoanalytisk læsning”, ”En læserorienteret læsning”, ”En dekonstruktiv læsning”,
- Ib Fischer Hansen m.fl. (red): Litteraturhåndbogen(1981/1985): forfatterportrættet ”Hans Christian Andersen”, s. 343-345 (= 3 sider)
|