Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Roskilde Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
2024-reC-3z (3z-re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Introduktion
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Kristendom
Formålet med kristendomsforløbet er at eleverne bliver fortrolige med begreber og tankegange i kristendommen, at de får indblik i jødedommens betydning for kristendommens opståen, i dannelsen af de første menigheder og i kristendommen som en nutidig religion især i en dansk og europæisk sammenhæng.
Forløbet har fokus på NT, messiasforestillinger i GT og NT, Jesu virke og gerninger samt påsken og betydningen af den stedfortrædende lidelse. Endvidere beskæftiger forløbet sig med to-natur-læren, kirken, ritualerne dåb og nadver og den nutidige tolkning af den evangelisk-lutherske kristendom og i den forbindelse Luther. Desuden arbejdes med forskellige kirkelige positioner, bl.a. i forhold til synet på homoseksuelle.
Følgende begreber tages op: Skabelse, syndefald, lov, pagt, messiasforventning, nåde, frelse, næstekærlighed og kristen etik. Der arbejdes særlig med den kristne grundmyte (skabelsesmyte, problemmyte og løsningsmyte) og dåb og nadver.
I forløbet pointeres desuden arbejdet med fagets teorier, terminologier og metoder. Her især begreberne myte, ritual, kosmos/kaos, antropogoni og eskatologi.
I forløbet indgår et feltarbejde i en kirke i Århus. Der er især fokus på, hvordan det religiøse afspejles i arkitektur og på at bruge begreberne sakral og profan i analyse af kirkerummet.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kristendomsforløb_KI_elevark (4).docx
-
Bibelen_oversigt_elevark (1).docx
-
BIBELOPSLAGSØVELSER_elevark (2).docx
-
Medbring en Bibel. Særligt gerne, hvis du har en gammel én af slagsen. (hvis du ikke har en Bibel, er det helt ok!)
-
Gruppearbejde 3z virtuelt jødedom.docx
-
Jødedom_gruppearbejde_KI (6) (2).docx
-
Leksikon
-
Religion og Kultur; sider: 143-151, 157-161, 168-170
-
Præsentationerne ligger klar i mappen på drev (religion i 3z '24-'25 / jødedom) senest ved modulets start
-
Arbejdsspørgsmål_messiasforventninger KI.docx
-
Google Drev: Login
-
Poulsen og Madsen: "Kristendom i nutid", Munksgaard, 2000; sider: 70-72
-
Kristendom i nutid side 70 71 72 Messiasforventninger.pdf
-
Helligt og profant
-
Opgave på feltarbejde i Domkirken elevark.docx
-
Hvad er feltarbejde? - fokus.ku.dk
-
Jesu forkyndelse elevopgave.docx
-
Markusevangeliet Kapitel 2
-
I modulet læses aksplukning og kvinden grebet i ægteskabsbrud
-
Lukasevangeliet Kapitel 10
-
Lukasevangeliet Kapitel 15
-
Recording #4.mp4
-
analyseark_elev.docx
-
Læs de to kildetekster, der begge er lignelser: 1) Den fortabte søn (Luk 10, 25-37) og
-
Samme lektie som til sidste modul
-
Amøben.docx
-
Opsamling Jesu forkyndelse BP(1).docx
-
Arbejdsspørgsmål til Bjergprædikenen 2024.docx
-
Bjergprædiken i uddrag-1.pdf
-
I modulet læser vi Lukas 22,1 - 23,56 sammen
-
Paulus" Brev til Romerne Kapitel 3
-
Arbejdsark Paulus 3e 24.docx
-
Vær forberedt på at forklare den kristne grundmyte (ved at bruge begreberne skabelsesmyte, problemmyte og løsningsmyte) og to-natur-læren ud fra de billeder, du har lagt i mapperne på drev.
-
I modulet læses Paulus' brev til Korintherne kapitel 15,1-28 og Paulus' brev til romerne kapitel 3, 21-31
-
Elevspørgsmål Lutherfilmen(1).doc
-
Se de første 30 minutter af Luther-film, som KI har lånt til jer på CFU. Vær opmærksom på at notere til spørgsmålene, der er vedhæftet modulet.
-
Da gud slog i bordet.pdf
-
Læs de to kildetekster: T 65: Agnete Brinck: "Dåben" og T67: N.H. Arendt: "Nadveren". (der skal bladres lidt i dokumentet, men de to tekster er der!) Marker til hver kildetekst 2 sætninger, du finder særligt vigtige eller interessante.
-
Under præstekjolen fokus til elever kopi-2-2.pdf
-
Jan Hjärpes model og kategorisering af religiøse udøvere
-
Ingen lektier - nyd det:)
-
I modulet ser vi dokumentaren "Under præstekjolen" (DR)
-
ISLAMFORLØB_forside (5).docx
-
Tjek undervisningsbeskrivelsen, få styr på dine noter fra forløbet om kristendom. Overvej om der er noget i forløbet, du vil spørge om.
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Islam
Det er hensigten med forløbet at eleverne i de indledende moduler skal opnå indsigt i væsentlige sider af Islam, og kunne anvende elementær religionsfaglig terminologi på teksterne. Der arbejdes med islams opståen, teologien, Muhammed som profet og med Koranen og dens status i islam.
Der vil især blive arbejdet med den femte søjle: hajj gennem fx ritualanalyse ud fra Van Genneps trefasede model, og klassen ser BBCdokumentar om hajj.
Derudover undersøges især begrebet sharia, som forsøges defineret så nuanceret som muligt i forhold de forskellige positioner: traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme, jf. Formans bog. De forskellige positioner eksemplicificeres bl.a. gennem læsning af tekster der relaterer til islam i en dansk kontekst.
Derudover beskæftiger forløbet sig med divergerende syn på kønsroller i islam, og dokumentarfilmen "Reformisten" inddrages.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Hinduisme
Det er formålet med hinduisme-forløbet, at eleverne stifter bekendtskab med hinduismens ophav i traditionelle indiske religioner, Vedareligionen og med de hellige skrifter. Desuden skal eleverne opnå et indgående kendskab til det hinduistiske verdensbillede og menneskets grundproblem ifølge hinduismen. Hinduisme defineres som frelsesreligion, og eleverne opnår kendskab til de tre frelsesveje. De skal bliver fortrolige med de centrale begreber brahman, atman, samsara og moksha og opnå kendskab til gudebegrebet i hinduisme og de tre vigtigste guder: Vishnu, Shiva og Brahma. Forløbet beskæftiger sig kort med ritualet puja, der defineres som kommunikation med det guddommelige.
Desuden opnår eleverne viden om samspil mellem religion og kultur i en nutidig kontekst i Indien, og kan formulere sig om forholdet mellem religion og kultur især i forhold til kastesystemet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Asetro
Præmissen for forløbet er, at den asetro, der dyrkes i Danmark i dag, ikke ligger i direkte forlængelse af vikingernes tro og den oprindelige asetro. Der er tale om en religiøs genoplivning med udgangspunkt i en genfortolkning af oldnordiske tekster.
Det er målet med forløbet, at eleverne kan
- Definere teologien i asetro
- Definere kosmologien og antropologien i asetro
- Forklare den rituelle praksis, blót og analysere et blót ved hjælp af Van Genneps trefasede model.
- Forklare, hvordan asetro praktiseres i Danmark i dag.
- Gøre rede for karakteristika ved det senmoderne (især Giddens’ begreber om det refleksive og individualisering) og religion i det senmoderne (fx eklekticisme, erfaringsforankring, autonomi, og autenticitet) og bruge dem i analyse af religionsfaglige tekster.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/73/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65916178252",
"T": "/lectio/73/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65916178252",
"H": "/lectio/73/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65916178252"
}