Holdet 2024-saC-1c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2024-saC-1c (1c-sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Senmodernitet og sociale medier
Titel 2 Ideologier og nye politiske skillelinjer
Titel 3 Demokrati i Danmark
Titel 4 Økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Senmodernitet og sociale medier

Det overordnede spørgsmål:
Hvordan skabes identitet i det senmoderne og hvilken rolle spiller sociale medier.
Giver det senmoderne samfund mere eller mindre frihed?

Vi tager udgangspunkt i Giddens teori om senmoderniteten og forholder os til hvorfor aftraditionaliseringen har fundet sted samt betydningen af denne for identitetsdannelsen. I relation hertil inddrager vi Rosas beskrivelse af accelerationssamfundet og Ingleharts tanker om det postmaterielle samfund.

Vi ser på venner, institutioner og familiens rolle i socialiseringen og vi inddrager Reckwitz teori om det singulære individ i relation til sociale mediers betydning samt de Bottons begreb statusangst og Meyrowitz begreb 'middle region'.

Fra Grundforløb
Primær, sekundær og tertiær socialisation
Normer
Sanktioner
Dobbeltsocialisation

BOURDIEU
1: Hvad er
økonomisk kapital, social kapital
kulturel kapital

2: Hvad er habitus?
3: Hvad er et felt?

SOCIAL ARV
Hvad er social mobilitet?
Hvad er forskellen på generationsmobilitet og karrieremobilitet?
Hvad er social arv?
Hvad er forskellen på positiv og negativ social arv?
Hvad er deciler?
Hvilke forskellige former for ulighed kan der være i det danske samfund?
Hvad betyder signifikante forskelle?
Hvad vil det sige at være en mønsterbryder?


HOVEDFORLØB

GIDDENS

Anthony Giddens hvem er han
Hvad betyder følgende af Giddens super gode begreber.
Aftraditionalisering
Individualisering
Adskillelse af tid og rum
Udledning af sociale relationer
Ekspertsystem
Ansigtsløse relationer.



HAMMERSHØJ
Aftraditionalisering fordi?:

1: Senmoderne kapitalistisk markedsøkonomi (s2)
2: Ændrede socialiseringsvilkår(3)
3: Globalisering (4)

HARTMUT ROSA
Samfundet er en accelerationssamfund fordi:

1. Teknologisk Acceleration.(4)

2. Acceleration af social forandring(4)
3.Acceleration af livets tempo(konkurrencelogikken) (5)
Hartmut Rosa: Konsekvens: Fremmedgjorthed og Stress (5)
Løsning: Resonans(5-6)


Maslows behovspyramide: hvordan er den opbygget.(7)

INGLEHART
Ingleharts begreber:
Postmaterielt samfund (7)
Materielle behov styrer og ikke længere (8)
Selvrealisering (9)

Mediers rolle:
1. Giver mulighed for selvrealisering, gennem adgang til platforme(soc.med, blogs, ovs)(9)
2.Trang til at realisere sig selv(9)

GOFFMAN OG MEYROWITZ
Goffman: Frontstage/Backstage(10)
Deepbackstage(11)
Middle-region(11)
Forward Frontstage.(11)


ANDRE RECKWITZ
Det singulære (12)?
Individet er afhængige af andre for identitet (12) ?
Kompositorisk singularitet.(13)
Selvpræsentation og FOMO (14)

ALAIN DE BOTTEN
Botton er pessimist i forhold Giddens hvordan?
Statusangst:
Meritokrati

REFERENCEGRUPPE
Virtuelle referencegrupper
Hvilken rolle spiller referencegrupper for socialisering.


TRADITIONEL, MODERNE OG SENMODERNE SAMFUND
Hvad kende tegnede det:
Traditionelle samfund:
Det moderne samfund:
Den senmoderne samfund.

Socialkarakter ved de for skellige samfund:
Traditionelle samfund(indtil 1850): Myren- traditionsstyret(65)
Det moderne samfund(1850-160) Sneglen - Indrestyret (67)
De senmoderne samfund (1960-) Kamæleonen - Gruppestyret(81)

IDENTITETSFORMER
Lag af identiteten:
Jeg identitet (39)
Personlig identitet. (39)
Social identitet (39-40)
Kollektiv identitet(41)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ideologier og nye politiske skillelinjer

Overordnede spørgmål.
Ideologiernes og partiernes syn på frihed og lighed.
SVM regeringens partier (S, V og M)og deres holdninger og ideologi forklaret i forhold Molins model og adfærdstrekanten.



IDEOLOGI
Hvad er en politisk ideologi?
Hvilke tre antagelser indeholder en ideologi (uddyb)?
Er,
bør?
hvordan

Hvilke ideologier er de tre klassiske ideologier?

LIBERALISME
Hvad er liberalismens
Menneskesyn;
Samfundsopfattelse;
Syn på staten;

Hvad er socialliberalisme(115)
Hvad er neoliberalisme 116-117


Liberalismens syn på lighed
Liberalismens syn på frihed

Liberale partier i folketinget


KONSERVATISME
Hvem formulerer første gang tanker om ideologien?
Hvad er ideologien en reaktion på?
Hvad er ideologiens menneskesyn, samfundsopfattelse og syn på statens rolle?

Socialkonservatisme(115-116)
Harmoni er vigtigt
Markedet skal styres
Mere lighed for at sikre harmoni

Nationalkonservatisme(116)
Det samme som overstående, men med ekstra fokus på nationens fællesskab.
Beskyttelse af dansk kultur

Konservatismens syn på lighed
Konservatismens syn på frihed.

Konservative partier


Konservative partier

SOCIALISME
Hvem formulerer første gang tanker om ideologien?
Hvad er ideologien en reaktion på?
Hvad er ideologiens menneskesyn, samfundsopfattelse og syn på statens rolle?
Hvad er for socialister:
Lighed?
Frihed?
Socialdemokratisme?
Revolutionær socialisme.?

Hvilke socialistisk partier?

Socialismens syn på lighed
Liberalismen syn på frihed




FORDELINGSPOLITIK OG FORDELINGSPOLTIK.
Hvad er fordelingspolitik.
Nævn eksempler på fordelingspolitik:
Hvad betyder højreorienteret fordelingspolitik
Hvad betyder venstreorienteret fordelingspolitik

Hvad er værdipolitik:
Nævn eksempler på værdipolitik.
Hvad er eksempelvis højreorienteret værdipolitik
Hvad er eksempelvis venstreorienteret værdipolitik
.
Hvilken form for politik hører social ulighed under?
Hvad er forskellen på politiske partier i henholdsvis rød og blå blok?

MOLINS MODEL
Molins model:
Interesse faktor123-123
Opinionsfaktor 122
Parlamentarisk faktor 123
(Drop personfaktor)
Adfærdstrekanten: hvordan opsummerer den molins model.


Vi gennemgår grundlæggende træk ved henholdsvis socialistisk, konservativ samt liberal tankegang, herunder ideologiernes syn på frihed og lighed.

Vi ser på partiudvikling fra klasseparti til catch-all parti. Vi ser på vælgeradfærd i form af marginalvælgere og kernevælgere samt issue-voting. Vi diskuterer ideologiernes betydning i dag og ser på partiernes placering når det kommer til henholdsvis værdipolitik og fordelingspolitik.

Materiale:
Luk samfundet op!, Columbus, 2017

Supplerende materiale:

'De klassiske ideologiers syn på lighed og frihed, samt ideologiernes status i Danmark i dag' , Rune Johnsen, 2020.


Moduler fra grundforløbet (der omhandler liberalisme, konservatisme, socialisme samt værdi- og fordelingspolitik) er en del af dette forløb.

Ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokrati i Danmark

Overordnede spørgsmål:
Hvad er demokrati og hvilken form for demokrati i er der i Danmark.
Hvem bestemmer i det danske demokrati.
Er demokrati en måde at vælge kandidater på eller er den en livsstil, der skal gennemsyre alt?
Hvordan kan man deltage i demokratiet?
Hvad er parlamentarisme og hvordan man laver man love i Danmark.


Vi gennemgår repræsentativt samt direkte demokrati og knytter an til demokrati-idealerne konkurrencedemokrati samt deltagelsesdemokrati.

Vi kigger på grundlæggende kendetegn ved det danske demokrati som magtens tre-deling, negativ parlamentarisme og parlamentarisk kontrol. Vi ser på lovgivningsprocessen samt måder at påvirke det politiske system på i Danmark. Vi ser på medborgerskabstanken idet vi inddrager Marshall og ser på borgernes rettigheder og pligter.

Vi forholder os til medierne som 4.statsmagt og betydningen af medialiseringen for den politiske kommunikation. I sammenhæng hermed inddrager vi de forskellige magtbegreber og vurderer hvilken magt de forskellige aktører i den politiske kommunikation,

Gennemgået
Direkte demokrati 127
Repræsentativ(indirekte)demokrati 127-128

Konkurrencedemokrati(Ross)2
Deltagelsesdemokrati (Koch) 3

Eastons definition ned af politik.

Hvad er magtens tredeling og hvordan er magten delt i danmark mellem regering, folketing og domstole?

MAGTBEGREBER:
Direkte magt
Indirekte magt
Bevidstheds-kontrollerende magt

LOVGIVNINGSFASER
Initiativfasen
lovforberedelsesfasen
Beslutningsfasen
Implementeringsfasen.

PARLAMENTARISME
Hvad er en regering.
Hvad er positiv parlamentarisme
Hvad er negativ parlamentarisme.
Hvad har vi i DK?

DELTAGELSESFORMER I ET DEMOKRATI
Deltagelsesformer i et demokrati:
Institutionsbundne: Parti eller interesseorg. 149
Situationsbestemte: Græsrod eller politisk forbruger149
Internatbaserede Blog, social medet osv. 149

Medborgerskab
Statsborger 148
Medborger(Marchal):150-151
Rettigheder og pligter i et demokrati

SOCIALE MEDIER OG TRADITIONELLE MEDIER
Habermass om demokratisk dialog: 169
Forståelse
Sandhed
Rigtighed
Oprigtighed.

Digitale bobler 169
Shitstorm 171
Ekkokamre 171


Traditionelle medier:
Mod fake news 171 og alternative facts 171.
Roller:
Vagthund 171
Jagthund 172
Hyredehund 172
Redningshund 172
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi og velfærd

Overordnede spørgsmål:
Hvad er de tre velfærdsmodeller og hvad er deres forskelle og ligheder.
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for.
Er den danske økonomi god og hvordan kan og vil politikere fra forskellige partier rette på økonomien med finanspolitik?



Maslows behovspyramide

MARKEDET:
Hvad menes med begrebet markedet?
Hvad er markedsmekanismen et udtryk for?
Hvad er udbud og efterspørgsel?
Hvad menes med det civile samfund?
Hvad er en velfærdsstat?
Hvad er markedsøkonomi?
Hvad er planøkonomi?
Hvad er blandingsøkonomi?

MARKEDET:
Markedsmekanismen
Udbud og efterspørgsel
Det civile samfund
Velfærdsstat
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Blandingsøkonomi

VELFÆRDSMODELLER
Hvem har ret til velfærd i Danmark
Skønsprincippet og retsprincippet
Overførsler og serviceydelser i den danske velfærdsstat
Progressivt skattesystem
Universel velfærdsstat
Den universelle velfærdsmodel: stat, civilsamfund og marked
Den residuale velfærdsmodel: stat, civilsamfund og marked
Den korporative velfærdsmodel: stat, civilsamfund og marked


VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER:
Den demografiske udfordring
Borgernes forventningspres
Økonomisk globalisering
Produktionsomkostninger
Outsourcing
Stordriftsfordele
Social dumping
Den eksterne immigrationsudfordring
LØSNINGER PÅ VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER:
Nedskæringsstrategien
Udvidelsesstrategien
Udlicitering
Brugerbetaling
Indkomstbestemte sociale ydelser
Empowerment
Udvidelsesstrategien

ØKONOMISKE MÅL
Vækst i BNP*
Lav arbejdsløshed*
Lav inflation*

ARBEJDSLØSHEDSTYPER.
Konjunkturarbejdsløshed
Sæsonarbejdsløshed
Strukturarbejdsløshed
Friktionsarbejdsløshed
Opkvalificerings eller stramningsstrategi.

FINANSPOLITIK
Allokering af knappe ressourcer
Hvad er en konjunktursvingning?
Hvad er højkonjunktur
Hvad er lavkonjunktur
Hvad er recession?
Hvad er økonomisk stagnation?
Hvad er ekspansiv finanspolitik
Hvad er kontraktiv finanspolitik

DET ØKONOMISKE KREDSLØB
Relation mellem, husholdning, virksomheder, stat og udland, (lidt banker)



OVERORDNET BESKRIVELSKE
Vi ser på de tre forskellige velfærdsmodeller og overvejer betydningen af henholdsvis marked, stat og civilsamfund.

Vi ser på hvad der kendetegner god økonomi , det økonomiske kredsløb samt forskellige typer af arbejdsløshed - i sammenhæng med opkvalificerings- og stramningsstrategien. Vi fokuserer på finanspolitik og finanspolitikkens forskellige virkemåder.

Vi ser på velfærdsstatens interne samt eksterne udfordringer og ser på mulige løsninger i form af nedskæringsstrategi og udvidelsesstrategi.

Materiale:
Luk samfundet op! , 3.udgave, Brøndum, 2017, Columbus.

Der anvendes også økonomi fra grundforløbet i dette forløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer