Holdet 3g1-as (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3g1-as (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Roskilde Gymnasium
Fag og niveau	Astronomi C
Lærer(e)
Hold	2025-as-3g1 (3g1-as)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Årets gang og stjernehimlen
Titel 2	Stjerners lys, liv og død
Titel 3	Exoplaneter, solsystemet og liv
Titel 4	Galakser, storskala og afstande
Titel 5	Kosmologi og grundstofsyntese

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Årets gang og stjernehimlen Orientering på stjernehimlen med Stellarium og med Stjernekort. Fokus: hvordan ser nattehimlen ud, hvad kan vi se i løbet af året, hvordan kan man orientere sig på himlen. Himlens koordinater: Deklination og rektascension bl.a. til at bestemme planeters placering på stjernekortet. Op- og nedgangstider for bl.a. stjernebilleder. Karakteristiske stjernebilleder set fra Danmark på sommerhimlen og vinterhimlen. Månens faser. Solformørkelse og måneformørkelse. Årstider (døgnlængde, jævndøgn, solhverv, polarcirkler, solhøjde og solindstråling). Solstorme og rumvejr og Solens som en stjerne: solens overflade med solpletter og soludbrud. Andet der kan observeres fra Jorden: stjerneskud og meteorregn (kort), nordlys (hvordan opstår det og med forskellige farver), kometer. Øvelse: To scale, hvor stor er solen hvis jorden er en globus med d=16 cm? Øvelse: kraterforsøg. Undersøge energiforhold og kraterdiameter ved nedslag på jorden. Perspektivering til et rigtigt, tidligere nedslag. Kort forløb om Apolloprogrammet og menneskets tilstedeværelse i rummet. Ekskursion til Planetarium.
Indhold	Kernestof: Var det rigtigt det du fandt ud af med stjernekortet? 2.6 Find vej på stjernehimlen \| Astronomi 2.3 Jorden og Solen \| Astronomi 2.7 Andre fænomener \| Astronomi Aurora Forecast \| Geophysical Institute NASA Science Jeg printer dette til jer: Krater-forsøg.docx description I skal læse fra s. 119 - 123. Spring gerne afsnittet om raketligningen over. I skal læse side 124 - 130 i kapitlet: Dansk forskning og teknologiudvikling på Andreas Mogensens mission
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Personlige Initiativ Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde

Titel 2	Stjerners lys, liv og død Lys - elektromagnetisk stråling: bølgelængde, frekvens, farve og energi. Solen: Observationer af overfladen, solpletter og solstorme. Observationer af stjerner. Stjerners spektre. Herunder et foredrag på skolen ved astronom og astrofotograf Sune Hermit Strålingslove: Wiens forskydningslov, Sammenhæng ml. flux og overfladetemperatur. Sammenhæng mellem lysstyrke (L), radius (R) og overfladetemperatur (T). Størrelsesklasser, Farveindeks, HR-diagrammet. Levetid på hovedserien. En stjerne som Solens "bevægelse" i HR diagrammet fra fødsel til død. Anvendelse af HR-diagrammet: hvordan unge og gamle stjernehobe ser ud i diagrammet. Stjerners indre. Fusion med fokus på hovedserien og proton-proton processen. Stjerners skal-struktur. Udviklinger før, under og efter hovedserien og frem mod de døde stjerner (neutronstjerner, sorte huller og hvide dværge) Stjernedannelse. Øvelse med krabbetågen. Universets endeligt.
Indhold	Kernestof: 2.1 Hvad er lys? \| Astronomi 4.2 En stjernes spektrum \| Astronomi Læs s. 30-35 i "Det levende Univers" om strålingslovene og dannelse af spektre. 5.2 Hvad kendetegner en stjerne? \| Astronomi Solen 4.4 Hertzsprung-Russell-diagrammet \| Astronomi Strålingslove - arbejdsark Vi skal arbejde med dette kapitel i modulet: I modulet: Fase 2 Det levende univers; sider: 71-72, 170-174 3. udgave 5.6 Kæmpestjerner \| Astronomi 5.7 Stjernernes endeligt \| Astronomi 9: Universets endeligt
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Skrive Diskutere Projektarbejde Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder IT Regneark
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 3	Exoplaneter, solsystemet og liv Exoplaneter. Metoder til opdagelse med fokus på -transitmetoden vha. observation af ændringer fluxen (fotometri) - øvelse. -måling af stjernens radialhastighed vha. observation af stjerners spektre (spektroskopi) med brug af dopplereffekten. Eksperiment: transitmetoden vha. en lyskilde og "planeter" i forskellige størrelser, undersøgte vi sammenhængen mellem størrelsen af planetskiven ift. stjerneskiven og dykket i lysstyrke fra lyskilden. Keplers 3 love for planetbaner. Eksempler på opdagede exoplaneter. Kategoriseringer af exoplaneter. Opbygning af planeter, herunder planeterne i solsystemet. Fokus: forskel på klippe- og gasplaneter. Dannelse af vores Solsystem og af andre planetsystemer. Klimaet på Venus, Mars og Jorden i forhold til begrebet "den beboelige zone".
Indhold	Kernestof: I skal læse 6.5 Astrobiologi: Er der liv derude? \| Astronomi 3.1.1 Keplers love og gravitationsloven \| Astronomi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Overskue og strukturere Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 4	Galakser, storskala og afstande Galakseformer og klassifikation af galakser. -Spiralgalakser med og uden bjælke samt forskellige former på spiralarmene. -Elliptiske galakser. -Andre typer: S0 og irregulære. Ligheder og forskelle i fordeling af stjerner, gas og støv, gamle rødlige og yngre blålige stjerner. Sammenstød af galakser. Mælkevejen som galakse. Centrale dele og supermassivt sort hul, skiven og spiralarme, halo. At observere vores galakse i hhv. synligt lys, IR lys samt røntgenlys. Multiwavelength astronomy - observationer af forskellige galakser. Mørkt stof og rotationskurver - øvelse: Sammenhængen mellem stjernernes rotationshastighed of galaksens masse inden for en radius R. Forventede rotationskurver (sammenligne med Keplers 3. lov) og tolkningen af de observerede rotationskurver. Afstandsmodulet: tilsyneladende og absolut størrelsesklasse. Typiske afstande og afstandsmålinger: fra planetsystemer til storskalastruktur med galaksehobe. Typiske afstande i solsystemet, Mælkevejens udstrækning, Den lokale gruppe. Afstandsbestemmelse vha. radarmålinger i Solsystemet, Supernova type Ia samt brug af afstandsmodulet/hovedserietilpasning. Store afstande: Cephiede-variable stjerne, Hubbles lov og rødforskydning. Standardlyskilde som centralt begreb. Interstellar og rumtidskrumningen om et sort hul. Ekskursion til Brorfelde med observation af både planeter og stjernehobe.
Indhold	Kernestof: 8.1 Galakseformer \| Astronomi Klassifikation af galakser Galaksemorfologi 3_ Galaksemorfologi.pdf 2.8.1 Teleskopers størrelser \| Astronomi 4_ Galakser i forskellige bølgelængder.pdf 4.5 Afstandsbestemmelse ved hjælp af stjerner \| Astronomi 6 Cepheide spørgsmål.docx Cepheider - figur fra bogen: Se denne video: The Basic Telescope Types- OPT Stellarium - hvad kan vi se? Interstellar - log på med unilogin Tidskorrektion for en GPS-satellit: 5.7 Stjernernes endeligt \| Astronomi - læs om Supernova Ia 1.2 Afstandsstigen \| Astronomi Afstandskvadratloven: 9: afstandsstigen Journey to the Moon - NASA 10: Hubbles lov øvelse Cosmic Distance Ladder videos with Grant Sanderson (3blue1brown): commentary and corrections 10.1 Hvad kan vi se eller måle? \| Astronomi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Søge information Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 5	Kosmologi og grundstofsyntese Universets udvidelse. Hubbles lov og kosmologisk rødforskydning. Ballonmodel. Tolkning af Hubblekonstanten og universets alder bestemt som Hubbletiden (T=1/H_0). Big Bang modellen som bedste teori og tidslinje for universet med nedslag på: -Big Bang kernesyntese. Beskrevet ud fra et eksempel på en figur og tilstedeværelsen af protoner og (lidt færre) neutroner i det tidlige univers. Fordelingen af H og He i universet som en af Big Bang modellens understøttende observationer. -Den kosmiske baggrundsstråling. Hvorfra strålingen stammer. Temperaturen dengang og nu og kosmologisk rødforskydning af baggrundsstrålingen. Observationen af strålingen som en af Big Bang modellens understøttende observationer. -Tidspunkt for dannelse af de første stjerner. De første galakser. The Dark Age. -Alder på Solsystemet og Mælkevejen i forhold til det tidlige Univers.
Indhold	Kernestof: 10.2 Universets udvidelse \| Astronomi Chronology of the Universe - wiki 3: Universets udvidelse og kosmologisk baggrundsstråling Vi skal arbejde med dette i modulet: 5: Grundstofdannelse 4 Grundstoffernes historie - artikel.pdf Tænk over om du har spørgsmål til pensum - skriv dem ned - så snakker vi om dem.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Formidling Personlige Kreativitet IT Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Projektarbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb