Holdet 2024-saC-1z - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024-saC-1z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Roskilde Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold	2024-saC-1z (1z-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb: Ulighed
Titel 2	Sociologi: identitetsdannelse
Titel 3	Politik og demokrati
Titel 4	Økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb: Ulighed Grundforløb i samfundsfag – Ulighed og fattigdom I hvor høj grad er social og økonomisk ulighed et problem i dagens Danmark? Kernestof Sociologi Sociale og kulturelle forskelle Politik Politiske partier i Danmark og politiske ideologier Økonomi Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfundet Metode Kvantitativ og kvalitativ metode Primære tekster Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. udgave side 177-184, 201-208 og 4. udgave s.29-34, 91-106 110, 114-118, 167-170. Oliver Boserup Skov m.fl.: Samf på B, Columbus side 60-64. Sekundære tekster https://drive.google.com/file/d/0BxKsHO_nc8FWTXppUEZNUUc5bDQ/view?resourcekey=0-qeEVIot6v6wPIsNCfu_vRg https://www.dr.dk/drtv/se/den-rigeste-procent_51577 Klasse handler ikke om penge (Information, 31. marts.2006. Skrevet af Anita Brask Rasmussen) https://www.youtube.com/watch?v=ULmsYftnHVs https://www.dr.dk/drtv/episode/en-syg-forskel_103170 https://luksamfundetop.dk/kapitel-4/debatfilm https://rockwoolfonden.s3.eu-central-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2022/08/RFF-NYT-Social-arv-i-uddannelse-er-steget-markant_februar-2021.pdf?download=true https://forlagetcolumbus.dk/boeger/politik/politikbogen/videoer/kapitel-2 https://www.youtube.com/watch?v=zRDcS0-JvHE https://luksamfundetop.dk/film/partifilm-om-ulighed-og-fattigdom https://gron.luksamfundetop.dk/4/kapitel-4/partifilm/fattigdom-og-ulighed/ https://www.bt.dk/samfund/dina-har-vaeret-paa-kontanthjaelp-i-ti-aar-her-er-hendes-budget-jeg-har-ikke-et https://www.altinget.dk/eu/artikel/eu-aftale-paa-plads-ny-saerskat-paa-energiselskaber-skal-give-penge-til-dyr-vinter https://gron.luksamfundetop.dk/8/kapitel-8/partifilm/oekonomi/ DR-udsendelse fra 2005: Velfærd fra vugge til grav, første afsnit: En god begyndelse. (30 min.) https://fho.dk/blog/2019/03/08/mandlige-loenmodtagere-vi-har-masser-af-ligestilling/ https://www.berlingske.dk/oekonomi/kvinder-tjener-millioner-mindre-end-maend-i-loebet-af-livet https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/debatfilm https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/drenge-og-maend-sakker-bagud-hvad-skal-der-goeres
Indhold
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Sociologi: identitetsdannelse Hvordan dannes identiteten i 2024? Identitetsdannelsen er en kompleks proces, og det er vanskeligt at svare på, hvordan vi er blevet præcis den, vi er. I forløbet vil vi se på, hvilke relevante faktorer, som påvirker os og skubber os i en bestemt retning. Hvilken betydning har familien, venner, skolen m.v.? Og hvilke faktorer har størst betydning? Faglige mål • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå • undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre • formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler • formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber • argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof Sociologi - identitetsdannelse og socialisering - sociale og kulturelle forskelle - kvantitativ og kvalitativ metode Nøgleord Interview De 4 familietyper: Teamfamilien, Svingdørsfamilien, Den patriarkalske familie og Det sociale akvarium Formelle og uformelle normer Internaliseret norm Sanktioner Social kontrol Sociale roller Social struktur Rollekonflikt Grupper: Primærgruppe, Sekundærgruppe, Formel gruppe, Uformel gruppe og Referencegruppe Jeg-identitet, personlig, social og kollektiv identitet George Herbert Mead Rolleovertagelse Imitation Den bestemte anden Den generaliserede anden Me/I Erving Goffman Face Setting Frontstage og backstage Personlig og social identitet. Branding Image Socialkarakter David Riesman Det traditionelle og det moderne samfund Myren, sneglen og kamæleonen Tradition Urbanisering Industrialisering Kernefamilie Ferdinand Tönnies Gemeinschaft Gesellshaft Primære, sekundære og tertiære erhverv Det senmoderne samfund Anthony Giddens Aftraditionalisering Individualisering Adskillelse af tid og rum Udledning af sociale relationer Ekspertsystem Ansigtsløse relationer Øget refleksivitet Ontologisk sikkerhed. Eksistentiel angst. Thomas Ziehe Kulturel frisættelse Formbarhed Subjektivisering Ontologisering Potensering De tre livsformer: Den selvstændige livsform, Lønarbejder-livsform, Den karrierebundne livsform Livsstil Minerva-modellen Segmenter
Indhold	Kernestof: https://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-07-31-her-er-danmarks-37-forskellige-familieformer Regnbuefamilien er blevet større \| Danmarks Statistik Læs s. 39-44 i Luk samfundet op. 2.6 Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelse er rykket ud på nettet! - Luk Samfundet Op Luk samfundet op!; sider: 53-81 Primære, sekundære og tertiære erhverv Supplerende stof: Udlejring af sociale relationer - Luk Samfundet Op
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Politik og demokrati Overordnet problemstilling for forløbet: Spiller de politiske ideologier nogen rolle i dag og kan vi udvikle det danske demokrati? Vi har desuden haft fokus på krisen i Venstre. Kernestof Politik ̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier ̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng ̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene. Faglige mål ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Centrale begreber Politisk ideologi Regressiv og progressiv ideologi Menneskesyn Statens rolle Organisk og mekanisk samfundsopfattelse Klassisk liberalisme John Locke Nattevægterstat/minimalstat Adam Smith Den usynlige hånd Kapitalisme Konservatisme Edmund Burke Karl Marx Socialisme Merværdi Profit Klassekamp Fælleseje Kommunisme Socialliberalisme John Stuart Mill Socialkonservatisme Socialdemokratisme Revolutionær socialisme Neoliberalisme Robert Nozick Venstre-højre-akse Venstre-orienteret Højre-orienteret Værdipolitik Issue-voting Moderne og traditionelle værdier Downs model Molins model Eastons model Politiske styreformer (Demokrati, autokrati og teokrati) Diktatur Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, direkte demokrati og repræsentativt demokrati. Den parlamentariske styringskæde. Parlamentarisk demokrati. Præsidentialsystem. Direkte magt Indirekte magt (Bevidsthedskontrollerende, diskursiv og institutionel magt) Charles Montesquieus magtdelingslære Den lovgivende magt Den udøvende magt Den dømmende magt Regeringen Folketinget Opposition Lovgivningsprocessen Positiv parlamentarisme Negativ parlamentarisme Ligestilling mellem kønnene i det politiske system Kernevælgere og marginalvælgere Forholdstalsvalg Flertalsvalg i enkeltmandskredse. Étpartisystem Topartisystem Flerpartisystem Politiske partier Interesseorganisationer Græsrodsbevægelser Klassepartier Catch all-partier EU Forordninger Direktiver
Indhold	Kernestof: svmregeringenskrise Vælgervandringer viser SVM-regeringens strategiske problem Ny katastrofemåling for SVM-regeringen Artikleromsvmregeringen (hvis link ikke virker).pdf Luk samfundet op.; sider: 110-118 3.udgave Luk samfundet op!; sider: 118-135, 138-154 To år og over en halv million underskrifter. Har borgerforslag pustet liv i demokratiet? Supplerende stof: Venstre går i regering ANALYSE Ellemanns skæbnesvangre valg - fire argumenter for og imod regeringsdeltagelse for Venstre https://www.youtube.com/watch?v=mXk6tWsJt5I Ny EU-aftale sikrer øremærket barsel til mænd – stik imod Danmarks ønske
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Økonomi og velfærd Hvordan fungerer økonomien i Danmark og hvordan bør vi indrette velfærdsstaten? Forløbet gør eleverne i stand til at undersøge og diskutere: - Hvordan fungerer økonomien i Danmark? - Hvilke udfordringer står økonomien overfor i dag? - Hvilke økonomiske mål skal og bør prioriteres? - Hvilke udfordringer har velfærdsstaten? - Hvordan bør vi indrette velfærdsstaten? Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof Økonomi - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. Nøgleord Maslows behovspyramide Fysiske behov Behovet for sikkerhed Sociale behov Behov for påskønnelse Behov for selvrealisering Markedsmekanismerne: Udbud og efterspørgsel Stat, marked og det civile samfund Markedsøkonomi Planøkonomi Blandingsøkonomi Økonomiske mål: -Økonomisk vækst (BNP) -Lav arbejdsløshed -Lav inflation -Betalingsbalance-ligevægt -Bæredygtig økonomi -Balance på statens finanser Arbejdsløshedstyper: - Konjunkturarbejdsløshed -Strukturarbejdsløshed -Sæsonarbejdsløshed -Friktionsarbejdsløshed Det økonomiske kredsløb Konjunktursvingninger Opgangskonjunktur Højkonjunktur Nedgangskonjunktur Lavkonjunktur Inflation Recession Kontraktiv og ekspansiv finanspolitik Kontraktiv og ekspansiv pengepolitik Strukturpolitik: Stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi Velfærdsstatens udfordringer - Demografisk udfordring - Forventningspres - Outsourcing - Social dumping - Robottisering - Immigration Nedskæringsstrategi - Udlicitering - Brugerbetaling - Skære i offentlige tilskud - Indkomstbestemte offentlige ydelser - Empowerment Udvidelsesstrategi - Udvide arbejdsstyrken ved øget indvandring, få unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet, få ældre til at blive længere.
Indhold	Kernestof: Et overblik over dansk økonomi Luk samfundet op!; sider: 184-198, 205-220 Økonomi og velfærd .pptx Det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger.docx Det økonomiske kredsløb Øvelse Konjunkturbølgen.docx https://www.dr.dk/nyheder/indland/beregner-hvornaar-kan-du-gaa-paa-pension-og-hvor-langt-bliver-dit-otium?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR0-WAeyBWjp7DpluZIkaCqSaHvT_LEG902aMu8k30WzAhVcEjav2bv6Aj8_aem_AWAopJGnBZ1BGG4OjeMItshVvOWM30RyXKIjIbkzEBzxh7bDCNgRMLa KIlled by PowerPoint til 1z.pptx Luk samfundet op! Husk jeres bog. Læsefokus: Velfærdsmodeller og udfordringer.docx Film om de tre velfærdsmodeller: Den universelle, den residuale og den korporative. Partifilm om velfærdsstaten overfor konkurrencestaten - Luk Samfundet Op Kapitel 9 Velfærdsstat og konkurrencestat
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb