Holdet 2024-ngC-1d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e)
Hold 2024-ngC-1d (1d-ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sahel
Titel 2 Energi og den grønne omstilling
Titel 3 Den dynamiske jord
Titel 4 Vand

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sahel

Sahel

I Sahellandene i Afrika lever nomader af dyreavl og agerbrug. En skrøbelig tilværelse på kanten af livet, hvor tørke kan betyde sult og hungersnød. Forløbet fokuserer på hvordan klimaet i Sahel påvirker de mennesker der bor i regionen og hvorledes klimaforandringer, ørkendannelse og befolkningsvækst øger presset på jorden og skaber nationale såvel som internationale konflikter. Nyere forskning peger dog også i retning af et øget nedbørsmønster og derigennem en delvis greening af regionen. Centralt for forløbet står derfor spørgsmålet: Sahel - Greening eller ørkendannelse?

Fokuspunkter:
- Årstidsvariationer
- Klima- og plantebælter
- Højtryk- og lavtryksdannelse
- Det globale vindsystem
- ITK-zonen
- Luftens mætningskurve
- Nedbørstyper
- Fødevareproduktion i Sahel
- Greening og ørkendannelse

Der har været fokus på at eleverne skulle opnå kompetencer inden for faglige mål:

Benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt.
Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre.
Udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten.
Udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer.
Give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer.
Indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
Forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden.
Demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder


Empiribasseret arbejde og forsøg:

- Solintensitet og årstidsvariationer
- Klimazoner og plantebælter
- Grønheden ved Bamako
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Energi og den grønne omstilling

Energi er, sammen med vand og mad, en af verdens vigtigste ressourcer. Befolkningsvæksten de sidste 100 år har været eksplosiv, hvilket sammen med den generelle velstandsstigning har medført en stigende efterspørgsel efter energiressourcer. Behovet bliver til stadighed dækket af nye fund af fossile brændsler, olie, kul og gas, samt udvikling af vedvarende energikilder. Forløbet har været centreret om spørgsmål som Er det behov for en grøn omstilling og hvordan kan/skal den gennemføres.

Fokuspunkter:

- Nationalt og globalt energi- produktion og forbrug
- Olie og gas i økonomisk perspektiv
- Efterforskning, reserver og ressourcer
- Olie- og gasdannelse
- Oliens migration
- Kulstofkredsløbet og de 4 sfære
- Drivhuseffekten
- Klimaforandringer
- Den grønne omstilling

Der har været fokus på at eleverne skulle opnå kompetencer inden for faglige mål:
- Benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt.
- Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre.
- Udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten.
- Give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- Indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- Formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- Demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Empiribasseret arbejde og forsøg:
- CO2 i en kop
- Oliens migration
- Nationalt og globalt energiproduktion og forbrug
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den dynamiske jord

At jorden er dynamisk er ingen hemmelighed. I over 100 år har denne konklusion langsomt  slået sig fast i vores forståelse af verden. Alfred Wegeners teori om kontinentaldrift mødte først kraftigt modtand, men senere, særlig med ubådsobservationer af den Midtatlantiske ryg, er teorien blevet videreudviklet til det vi i dag kender som pladetektonikken. At jorden er dynamisk er i mange henseender en stor fordel for menneskeligheden, men ofte må vi også leve med de negative konsekvenser, som ofte koster liv. Dette forløb har haft fokus på hvorfor og hvordan Jorden kan forstås som en dynamisk størrelse samt de konsekvenser det har.

Fokuspunktyer:
- Teoretisk udvikling fra kontinentaldrift til pladetektonik, samt beviser for dette
- Palæomagnetisme
- Pladegrænser: konstruktiv, destruktiv og bevarende
- Geologisk aktivitet
- Vulkantyper: hotspot-, spalte-, skjold- og keglevulkaner
- Det geologiske kredsløb
- Magmatyper: Basaltisk og andesitisk
- Bjergarter og deres deres dannelse; dag-, dyb- og sedimentærbjergarter
- Jordskælv og triangulering


Der har været fokus på at eleverne skulle opnå kompetencer inden for faglige mål:
- Benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt.
- Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- Udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- Indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- Forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- Demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder

Empiribasseret arbejde og forsøg:

- Hawaiiøerne: Hvordan kan vi undersøge om jorden er statisk eller dynamisk
- Triangulering af jordskælv
- Bjergarters densitet
- Vulkanudbrud: Er der noget at stille op
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Vand

Vi er vant til, at vi i Danmark bare kan åbne hanen, og så kommer der rent drikkevand ud.
Danmarks grundvand er en skrøbelig ressource som har mange forbrugere privat, offentligt og i industrien. Vores primære kilde til rent drikkevand i Danmark er vores grundvand men der er store forskelle på nedbørsmønsteret og anvendelsesgraden af grundvandsressourcen i Danmark.
I dette forløb kigger vi derfor nærmere Danmarks nedbørsmønster og grundvandsdannelse og stiller os selv spørgsmålene, hvorfor er der variationer i grundvandsdannelsen i Danmark og er vores forbrug af ressourcen overhovedet bæredygtigt?

Fokuspunkter:
- Danmarks landskaber og undergrund som forudsætning for vandressourcerne.
- Vandets kredsløb
- Vandbalance og vandbalanceligningen
- Udvalgte nedbørstyper
- Danmarks undergrund
- Grundvandsdannelse og nedsivning
- Vand som en bæredygtig ressource
- Vandforurening

Der har været fokus på at eleverne skulle opnå kompetencer inden for faglige mål:

- Benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- Udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- Udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- Give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- Indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- Forstå og kritisk anvende geofaglige modeller.

Empiribasseret arbejde og forsøg:

- Nedsivning i forskellige jordbundstyper
- Vandføring i en Å
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer