Holdet 2024-saC-1b - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024-saC-1b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Roskilde Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold	2024-saC-1b (1b-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb om ulighed og fattigdom
Titel 2	Politik
Titel 3	Sociologi
Titel 4	Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb om ulighed og fattigdom I hvor høj grad er social og økonomisk ulighed et problem i dagens Danmark? Kernestof Sociologi Sociale og kulturelle forskelle Politik Politiske partier i Danmark og politiske ideologier Økonomi Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfundet Metode Kvantitativ og kvalitativ metode Primære tekster Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. udgave side 177-184, 201-208 og 4. udgave s.29-34, 91-106 110, 114-118, 167-170. Oliver Boserup Skov m.fl.: Samf på B, Columbus side 60-64. Sekundære tekster https://drive.google.com/file/d/0BxKsHO_nc8FWTXppUEZNUUc5bDQ/view?resourcekey=0-qeEVIot6v6wPIsNCfu_vRg https://www.dr.dk/drtv/se/den-rigeste-procent_51577 Klasse handler ikke om penge (Information, 31. marts.2006. Skrevet af Anita Brask Rasmussen) https://www.youtube.com/watch?v=ULmsYftnHVs https://www.dr.dk/drtv/episode/en-syg-forskel_103170 https://luksamfundetop.dk/kapitel-4/debatfilm https://rockwoolfonden.s3.eu-central-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2022/08/RFF-NYT-Social-arv-i-uddannelse-er-steget-markant_februar-2021.pdf?download=true https://forlagetcolumbus.dk/boeger/politik/politikbogen/videoer/kapitel-2 https://www.youtube.com/watch?v=zRDcS0-JvHE https://luksamfundetop.dk/film/partifilm-om-ulighed-og-fattigdom https://gron.luksamfundetop.dk/4/kapitel-4/partifilm/fattigdom-og-ulighed/ https://www.bt.dk/samfund/dina-har-vaeret-paa-kontanthjaelp-i-ti-aar-her-er-hendes-budget-jeg-har-ikke-et https://www.altinget.dk/eu/artikel/eu-aftale-paa-plads-ny-saerskat-paa-energiselskaber-skal-give-penge-til-dyr-vinter https://gron.luksamfundetop.dk/8/kapitel-8/partifilm/oekonomi/ DR-udsendelse fra 2005: Velfærd fra vugge til grav, første afsnit: En god begyndelse. (30 min.) https://fho.dk/blog/2019/03/08/mandlige-loenmodtagere-vi-har-masser-af-ligestilling/ https://www.berlingske.dk/oekonomi/kvinder-tjener-millioner-mindre-end-maend-i-loebet-af-livet https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/debatfilm https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/drenge-og-maend-sakker-bagud-hvad-skal-der-goeres
Indhold
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Politik Forløbets overordnede problemstilling: Hvordan fungerer det politiske system, og kan vi forbedre det? Kernestof Politik - politiske partier i Danmark og politiske ideologier - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene. Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Centrale begreber Politisk ideologi Regressiv og progressiv ideologi Menneskesyn Statens rolle Organisk og mekanisk samfundsopfattelse Klassisk liberalisme John Locke Nattevægterstat/minimalstat Adam Smith Den usynlige hånd Kapitalisme Konservatisme Edmund Burke Karl Marx Socialisme Merværdi Profit Klassekamp Fælleseje Kommunisme Socialliberalisme John Stuart Mill Socialkonservatisme Socialdemokratisme Revolutionær socialisme Neoliberalisme Robert Nozick Venstre-højre-akse Venstre-orienteret Højre-orienteret Værdipolitik Issue-voting Moderne og traditionelle værdier Downs model Molins model Eastons model Politiske styreformer (Demokrati, autokrati og teokrati) Diktatur Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, direkte demokrati og repræsentativt demokrati. Den parlamentariske styringskæde. Parlamentarisk demokrati. Præsidentialsystem. Direkte magt Indirekte magt (Bevidsthedskontrollerende, diskursiv og institutionel magt) Charles Montesquieus magtdelingslære Den lovgivende magt Den udøvende magt Den dømmende magt Regering Folketing Opposition Lovgivningsproces Positiv parlamentarisme Negativ parlamentarisme Ligestilling mellem kønnene i det politiske system Kernevælgere og marginalvælgere Forholdstalsvalg Flertalsvalg i enkeltmandskredse. Étpartisystem Topartisystem Flerpartisystem Politiske partier Interesseorganisationer Græsrodsbevægelser Klassepartier Catch all-partier EU Forordninger Direktiver
Indhold	Kernestof: Luk samfundet op!; sider: 22-26, 110-123, 125-147 Peter Brøndum og Thor Banke Hansen. 3. udgave, 2017. Forlaget Columbus. Supplerende stof: Kompendium Hvordan fungerer det politiske system og kan vi forbedre det.pdf Oversigt de tre ideologier Begrebsskema de tre ideologier Få overblikket: Her er regeringens udspil til en finanslov for 2025 I modulet læser vi: Hal Koch: ”Hvad er demokrati?” (1945. uddrag) og Tøger Seidenfaden: ”Hvad er demokrati?” Politiken 30.10.1993” i uddrag. Færdiggør tegningerne af jeres partis typiske vælger og upload i mappen inden modulet. Vær klar til at sige lidt om jeres tegning og jeres partis typiske vælger i 2-3 minutter. Du kan forberede dig ved at lave relevante teoriprøver på bogens hjemmeside.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Sociologi Hvordan dannes identiteten i 2025? Identitetsdannelsen er en kompleks proces, og det er vanskeligt at svare på, hvordan vi er blevet præcis den, vi er. I forløbet vil vi se på, hvilke relevante faktorer, som påvirker os og skubber os i en bestemt retning. Hvilken betydning har familien, venner, skolen m.v.? Og hvilke faktorer har størst betydning? Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof Sociologi - identitetsdannelse og socialisering - sociale og kulturelle forskelle Nøgleord Fokusgruppeinterview Solointerview Kvalitativ metode De 4 familietyper - Teamfamilien - Svingdørsfamilien - Den patriarkalske familie - Det sociale akvarium Formelle og uformelle normer Internaliseret norm Sanktioner Social kontrol Sociale roller Rollekonflikt Jeg-identitet, personlig, social og kollektiv identitet George Herbert Mead - Rolleovertagelse - Imitation - Den bestemte anden - Den generaliserede anden Erving Goffman - Face - Setting - Frontstage og backstage - Personlig og social identitet. - Branding - Image. Det traditionelle og det moderne samfund David Riesman Socialkarakter - Myren, sneglen og kamæleonen Primære, sekundære og tertiære erhverv Det senmoderne samfund Anthony Giddens - Aftraditionalisering - Individualisering - Adskillelse af tid og rum - Udledning af sociale relationer - Ekspertsystem - Ansigtsløse relationer - Øget refleksivitet. - Ontologisk sikkerhed. - Eksistentiel angst. Thomas Ziehe - Kulturel frisættelse - Formbarhed - Subjektivisering - Ontologisering - Potensering Ulrich Beck .- Risikosamfundet - Institutionaliseret individualisering
Indhold	Kernestof: Luk samfundet op!; sider: 32-33, 35-43, 53-88 Peter Brøndum og Thor Banke Hansen. 3. udgave, 2017. Forlaget Columbus. Supplerende stof: Artikel fra Politiken Sådan er forældre sammen med børnene.pdf Artikel Drenge lærer teknik, piger lærer omsorg.docx
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Økonomi Forløbet gør eleverne i stand til at undersøge og diskutere: - Hvordan fungerer økonomien i Danmark? - Hvilke udfordringer står økonomien overfor i dag? - Hvilke økonomiske mål skal og bør prioriteres? - Hvilke udfordringer har velfærdsstaten? - Hvordan bør vi indrette velfærdsstaten? Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof Økonomi - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. Nøgleord Maslows behovspyramide Fysiske behov Behovet for sikkerhed Sociale behov Behov for påskønnelse Behov for selvrealisering Markedsmekanismerne: Udbud og efterspørgsel Stat, marked og det civile samfund Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi Økonomiske mål: -Økonomisk vækst (BNP) -Lav arbejdsløshed -Lav inflation -Betalingsbalance-ligevægt -Bæredygtig økonomi -Balance på statens finanser Arbejdsløshedstyper: - Konjunkturarbejdsløshed -Strukturarbejdsløshed -Sæsonarbejdsløshed -Friktionsarbejdsløshed Det økonomiske kredsløb Konjunktursvingninger Opgangskonjunktur Højkonjunktur Nedgangskonjunktur Lavkonjunktur Inflation Recession Kontraktiv og ekspansiv finanspolitik Kontraktiv og ekspansiv pengepolitik Strukturpolitik: Stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi Velfærdsstatens udfordringer - Demografisk udfordring - Forventningspres - Outsourcing - Social dumping - Robottisering - Immigration Nedskæringsstrategi - Udlicitering - Brugerbetaling - Skære i offentlige tilskud - Indkomstbestemte offentlige ydelser - Empowerment Udvidelsesstrategi - Udvide arbejdsstyrken ved øget indvandring, få unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet, få ældre til at blive længere.
Indhold	Kernestof: Luk samfundet op!; sider: 174-198, 205-220 Peter Brøndum og Thor Banke Hansen. 3. udgave, 2017. Forlaget Columbus. Supplerende stof: Emma Holten feministisk økonomi.pdf Krigen i Ukraine rammer to ømme punkter i dansk økonomi.pdf Høj inflation, konkurser og et ustabilt boligmarked..pdf Højkonjunktur og lavkonjunktur Artikel Nationalbanken sender advarsel til regeringen og forudser stort prisfald på boliger og fortsat høj inflation.docx Inflation er nærmest væk men renten er stadig rekord høj Erhvervsliv begræder reducerede universitetspladser- risikerer at skære der, hvor der mangler arbejdskraft
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb