Holdet 2024-ReB-3g3 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e)
Hold 2024-ReB-3g3 (3g3-ReB)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Teorier og metoder i religion
Titel 2 Kristen konversion og apostasi
Titel 3 Senmoderne religiøsitet og New Age
Titel 4 Tibetansk buddhisme
Titel 5 Femislam og Sufisme
Titel 6 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Teorier og metoder i religion

I dette forløb introduceres eleverne til religionsfagets grundlæggende teorier og metoder med fokus på både fagligt sprog og analysetilgange. Forløbet ruster hermed til at forstå kompleksiteten i den religionsfaglige analyse.

Vi arbejder med klassiske religionsvidenskabelige teorier og metoder, herunder religionsfænomenologisk, -sociologisk, -psykologisk, -filosofisk og historisk-kritisk teori og metode. Disse relateres til de tre videnskabelige hovedområder/fakulteter. Af vigtige teoretikere inddrages bl.a. Eliade, Otto, Durkheim, Geertz, Bellah, Lévi-Strauss og Boyer.

Desuden arbejdes med fænomenologiske grundbegreber som helligt, profant, sakralisering, kultur, symbolsystem, adaptation, intuitive og mod-intuitive elementer. Endelig introduceres den kulturevolutionære tilgang til religion med vægt på de faser, som religionshistorien bevæger sig gennem (tribal, arkaisk, aksial, post-aksial og moderne).

De forskellige analysetilgange bringes i spil i praksis ud fra eksemplerne Purusha-myten, Myten om Solen og Månen samt Den Apostolske Trosbekendelse, hvorved teoriernes styrker og svagheder belyses, og vigtigheden af den eklektiske tilgang til religon understreges.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kristen konversion og apostasi

I dette forløb arbejder vi med kristen konversion og apostasi. Forløbet indledes med en skelnen mellem grundpositionerne fundamentalisme og modernisme, en skelnen som vi i forløbet vender tilbage til i analysen af bl.a. Bultmanns afmytologiseringsprogram, Jehovas Vidners videoer til børn, Anders Aggers dokumentar om Jehovas Vidner og Louis Theroux' dokumentar om Westboro Baptist Church. Undervejs tager vi på feltarbejde til Jehovas Vidners skandinaviske hovedkontor i Holbæk og stifter bekendskab med et kristent-fundamentalistisk enklavesamfund.

I arbejdet med de klassiske tekster foretages nedslag i gammeltestamentlige passager om omvendelse og frafald. Dernæst rettes fokus mod de nytestamentlige opfordringer til konversion.

I forløbet indgår primært religionssociologisk teoridannelse og metodik til forståelse af konversion og apostasi, herunder Rambos konversionsteori, Goffmans performanceteori, deprivationsteori, teori om rational choice,  role exit og typologisering af religiøse fællesskaber (kult, sekt, kirke og denomination).

Mod slutningen af forløbet foretages komparative analyser af konversion, apostasi og udstødelse under inddragelse af forskellige nutidige cases. Vi analyserer Robert Dams konversion til Scientology og får besøg af Jonathan Vitting Nielsen, som beretter om sit dåb- og omvendelsesforløb til moderne dansk folkekirkekristendom.
Forløbet afsluttes med fokus på forholdet mellem køn, seksualitet og moderne kristendomsformer i dokumentaren "Homohelbredelsen" og beretningen om Grith Lykke Clausens opvækst og opgør med Jehovas Vidner.

I forløbet er læst:

MODERNE KRISTNE GRUNDPOSITIONER:
Fundamentalisme og modernisme:
”Kristne retningers holdninger til naturvidenskaben”

Fundamentalistisk kristendom:
Jehovas Vidner for børn: "Én mand, én kvinde", "Adlyd Jehova", "Hvorfor fejrer vi ikke fødselsdag?"
DR2: Indefra med Anders Agger: ”Jehovas Vidner”
Louis Theroux: America’s Most Hated Family
Jehovas Vidner: “Mirakler”

Modernistisk kristendom:
Rudolf Bultmann: ”Det Nye Testamentes verdensbillede er mytisk”
Pernille Steensager: ”Præsten tror ikke på Gud”

KRISTEN KONVERSION OG APOSTASI:
”Omvendelse i Bibelen”
Konversion og apostasi i Det Gamle Testamente:
1. Mosebog 17, 1-27
2. Mosebog 32, 1-35
Jonas’ Bog 3, v. 1-3

Konversion og apostasi i Det Nye Testamente
Matthæusevangeliet 3, 1-17
Matthæusevangeliet 18, 1-14
Matthæusevangeliet 28, 1-20
Apostlenes Gerninger 9, 1-19
Paulus’ Andet Brev til Thessalonikerne 2, 1-17

Religiøse fællesskaber: Begrebsnøglen s. 118-121
Kategorisering af religiøse udøvere: Begrebsnøglen s. 46-51
Identitetsdannelse og religion: Begrebsnøglen s. 34-39
Socialisationsteori: Begrebsnøglen s. 140-142
Deprivationsteori: Begrebsnøglen s. 20-21
Rational choice-teori: Begrebsnøglen

Mogens Mogensen: “Konversionsteorier”
Begrebsnøglen s. 58-62
Apostasiteori “Role Exit: Examples and Stages”
Kristen konversion DR2: De omvendte, afsnit 6
Kristeligt Dagblad: ”26-årige Jonathan Nielsen vil døbes: Da min far døde, opdagede jeg, at jeg tror på et efterliv”
Robert Dam: ”Det første møde med Scientology” (perspektiveringstekst)
Kristen apostasi: Alt for Damerne: "Jeg tror, der var 40 venner med til vores bryllup, og vi ser kun to af dem i dag"
Massoud Fouroozandeh: ”Exit fra islam” (perspektiveringstekst, Religionsportalen)
Jehovas Vidner - Poul Dal (klip)
Illusionen - Robert Dam om Scientology (klip)
Emma er udstødt af sin familie og venner (klip)
DR2: "Homohelbredelsen"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Senmoderne religiøsitet og New Age

I dette forløb arbejder vi med senmoderne religiøsitet og new age som udtryk for, hvordan religion og spiritualitet tager form i et moderne, individualiseret, sekulært samfund.
Med udgangspunkt i de tre samfundstyper det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund analyserer vi centrale kendetegn ved religion i senmoderne religionsformer såsom privatisering, refleksivitet og valgfrihed. Vi ser nærmere på new age som en alternativ religiøs strømning, hvor det personlige og det holistiske står centralt.

Eleverne møder både teoretiske tekster og konkrete eksempler på alternativ spiritualitet – fx gennem dokumentaren "I hopla på helsemessen". I denne forbindelse diskuteres religionskritiske perspektiver med udgangspunkt i Karl Popper og Carl Sagan med særlig vægt på grænserne mellem tro, videnskab og pseudovidenskab.

Forløbet afsluttes med et mindre feltarbejde, hvor eleverne i grupper eller individuelt undersøger nutidig spiritualitet i praksis på "Mystikkens Univers" i Østerbrohuset i København. Formålet er at give eleverne et nuanceret og kritisk blik på senmoderne religiøsitet.

I forløbet indgår:
P. Storgaard Religion i det senmoderne samfund s. 13-31
Kristeligt Dagblad: "De 10 vigtigste ting at vide om New Age"
Karl R Popper: af "Gisninger og gendrivelser"
DR2: "I hopla på helsemessen" (2015)
Carl Sagan: "Der bor en ildsprudende drage i min garage"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tibetansk buddhisme

I dette forløb arbejder vi med tibetansk buddhisme med særligt fokus på livssyn og praksisformer. Vi undersøger både historisk og nutidig buddhisme samt forskellige retninger inden for religionen, herunder theravada/hinayana, mahayana og vajryana.

Indledningsvist læses centrale klassisk-buddhistiske tekster; Buddhalegenden, Benarestalen, Livshjulet, Hjertesutraen m.fl.
I forløbet indgår bl.a. begreberne dharma, karma, samsara, nirvana, shunyata, bodhisattva, nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme.
Forløbet har sprogligt og stilistisk fokus på transcendensretorik og det mystiske sprog, herunder paradokser, metaforer og apofaser. Desuden indgår brug af ikonografisk metode i arbejdet med religiøse billeder, herunder livshjulet.

Centralt i forløbet står analysen af den rituelle praksis i askese, meditation og lignende tilbagetrækningsformer. I analysen anvendes funktionalistisk og fænomenologisk ritualteori, som aktualiseres i værklæsningen af hagiografien om Milarepa, hvor vi desuden anvender Joseph Campbells (litteratur)teori om "The Hero’s Journey" som analysemodel og kobler værket til buddhismens overordnede antropologi og soteriologi. Desuden har vi fokus på hagiografien som genre og på askesen som en særlig ritualform.
I analysen af Milarepa fokuseres endvidere på Max Webers teori om karisma, karismatiske styreformer samt rutinisering af karisma.

Sidst i forløbet rettes blikket mod buddhismens indtog i det senmoderne Vesten. Til forståelse heraf inddrages begreberne religiøs og kulturel appropriation, synkretisme, skyr-, pizza- og karry-effekt. Vi ser desuden på, hvordan buddhismen er blevet brugt inden for den vestlige bølge af personlig og kommerciel branding, iværksætteri, mindfullness og selvhjælpsindustri, og vi stiller spørgsmålet, hvem der egentlig har patent på den "ægte" og "oprindelige" buddhisme - og om en sådan i det hele taget findes.

I forløbet er læst:
Religion og kultur s. 60-63
”Buddha-legenden”
Religion og kultur s. 68-70
”Benarestalen”
”Samsaras endeløshed”
”Sorgpilen”
”Nirvana: Det absolutte hinsides bevidstheden”
”Nirvana”
”Buddha belærer munkene om de fire grundlag for opmærksomhed (sati)”
Religion og kultur s. 64-67
Religion og kultur s. 70-71
Religion og kultur s. 72
”Undervisning af munke, nonner og lægfolk”
Religion og kultur s. 72-73
Begrebsnøglen s. 125-133
”De fem vigtigste ting at vide om tibetansk buddhisme”
”Livshjulet” (Bhavacakra)
”Hjertesutraen”
”Bodhisattvaens eksempel og kollektiv frelse”
”Bodhisattva-løftet”
”Buddhistisk forberedende meditationsøvelse”
”Hagiografi”
”Askese
Milarepa – Tibets største yogi (værk)
”Selvudvikling skal være en fest”
P1 Debat: ”Er vi blevet Google-buddhister?”
”Er det religionstyveri, når vi ruller yogamåtten ud?”
”Skyr, pizza og karry - religiøs cirkulation i en global verden”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Femislam og Sufisme

I dette forløb undersøger vi islam i en nutidig kontekst med fokus på køn og spiritualitet. Forløbet består af to hovedspor: Femislam (muslimsk feminisme) samt Sufisme (islamisk mystik).

I første del arbejdes med den aktuelle debat om kvindens position og status i islam og Vesten, bl.a. i debatten om tørklæder og sharia i Danmark. Vi diskuterer, hvordan muslimer, navnlig muslimske kvinder, fremstilles og positioneres i det offentlige rum og anvender i denne forbindelse idealtyperne sekularisme, traditionalisme, modernisme og fundamentalisme. Her inddrages koransurer og hadithtekster med vægt på, hvordan disse kan læses og fortolkes henh. feministisk eller mere kønsnormativt. Samtidig undersøger vi kvinders egne religiøse og politiske stemmer – fx i skikkelse af den kvindelige danske imam Sherin Khankan.
Eleverne introduceres også til juridiske vinkler, fx via analyse af straffeloven §134b ("maskeringsforbuddet") i relation til religiøse symboler og praksis i offentligheden. Teoretisk trækkes på nyere feministisk og ideologikritisk terminologi.

I anden del af forløbet skifter fokus til sufisme, islamisk mystik. Her dykker vi bl.a. ned i klassiske sufitekster (al-Hallaj og Rumî) samt koransurer og fokuserer på, hvordan disse læses sufistisk. Desuden besøger vi Tariqa Burhaniya i Rødovre og behandler deres hadra i en ritualanalytisk optik.
Perspektiverende læses mystiske tekster med fokus på mystik som tværreligiøs kategori kendetegnet ved en paradoksal og apofatisk udtryksmåde, stærke sanse- og erkendelsesmæssige kvaliteter samt subjekt-objekt-distinktionens ophør i unio mystica.

I forløbet er læst:
"Sharia-zone i Tingbjerg"
Intact Denmark: "Interview med Naser Khader"

FEMISLAM:
Koranen og Hadith om mænd og kvinder:
Sura 16 (Bierne) vers 57-59
Sura 33 (Forbundsfællerne) vers 59
Sura 30 (Byzantinerne) vers 21
Sura 9 (Omvendelse) vers 71
Sura 4 (Kvinderne) vers 11
Sura 24 (Lyset) vers 3-5
Sura 4 (Kvinderne) vers 34
Hadith om mænd og kvinder
”Feminisme blomstrer i islam”
”Moské skabt af kvinder for kvinder”
”Imam Raed Hliehel om kvinders påklædning”
”Kvindekamp er tørklædekamp”
”Dansk model med hijab”
”Meryem svarer på spørgsmål om at bære niqab”
Sherin Khankan: Kravet om at bære tørklæder - og kvinders rettigheder (uddrag)
Kirsten Hansen: ”Tørklædet definerer ikke, hvem Inas fra Esbjerg er” (uddrag)
Nour Tessie Jørgensen: ”Kvindelige vejledere er vigtigere end kvindelige imamer".
Sherin Khankan: ”Kvindelige imamer er en nødvendig reform”
DR2: "Den kvindelige danske imam" (2019)
islamstudie.dk
munida.dk
femimam.com
islaminfo.dk
Straffeloven § 134 b
DR2 Deadline: Krasnik til kvinde i niqab: "Det er jo ekstremt distraherende, at jeg ikke kan se dit ansigt"


SUFISMEN:
DR2: Den 2. dimension (2) (om sufismen, 2023)
Hans-Jørgen Nielsen: "Da Intet skete"
Abu al-Mughith al-Husayn al-Hallaj (858-922): "Jeg så min herre med hjertets øje"
Djelaleddin Rumi: "Historien om myrerne og pennen"
Djelaleddin Rumi: "Gudsmanden"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer