|
Titel
9
|
Danmarks besættelse (kort forløb)
Kort beskrivelse af forløbet
Forløbet giver eleverne et samlet historisk overblik over Danmarks besættelse under Anden Verdenskrig. Undervisningen bevæger sig kronologisk fra krigsudbruddet i 1939 til den tyske besættelse af Danmark, samarbejdspolitikkens udvikling og sammenbrud, modstandskampens forskellige former og efterkrigstidens retsopgør. Eleverne arbejder både kildebaseret og problemorienteret og træner evnen til at diskutere etiske dilemmaer, politiske valg og historiske forklaringer. Forløbet kombinerer film, dilemmaspil, tekstlæsning, kildestudier, diskussioner og kreative elevproduktioner som memes og mindesteder.
Faglige mål
Eleverne skal lære at redegøre for centrale begivenheder under Anden Verdenskrig og særligt Danmarks rolle i perioden. De skal kunne analysere og arbejde kritisk med historiske kilder og formulere fagligt relevante problemstillinger med udgangspunkt i historisk taksonomi. Eleverne skal desuden kunne forklare og diskutere periodiseringsprincipper med fokus på skellet før og efter august 1943. Endelig skal de kunne reflektere over samarbejdspolitikkens betydning, modstandsbevægelsens udvikling og de moralske dilemmaer, der følger af besættelsestidens beslutninger.
Kernestof og supplerende stof
Kernestoffet omfatter krigsudbruddet, den tyske invasion 9. april, den danske samarbejdspolitik, telegramkrisen og samarbejdspolitikkens sammenbrud, modstandsbevægelsens organisering og jødeaktionen i 1943 samt retsopgøret efter befrielsen. Som supplerende stof indgår film som WWII from Space, Kampen om historien: Kunne vi have undgået besættelsen?, portrættet af Erik Scavenius og dokumentaren Med ret til at dræbe. Der arbejdes også med dilemmaspillet 9. april, elevarbejde med mindesteder og kilder fra Danmarkshistorien og OSS-rapporter.
Arbejdsformer
Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, filmvisning, fælles diskussioner og elevproduktioner. Eleverne arbejder både med faktuel viden og med fortolkning, kildeanalyse, problemstillingers opbygning og historiefaglige diskussioner. Der indgår mundtlige fremlæggelser, skriftlige noter, kreative opgaver og refleksionsaktiviteter. Randomizeren bruges til gennemgang af arbejdsspørgsmål for at sikre deltagelse fra alle elever.
Forløbets indhold
I begyndelsen af forløbet arbejder eleverne med WWII from Space og besvarer nøglespørgsmål om krigens udvikling og baggrunden for Danmarks besættelse. Herefter introduceres krigen i Europa og invasionen af Danmark gennem arbejdsspørgsmål, tekstlæsning og dilemmaspillet 9. april, der giver eleverne erfaring med at træffe de valg, politikerne stod overfor. Filmen Kampen om historien bruges til at diskutere, om besættelsen kunne være undgået, og hvilke overvejelser der lå bag de danske beslutninger.
I de følgende moduler undersøger eleverne samarbejdspolitikken gennem portrættet af Erik Scavenius og læsning fra Historieportalen. Eleverne udarbejder historiske problemstillinger, som diskuteres i klassen. Memes bruges som kreativ formidling af centrale pointer. Efterfølgende arbejder klassen med samarbejdspolitikkens sammenbrud i 1943, telegramkrisen og udviklingen af departementschefstyret. Eleverne analyserer årsagerne til bruddet mellem Danmark og Tyskland og vurderer de politiske konsekvenser.
Modstandskampen behandles gennem læsning af kapitler om jødeaktionen, Frihedsrådet og modstandsbevægelsens militarisering. Klassen udarbejder i grupper et selvvalgt mindested for modstandsbevægelsen, hvor de reflekterer over, hvad der bør mindes, og hvordan samarbejdspolitikken skal forstås i dag. Dette suppleres af dokumentaren Med ret til at dræbe, som gennem interviews med modstandsfolk giver indblik i stikkerlikvideringerne og de etiske dilemmaer, som fortsætter ind i efterkrigstiden.
Forløbet afsluttes med arbejde om medløbere og landsforrædere, kilder fra Danmarkshistorien og en samlet diskussion af retsopgøret og den danske selvforståelse efter krigen. Eleverne vurderer, om straffene var retfærdige, og hvordan historien om modstand og samarbejde påvirker nutidens opfattelse af Danmark. Forløbet rundes af med en evaluering.
Evaluering
Der evalueres løbende gennem diskussioner, elevproduktioner, arbejdsspørgsmål og korte mundtlige opsamlinger. Forløbet afsluttes med en samlet klassediskussion og en elev-evaluering, hvor eleverne vurderer deres forståelse af perioden og de historiske problemstillinger, de har arbejdet med.
|