Holdet 2q-ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024-ks-1q (1q-ks/Hih, 1q-ks/reh, 1q-ks/sah, 2q-ks, 2q-ks/Hih, 2q-ks/reh, 2q-ks/sah)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Afroamerikansk historie
Titel 3 Holocaust - Historie
Titel 4 Historieopgaven
Titel 5 Ideologier og partier(Samfundsfag enkeltfagligt)
Titel 6 Buddhisme (særfagligt forløb i religion)
Titel 7 Danmark & Grønland  - Historie
Titel 8 Kulturmøder og integration (samfundsfag Fælles)2
Titel 9 Kulturmøder -  Historie - (fællesfagligt forløb)
Titel 10 Kristendom og sygdom (religion fællesfagligt)
Titel 11 Sygdomsfortællinger - Historie- (Fællesfagligt )
Titel 12 Sygdom og sundhed (Velfærdstat) Samf -fællesforløb
Titel 13 Økonomi i danmark - Samfundsfag
Titel 14 Vikingetid - Historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Afroamerikansk historie

Afroamerikansk historie

Dette er en gennemgang af USA's historie med fokus på afroamerikanernes historie. Forløbet har fokus på elevernes historiebevidsthed og tager udgangspunkt i den viden, som I allerede har om USA's historie - en viden I ikke primært har fået gennem at læse fagbøger og kilder, men igennem deres brug af populærhistorie på film og tv-serier i dagligdagen.
Forløbet har tre overordnede formål:
A) At give  en faktuel viden om USA's historie – særligt afroamerikanernes historie
B) At give redskaber til at reflektere over deres historieviden og historiebevidsthed, samt en diskussion af brugen af filmmediet i historieundervisningen.
C) At give redskaber til at kunne bruge kildekritik
Samtidig er meningen med forløbet, at vise jer en anden side af faget historie, som I, ift. inddragelsen af film og tv, vil kunne relatere til deres egen dagligdag.

Centrale problemstillinger i forløbet har været:
1) Hvilke uoverenstemmelser er der mellem uafhængighedserklæringens ordlyd fra 1776 om, at "Vi anser disse sandheder for selvindlysende,
at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke" og så behandlingen af afroamerikanere og indfødte amerikanere?
2) Hvordan fungerede slaveriet i Sydstaterne? Hvad udløste borgerkrigen mellem Nord og Syd 1861-1865?
3) Hvordan er slaveriet skildret i film? (ex. 12 years a slave)
4) Hvordan var synet på afroamerikanere i 1800-tallet?
5) Hvilke strategier var der i borgerretighedsbevægelsen (1950'erne-1960'erne) for at få de samme rettigheder som hvide)
6) Hvordan er kampen for ligerettigheder gået for afroamerikanerne?


Kernestof
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.


Læst materiale:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en verdenshistorie, Gyldendal 1988, side 142-150

I timen blev læst James Fenimoore Coopers rejseberetning fra 1828 "Rejse blandt indianerne" (her fra Grundbog til historie side 96-98)
Vi har også læst:
Uddrag fra interview med Roy Bryant (den ene af de to drabsmænd) på Emmet Till - Look magazine, januar 1956
Vi har læst uddrag af Martin Luther Kings I have a Dream tale.
(Vi har også lavet stationsøvelser med diverse kilder: ex. kvantitative data på de sortes stilling i dag, at finde fotografier på sortes stilling, læse om Charles RAmsey (se https://www.youtube.com/watch?v=uPoA2f11UPk), læse om BLM m.m. Eleverne kunne her vælge stationsøvelser efter tid og interesse)
F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i Syden 1952 (taet fra Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerkanske borgerkrig)

Vi har set uddrag af Pocahontas,


Vi har set, analyseret og fortolket 12 Years a Slave og Missisippi Burning
De har læst
Artiklerne: Erindringskultur: Et forsvar for Sydstaternes monumenter vs. Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne (begge fra Kristeligt Dagblad, aug. 2017).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Holocaust - Historie

Kernestof:

Holocaust og andre folkedrab
̶ideologiernes kamp i det 20. århundrede (fokus på nazismen, men også lidt om kommunisme)
historiefaglige metoder (klassisk kildekritik, erindringshistorie)
̶ historiebrug.


Forløbet har fokus på årsagerne til folkedrab.
Undervejs i forløbet laves også historieopgaven om Holocaust.


Vi har  mest brugt Solvej Berlau og Stine Thuges bog "Vejen til folkedrab". Her har vi læst:  30-56, 60-65, 73-74, 84-93, 94-103, 112-134, 166-173, 184-191.
Derudover har vi læst Peter Frederiksens "Det tredie rige - Fællesskab og borbrydelse": s. 55-63

Udover Vejen til folkedrab er følgende inddraget:
1) KZ-lejrenes befrielse - Hitchcocks glemte film (dokumentar)
2) Vi hhar set Napola (spillefilm) og i den forbindelse analyseret en kilde fra 1937 fra Manchester Guardian Weekly, hvor en franskmand besøger en Napolaskole.
3) Vi har set Ordinary Men, som i høj grad bygger på Brownings bog Ordinary Men
4)Vi har hørt en podcast fra Kampen om historien | Holocaust før Auschwitz - Einsatzgruppernes hærgen | DR LYD
5) Vi har hørt en podcast om Auswitz: Drabsfabrikkerne: Sonderkommandoen i Auschwitz
6) Vi har arbejdet med formidlingen af Holocaust i filmene Schindlers liste og Zone of Interest
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Ideologier og partier(Samfundsfag enkeltfagligt)

IDEOLOGIER
Hvorfor opstår den politiske ideologi liberalismen?
liberalismens menneskesyn?
liberalismens samfundssyn?
liberalismens syn på statens rolle (og hvad menes med begrebet negativ frihed)?
liberalismens syn på ulighed?
Hvad er liberalismens syn på:
Frihed
Lighed

Konservatisme:
Baggrund?38
Menneskesyn38
Syn på staten38
Syn på samfundet38-39
Hvad er Konservatismens syn på:
Frihed
Lighed

Socialisme
Baggrund?41
Menneskesyn42
Syn på staten43
Syn på samfundet42
Hvad er for socialister:
Lighed?
Frihed?

Ideologiske forgreninger:
Socialliberalismen 45
Socialdemokratismen 45-46
Grøn ideologi 46-47
Læses i timen.

Fordelingspolitik? 120
Værdipolitik 122

PARTIER OG VÆLGERE
Rød blok: 124

Blå blok: 124

Partityper:
Klassepartier 125
Catch all partier 125-126
Markedsparti 126

Partiadfærdsmodeller:
Downs model 135
Molins model 137-138

Vælgertyper:
Kernevælger 128
Marginalvælger 128

Vælgeradfærd.

Downs og den rationelle vælger 129-130

Issue voting (enkelt sags vælger) 131


Afgivning af stemme efter:
Nærhedsprincippet133
Retningsprincippet 132
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Buddhisme (særfagligt forløb i religion)

I dette forløb introduceres eleverne til buddhismens grundlæggende forestillinger og praksis med særligt fokus på begreber som lidelse, karma, samsara og nirvana. Eleverne arbejder med myten om Buddhas liv, de fire ædle sandheder og den otteledede vej. Forløbet afsluttes med en perspektivering til moderne buddhisme i "Buddha og milliardæren".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Kulturmøder og integration (samfundsfag Fælles)2




Dette er samfundsfagsdelen af det flerfaglige forløb om kulturmøder og integration.
Forløbet handler om dannelsen af personlighed, identitet, normer m.m. som dannes gennem socialiseringen. Vi beskæftiger os både med individ-, gruppe- og samfundsniveau. Hovedfokus er på det nuværende senmoderne samfund, men vi ser også på de tidligere samfundstyper: det traditionelle og det moderne samfund. Forløbet beskæftiger sig endvidere med kulturmødet mellem indvandrere/flygtninge og oprindelige danskere. Især ser vi på, hvordan personer fra muslimske kulturer integreres i Danmark, hvilke udfordringer der er i dette, og hvordan disse udfordringer bedst håndteres.


SOCIALISERING
socialisering?78
primær socialisering?78
sekundær socialisering? 78
Tærtiær socialisering 79

Norm 80:
Formel norm 80
Uformel norm 80
Sanktion 80-81
Social rolle 81
Rolle konflik 81

Goffman:
Frontstage82
Backstage 83
Meyrowits:
Middle region 83

Identitetstyper:
Jeg-identitet
Personlig identitet
Social identitet
Kollektiv identitet

Honneths tre anerkendelsesbehov:
Kærlighed
Retlig
Solidarisk

INDVANDRING:
Dansker, indvandrere, efterkommere-
Vestlige lande, Ikke vestlinge lande
Push faktor
Pull faktor

INTEGREGRATION
Integration
Assimilation
Segregation

Hofstedes løgmodel:
Nation
National identitet
Sammenhængskraft

Jeg-kultur
Vi-kultur

Identitsformer:
Ren identitet
Bindestregsidentitet
Kreolsk identitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kulturmøder - Historie - (fællesfagligt forløb)

Forløbet er en introduktion til de lange linjer i forholdet mellem Europa og islam.
Islams tidlige ekspansion, korstog, orientalisme og relationen i det 19. 20. og 21. århundrede er i den forbindelse blevet berørt.


Kernestoffet er:

̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Grundbog til forløbet har været Henrik Skovgaard Nielsens  "Korstog og Jihad?" i hvilken der er læst side 18-39, 43-49, 55-60, 63-68 samt 69-78
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Sygdomsfortællinger - Historie- (Fællesfagligt )

Forløbet ser på sygdomsfortællinger fra antikken til i dag. Fokus er på skyld og ansvar for sygdommene, men også fokus på reaktionsmønstre i forbindelse med epidemier.


Kernestof
* dansk historie og identitet (vi har blandt set på Chr. 4 pestforordning, kopper og kolera i Danmark, Hiv og Corona)
̶* nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper (vi har gennem sygdomshistorie belyst forskellige perioder: antikken, middelalderen, renæssance og reformation, oplysningstid og industrialisering og moderne tid)
*  globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv (vi har set på globalisering i forhold til, hvad det betød for, at HIV blev spredt fra Afrika til hele verden. I forhold til kulturmøder har vi set på, hvordan en arabisk læge så på vestlige læger i middelalderen)
* historiefaglige metoder (vi har trænet kildekritik i dette forløb)



KRISTIAN IVERSEN: Derfor historie, afsnittene om Den athenske pest, om pesten, om kopper (2 sider), kolera og industrialisering , aids (mest i Afrika)
De har læst følgende fra historieportalen; Kristendommens grundforestillinger (fra historieportalen) og Korstoge og islam.
De har læst Ulrik Grubb: Verdenshistorie (gyldendal) om renæssance og reformation
De har læs uddrag af bogen Pest. Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19 (her kun afsnit om Corona).


De har læst Thomas a Kempis og Thabits beretning om frankisk lægekunst
De har læst UDDRAG FRA HISTORIA ROFFENSIS (CA. 1350) og .Pernille Vermund VI VIL IKKE FINDE OS I MERE! Facebook opslag 5. august 2020
De har læst uddrag af Morsings bog En liden bog om Pest 1552 og Christian 4. Pestforordning fra 1625.
De har læst ’Thomas Hariot: En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde (London, 1590)’.
I forbindelse med Aids i Afrika har de analyseret et billede fra TAC og læst om Magifula.


Vi har arbejdet med et prøvesæt i historien (om kopper) med følgende kilder
John Adams brev til Abigail Adams, 1776
Anti 'obligatorisk vaccination'-sang, ca. 1800
Anti-vaccinations-billede
Bekæmpelse af kopper i England, 1923
Plakater relateret til udryddelsen af kopper (

Supplerende stof: Vi har hørt podcast om middelalder og renæssancen (udgivet af forlaget Columbus). De har set første og tredje afsnit af dokumentaren Pest over Europa. De har set uddrag fra Historien om Danmark (afsnittet om renæssance og Chr. 4) og set uddrag fra afsnittet om oplysningstiden og om industrialiseringen.
De har set dokumentaren (uddrag) om 1800-tallet på vrangen om kolera.
Vi har også arbejdet med Granatchok (PTSD). Eleverne har i den forbindelse set "Granatchok: Krigens skjulte skam" (BBC 2018)


Vi har holdt prøveeksamen i KS med følgende materiale:
Bilag 1: Udsnit af fransk kalkmaleri fra 1400-tallet. (0,3 normalside)
Bilag 2:  Pesten i Firenze af Giovanni Boccaccio (uddrag) (2,9 normalside)
Bilag 3: Religioner er under pres men finder nye veje og ny mening under coronakrisen (2,1 normalside)
Bilag 4: Holdning til offentlige udgifter og brugerbetaling (1 normalside) og daglig rygning i Danmark
Bilag 5: Sundhedsminister om stigende ulighed: Vi har gjort for lidt, og vi skal gøre noget mere drastisk (1,8 normalside)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 69,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sygdom og sundhed (Velfærdstat) Samf -fællesforløb

Vi har i forløbet gennemgået:

Ulighed 11

Formel lighed 12
Chanceulighed 12
Resultatlighed 13

Fattigdom:
Absolut fattigdom 13
Relativ fattigdom 14

Beskrivelse af klasser:
Social stratifikation:

Centrale ressourcebeholdere (20):.
Økonomi
Kulturelle ressourcer
Arbejdsmarkedstilknytning
netværk
Stabilitet
Helbred

Hvad er Gini Koefficienten 15
Årsag til ulighed 17

FUNKTIONALISME:
Ulighed fordi forskellige funktioner 23

BOURDIEUS: (modsat funktionalisme)
Kapital:24
Kulturel kapital
Økonomisk kapital
Social kapital
Symbolsk kapital
Habitus 25
Felt(er)26

AKTØR/STRUKTUR
Hvad er aktør
Hvad er struktur
Hvad bestemmer folks sundhedsvaner.

ÅRSAGER TIL ULIGHED I SUNDHEDSVÆSEN
Årsager:
Organisatoriske forhold i sundhedsvæsenet: (12)
Sociokulturelle forhold(12)
Patienter livsomstændigheder (12)
Kvalitet af relationen (13)

VELFÆRDSMODELLER:
Den residuale(liberale) velfærdsmodel 50-51
Den korporative(Konservative) velfærdsmodel 52-53
Den universelle velfærdsmodel 53-55

Velfærdsstatens udfordringer:
Demografi 60
Arbejdsudbud 61
Udgifter Forsvar klima 63
Individualisering og forventning 64


Læsninger på velfærdstens problemer
Brugerbetaling (65)
Brug af teknologi(65)
Samskabelse 70
Opstramningsstrategi (66-67) og (205-206)
Opkvalificeringsstrategi( 66-67) og (205-206)
Konkurrencestat 67
Den danske model flexicuritymodel 68
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Vikingetid - Historie

En kort introduktion til vikingetiden og eftertidens brug af vikinger og vikingetid.

Forløbet er IKKE en kronologisk gennemgang af samfundsudviklingen i vikingetidens Danmark men en gennemgang af følgende temaer:

Vikingetidens sociale struktur
Samtidens syn på vikingerne, herunder udenlandske kildes fremstilling
Eftertiden syn på - og brug af vikingetiden.

Kernestoffet er:

̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer