Holdet 2024-SaB-2h2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2024-SaB-2h2 (2h2-SaBh-1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ideologier og populisme
Titel 2 Det amerikanske demokrati
Titel 3 Mandeland – ulighed, køn og geografisk marginal.
Titel 4 Økonomi og ansvar
Titel 5 Den nye verdensorden
Titel 6 Hvordan takler vi de kriminelle?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ideologier og populisme

Fulde titel: Ideologier og populisme – fra værdigrundlag til demokratiske udfordringer

Forløbet introducerer og repeterer centrale politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme) og arbejder med forståelsen af populisme som politisk begreb og fænomen. Gennem arbejde med visuelle produkter og diskussioner kobles ideologisk teori til konkrete cases og aktuelle samfundsforhold. Eleverne træner argumentation og anvender AI som redskab i en afsluttende diskussion om populismens betydning for demokratiet.


Kernestof:

- Politiske ideologier

- Demokratiopfattelser

- Populisme og politisk kommunikation


Supplerende stof:

- Artiklen “Populisme: Mellem pøbelvælde og folkestyre” (Vid&Sans)

- DR-dokumentar: Populisme – Europa i fare



Arbejdsformer
- Gruppearbejde med produktion af videopræsentationer

- Visuel og mundtlig formidling

- Klasse- og gruppegennemgange

- Casearbejde og analyse af partihjemmesider

- AI-assisteret undersøgelse og diskussion

- Elevstyrede præsentationer og rollespil

- Quiz og klassedialog (fx Tip en 13’er, mentimeter)


Skriftlighed:

Gruppearbejde: Diskussionsopgave – “Er populisme skadeligt for demokratiet?”
Eleverne opsamler argumenter og udarbejder en skriftlig diskussion baseret på undervisningen og AI-dialoger.

Evalueringer:
- Løbende formative feedbacks i gruppearbejde og fremlæggelser

- Skriftlig evaluering af diskussionsopgaven

- Opsamling og refleksion i afsluttende undervisningsgang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Det amerikanske demokrati

Fulde titel: Det amerikanske demokrati – system, udfordringer og fremtid

Dette forløb giver eleverne en grundig indføring i det amerikanske politiske system, herunder magtens tredeling, valgsystemet og demokratiopfattelser. Eleverne arbejder med forskelle og ligheder mellem det amerikanske og danske demokrati, og forløbet udvides med aktuelle og kontroversielle temaer som voter suppression, politisk polarisering og brug af konspirationsteorier i politik.

Eleverne trænes i at bruge kilder som dokumentarfilm, faglige artikler, interaktive værktøjer og AI i analyse- og formidlingsopgaver. Der arbejdes aktivt med begreber som konkurrencedemokrati vs. deltagelsesdemokrati, checks and balances, vælgeradfærd og systemkritik.

Afslutningsvist anvendes simulering og digitale værktøjer (bl.a. 270toWin og AI-rollespil) til at diskutere fremtiden for det amerikanske demokrati og valgets udfald i 2024.

Kernestof:

- Demokratiopfattelser og styreformer

- Politiske institutioner og magtens tredeling

- Valgsystemer og vælgeradfærd

- Polarisering og politisk kommunikation


Supplerende stof:

- DR dokumentarer og Netflix-serien Whose Vote Counts

- Artikler om voter suppression og polarisering

- Analyse af fiktive vælgerprofiler og AI-drevne samtaler


Arbejdsformer

- Gruppearbejde og elevfremlæggelser

- Digitale simuleringer og interaktive kort

- Fiktionsarbejde og rollespil (vælgerinterview)

- Videoanalyse og refleksion

- Individuelle opgaver med AI-assistance

- Klasse- og pararbejde med debat og refleksion


Skriftligt arbejde

- Besvarelse af arbejdsspørgsmål til dokumentarer

- Noter og refleksioner over demokratiopfattelser

- Skriftlig præsentation af institutioner

- Scenarieopgave: Valgprognose med argumentation


Evaluering

- Formativ feedback på fremlæggelser og gruppeopgaver

- Løbende samtaler og opsamlinger i klassen

- Evaluering af scenarieopgaven og refleksion over forløbet

- Opsamling i form af mundtlige og digitale produkter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mandeland – ulighed, køn og geografisk marginal.

Fulde titel: Mandeland – ulighed, køn og geografisk marginalisering

Indhold og fagligt fokus

Forløbet Mandeland undersøger, hvordan ulighed manifesterer sig geografisk og socialt i Danmark – med særligt fokus på mænd i yderområder. Eleverne arbejder med begreber som kønssocialisering, social arv, uddannelsesvalg og symbolske magtstrukturer og ser på, hvordan normer og forestillinger om køn og klasse former livsbaner. Forløbet tager afsæt i konkret empiri og formidling – fra dokumentarudsendelser og debatprogrammer til statistik og forskerinterviews.

Forløbet åbner med refleksioner over “udkantsdanmark” og mediernes fremstilling af livet udenfor de store byer. Dernæst stilles skarpt på køn og uddannelse, herunder drenges præstationer og motivation, pigers valg og barrierer samt hvordan Bourdieu's begreber som habitus, social reproduktion og symbolsk vold kan forklare mønstrene.

Senere rettes blikket mod den bredere ligestillingsdebat og spørgsmålet om “mandekrisen” – hvad betyder det at være mand i dag, og har mænd faktisk magt i et moderne velfærdssamfund? Forløbet munder ud i en synopsisforberedelse og fremlæggelse med eksamenstræning.

Kernestof:

- Sociale og kulturelle uligheder

- Socialisation og identitetsdannelse

- Uddannelsesvalg og social mobilitet

- Køn og ligestilling

- Politisk deltagelse og marginalisering


Supplerende stof:

- Dokumentarfilm: På røven i Nakskov, Livet i Mandeland, DR Debatten m.fl.

- Artikler fra Jyllandsposten, Videnskab.dk, Altinget m.fl.

- Statistik og datasøgning (Danmarks Statistik, “Hvordan går det i din kommune?”)

- Podcasts og ekspertinterviews om køn og maskulinitet


Arbejdsformer

- Klassedialog og ordskyer (mentimeter)

- Gruppearbejde og paropgaver med begrebsafklaring og hypotesearbejde

- Filmvisning og diskussion

- Statistikarbejde og dataanalyse

- Case-analyse af fiktive og virkelige personer og lokalsamfund

- Individuelle og gruppebaserede opgaver i forberedelse til synopsis

- Skriftligt refleksionsarbejde med fokus på samfundsvidenskabelig argumentation


Skriftligt arbejde

- Begrebsdefinitioner og noter

- Hypoteseformuleringer baseret på data og tekster

- Mindre refleksionsopgaver til film og artikler

- Udarbejdelse af synopsis i grupper/par op mod eksamenslignende fremlæggelser


Evaluering

- Løbende feedback i undervisningen – både mundtligt og via opsamlingsværktøjer (Mentimeter, quizzer, etc.)

- Fremlæggelse af problemformuleringer og analyser

- Skriftlige elevbesvarelser i forbindelse med virtuel undervisning

- Synopsisfremlæggelse i grupper som træning til mundtlig prøve

- Slutevaluering med fokus på fremadrettede mål og eksamensteknik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi og ansvar

Fulde titel: Økonomi og ansvar – markedslogik, politik og bæredygtighed

Forløbet arbejder med centrale økonomiske begreber, sammenhænge og modeller og forbinder disse med aktuelle diskussioner om bæredygtighed, forbrug og klimaansvar. Eleverne repeterer og uddyber forståelsen af mikro- og makroøkonomi, udbud og efterspørgsel samt statens rolle i økonomien.

Med udgangspunkt i cases som elbilmarkedet og oksekødsafgifter kobles økonomiske modeller til virkelige politiske tiltag. Økonomiske mål og ideologier introduceres som forklaringsramme for politiske prioriteringer, og eleverne arbejder med, hvordan forskellige aktører forsøger at forme forbrugeradfærd – fx gennem greenwashing og mærkningsordninger.

Dokumentaren Cowspiracy bruges som afsæt til at diskutere eksternaliteter og markedsfejl, og afslutningsvist arbejder eleverne med diskussionsopgaver og feedbacktræning som eksamensforberedelse.

Kernestof:

- Økonomiske grundbegreber og modeller (mikro/makro, udbud og efterspørgsel, prisdannelse)

- Økonomiske mål og ideologier

- Statens rolle i økonomien

- Markedsfejl og eksternaliteter

- Politisk regulering og bæredygtighed


Supplerende stof:

- Dokumentar: Cowspiracy

- Artikler om elbilmarkedet, greenwashing og bæredygtighed

- Kampagnemateriale og mærkninger fra supermarkeder

- Debatoplæg og guides til samfundsfaglig diskussion


Arbejdsformer

- Gruppearbejde og matrixfremlæggelser

- Case-analyse og diskussion

- Data- og tekstarbejde (bl.a. elbilsstatistik, forbrugerdata)

- Filmvisning og analyse af visuelle virkemidler

- Individuelt og parbaseret skrivearbejde

- Skriftlig feedback og peer review


Skriftligt arbejde

- Begrebsforklaringer og casebesvarelser

- Diskussionsøvelser med fokus på struktur og argumentation

- Feedbackøvelse med vurderingskriterier

- Skriftlig diskussion (eksamensnær træning)


Evaluering

- Feedback på fremlæggelser og afleveringer

- Peer-feedback på diskussioner via tjeklister

- Slutevaluering i forbindelse med aflevering og gensidig vurdering

- Refleksion over, hvordan økonomisk teori kan bruges i konkrete samfundsdebatter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den nye verdensorden

Fulde titel: Den nye verdensorden – international politik i forandring

I dette forløb undersøger eleverne udviklingen i den globale magtbalance og de ændrede rammer for international politik i kølvandet på stormagternes strategiske forskydninger. Eleverne introduceres for begreber som unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet og diskuterer bl.a. Kinas og Ruslands rolle, Europas position og USA’s sikkerheds- og udenrigspolitik.

Centrale teorier i international politik – realisme, liberalisme og konstruktivisme – danner et analytisk grundlag, som eleverne bruger i casearbejde og diskussioner. Forløbet kobler teoretisk forståelse med aktuelle analyser, herunder Trumps udenrigspolitiske strategi og betydningen af amerikanske handelskonflikter.

I de afsluttende moduler anvendes teorier og begreber til at vurdere Trumps mulige indflydelse på det globale system. Artiklen Trumps plan: At opdele verden i tre interessesfærer (DIIS) og Trump’s tariff war: a timeline (The Guardian) bruges som case-materiale til at analysere fremtidige trusler og muligheder for internationalt samarbejde, økonomisk interdependens og global stabilitet.


Kernestof:

- Teorier i international politik (realisme, liberalisme, konstruktivisme)

- Polaritet og magtbalance

- Magtformer: hård, blød og smart power

- Stormagtsrelationer og internationale institutioner

- USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik


Supplerende stof:

- Dokumentar og nyhedsindslag om Trump 2.0 og stormagtsspil

- DIIS-artikel: Trumps plan: At opdele verden i tre interessesfærer

- The Guardian: Trump’s tariff war – a timeline

- Præsentationer, begrebskort og videoer om IP-teori

- Mentimeter-quizzer og matrixfremlæggelser


Arbejdsformer

- Gruppearbejde og matrixfremlæggelser

- Klassediskussion og afstemninger (fx strategi for EU)

- Teorigennemgang og anvendelse i cases

- Individuelle og fælles begrebsopgaver

- Virtuel undervisning med AI-understøttet refleksion

- Videoanalyse og debat


Skriftligt arbejde

- Begrebskort og definitioner

- Analyseopgaver med anvendelse af teori

- Oplæg til diskussion: Hvad betyder Trumps politik for verdensordenen?

- (Evt.) eksamensnær refleksion: “Hvor placerer den nye verdensorden Europa?”


Evaluering

- Løbende mundtlig feedback i matrix og gruppearbejde

- Mentimeteropsamlinger og hypotesearbejde

- Slutevaluering med brug af IP-teori til aktuelle scenarier

- Perspektivering til eksamenstræning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hvordan takler vi de kriminelle?

Med udgangspunkt i temaet “Hvordan bør vi tackle de kriminelle?” tager forløbet sigte på at illustrere hvordan retsvæsenet i Danmark fungerer, hvad findes der af forskellige lovsæt, hvad er domstolenes og dommernes funktion og hvordan er domstolene organiseret i Danmark?

Herunder er det hensigten at illustrere samspillet mellem den dømmende magt, og den lovgivende og udøvende magt. Vi berører kort forskellige politiske og ideologiske synspunkter til spørgsmålet om hvorvidt det danske retssystem er konsekvent nok i strafudmålingen af voldsforbrydelser. Til den sociologiske del af temaet, skal I dels have kendskab til hvordan man overhovedet måler kriminalitetens omfang i et samfund. Hvis der fx anmeldes mange voldsepisoder til politiet, er det så fx også et udtryk for at volden i samfundet er steget, eller er det et udtryk for at grænserne for hvad vi danskere opfatter som vold er forrykkede i forhold til tidligere?  Og hvad med den type af vold der foregår inden for hjemmenes fire vægge, og som offentligheden ikke får kendskab til - Hvordan indgår det i statistikker?

Ydermere skal bliver den sociologiske del af temaet belyst ved at I skal have kendskab til teorier om hvorfor nogle mennesker begår kriminalitet.
Er det fx et spørgsmål om tilfældighed, eller skyldes det snarere manglende tilknytning til den lovlydige del af samfundet?


FAGLIGE MÅL OG KOMPETENCER:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

- forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

- sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

- anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelse

Kernestof:

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier og skillelinjer

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, samt systematisk behandling af forskellige typer data (indekstal, tabeller, cirkeldiagram)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer