Holdet 2024-keC-1s - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024-keC-1s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Roskilde Gymnasium
Fag og niveau	Kemi C
Lærer(e)
Hold	2024-keC-1s (1s-ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 Introduktion til kemi
Titel 2	Forløb#2 Kan alle salte spises?
Titel 3	Forløb#3 Hvorfor kan olie og vand ikke blandes?
Titel 4	Forløb#4 Hvor mange vandmolekyler er der i et glas
Titel 5	Forløb#5 Saftevand og kemi? Blandinger og konc.
Titel 6	Forløb#6 Titrering - en analysemetode
Titel 7	Forløb#7 Hvor sur er en citron egentligt?
Titel 8	Forløb#8 Hvorfor bliver kobbertage grønne?
Titel 9	Forløb#9 Hvad er naturgas?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1 Introduktion til kemi Vi starter lige så stille og roligt ud med atomers opbygning samt det periodiske systems opbygning. Kemiske reaktioner og afstemning af reaktionsskemaer. Fokus på forståelsen af at en formel i et reaktionsskema både kan forstås på mikroskala og på makroskala. Læseomfang: 5%
Indhold	Kernestof: Classroom Group Husk jeres bog (hvis I har fået den). BasisKemi C; sider: 7-29 H. Mygind, O.Vesterlund Nielsen, V.Axelsen, Haase og Søns forlag, 2010 Lav opgave 1 a) og 1 b) på s. 11 Lav opgaverne 6 & 7 på s. 16
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 Kan alle salte spises? I dette forløb introduceres ioner og salte. Vi ser både på simple og sammensatte ioner og på sammensætningen af formler for salte samt navngivning. Derudover introduceres begrebet 'kemiske bindinger' med særligt fokus på ionbindingen. Der lægges vægt på at formelhenheden for et salt viser forholdet i mellem ionerne i saltet, og at ionerne sidder i et iongitter der kan have forskellige strukturer alt efter hvilke ioner, der udgør saltet. Øvelsen: 'Saltes opløselighed' laves og der fokuseres på opførsel og sikkerhed i laboratoriet. Læseomfang: 10%
Indhold	Kernestof: BasisKemi C; sider: 31-39, 41-44, 46 H. Mygind, O.Vesterlund Nielsen, V.Axelsen, Haase og Søns forlag, 2010 Lav opgaverne 16 & 17 på side 39 Fældningsreaktioner.pdf Vedhæftede fil er øvelsesvejledningen til i dag: Husk jeres resultater - og lav mindst 3 afstemte reaktionsskemaer på papiret.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3 Hvorfor kan olie og vand ikke blandes? I dette forløb introduceres molekyler og elektronparbindinger. Oktetreglen repeteres, navngivning af molekyler og elektronprikformler tegnes både for atomer og for molekyler for at illustrere elektronparbindinger. Derudover ser vi på elektronegativitet af de forskellige atomer i periodesystemet og hvordan den varierer hen igennem en periode og ned igennem en gruppe. Øvelsen om blandbarhed laves i laboratoriet for at illustrere at 'lige børn leger bedst'. At polære stoffer kan opløses i polære væsker og upolære i upolære. Eller at polære vækser kan blandes med andre polære væsker og upolære væsker kan blandes med andre upolære væsker, men polære og upolære kan ikke blandes. Eksemplet med ethanol gives også for at illustrere at det molekyle både har en polær og en upolær ende. Læseomfang: 10%
Indhold	Kernestof: Videoen er en hjælp til opskrivning og afstemning af fældningsreaktioner. :-) BasisKemi C; sider: 53, 56-64, 67-77, 79-81 H. Mygind, O.Vesterlund Nielsen, V.Axelsen, Haase og Søns forlag, 2010 Lav opgave 30 på side 54 Se nedenstående video og svar så på opsamlingspunkterne. Videoen varer et kvarter. I skal besvare opsamlingspunkterne på s. 77 for at repetere emnet om polaritet, opløselighed og blandbarhed. Molekyler og polaritet Afsnit Learn Læs øvelsesvejledningen!!! :-) ENS OPLØSER ENS (3).docx HUSK at tage jeres noter med fra øvelsen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 Hvor mange vandmolekyler er der i et glas Her introduceres mængdeberegning med atommasse, molekylmasse, formelmasse. Det introduceres med atommassen 'unit' og derfor går vi hurtigt videre til den molare masse. Der lægges ikke vægt på omregningen fra unit til g/mol. Herfra fortsættes med stofmængde og stofmængdeberegning på reaktioner. Øvelsen: natrons omdannelse laves Læseomfang: 15%
Indhold	Kernestof: BasisKemi C; sider: 82-87, 89-93 H. Mygind, O.Vesterlund Nielsen, V.Axelsen, Haase og Søns forlag, 2010 Se noterne under læselektien - lav en oversigt Lav opgave 55 på s. 93 Lav opgaverne 56 & 57 på s. 94 Regn opgaverne 58 og 59 på s. 95 Læs øvelsesvejledningen Natrons omdannelse 1.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#5 Saftevand og kemi? Blandinger og konc. Så er vi nået til stofmængdekoncentration og blandinger. Der kigges på hvordan man laver fortyndinger og i den forbindelse repeteres laboratorieudstyr med henblik på udstyr der anvendes når vi skal arbejde præcist. Aktuel og formel stofmængdekoncentration gennemgås også. Læseomfang: 15%
Indhold	Kernestof: Alle skal regne på deres øvelse, individuelt. :-) BasisKemi C; sider: 100-101, 104-107, 109-115 H. Mygind, O.Vesterlund Nielsen, V.Axelsen, Haase og Søns forlag, 2010 Lav opgave 72 på s. 107 og opgave 73 på s. 107 (brug fortyndingsformlen på s. 106 Kemi: Fortynding af opløsninger Vi taler om titrering som analysemetode I får en lille opsamlingsprøve. I må have notesbog med - ikke computer. Prøven omhandler mængdeberegning og koncentrationsberegninger. I skal kunne afstemme reaktionsskemaer og kunne regne på reaktionsskemaer. Derudover skal I kunne regne stofmængdek Formelle og aktuelle stofmængdekoncentrationer LEGO De to videoer er gennemgange af aktuel stofmængdekoncentration Og en video om beregning af koncentrationen af fortyndinger Se de tre videoer på modulet i tirsdags som lektie Spørgsmål
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#6 Titrering - en analysemetode Her fokuseres på en metode til at bestemme koncentrationen/mængden af et stof i en blanding. Der kigges både på brugen af en standardkurve og beregninger. Blandt andet bestemmes mængden af salt i rugbrød ved en titrering af standardopløsninger og til sidst af en 'rugbrødsopløsning' og senere titreres der på lagereddike for at bestemme koncentrationen af eddikesyre i husholdningseddike. Læseomfang: 10%
Indhold	Kernestof: I skal læse lektien fra i fredags om titrering og se ovenstående video Spørgsmål Læs de samme sider som sidst om titrering og se videoen igen. Læs øvelsesvejledningen Husk jeres resultater, de af jer, som lavede forsøget i fredags. Se nedenstående video og sammenlign med jeres forsøg. Det er samme princip bare på saltvand i stedet for på 'rugbrødsvand' :-) Alle skal have lavet en standardkurve med koncentrationen af NaCl i mg/L op af y-aksen og volumen tilsat sølvnitrat hen langs x-aksen. Del jeres resultater fra stamopløsningerne med hinanden, så alle har mulighed for at lave kurven.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb#7 Hvor sur er en citron egentligt? Syrer og baser defineres. Syrebasereaktioner opskrives med fokus på korresponderende syre- basepar. Stærke og svage syrer og baser gennemgås og efterfølgende pH-begrebet med særlig vægt på at pH afhænger både af styrke på syren/basen men også af koncentrationen. Derudover lægges der vægt på at man ikke kan tale om at en syre eller en base har en pH-værdi, men at det kun er vandige opløsninger af syrer og baser, der har en pH-værdi. Øvelsen: Sure og basiske opløsninger laves i laboratoriet for at koble de to ting sammen. Læseomfang: 15%
Indhold	Kernestof: BasisKemi C; sider: 153-171 H. Mygind, O.Vesterlund Nielsen, V.Axelsen, Haase og Søns forlag, 2010 I skal gå til Google Classroom og svare på spørgsmålene i Classroom og lave de opgaver, der er nævnt i dokumentet. Hermed de opgaver, I skal lave i de to moduler i denne uge: Syrer og baser Hermed de opgaver I skal lave: Opgaverne skal senest være besvaret søndag aften d. 30/3 Syrer og baser Læs den vedhæftede øvelsesvejledning: Sure og basiske opløsninger øv.pdf I skal også lave opgaverne, der hedder 'Definitioner, syrer og baser' Definitioner - syrer og baser, der ligger i Google Classroom. Bestem eddikesyreindh øv.pdf HUSK jeres resultater fra øvelsen med lagereddike I får en mini-mikroprøve med 5 spørgsmål inden for syrer og baser og pH.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb#8 Hvorfor bliver kobbertage grønne? Den sidste type af kemiske bindinger gennemgås. Der repeteres forskellen på at skrive fx Mg(s) og Mg2+(aq). Hvad er det, det betyder, hvad ser vi for os? Her introduceres også begreberne oxidation og reduktion med delreaktioner for redoxreaktioner. Spændingsrækken gennemgås og der sættes forskellige forsøg op i laboratoriet for eleverne til at observere reaktionerne mellem forskellige vandige opløsninger af metalioner og faste metaller. Efterfølgende efterbehandles der på observationerne i forsøg på at eftervise elementer af spændingsrækken. Læseomfang: 10%
Indhold	Kernestof: BasisKemi C; sider: 173-177 H. Mygind, O.Vesterlund Nielsen, V.Axelsen, Haase og Søns forlag, 2010 Øvelse Spændingsrækken.pdf Lav opgave 129 og brug opgaven til også at få repeteret formlerne for salte. Brug siderne 34-37 hvor ioner og ionforbindelser gennemgås. I skal have læst øvelsesvejledningen. Den ligger vedhæftet på tirsdagsmodulet. De opgaver, I skal lave i modulet minder meget om opgaverne til prøven. Opsamlingsopgaver - skal afleveres efter modulet i Classroom
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb#9 Hvad er naturgas? Som det sidste forløb introduceres eleverne for organisk kemi. Her kommer vi primært ind på alkaner. Deres reaktionsevne og navngivning af simple uforgrenede og forgrenede alkaner. Alkener nævnes også og med molekylmodeller illustreres det hvorfor alkener er meget mere reaktionsvillige end alkaner. Læseomfang 10%
Indhold	Kernestof: BasisKemi C; sider: 117-132 H. Mygind, O.Vesterlund Nielsen, V.Axelsen, Haase og Søns forlag, 2010 Husk noter fra Spændingsrækkedemonstrationsforsøget Lav opgaverne 82 og 84 på s.127 HUSK JERES BOG :-) Eksamensforberedelse Kemimappe
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb