Holdet 3k-NgB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e)
Hold 2024-NgB-2k (2k-NgB, 3k-NgB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klimaet i fortiden, nutiden og fremtiden
Titel 2 Sahel - greening eller ørkendannelse?
Titel 3 Er jorden dynamisk?
Titel 4 Hvordan bliver dit klædeskab bæredygtigt?
Titel 5 Møns klint
Titel 6 Hvorfor har vi brug for en grøn omstilling?
Titel 7 Er livet truet på stillehavsatollerne?
Titel 8 Det danske landskab - landbrug og grøn omstilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klimaet i fortiden, nutiden og fremtiden

I forløbet Klimaet i fortiden, nutiden og fremtiden er der arbejdet med emnerne: Klimaaftaler, Paris-aftalen, COP, IPCC, referenceperioder, anomali, klimascenarier, Energibalancen, kort- og langbølget stråling, absorption, refleksion, emission, drivhuseffekten, atmosfærens opbygning, drivhusgasser, kulstofkredsløbet, naturlige klimaændrende processer – pladetektonikken, solens udstråling, AMO, Milankovitch, Klimazoner og plantebælter, Vahl og Köppens inddeling, hydrotermfigurer, feedbackmekanismer, havstrømme, Grønlandspumpen.

Litteratur:
- NaturgeografiGrundbogenB: afsnit 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.7,
- NaturgeografiGrundbogenC: afsnit 3.4
- Pdf: Geoscience: Klima, processer og sammenhænge

Forsøg:
- CO2 og temperatur (drivhuseffekten)
- Grønlandspumpen


TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET VED EKSAMEN:
- NaturgeografiGrundbogenB (https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/)
- NaturgeografiGrundbogenC (https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sahel - greening eller ørkendannelse?

I Sahellandene i Afrika lever nomader af dyreavl og agerbrug. En skrøbelig tilværelse på kanten af livet, hvor tørke kan betyde sult og hungersnød. Forløbet fokuserer på hvordan klimaet i Sahel påvirker de mennesker der bor i regionen og hvorledes klimaforandringer, ørkendannelse og befolkningsvækst øger presset på jorden og skaber nationale såvel som internationale konflikter. Nyere forskning peger dog også i retning af et øget nedbørsmønster og derigennem en delvis greening af regionen. Centralt for forløbet står derfor spørgsmålet: Sahel - Greening eller ørkendannelse?

Stikord: Årstidsvariationer, Solindstråling, Højtryk- og lavtryksdannelse, Det globale vindsystem, ITK-zonen, Luftens mætningskurve, Nedbørstyper, Fødevareproduktion i Sahel, Greening og ørkendannelse


Pensum:
NaturgeografiGrundbogenB: afsnit 10.7 (til og med Konvektionsnedbør)
NaturgeografiGrundbogenC: afsnit 5.1, 5.2, 5.3

Pdf:
- Sahel – introduktion
- Luftens fugtighed
- Fødevareproduktion i Sahel
- Greening eller ørkendannelse


Forsøg:
- Solindstråling og intensitet
- Grønheden ved Bamako


TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET VED EKSAMEN:
- NaturgeografiGrundbogenB (https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/)
- NaturgeografiGrundbogenC (https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er jorden dynamisk?

At jorden er dynamisk er ingen hemmelighed. I over 100 år har denne konklusion langsomt  slået sig fast i vores forståelse af verden. Alfred Wegeners teori om kontinentaldrift mødte først kraftigt modtand, men senere, særlig med ubådsobservationer af den Midtatlantiske ryg, er teorien blevet videreudviklet til det vi i dag kender som pladetektonikken. At jorden er dynamisk er i mange henseender en stor fordel for menneskeligheden, men ofte må vi også leve med de negative konsekvenser, som ofte koster liv. Dette forløb har haft fokus på hvorfor og hvordan Jorden kan forstås som en dynamisk størrelse samt de konsekvenser det har.

Stikord: Pladetektonik, Jordens opbygning, Bjergarter – magmatiske, sedimentære og metamorfe, Det geologiske kredsløb, Vulkaner og hot spots, Jordskælv, P-, S- og overfladebølger, Tsunami

Pensum:
NaturgeografiGrundbogenB: afsnit 12.1, 12.2, 12.3, 12.4
NaturgeografiGrundbogenC: afsnit: 1.6

Forsøg:
Bjergarterne i den pladetektoniske model
Hot spot vulkaner

Projekt om selvvalgt naturkatastrofe


TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET VED EKSAMEN:
- NaturgeografiGrundbogenB (https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/)
- NaturgeografiGrundbogenC (https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bjergarterne i den pladetektniske model 10-01-2025
Hotspot-opgave 26-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan bliver dit klædeskab bæredygtigt?

I forløbet har vi undersøgt, hvordan eleverne kan gøre deres klædeskab mere bæredygtigt. Vi har undersøgt produktionsforhold og -kæder, og set på ressourceforbruget i produktionen og distributionen af tøj. Undersøgelserne har fokuseret på vandet som ressource, samt hvordan klimaet belastes af tøjproduktion, hvor vi har inddraget de planetære grænser. Som afsluttende projekt har vi arbejdet med at øje handlingskompetencen ved at undersøge mulige handlingsrum i dilemmaer omkring tøjproduktion.

Stikord: Bæredygtig udvikling, footprint, tøjproduktion, produktionskæder, bomuldsproduktion, klimazoner og plantebælter, vandressourcen, vandmangel, vandets kredsløb, klimabelastning, planetære grænser,
Pensum:
NaturgeografiGrundbogenB afsnit 2.1, 2.4, 2.10, 7.7,
NaturgeografiGrundbogenC afsnit 4.1, 4,2

Artikler:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/nysgerrig/professor-jordens-ressourcer-er-vores-valuta#!/
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/vi-har-brugt-alle-jordens-ressourcer-i-aar-fra-i-dag-staar-vi-i-gaeld-til
https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/bomuldsproduktion-fremtiden/
https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/t-shirt-co2-aftryk/
https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/usynligt-vand-i-din-t-shirt-2/
https://www.ecomatcher.com/what-are-planetary-boundaries-and-why-are-they-significant/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=what-are-planetary-boundaries-and-why-are-they-significant
https://www.information.dk/udland/2023/09/forskere-advarer-seks-ni-planetaere-graenser-overskredet

Projekter:
Aralsøen (google earth analyse)
Tøjindustri og planetære grænser
Projekt om handlingsmuligheder – hvordan bliver dit klædeskab bæredygtigt?
Ekskursion til å – vandføring og vandløbets dybdeprofil


TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET VED EKSAMEN:
- NaturgeografiGrundbogenB (https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/)
- NaturgeografiGrundbogenC (https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Møns klint

Vi har arbejdet med Møns Klint som case, for at Danmarks geoologiske udvikling og hvordan landskabet kan udnyttes i dag.

Stikord: De geologiske principper, Bjergarter og mineraler, Danmarks geologiske udvikling, Kridttiden, Fossiler, Flint, Møns klint, Naturbeskyttelse, CCS


Pensum;
NaturgeografiGrundbogen B (e-bog): afsnit 12.1

Pdf: Naturgeografi Jorden og mennesket:  98-102
Pdf: Naturen i Danmark s. 19-180 (uddrag)
Pdf: Geoviden: Danmarks geologiske udvikling
Pdf: Danmarks geologi, Juniorgeologerne
Pdf: Isfoldede lag - Kapitel 8 i Geologiske naturperler af Bent Lindow


Felt- og empiriarbejde
1. Møns klint felttur
2: Arbejde med digitale kort i forbindelse med rapportskrivning

Kernestof:
-Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
-Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
-Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår


TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET VED EKSAMEN:
- NaturgeografiGrundbogenB (https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/)
- NaturgeografiGrundbogenC (https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvorfor har vi brug for en grøn omstilling?

Vi har i forløbet "Hvorfor har vi brug for en grøn omstilling?" arbejdet med centrale problemstillinger knyttet til menneskets påvirkning af klodens ressourcer og kredsløb, herunder plastforurening, bioplast og kulstofkredsløbet. Derudover har vi undersøgt verdens energiforbrug, oliedannelse samt forskellen på ressourcer og reserver. Endelig har vi haft fokus på fremtidens energiproduktion, alternative energikilder, CCS og de planetære grænser.

Pensum:
NaturgeografiGrundbogen B (e-bog): afsnit 4.2, 5.1, 6.1 (undtaget afsnittene ”Eftersøgning efter gas og olie” og ”2D og 3D-seismisk profil og prøveboring”), 6.2, 6.5 og
12.6 (afsnit "Reserve og ressource" og "Reserve-/ produktionsforholdet og prognoser")

Planetære grænser: https://www.ecomatcher.com/what-are-planetary-boundaries-and-why-are-they-significant/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=what-are-planetary-boundaries-and-why-are-they-significant

Forsøg og empiribaseret arbejde:

1. Bioplast
2. Olie i kridt
3. Projekt om fremtidens energiproduktion

Kernestof:
- Det globale kulstofkredsløb
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.



TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET VED EKSAMEN:
- NaturgeografiGrundbogenB (https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/)
- NaturgeografiGrundbogenC (https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Er livet truet på stillehavsatollerne?

Vi har arbejdet med Stillehavsatollerne som case, for at undersøge levevilkårene her, samt hvordan de globale vejrsystemer påvirker disse.

Stikord: Stillehavsatoller, Globalt vindsystem, Tryk, Coriolis, Klima, El Nino, Tropiske orkaner, Drikkevand, Vandindvinding, Saltvandsintrusion, Havspejlsstigninger


Pensum;
NaturgeografiGrundbogen B (e-bog): Afsnit 7.7, 10.5, 10.10, 10.11

Geodetektiven kap 2. Stillehavsatoller

Artikel: https://www.zetland.dk/historie/seQAEN4Q-m8aLb5nJ-355ab

Forsøg/ empiribasseret arberjde
1. Vandindvinding på atoller
2. Atollers dannelse og udvikling - undersøgelse af atoller i Google Earth Pro
3. Undersøgelse vandbalancen på Tuvalu
4: Undersøgelse af El Ñinos påvirkning af udvalgte atoller

Projekt:
1. Er livet på Stillehavsatollerne truet?

Kernstof:
- Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorde
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
- Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.


TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET VED EKSAMEN:
- NaturgeografiGrundbogenB (https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/)
- NaturgeografiGrundbogenC (https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det danske landskab - landbrug og grøn omstilling

Forløbet omhandler 2 centrale spørgsmål - Hvilke geomorfologiske forudsætninger er der for landbrug i Danmark og hvordan påvirker dansk landbrug klima og miljø.

Der har således været fokus på de danske landskaber og deres evne til at understøtte landbruget i landet. Eleverne har arbejdet med Istider og gletsjere i Danmark, Den glaciale landskabsserie, Landskabsanalyse, Landbrug i Danmark, Jord, Kulstof, Næringsstoffer, Jordens frugtbarhed, Kvælstof, Konventionelt landbrug, Økologisk landbrug, Klimapåvirkning fra jordbundsprocesser, Lavbundsjorder og den grønne trepart.

Forsøg, Empiribasseret- og felt-arbejde:

1. CO2-udvikling fra jorder
2: Danmark som landbrugsland (Dansk landbrug)
3: Landskabsformer i Danmark - Landskabsanalyser gennem digitale kort
4. Felttur til Boserup skov, med efterfølgende laboratorieanalyse af jordens C-indhold og pH
5. Afsluttende projekt om Omstilling af det danske landskab

Kernestof:
- Det globale kulstofkredsløb
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår

Primære faglige mål:
- Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
- Opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
- Ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser



TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET VED EKSAMEN:
- NaturgeografiGrundbogenB (https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/)
- NaturgeografiGrundbogenC (https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer