Holdet 2j-ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024-ks-1j (1j-ks/Hih, 1j-ks/reh, 1j-ks/sah, 2j-ks, 2j-ks/Hih, 2j-ks/reh, 2j-ks/sah)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Afroamerikansk historie
Titel 2 Holocaust
Titel 3 Kulturmøder. Dansk indvandring til Danmark
Titel 4 Sygdomsfortællinger
Titel 5 Vikingetid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Afroamerikansk historie

Dette er en gennemgang af USA's historie med fokus på afroamerikanernes historie. Forløbet har fokus på elevernes historiebevidsthed og tager udgangspunkt i den viden, som I allerede har om USA's historie - en viden I ikke primært har fået gennem at læse fagbøger og kilder, men igennem deres brug af populærhistorie på film og tv-serier i dagligdagen.
Forløbet har tre overordnede formål:
A) At give jer en faktuel viden om USA's historie – særligt afroamerikanernes historie
B) At give jer redskaber til at reflektere over deres historieviden og historiebevidsthed, samt en diskussion af brugen af filmmediet i historieundervisningen.
C) At give jer redskaber til at kunne bruge kildekritik
Samtidig er meningen med forløbet, at vise jer en anden side af faget historie, som I, ift. inddragelsen af film og tv, vil kunne relatere til deres egen dagligdag.

Centrale problemstillinger i forløbet har været:
1) Hvilke uoverenstemmelser er der mellem uafhængighedserklæringens ordlyd fra 1776 om, at "Vi anser disse sandheder for selvindlysende,
at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke" og så behandlingen af afroamerikanere og indfødte amerikanere?
2) Hvordan fungerede slaveriet i Sydstaterne? Hvad udløste borgerkrigen mellem Nord og Syd 1861-1865?
3) Hvordan er slaveriet skildret i film? (ex. 12 years a slave)
4) Hvordan var synet på afroamerikanere i 1800-tallet?
5) Hvilke strategier var der i borgerretighedsbevægelsen (1950'erne-1960'erne) for at få de samme rettigheder som hvide)
6) Hvordan er kampen for ligerettigheder gået for afroamerikanerne?
7 )Hvordan skildres afroamerikanernes kamp i film for bedre rettigheder? (Missippi Burning)
8) Diskuter om Robert Lee statuerne skal fjernes. Hvad taler hhv. for og imod?

Kernestof
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.


Læst materiale:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en verdenshistorie, Gyldendal 1988, side 142-150

I timen blev læst James Fenimoore Coopers rejseberetning fra 1828 "Rejse blandt indianerne" (her fra Grundbog til historie side 96-98)
Vi har også læst:
Uddrag fra interview med Roy Bryant (den ene af de to drabsmænd) på Emmet Till - Look magazine, januar 1956
Vi har læst uddrag af Højesterets dommen Brown vs. Board of Education of Topeka
Vi har læst uddrag af Martin Luther Kings I have a Dream tale.
(Vi har også lavet stationsøvelser med diverse kilder: ex. kvantitative data på de sortes stilling i dag, at finde fotografier på sortes stilling, læse om Charles RAmsey (se https://www.youtube.com/watch?v=uPoA2f11UPk), læse om BLM m.m. Eleverne kunne her vælge stationsøvelser efter tid og interesse)
F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i Syden 1952 (taet fra Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerkanske borgerkrig)

Vi har set uddrag af Pocahontas, 12 years a slave,
Vi har set uddrag af Nord-Syd. TV-serie fra 1980'erne.
Vi har set uddrag af Birth of a Nation (1915)


Set og analyseret Mississippi Burning (1988). Fokus på aktør-struktur i analysen. Hvem er de aktivt handlende aktører

Vi har set, analyseret og fortolket 12 Years a Slave
De har læst
Artiklerne: Erindringskultur: Et forsvar for Sydstaternes monumenter vs. Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne (begge fra Kristeligt Dagblad, aug. 2017).
Klip fra John Oliver om statuerne af Robert E. Lee

Der er afholdt prøveeksamen, hvor følgende materiale er læst:
Bilag 1: Sydstatskongresmændenes deklaration om integration
- New York Times d. 12. marts 1956                                                                                                  0,8 ns

Bilag 2: Lyndon B. Johnsons tale i forbindelse med underskrivelsen af Borgerretsloven d. 2. juni 1964 (hentet fra Dokumenter fra USA’s historie udgivet af De Forenede Staters Informationstjeneste 1976.)                                                                                                                0,7 ns
Bilag 3: De Sorte Panteres partiprogram 1966 (uddrag)                                                            0,6ns
Bilag 4: Billede: Vandaliseret monument over sydstatstropperne i Denton, Texas,                 0,1 ns
Bilag 5: Protester foran Robert E. Lee statue 23. juni 2020                                                        0,1ns

Der er læst ca. 80 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Holocaust

Kernestof:

Holocaust og andre folkedrab (fokus har været Holocaust. Forløbet er blevet afsluttet med, at de i grupper har fået viden om andre folkedrab og fremlagt disse for resten af klassen)
̶ideologiernes kamp i det 20. århundrede (fokus på nazismen, men også lidt om kommunisme)
historiefaglige metoder (klassisk kildekritik, museumsformidling, erindringshistorie)
̶ historiebrug.
dansk historie og identitet (i forbindelse med at se på oktober 1943)

Forløbet har fokus på årsagerne til folkedrab. I forbindelse med forløbet perspektiveres til andre folkedrab og vi ser på andre ideologier end nazismens.
Undervejs i forløbet laves også historieopgaven om Holocaust.
Vi har også været på tur til København, hvor vi dels besøgte det Jødiske museum og dels Befrielsesmuseet. I den forbindelse havde vi fokus på oktober 1943 (hvor de læste kapitlet Danmark og Holocaust fra bogen Vejen til folkedrab) og museumsformidling (vi så på det affektive, didaktiske og æstetiske principper) og eleverne lavede selv en miniundersøgelse af Befrielsesmuseets formidling.

Vi har ca. læst 100 sider. Vi har  mest brugt bogen Vejen til folkedrab. Her har vi læst: : 6-11, 30-56, 66-103, 106-109, 114-115, 124-134, 166-173, 184-193
Udover Vejen til folkedrab er følgende inddraget:
1) KZ-lejrenes befrielse - Hitchcocks glemte film (dokumentar)
2) De har set Napola (spillefilm) og i den forbindelse analyseret en kilde fra 1937 fra Manchester Guardian Weekly, hvor en franskmand besøger en Napolaskole.
3) Vi har læst Statsminister Mette Frederiksen tale 9/11-2023 og vi har læst Jyllandspostens berømte leder lige efter krystalnat 15/11-1938.
4) Vi har set Ordinary Men, som i høj grad bygger på Brownings bog Ordinary Men
5)Vi har hørt en podcast fra Kampen om historien | Holocaust før Auschwitz - Einsatzgruppernes hærgen | DR LYD
6) Vi har læst Wanseeprotokollen 20. januar 1942 og set enkelte klip fra filmen Wansee (den tyske fra 2022).
7) Vi har hørt en podcast om Auswitz: Drabsfabrikkerne: Sonderkommandoen i Auschwitz
8) Vi har set uddrag fra Lanzmanns Shoah og så har de prøvet kræfter med at læse et uddrag af Torben Jørgensens bog Stiftelsen. Her skulle de læse, så langt de kunne en time for at prøve at se, hvordan en rigtig historiker formidler.
9) Vi har set, hvordan Billedbladet formidlede Holocaust i 1979,
10) vi har fulgt en debat på SoMe, hvor en kommunalpolitiker fra Enhedslisten, som sad i bestyrelsen for det jJødiske Museum nægtede at deltage i museets mindehøjtidlighed 27/1, fordi den israelske ambassadør var med. Vi har set på, at forskellige aktører har forskellige ideer om, hvad vi egentlig skal bruge  Auschwitzdagen til.
11) Vi har set Milgrams lydighedseksperiment i Danmark
12) Vi har afholdt prøveeksamen med følgende pensum:

Bilag 1: Uddrag fra Adolf Hitler – Mein Kampf (1925) (0,76 normalsider)
Bilag 2: Tyskeren og jøden, fra Der Stümer (1923) (0,5 normalsider)
Bilag 3: Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære af 15. september 1935 (0,6 normalsider)
Bilag 4: Auschwitz-dag (0,2 normalside)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kulturmøder. Dansk indvandring til Danmark



Kernestof:
1) globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv  
2) dansk historie og identitet
3) Historiebrug og historiefaglige metoder

Forløbets hovedfokus var at forstå baggrunden for den danske politik og debat om integration af muslimer i dag. Derfor arbejdede vi med indvandringens historie i Danmark med fokus på perioden fra 1960'erne og frem. Vi har haft særlig fokus på indvandrerstoppet 1973, flygtningeloven 1983, splittelsen i Socialdemokratiet 1986/1987, systemskiftet i 2001 og flygtningekrisen 2015. Vi har prøvet at sætte bruddene i Danmark ind i en international kontekst (ex. oliekrisen 1973, terrorangrebet 11/9-2001, og flygtningekrisen 2015)

Inden vi nåede så vidt arbejdede eleverne dog med forskellige bølger af indvandring til Danmark i første halvdel af det 20. århundrede med udgangspunkt i forskellige afsnit af dokumentarserien Indvandringens Historie. Her kom vi omkring roepolakker, og  flygtninge fra Ungarn.

Hernæst tegnede vi et induktivt portræt af samfundsudviklingen i Danmark i 1960'erne til start 1970'erne. Vi identificerede strømninger som ungdomsoprør, frigørelse, middelklasse, amerikanisering, økonomisk vækst, forbrugssamfund, højere levestandard, og nye politiske partier. Vi havde fokus på, at arbejdsgiverne i den periode gerne vil have indvandrere, mens venstrefløjen var skeptisk, fordi indvandrerne fungerede som løntrykkere i deres optik.

Vores næste store fokuspunkt var flygtningeloven fra 1983. Hvorfor blev den lavet? Hvad var tilblivelsesprocessen? Og hvilke konsekvenser havde den? Vi har haft fokus på, at der kom en splittelsen mellem den politiske elite, som vedtog loven, og så den danske befolkning, hvor et flertal ønskede færre flygtninge.

Vores næste fokus har været: Hvorfor endte Socialdemokratiet med at fortsætte den overordnede linje fra 1983 og som regeringsparti i 1990'erne? Vi havde også et særlig fokus på den interne splittelse i Socialdemokratiet i 1986/87, hvor vestegnens borgmestre ønskede en strammere politik, men tabte kampen til folketingsgruppen.

Endelig: Hvorfor kalder nogen "2001" for et systemskifte? Hvordan var den parlamentariske situation efter folketingsvalget i 2001? Hvilken rolle spillede 9/11 på debatten om indvandrere? Hvilken rolle fik Dansk Folkeparti? Hvordan brød man med paradigmet fra 1983? Vi har i den forbindelse også set på, hvilke udfordringer var der med indvandringen omkring 2001 (beskæftigelsesgraden og parallelsamfund) og hvad betød ex. 24 årsreglen.

Til sidst sluttede vi forløbet af med at se på flygtningekrisen 2015, og hvordan Socialdemokratiet lavede et skifte til en mere striks indvandrerpolitik.

Pensum:
Den Ny Indvandring af Kasper Nikolajsen og Thomas Ohnesorge, Systime 2022. Uddrag fra kapitel 1-7.

Kilder:
Uddrag fra Mathias Tesfayes bog Velkommen Mustafa (2017)
Gnags sang Danmark
Diverse tabeller om danskernes syn på flygtninge og indvandrere
Uddrag fra Udlændingeloven 1983
Valgplakater fra Socialdemokratiet 2015 og valgplakat fra Venstre 2001
Vi har hørt podcasten Valgets tale - både afsnit 4 om "Det glemte udlændingevalg 1987" og afsnit 5 "Det lille systemskifte 2001" med Arne Hardis.
Vi har set klip fra 11/9-2001 (terrorangreb)
Vi har set Drengene fra Vollsmose (afsnit 1, 2) og læst om almennyttige bolig og udsatte boligområder og set på tabeller over beskæftigelsesprocenter og læst om Sharia i Vollsmose.
Vi har set dokumentaren EU-bag lukkede døre, som illustrer hvor omfattende flygtningekrisen blev opfattet af politikerne, og i relationen til det set på Socialdemokratiets skifte i indvandrerpolitik fra 2015.

Indvandringens historie, diverse afsnit (elever har set forskellige afsnit) : https://www.dr.dk/bonanza/serie/418/indvandringens-historie

Kampen om indvandringen afsnit 1 og 3: https://www.dr.dk/drtv/serie/kampen-om-indvandringen_18846

+ Kilder fra prøveeksamen til KS sommeren 2025
Oversigt over bilag:


Bilag 1: Margrethe 2.s nytårstale 31. december 1984
Bilag 2: Ansvaret for udlændingeloven af 1983
Bilag 3: Socialdemokratiets valgplakat 2015
Bilag 4: Integration kommer ikke via en kandidatgrad - Fyns Amts Avis, d. 25. maj 2024
Bilag 5: Han er muslim og sygeplejerske: Nu går han i rette med Frederik Vads erkendelse
Bilag 6: Vildan kritiserer lukning af bederum på universitet: ”Det er en overreaktion”
Bilag 7: Tabel: Ændring i beskæftigelsen efter herkomst
Bilag 8: Sura 4 vers 103



Vi har også lavet en særfaglig prøveeksamen i historie, hvor følgende er læst:
Bilag 1: Fremskridtspartiets Helge Dohrmann taler i Folketinget, september 1984
Bilag 2: Statistik: Danskernes holdninger til forskellige befolkningsgrupper, Observa Prøvevalg, 1973
Bilag 3: Gallup undersøgelse 1985. Danskernes holdning til flygtninge.
Bilag 4: Uddrag af interview med Ishøjs tidligere borgmester Per Madsen: Dem fra mit eget parti var de værste. Berlingske, 22/1-2016.
Bilag 5: Oversigt over indvandrere og flytninge fra 1980 til 2010

Supplerende stof:
Roepolakkerne, 1908, Artikel i Tyendebladet, 5. april 1908.
Situationen i Ungarn, 1956
Ole Bjørn Kraft var konservativt folketingsmedlem og udtaler sig i det følgende om situationen i Ungarn.
Historien om Danmark, afsnit 8

Læst stof ca. 80 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sygdomsfortællinger

Forløbet ser på sygdomsfortællinger fra antikken til i dag. Fokus er på skyld og ansvar for sygdommene, men også fokus på reaktionsmønstre i forbindelse med epidemier. Der vil også være et teoretisk perspektiv fra Max Weber om rationalitetens jernbur. Hvad betyder fremvæksten af kapitalisme og moderne videnskab for sygdomsfortællingerne?


Kernestof
* dansk historie og identitet (vi har blandt set på Chr. 4 pestforordning, kopper og kolera i Danmark, Hiv og Corona)
̶* nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper (vi har gennem sygdomshistorie belyst forskellige perioder: antikken, middelalderen, renæssance og reformation, oplysningstid og industrialisering og moderne tid)
*  globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv (vi har set på globalisering i forhold til, hvad det betød for, at HIV blev spredt fra Afrika til hele verden. I forhold til kulturmøder har vi set på, hvordan en arabisk læge så på vestlige læger i middelalderen)
* historiefaglige metoder (vi har trænet kildekritik i dette forløb)



KRISTIAN IVERSEN: Derfor historie, afsnittene om Den athenske pest, om pesten, om kopper (2 sider), kolera og industrialisering , aids (mest i Afrika)
De har læst følgende fra historieportalen; Kristendommens grundforestillinger (fra historieportalen) og Korstoge og islam.
De har læst Ulrik Grubb: Verdenshistorie (gyldendal) om renæssance og reformation
De har læs uddrag af bogen Pest. Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19 (her kun afsnit om Corona).


De har læst Thomas a Kempis og Thabits beretning om frankisk lægekunst
De har læst UDDRAG FRA HISTORIA ROFFENSIS (CA. 1350) og .Pernille Vermund VI VIL IKKE FINDE OS I MERE! Facebook opslag 5. august 2020
De har læst uddrag af Morsings bog En liden bog om Pest 1552 og Christian 4. Pestforordning fra 1625.
De har læst ’Thomas Hariot: En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde (London, 1590)’.
I forbindelse med Aids i Afrika har de analyseret et billede fra TAC og læst om Magifula.
I forbindelse med Corona har vi set Men in Blacks sang og perspektiveret til USA, hvor den politiske elite i USA var splittet i spørgsmålet om Corona i modsætning til Danmark, hvor der var elitekonsensus om, at Corona var farligt.

Vi har afholdt prøveeksamen i historien (om kopper) med følgende kilder
John Adams brev til Abigail Adams, 1776 (0,74 ns)
Anti 'obligatorisk vaccination'-sang, ca. 1800 (0,38 ns)
Anti-vaccinations-billede (0,3 ns)
Bekæmpelse af kopper i England, 1923 (0,3 ns)
Plakater relateret til udryddelsen af kopper (0,5 ns)

Supplerende stof: De var ude og se pestgrave i Roskilde og høre podcast om middelalder og renæssancen (udgivet af forlaget Columbus). De har set første og tredje afsnit af dokumentaren Pest over Europa. De har set uddrag fra Historien om Danmark (afsnittet om renæssance og Chr. 4) og set uddrag fra afsnittet om oplysningstiden og om industrialiseringen.
De har set dokumentaren (uddrag) om 1800-tallet på vrangen om kolera.
Vi har også arbejdet med Granatchok (PTSD). Her har de i timen læst diverse beretninger, som de har fremlagt i matrix:
Fra: Svetlana Palmer & Sarah Wallis, A War in Words.The First World War in Diaries and Letters (London, 2004), s.194-196 og s.198-202 (i uddrag).
Fra: Max Arthur, Forgotten Voices of the Great War, (Ebury Press/IWM, 2002), s.203-204
Beretninger fra 1915: Kaptajn Maberly Esler, Royal Army Medical Corps (RAMC)
Tawney (soldat) Some Reflections of a Soldier
Og set en dokumentar om Granatchok og en dokumentar om Men in Black.
I alt er der læst ca. 120 sider.

Vi har holdt prøveeksamen i KS med følgende materiale:
Bilag 1: Udsnit af fransk kalkmaleri fra 1400-tallet. (0,3 normalside)
Bilag 2:  Pesten i Firenze af Giovanni Boccaccio (uddrag) (2,9 normalside)
Bilag 3: Religioner er under pres men finder nye veje og ny mening under coronakrisen (2,1 normalside)
Bilag 4: Holdning til offentlige udgifter og brugerbetaling (1 normalside) og daglig rygning i Danmark
Bilag 5: Sundhedsminister om stigende ulighed: Vi har gjort for lidt, og vi skal gøre noget mere drastisk (1,8 normalside)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vikingetid

• Dansk historie og identitet (Hvilken rolle spiller vikingetiden for vores identiet?)
• Periodiseringsprincipper (Hvorfor har vi overhovedet noget som hedder vikingetid?)
• Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv ̶(Hvad betød det, at vi fandt nye måder at sejle på i forhold til den krigerkultur som udviklede sig?)
• Styreformer (Fik vi en stat i vikingetiden? Hvad betød det, at vi var styret af konger?)
• Kulturmøder (Hvordan var mødet mellem asatroende og kristne? Mødet mellem vikinger og muslimer?)
• Historiebrug (Hvordan er vikingetiden blev brugt i senere perioder kommercielt, politisk m.m.)

Vi har brugt uddrag fra systimes historieportal om vikingetid. Vi har skønmæssigt læst ca. 40 sider. Vi har brugt historien om Danmark (afsnit 3), vi har har hørt diverse podcast. Derudover har vi læst følgende kilder:
* vi har hørt Kampen om historien, hvor de diskuterer periodiseringsproblematikker ved vikingetiden. Den hedder Farvel til vikingetiden?
* De har set Historien om Danmark, afsnit 3.
* De har rollelæst IBN FADLAN OM VIKINGERNES (AR-RUS') SKIKKE CA. 922
* De har læst Adam af Bremen. De har læst uddraget om Adam af Bremen fortæller om Ubsola i ca. 1040-1081
* Vi har set udvalgte klip fra Vikings HBO, vaskescenen hos Ibn Fadlan og Adam af Bremens beskrivelse af offerritualer i Ubsola.
* vi har hørt om en podcast om Vølver lavet af Varberg https://podcasts.apple.com/us/podcast/s3e2-v%C3%B8lver-de-magiske-vikinger/id1609654719?i=1000563696323 og i den forbindelse har vi læst Erik den Rødes saga om vølven Torbjørg o sejdritualet (1200-tallet). De har "kun" læst 2 sider af sagaen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer