Holdet 2024-ol-3s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2024-ol-3s (3s-ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Myter - Hvordan vi blev til dem vi er
Titel 2 Epos - Den antikke helt
Titel 3 Materiel Arv - Skulptur
Titel 4 Drama - Antigone
Titel 5 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Myter - Hvordan vi blev til dem vi er

Forløbet undersøger hvad en myte er og hvordan de antikke myter har påvirket den måde vi ser verden på - både i Antikken, men også i dag.
Forløbet er kørt parallelt med, at klassen også i dansk har kørt et forløb om moderne myter.

Kernetekster:
Hesiod: Theogonien, vers 507-616 (Prometheus)
Hesiod: Værker og Dage, vers 42-201 (Pandora)
Homer: Hymne til Demeter
Platon: Arisotfanes' Tale fra 'Symposion' (Udgave: Kend dig selv)
Ovid: Metamorfoserne, 1. sang, vers 452-567 (Apollo og Daphne)
Ovid: Metamorfoserne, 3. sang, vers 316-510 (Narcissus og Ekko)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Epos - Den antikke helt

Gennem læsning af Homers 'Odysseen' (6., 9. og 21. sang) præsenteres eleverne for eposgenren og dennes særlige karakteristika, herunder daktylisk heksameter, epitet, homerisk lignelse, patronymikon og prooimion.

Tematisk er der fokus på det civiliserede antikke samfunds helteideal, herunder kleos, timé og aidos.
Centralt står også modsætningsparret 'den civiliserede hellener' vs. 'den uciviliserede barbar'.

Perspektiver:
Konstantin Kavafis: Ithaka
Henrik Nordbrandt: På vej mod Ithaka
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Materiel Arv - Skulptur

I dette forløb undervises klassen i udviklingen i den antikke skulptur. Der arbejdes overordnet set med følgende perioder:
- Arkaisk Skulptur
- Klassisk Skulptur
- Hellenistisk Skulptur
- Romersk Skulptur

Følgende er gennemgået som primære skulpturer:
Arkaiske skulpturer: New York Kouros, Kleobis & Biton, Kroisos-kouros, Peplos-koren

Klassiske skulpturer: Spydbæreren, Såret Amazone, Artemision-bronzen, Discobolos, Diadoumenos, Hermes & Dionysos, Marathon-drengen, Apollon Belvedere, Irene & Plutos, Venus Kyrene

Hellenistiske skulpturer: Tyche fra Antiochia, Demosthenes, Galler og hans kone, Afrodite, Pan & Eros, Laokoön-gruppen, Bokseren

Romerske skulpturer: Augustus Prima Porta, Marcus Aurelius-rytterstatue

Der arbejdes med at kunne genkende tidstypiske træk for derigennem at kunne tidsbestemme skulpturen.

Som afslutning på forløbet har klassen arbejdet med perspektiv-projekter, således at der både er blevet trukket linjer til renæssancen og klassicismen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Drama - Antigone

I dette forløb har klassen læst Sofokles' 'Antigone' som repræsentant for den græske tragedie.
Der er arbejdet med genretypiske træk, herunder monolog/dialog, dramaets ydre og indre komposition, tragediens énhed og stichomyti.

I arbejdet med værket har der været særlig fokus på de tematiske modsætningspar, der er repræsenteret i værket, særligt Antigone vs. Kreon og det, de hver især repræsenterer.

Herudover er værket også læst med brug af den social- og kulturhistoriske metode og der har således været fokus på, hvad værket kan sige om antikkens samfund og normer.

Perspektivering: 'Antigone 2030' - Prolog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Filosofi

FILOSOFI:

Platons “Symposion” er et af Platons hovedværker, som præsenterer idélæren gennem et smukt billede. I tilknytning hertil læses ‘Hulelignelsen’ fra “Staten” som supplement.
Staffeldts ’Liljen og Dugdraaben’ (1808),  hvorfra der kan drages paralleller til Platons to verdener.


LÆREPLANEN

– væsentlige sider af antikkens historie, filosofi, samfund og kultur
– antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt
– mindst én søjle skal have et filosofisk tema
– græske originaltekster fra perioden fra Homer til og med Aristoteles. Hovedvægten lægges på klassisk tid. Homer og Platon skal være repræsenteret
– centrale græske begreber inden for filosofi, politik, retorik og historie

KERNESTOF
Græsk tekst:
Platon, Staten fra "Kend dig selv - et Platon udvalg" ved Jørgen Mejer & Chr. Gorm Tortzen: Hulelignelsen side 163-170 (hele Hulebilledet).

Platons Symposoion  (fra Kend dig selv - et Platon udvalg" ved Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen), indledning s. 91-98, Pausanias' tale s. 101-108, Aristofanes' tale 113-118, og Sokrates' tale side 125-147.

PERSPEKTIVTEKST
A.W. Schack von Staffeldt ’Liljen og Dugdraaben’ (1808)


FAGFAGTERMER
Den elskede (eromenos) elskeren, (erastes), rammefortælling, symposion, doxa, aporia, episteme, dialog, Eros, idélære, maieutik (jordemoderkunst), det gode/skønne. det sanselige vs. det åndelige, fænomenernes vs. ideernes verden, dualisme

Samlet antal sider: ca. 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer