Holdet 2024-as-3g3 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024-as-3g3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Roskilde Gymnasium
Fag og niveau	Astronomi C
Lærer(e)
Hold	2024-as-3g3 (3g3-as)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Årets gang og stjernehimlen
Titel 2	Stjerners lys, liv og død
Titel 3	Exoplaneter, solsystemet og liv
Titel 4	Galakser, storskala og afstande
Titel 5	Kosmologi og grundstofsyntese

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Årets gang og stjernehimlen Orientering på stjernehimlen med Stellarium og med Stjernekort. Fokus: hvordan ser nattehimlen ud, hvad kan vi se i løbet af året, hvordan kan man orientere sig på himlen. Himlens koordinater: Deklination og rektascension bl.a. til at bestemme planeters placering på stjernekortet. Op- og nedgangstider for bl.a. stjernebilleder. Karakteristiske stjernebilleder set fra Danmark på sommerhimlen og vinterhimlen. Månens faser. Solformørkelse og måneformørkelse. Årstider (døgnlængde, jævndøgn, solhverv, polarcirkler). Solstorme og rumvejr og Solens som en stjerne: solens overflade med solpletter og soludbrud. Øvelse: Måle hastighed af en CME (coronal mass ejection). Andet der kan observeres fra Jorden: stjerneskud og meteorregn (kort), nordlys (hvordan opstår det og med forskellige farver), kometer. Øvelse: kraterforsøg. Undersøge energiforhold og kraterdiameter ved nedslag på jorden. Perspektivering til et rigtigt, tidligere nedslag.
Indhold	Kernestof: Holdets mappe på drev Astronomi ibog Dokument med eNøgle til ibog Stellarium web 2.6 Find vej på stjernehimlen Årets gang og stjernehimlen - mappe på drev Mini-lektie: læs her fra tv2 om fænomen på himlen her mandag aften :) Årets gang og stjernehimlen på drev Medbring pap-stjernekortet fra tirsdag 2.3 Jorden og Solen Formørkelser og månefaser - arbejdsark Is the moon upside down: 4 min. video at starte timen på 2.4 Jorden og Månen Solen som stjerne Teleskopers opbygning 2.5 Jorden, Solen og Månen Afsnit Virtuelt del 1: TV-udsendelse og arbejdsark Virtuelt del 2: (lektien) om kometer Om meteorsværme, ikke lektie Gå fra 2. modul 10:45 (husk din mobil) og mød os udenfor - vi går 10:50 og tager toget 11:07 fra Roskilde station Nu bliver det ægte efterår Solen i udbrud - artikel Projekt 5: Soludbrud Det levende univers; sider: 57-60 3. udgave Hvis du har en lineal må du gerne tage den med (jeg har nogle få) Dokumenter fra mappen: Tag bogen (Det levende univers) med igen. Se på dit svar til komet-opgaven fra det virtuelle modul 9. september. Nasas NEO-center Forskellen på kometer, asteroider og meteorer og andre spørgsmål Asteroider - fysikleksikon Perseiderne og andre meteorsværme Jer der lavede forsøg sidst - hav resultaterne med. Vi konkluderer, regner en smule og samler op :)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Personlige Initiativ Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde

Titel 2	Stjerners lys, liv og død Solen: Observationer af overfladen fra forskellige filtre, solpletter og solstorme. Måle hastighed af CME. Observationer af stjerner. Stjerners spektre. Strålingslove: Wiens forskydningslov, Sammenhæng ml. flux og overfladetemperatur. Sammenhæng mellem lysstyrke (L), radius (R) og overfladetemperatur (T). Størrelsesklasser, Farveindeks, HR-diagrammet. Levetid på hovedserien. En stjerne som Solens "bevægelse" i HR diagrammet fra fødsel til død. Anvendelse af HR-diagrammet: hvordan unge og gamle stjernehobe ser ud i diagrammet. At bestemme afstand til en stjernehob vha. hovedserietilpasgning og alderen på stjernehoben ved at se på "turn off"-punktet. Udført selv i mini-Plejadeprojekt med udleverede genererede fotometriske data: bestemme afstand og alder til Plejaderne. Stjerners indre. Fusion med fokus på hovedserien og proton-proton processen. Stjerners skal-struktur. Udviklinger før, under og efter hovedserien og frem mod de døde stjerner (neutronstjerner, sorte huller og hvide dværge)
Indhold	Kernestof: 4.2 En stjernes spektrum Stjernernes lys Nordlys - kort Balmer serien Det levende univers figur 3.8, 3.6 2.1 Hvad er lys? Stjernespektre - øvelse Strålingslovene Målt: solens spektrum og spektret fra spektrallamper Tag Det levende univers-bogen med :) Stjerners spektre er absorptionsspektre Hovedspørgsmål til den film vi ser i modulet: Figurerne 10.3-10.5 s. 191 og pointer fra modulet HR diagrammet - introduktion 4.2.2 Sortlegemestråling (supplerende) \| Astronomi Det levende univers; sider: 30, 32-34, 41-42, 53-54, 189-191 3. udgave HR-diagrammet - introduktion Tag det levende univers med igen :) Strålingslove - resultater på beregninger Stjernedannelse i overblik 5.1 En sol i forandring \| Astronomi 5.3 Et overblik over stjerneudviklingen \| Astronomi Stjerners liv i overblik Hovedserien og fusionsprocesser - arbejdsark 5.5 Hovedserien \| Astronomi 5.9 Et blik ind i stjernernes indre (supplerende) \| Astronomi Se på dine noter om stjerneliv fra sidst - vi starter modulet med at snakke det i gennem. Hovedserien og fusionsprocesser Kæmpestjerner Krabbetågen.docx Plan for virtuelt modul Tilføjelse til krabbetågen-øvelse: 5.4 Stjernedannelse \| Astronomi Stjernerne fødes trin for trin 5.7 Stjernernes endeligt \| Astronomi \| Pulsarer Lidt om SRP: Hjemmeobservationsprojekt Hjemmeobservation - figur m vejledning Afstandskvadratloven Stjernehobe i HR-diagrammet Natten til torsdag (onsdag aften og torsdag morgen) plus torsdag lige når det bliver mørkt bør det være muligt at gå ud og se på en klar himmel. Prøv at starte op på observationsprojektet - og så taler vi i starten af timen om, hvad I så (krydser fin Plejade-projekt Typer af planeter Tag Det levende univers med
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Skrive Diskutere Projektarbejde Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder IT Regneark
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 3	Exoplaneter, solsystemet og liv Exoplaneter. Metoder til opdagelse med fokus på -formørkelsesmetode vha. observation af ændringer fluxen (fotometri) -måling af stjernens radialhastighed vha. observation af stjerners spektre (spektroskopi) med brug af dopplereffekten. Eksperiment: formørkelsesmetoden vha. papskiver og målt, reflekteret lys. Undersøgte sammenhængen mellem størrelsen af planetskiven ift. stjerneskiven og dykket i det reflekterede lys. Keplers 3 love for planetbaner. Eksempler på opdagede exoplaneter. Kategoriseringer af exoplaneter. Opbygning af planeter, herunder planeterne i solsystemet. Fokus: forskel på klippe- og gasplaneter. Dannelse af vores Solsystem og af andre planetsystemer. Klimaet på Venus, Mars og Jorden: betydning af termostateffekten fra pladetektonik Jagten på liv. Elevoplæg om: - Undersøgelser af og forhold på Mars. - Månen Europa, mulighed for liv og planlagt(e) missioner. - Begrebet "beboelig zone", hvad er definitionen på denne og hvad påvirker dens placering. - Hvad leder vi efter, når vi leder efter liv - og hvordan kan vi undersøge planetatmosfære på exoplaneter. Kort læreroplæg: supplement ift. livets udvikling her på Jorden, "udslippet" af ilt til atmosfæren, eksempler fra James Webb teleskopet.
Indhold	Kernestof: Plejade-projekt Typer af planeter Tag Det levende univers med 3D live solar system Solsystemets planeter Passagemetoden - Lyskurver i TI.docx Transit Method For Detecting Planets Ubegribeligt \| Solsystemet \| DR LYD Tag Det levende Univers med 6.2.1 Planetpassager og Kepler-missionen \| Astronomi Efter filmen: Til modulet: Mappe på drev - exoplaneter, solsystemet og liv Tag Det levende univers med. Vi arbejder med Keplers tre love i forbindelse med planeters bevægelser omkring stjerner - i solsystemet og i fremmede planetsystemer + laver kobling til passagemetoden. Støv kikkerten af eller brug det blotte øje: Sjældent fænomen kan ses på nattehimlen Keplers love for planetbanerne 6.2.3 Bestemmelse af exoplaneternes masse \| Astronomi Temaer til gruppearbejde næste uge: Jagten på liv Solsystemet LIVE Det levende univers; sider: 78-80 3. udgave Radialhastighedsmetoden Til Europa-gruppen: https://europa.nasa.gov/mission/about/#otp_mission_overview Planetatmosfærer Individuel "orienteringslektie" - jagten på liv Eksamensspørgsmål - et udkast Klimaet på Venus, Jorden og Mars Radialhastighed - Mindste masse
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Formidling Almene (tværfaglige) Overskue og strukturere IT Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 4	Galakser, storskala og afstande Galakseformer og klassifikation af galakser. -Spiralgalakser med og uden bjælke samt forskellig form på spiralarmene. -Elliptiske galakser. -Andre typer: S0 og irregulære Ligheder og forskelle i fordeling af stjerner, gas og støv, gamle rødlige samt og yngre blålige stjerner. Dannelse af galakser "nedefra og op". Sammenstød af galakser. Mælkevejen som galakse. Centrale dele og supermassivt sort hul, skiven og spiralarme, halo af gamle kuglehobe. At observere vores galakse i hhv. synligt lys, IR lys samt røntgenlys. Mørkt stof og rotationskurver. Sammenhængen mellem stjernernes rotationshastighed of galaksens masse inden for en radius R. Forventede rotationskurver (sammenligne med Keplers 3. lov) og tolkningen af de observerede rotationskurver. Typiske afstande og afstandsmålinger: fra planetsystemer til storskalastruktur med galaksehobe. Typiske afstande i solsystemet, Mælkevejens udstrækning, Den lokale gruppe. Afstandsbestemmelse vha. radarmålinger i Solsystemet, Supernova type Ia samt brug af afstandsmodulet/hovedserietilpasning. Store afstande: Cephiede-variable stjerne, Hubbles lov og rødforskydning.
Indhold	Kernestof: 7.2 Mælkevejens centrum \| Astronomi Klassifikation af galakser Galakseformer - slides 8.1 Galakseformer \| Astronomi 7.1 Mælkevejens opbygning \| Astronomi Nyopdaget asteroide har 1,2 procent risiko for at ramme Jorden: ’Ingen grund til panik’ https://stars.chromeexperiments.com/ Observationer af galakser i forskellige bølgelængder Rotationskurver og mørkt stof Arbejdsarket om galaksedannelse og sammenstød Rotationskurven for planeterne i solsystemet Mørkt stof i Mælkevejen - arbejdsark 8.2 Galakseudvikling, -dannelse og -sammenstød \| Astronomi Mørkt stof Afstande i universet: de første trin på afstandsstigen Sanne tager et eller andet morgenvenlig snack/spise med. Det er sidste modul sammen - før Julie kommer og fører jer trygt i havn :) Ubegribeligt \| Mørkt stof \| DR LYD Tag "Det levende univers" med. Afstande i Universet: Cepheid Variable Stars - IB Physics
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Kosmologi og grundstofsyntese Universets udvidelse. Hubbles lov og kosmologisk rødforskydning. Ballonmodel. Tolkning af Hubblekonstanten og universets alder bestemt som Hubbletiden (T=1/H_0). Den klassiske Big Bang model og tidslinje for universet med nedslag på: -Big Bang kernesyntese. Beskrevet ud fra et eksempel på en figur og tilstedeværelsen af protoner og (lidt færre) neutroner i det tidlige univers. Fordelingen af H og He i universet som en af Big Bang modellens understøttende observationer. -Den kosmiske baggrundsstråling. Hvorfra strålingen stammer. Temperaturen dengang og nu og kosmologisk rødforskydning af strålingen. Observationen af strålingen som en anden af Big Bang modellens understøttende observationer. -Tidspunkt for dannelse af de første stjerner. De første galakser. -Alder på Solsystemet og Mælkevejen. Grundstofsyntese: sammenligning og forskel på Fusion i det tidlige univers og i en supernovaeksplosion.
Indhold	Kernestof: Cepheide - metoden øvelse Vi så også denne video: Afsnit Vi arbejdede med dette i sidste modul, og skal fortsætte i dag. Lektien er, at få styr på portofolio. Alle skal have mapper til hvert emne og dokumenter, arbejdsark, figurer, grafer lagt i mapperne. I skal læse afsnit 10.1 og 10.3. Videoaflevering: Dannelsen af grundstoffer - arbejdsark Læs afsnit 7.3 i ibogen og se denne video: Opskriften på et menneske - opgave: Læs spørgsmålene igennem: Det er lektie, at læse alle Eksamensspørgsmålene . Det er også lektie, at sikre at JH kan se videoen om Big Bang.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb