Holdet 2023-KeB-1y - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023-KeB-1y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Roskilde Gymnasium
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)
Hold	2023-KeB-1y (1y-KeB, 2y-KeB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 Kemiske grundbegreber
Titel 2	Forløb#2 Kemiske hævemidler
Titel 3	Forløb#3 Livsvigtig kemi
Titel 4	Forløb#4 SR1
Titel 5	Forløb#5 Mængder i kemi
Titel 6	Forløb#6 Syrer og baser
Titel 7	Forløb#7 Kemiske reaktioner i hverdagen - redox
Titel 8	Forløb#8 Hvor hurtigt forløber kemiske reaktioner
Titel 9	Forløb#9 Kemisk Ligevægt
Titel 10	Forløb#10 Organisk kemi (SRO)
Titel 11	Forløb#11 Alkoholer, reaktionstyper
Titel 12	Forløb#12 Funktionelle grupper, isomeri og medicin
Titel 13	Forløb#13 Kosten kemisk set - proteiner
Titel 14	Forløb#14 Syrer og baser II

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1 Kemiske grundbegreber Vi starter lige så stille og roligt ud med periodesystemet, atomer, og atomets opbygning. Derudover ser vi også på reaktionsskemaer og afstemning af reaktionsskemaer. Vigtige begreber: Atom, atomsymbol, hovedgrupper, undergrupper, perioder, metaltrappen, metaller, ikke-metaller, mikroniveau og makroniveau, afstemning, koefficienter, tilstandsformer. Kernestof: Aurum 1: siderne 9-51 Omfang 4%
Indhold	Kernestof: I skal starte med at se nedenstående video om atomets opbygning (6 min) Vi laver jeres øvelse med opløselighedshastighed og faktorer, der påvirker hastigheden. Genbesøg jeres øvelsesvejledning. Aurum 1; sider: 9-19, 28-29, 38-51 Læs siderne 28-29 i Aurum 1 og lav opgaverne 1.10 og 1.11
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Lærerstyret undervisning

Titel 2	Forløb#2 Kemiske hævemidler Ved at kigge på forskellige hævemidler, introduceres til ioner og salte, ionforbindelser. Der arbejdes med opskrivning af formelenheder for salte samt navngivning af salte ud fra formelenhederne. Laboratoriearbejdet opstartes med fældningsreaktioner - herunder sikkerhed og håndtering af kemikalier. Efterbehandlingen fokuserer på afstemning af reaktionsskemaer og stadigt fokus på opskrivning af formler for salte og ioner i forbindelse med vandige opløsninger af salte. Vigtige begreber: Afstemning af reaktionsskemaer, fældningsreaktioner, tilskuerioner, tungtopløselige, letopløselige, tilstandsformer, vandig opløsning (aq), fast form (s). Kernestof: Aurum 1: s. 53-58, 71, 83-91 Omfang 4%
Indhold	Kernestof: Hvilke ioner dannes der? Efterbehandling - Kemiske hævemidler - del 1 afleveres i slutningen af modulet Aurum 1; sider: 55-58, 71, 83-91, 139 I skal have læst og set videoerne 'Hvilke ioner dannes der?', 'Ionforbindelser', og 'navngivning af ionforbindelser' samt lavet quizzerne 6.2 & 6.4. Derudover skal I, i jeres gruppe lave 'Forum 6.6 Salte - fra formel til navn'. Så her skal I aftale, Lav opgave 6.9 - pas på med de sammensatte ioner og husk på det med parenteser. Øvelsesvejledning: Opløselighed af salte.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3 Livsvigtig kemi I dette forløb fokuseres på molekyler og elektronparbindinger. Herunder introduceres polaritet og polære bindinger, hvor der følges op på vands evne til at bryde ionbindinger i nogle salte. Forløbet lægger også op til SR1 som blandt andet skal fokuserer på osmose. Der laves laboratoriearbejde om blandbarhed, hvor forskellige stoffers blandbarhed og opløselighed undersøges i forhold til polaritet. Vigtige begreber: molekyler, elektronparbindinger, polaritet, dipol, elektronegativitet, mikroniveau og makroniveau, elektronprikformel, enkeltbinding, dobbeltbinding Kernestof: Aurum 1 s. 123-128, 132-139 Omfang 5%
Indhold	Kernestof: Aurum 1; sider: 17-23, 123-128, 132-133, 137-138 Øvelsesvejledning: ENS OPLØSER ENS.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 SR1
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#5 Mængder i kemi Vi begynder på mængdeberegning, molare masser, stofmængder, regne på reaktionsskemaer. At få en forståelse for stofmængde, mikroniveau og makroniveau, når vi ser på enkelte molekyler eller fx vandmolekyler i et glas vand. Vi relaterer det til indholdstoffer i medicin, hvor vigtigt det er at kunne regne på kemiske reaktioner. Kernestof: stofmængde, Avogadros tal, molar masse, mikroniveau, makroniveau, reaktionsskemaer, masse, afstemning Kernestof: Aurum 1: s. 101-118 Omfang 7%
Indhold	Kernestof: Aurum 1; sider: 105-109, 111-112 I skal lave det første ark 'Stofmængder 1' og derudover skal I lave opgaverne 4.8 (s. 106) og 4.10 (s.109). Vi samler op på fredagens opgaver og fortsætter med at kigge på stofmængder og molare masser. Lav opgave 4.12 på s. 113 Øvelsesvejledning I skal lave den interaktive træningstest på s. 124 i 'God Kemi C' bogen på 'PraxisOnline'. Træningsopgaver Start med opgaverne A16, 17, 18 og 19. Det er mængdeberegning. Derefter kan I gå tilbage og repetere nogle af de andre ting.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#6 Syrer og baser Vi ser på syrer og baser. Definerer begreberne, syre, base, korresponderende syre-base-par, syre-basereaktion, oxonium, hydroxid. Vi introducerer pH og hvad der har indflydelse på pH. Vi lægger særligt vægt på at en syre ikke har en pH, men at det er en opløsning af en syre, og at pH så afhænger at både styrke og koncentration. Derudover introduceres analysemetoden titrering, hvor vi også ser på formel og aktuel koncentration. Vigtige begreber: syre, base, korresponderende syre-base-par, syre-basereaktion, oxonium, hydroxid, pH, titrering, formel og aktuel koncentration, titrand, titrator, ækvivalente mængder, ækvivalenspunkt Kernestof: Aurum 1: s. 73-82, 211-226, 228-231 Omfang: 11%
Indhold	Kernestof: I skal i hver gruppe splejse om en 1/2 liters sodavand og tage den med til modulet - det er lige meget hvilken, I vælger Læs siderne 412-414 i God Kemi C hjemme. Aurum 1; sider: 73-82, 223-225, 228-230 KemiC_syrer_og_baser_1.pdf Vi arbejder med begreberne formel og aktuel koncentration. KemiC_opløsninger_koncentration.pdf Eksperiment_Eddikesyreindhold.pdf Koncentrationer.docx Efterbehandling journal. Og opfølgning på opgaver. Lav den første titreringsopgave i Google Classroom.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb#7 Kemiske reaktioner i hverdagen - redox Forløbet her blander C-niveau og B-niveau, da vi laver syntese af jern(II)sulfat ud fra ståluld. Her trænes laboratorieteknikker og opmærksomheden omkring sikkerhed i et laboratorie. Herudover genopfriskes mængdeberegning, udbytteprocent og titrering, samtidig med at principperne omkring afstemning af redoxreaktioner læres, samt forståelse for OT og deres anvendelse til at holde styr på elektronflytninger i en reaktion. Vi ser også på spændingsrækken og de forskellige metallers placering ift deres placering i periodesystemet. Øvelser: Spændingsrækken Reduktion af KMnO4 Syntese af Jern(II)sulfat Bestemmelse af jerniindhold i jern(II)sulfat Omfang 20%
Indhold	Kernestof: Oxidationstal Oxidationstal.docx Se nedenstående video om hvad en redoxreaktion er: Se nedenstående video om, hvordan man afstemmer redoxreaktioner Regler redox.doc Oxidationstal \| Kemi B - Redox 1 Aurum 1; sider: 182-191, 195-196 I skal have lavet de 4 første redoxreaktioner på det udleverede papir (så godt som I kan) Brug evt videoen, der ligger på fredagsmodulet om afstemning som hjælp. Derudover skal I læse øvelsesvejledningen, der er vedhæftet her: I skal have afstemt alle 3 reaktionsskemaer fra øvelsen. Læs den vedhæftede øvelsesvejledning og lav opgaverne 1-3 i øvelsesvejledningen FØR øvelsen. I har også fået den udleveret, så det bedste er, hvis I skriver på papiret. I skal lave opgaverne 7.11 og 7.12 i Aurum s. 188 I skal læse den vedhæftede øvelsesvejledning I skal sørge for at få regnet udbytteprocenten ud og få lavet efterbehandlingen på synteseforsøget. Der ligger en 'rapportskrivnings-skabelon' i Classroom. Den kan I starte på i fht synteseforsøget. Prøv at se, om I kan blive færdige med den rapport Læs den vedhæftede øvelsesvejledning og sørg for at have svarene på forberedelsesspørgsmålene 1, 2, 3 skrevet op/svaret på, så I forstår dem, inklusiv beregningerne. I skal kunne tildele oxidationstal til forskellige typer af stoffer, afstemme redoxreaktioner i sure/basiske opløsninger, forklare hvad en oxidation og en reduktion er og kunne opskrive reaktioner, der beskriver disse. Det forventes, at I kan regne p Jeg har lagt flere boost og træningsopgaver til jer i Praxis, så I kan øve der også. :-) Supplerende stof: Se nedenstående video om redoxreaktioner - læg særligt mærke til hvad en oxidation er for noget og hvad en reduktion er.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb#8 Hvor hurtigt forløber kemiske reaktioner Dette forløb koncentrerer sig om reaktionshastighed. Formålet er her at få en forståelse for, hvad der sker 'bag' reaktionsskemaet på mikroniveau. Vi ser på reaktionsmekanismer, elementarreaktioner, energiprofiler, aktiveringsenergi og en overordnet definition af reaktionshastighed som tilvæksten af et produkt over tid eller formindelsken af en reaktant over tid. Øvelse: Reaktion mellem thiosulfat og syre Omfang: 7%
Indhold	Kernestof: BasisKemi B; sider: 7-26 H.Mygind, O.V.Nielsen, V.Axelsen, Haase & Søns forlag, 1.udg, 1.opl. 2010 Reaktionen_mellemthiosulfationer_og_syre.doc Jeres redoxtitreringsrapporter er rettede. I må meget gerne lige kigge rettelserne igennem inden modulet, selvom vi nok ikke når at tale om dem i dag. Grupperne fortsætter deres præsentationer
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb#9 Kemisk Ligevægt Fra at have kigget på reaktionsmekanismer og elementarreaktioner går vi nu videre til kemisk ligevægt. Her fokuseres på at rigtig mange kemiske reaktioner indstiller sig i en ligevægt. Ligevægtsloven og Le Chateliers princip undersøges ved at lave forskellige indgreb på et ligevægtssystem. Der trænes i at argumentere for retningsforskydning vha både ligevægtsloven og Le Chateliers princip. Der ses kun på homogene ligevægtssystemer. Øvelse: Indgreb i en kemisk ligevægt Omfang: 15%
Indhold	Kernestof: BasisKemi B; sider: 29-42, 44-45, 51-52 H.Mygind, O.V.Nielsen, V.Axelsen, Haase & Søns forlag, 1.udg, 1.opl. 2010 Lav opgaverne 7 & 8 færdige så godt, I kan :-) Lav opgaven fra Aurum 2 færdig. Husk at opskrive reaktionsbrøken også. Læs den vedhæftede øvelsesvejledning Indgreb i en kemisk ligevægt - øvelsesvejledning Dette skal medtages i jeres rapport: I forsøg 7 reduceres jern(III)-ioner til jern(II)-ioner af hydrogensulfit, som omdannes til sulfat. Opskriv redoxreaktionen og anfør afstemningsproceduren. Prøve i kemisk ligevægt:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Forløb#10 Organisk kemi (SRO) Vi starter op på organisk kemi som en optakt til SRO'en, der kommer til at omhandle plantefarver og organisk kemi. Her vælges et underemne af eleverne og øvelsen plantepigmenter og TLC laves. Her er fokus på intermolekylære bindinger og polaritet, samt opbygningen og navngivning af forskellige organiske stoffer. Omfang: 4%
Indhold	Kernestof: BasisKemi C; sider: 117-126, 144-147 H. Mygind, O.Vesterlund Nielsen, V.Axelsen, Haase og Søns forlag, 2010 Samme lektie som sidste modul. Husk det er i C-niveau-bogen Molekylformel Lav opgaverne 82, 83, 84 & 87 på s. 127 færdige For de af jer, som ikke var der i sidste modul, eller tog prøven, er denne video en god gennemgang: Gymnasiekemi: Alkaner BasisKemi B; sider: 117-140, 148-151 H.Mygind, O.V.Nielsen, V.Axelsen, Haase & Søns forlag, 1.udg, 1.opl. 2010 I skal have lavet de tre opgaver færdige. Opgaverne 76, 77, 78 på side 120. Dokument til Julehygge - skriv, hvad du tager med til vores julehyggemodul. :-) Skriv til mig i lectio, hvis I har en sjov aktivitet, I gerne vil lave i modulet. Vi samler op på opgaverne 76, 77, 78 på side 120, som I lavede sidste år. :-) Organisk kemi match Problemformulering - Elevpapir.pdf Hvad er en problemformulering - naturvid.pptx 2.y 2024_25 SRO.pdf I skal læse om tyndtlagskromatografi (én side) Læs øvelsesvejledningen: TLC plantepigmenter øvelse.docx SRO vejledning - Meet link
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Forløb#11 Alkoholer, reaktionstyper Vi ser på alkoholer, navngivning, egenskaber, opløselighed og repeterer intermolekylære bindinger samtidigt. Vi repeterer også redoxkemi igennem øvelsen Oxidation af ethanol og bestemmer ethanolindholdet i rødvin. Derudover ser vi også på forskellige reaktionstyper, så som substitution, addition, polymerisation, kondensation, forbrændingsreaktioner, redoxreaktioner. Omfang 5%
Indhold	Kernestof: BasisKemi B; sider: 63-66, 143-153, 156-161, 163-166 H.Mygind, O.V.Nielsen, V.Axelsen, Haase & Søns forlag, 1.udg, 1.opl. 2010 Lav opgaverne 96, 97 & 98 på s. 146 Læs øvelsesvejledningen 06.05. Destillation.pdf Læs øvelsesvejledningen og lav forarbejdet med at afstemme de to redoxreaktioner. I får en lille opsamlingsprøve - organisk kemi (det, I har haft indtil videre) og intermolekylære bindinger , navngivning af alkaner, alkener, alkyner og alkoholer. Egenskaber, fysiske og kemiske ved de førnævnte. Kende til de 3 typer af intermolekyl Vi samler op på øvelsen fra før vinterferien Tag jeres resultater med for oxidation af ethanol. I skal alle have afstemt redoxreaktionerne. Gør det individuelt. Spørgsmål re destillation af rødvin - I skal helst være næsten færdige med rapporten, men får lige mulighed for at stille spørgsmål til den. Husk jeres resultater fra Oxidation af ethanol og jeres afstemte reaktionsskemaer, som I alle skal have afstemt hjemmefra. Husk at alle hver især skal have afstemt reaktionsskemaerne. Vi følger også lige op på navngivning af alkener og additionsreaktionen fra prøven. :-) Ethanol_densitet_vol-%.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Forløb#12 Funktionelle grupper, isomeri og medicin Som afslutning på den organiske kemi ses på andre funktionelle grupper, så som carboxylsyrer', aldehyder, ketoner, estere. Her trænes navngivning og optegning af molekyler, egenskaber, forskellige og ligheder. Det er også her, hvor isomeri gennemgås herunder strukturisomeri og geometrisk isomeri med E,Z-isomeri og spejlbilledisomeri. Spejlbilledisomeri gennemgås med henblik på at forstå starten på opmærksomheden omkring renhed af stoffer i særligt medicin og med særligt fokus på spejlbilledisomere efter de tragiske hændelser med Thalodomid. Vi bygger molekylmodeller med molekylbyggesæt for at bedre kunne forholde os til spejlbilledisomere stoffer og chirale centre. I forbindelse med gennemgang af de forskellige funktionelle grupper ser vi også på stoffer med farver og laver en bestemmelse af koncentratnen af den blå farve i blå sodavand vha spektrofotometri. Omfang: 6%
Indhold	Kernestof: Farvestoffer \| Kemi B - Fotokemi 2 Lambert-Beers lov \| Kemi B - Fotokemi 3 BasisKemi B; sider: 175-190, 193-207 H.Mygind, O.V.Nielsen, V.Axelsen, Haase & Søns forlag, 1.udg, 1.opl. 2010 lav opgaverne 130 og 132 på s. 177 - brug eksemplerne på de foregående sider Organisk kemi og farver RCSB PDB: Chemical Sketch Tool Læs den vedhæftede øvelsesvejledning Se videoen for at repetere hvad fortynding er DTU 23932 Biologisk Kemi - Sådan Fremstilles En Fortyndingsrække Fortyndingsberegninger - Standardkurve \| Biotech Academy Regn koncentrationerne ud på jeres fortyndinger i mol/L. (I skal lave tallene om til g/L ved at dividere med 1000 først og derefter dividere med den molare masse. n = m*M (husk at 'M' her i formlen står for den molare masse målt i g/mol) læs side 30 - 32 i kraefter_og_energi.pdf Skattejagt Kort
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Forløb#13 Kosten kemisk set - proteiner Et lille miniforløb hvor vi ser på forskellige bestanddelse af kosten, både fedtstoffer, kulhydrater og proteiner. Vores fokus er på proteiner, hvor vi også laver en lille øvelse og prøver at påvise proteiner i forskellige madvarer. Omfang: 2%
Indhold	Kernestof: BasisKemi B; sider: 215-243 H.Mygind, O.V.Nielsen, V.Axelsen, Haase & Søns forlag, 1.udg, 1.opl. 2010 43. Proteiner.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Forløb#14 Syrer og baser II Forløbet her er en fortsættelse af syrer og baser, hvor vi fokuserer på stærke og svage syrer og baser. Emnet syrer og baser bliver koblet sammen med kemisk ligevægte, da vi ser på syre-baseligevægte i forbindelse med syre- og basestyrkekonstanter og eksponenter. Der bliver lagt ekstra vægt på at pH har med vandige opløsninger at gøre og at en syre eller en base i sig selv, ikke har en pH værdi, men at der er tale om sure og basiske opløsninger. Formel og aktuel stofmængdekoncentration repeteres i forbindelse med pH. Læsestof: 10%
Indhold	Kernestof: BasisKemi B; sider: 73-85, 87-92 H.Mygind, O.V.Nielsen, V.Axelsen, Haase & Søns forlag, 1.udg, 1.opl. 2010 Syrer og baser Meget lille prøve i isomeri - kædeisomeri, stillingsisomeri og funktionsisomeri, samt E,Z-isomeri. Navngivning af simple alkaner, alkener, alkoholer, aldehyder, ketoner og carboxylsyrer. Bestemmelse af koncentrationen af en saltsyreopløsning - I skal selv tilrettelægge en øvelse, hvor I bestemmer koncentrationen af en saltsyreopløsning i laboratoriet. Opsamling opgaver Anden gruppe laver 'sure og basiske opløsninger - måling af pH' Opsamling på jeres syre-basetitrering, så husk resultaterne! Husk jeres resultater fra syre-basetitreringen, så vi kan lave den færdig. Regne koncentrationen ud på saltsyre-opløsningen og få samlet titreringskurve og fremgangsmåde etc. Kemimappe
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb