Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Roskilde Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025-ReB-3g4 (3g4-ReB)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Scientology
I dette forløb har vi beskæftiget os med Scientology.
Som introduktion beskæftigede vi os kort med Niniam Smarts definition af religion ud fra hans syv dimensioner. Derefter belyste vi kort Scientology som en nyreligiøs bevægelse, samt udefra kritik af Scientology med tilhørende indefra forsvar.
Herefter undersøgte vi hvem stifteren af Scientology L. Ron Hubbard var ved at læse om hans liv.
Vi har også beskæftiget os med læren om mennesket og frelsen inden for Scientology ved at arbejde med Theta-MEST-teorien. I forlængelse heraf undersøgte vi handlingscyklusser, herunder de tilsyneladende og faktiske handlingscyklusser.
Herudover har vi også beskæftiget os med menneskesynet hos Scientology, som vi bl.a. arbejdede med i forbindelse med analyse af Faktorerne. I forhold til mennesket belyste vi også menneskets tidsspor, hvad mennesket er sammensat af (krop, sind, thethan), hvad sindet består af og hvordan man arbejder med sindet (dianetik) gennem auditering. Alt dette blev afsluttet med kort at se på forskellen mellem dianetik og Scientology.
Vi har også arbejdet med dokumentaren Going Clear fra 2015, som giver et kritisk udefra billede af Scientology.
Derudover har vi beskæftiget os med frelseslæren inden for Scientology med fokus på "Broen til total frihed" herunder hvordan "broen" er bygget op og hvad der karakterisere de forskellige stadier.
Herudover har vi også dykket ned i den rituelle praksis auditering og analyseret en ritualbeskrivelse af auditering ud fra Jørgen Podemann Sørensens ritualteori.
Vi har desuden anvendt feltarbejde som metode i forbindelse med ekskursion til Scientology kirken i København.
Afslutningsvis arbejdede vi med Scientology som trossamfund og hvorvidt Scientology kan anerkendes som en et trossamfund i Danmark.
Tematisk oversigt
- Definition af religion
- Scientology som senmoderne religion
- L. Ron Hubbard
- Antropologi + Soteriologi + Theta-MEST-teorien
- Handlingscyklusser
- Faktorerne/Skabelsesberetning
- Krop, sind og ånd (thetan)
- Going Clear
- Broen til total frihed
- Ritual praksis + Feltarbejde
- Scientology som anerkendt trossamfund
Grundbog:
- Scientology - Fra religion til terapi, S. 19-23
- Scientology - En ny religion, s. 20-27 + 29-33 + 32-33 + 37-40 + 40-45 + 70-72 + 45-47 + 72-74 + 51-58 + 58-62 + 62-66
Tekster
- Det er både uddannelse og religiøst
- Ninian Smart 7 dimensioner
Fra Scientologys hjemmeside
- https://www.scientology.dk/l-ron-hubbard/
- https://www.scientology.dk/what-is-scientology/
- https://www.scientology.dk/what-is-scientology/basic-principles-of-scientology/
- https://www.scientology.dk/what-is-dianetics/basic-principles-of-scientology/dianetics-understanding-the-mind.html
- https://www.scientology.dk/what-is-scientology/basic-principles-of-scientology/the-thetan.html
- https://www.scientology.dk/what-is-scientology/an-introduction-to-auditing.html
Dokumentar:
- Going Clear, link: https://www.youtube.com/watch?v=nCmV2_OyOUw&t=65s
Ekskursion:
- Besøg hos Scientology kirken, Nytorv 11
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Teori og Metode
I dette forløb har vi beskæftiget os med teori og metode i religionsfaget.
Indledningsvis arbejdede vi kort med kendetegn for en indefra og udefra synsvinkel. I forlængelse heraf undersøgte vi kort forskellige kategoriseringer af religioner herunder monoteisme, polyteisme og synkretisme.
Vi belyste desuden Civilreligion samt teorier knyttet til dette fænomen, udvalgte mærkedage og hvordan civilreligion kan ses i det senmoderne samfund.
Vi har også beskæftiget os med evolutionsteori ud fra Tylor og Frazers teorier hvortil vi har analyseret primære tekster til at opnå en forståelse af deres teorier. Vi diskuterede også om man i dag kan anvende teorierne.
Derudover har vi beskæftiget os med fænomenologi herunder Mircea Eliade og Rudolf Otto, samt deres forståelse af det hellige/sakrale og profane og betydningen af det hellige.
Herudover har vi arbejdet med teori om strukturalisme ud fra Claude Lévi-Strauss med fokus på opbygning samt indhold af myter.
Derudover har vi også beskæftiget os med funktionalismen med udgangspunkt i Durkheims teori om religionen betydning for menneske og samfund samt det hellige og profane.
Endelig har vi beskæftiget os med kognitionsforskning med udgangspunkt Pascal Boyer ift. til forholdet mellem kognition og religion. Afslutningsvis samlede vi op på de religionsteoretikere, som vi havde arbejdet med
Tematisk oversigt:
- Teorier om religion + Civilreligion
- Evolutionsteorier
- Fænomenologi
- Strukturalisme
- Funktionalismen
- Kognitionsforskning
Grundbog:
- Religion, Teori - Fænomenologi - metode, 1. udgave, s. 11-15 + 15-16 + 25-26
- Religion, Teori - Fænomenologi - metode, 3. udgave, s. 22-23 + 29 + 98-100 + 29-31 + 31-33
Tekster:
- Civil-religion er folkets ubevidste religion
- Jeppe S. Jensen, "Det er religion" s. Tylor: ”Animismedoktrinen”
- Jeppe S. Jensen, "Det er religion" s. Frazer: ”Fra magi til religion”
- Mircea Eliade: ”Det hellige rum og verdens sakralisering”, 1956
- 2.mosebog kap 3 vers 1-12
- 2.mosebog kap 3 vers 1-14
- Da Tengat
- Émile Durkheim: ”Tid, sted og kult”, 1961
- Émile Durkheim: ”Om sakralisering”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Mystisk, Sufisme, Islam
I dette forløb har vi beskæftiget os med mystik herunder sufisme som gren inden for Islam som overordnet religion.
Indledningsvis havde vi en introduktion til fænomenet mystik ift. hvad det er, hvilke teorier der er om mystisk i religionsvidenskaben samt hvad der karakteriserer en mytisk oplevelse og hvad der kan fremprovokere den.
Vi har også kort beskæftiget os med centrale elementer af mainstream Islam med det formål at identificere centrale forskelle mellem islam og sufisme.
Vi har, som nævnt indledningsvis, haft primært fokus på sufisme. Indledningsvis har vi undersøgt hvornår og hvordan det er opstået. Derudover har vi undersøgt hvilke mål og hvilke metoder man har inden for sufismen.
Herudover har vi analyseret klassiske tekster af Abu al-Mughith al-Husayn al-Hallaj og Djelaleddin Rum. Ligesom vi har undersøgt moderne foreninger med udgsngspunkt i Tariqa Burhaniya Dusuqiya Shazuliya.
Vi har også arbejdet med sufismen i Danmark herunder hvad danske muslimer hhv. kritiserer og bifalder ved sufismen. Afslutningsvis havde vi en inkursion med besøg af Bashir Nawa, som har studeret sufismen, men som dog ikke selv er praktiserende sufi.
Tematisk oversigt:
- Introduktion til mystik
- Mystik-Karakterisering og oplevelse
- Sufisme opståen og historie
- Mål og metoder i sufismen
- Klassiske sufitekster
- Moderne sufisme
- Sufisme i Danmark
Grundbog:
- Religion: Teori - Fænomenologi - Metode, 3. udgave, s. 125-130 + 130-134 + 135-140
- Deniz Kitir, Klassisk og moderne islam, 2. udgave, s. 103-106 + 107-110
- Kate Østergaard, Danske verdensreligioner - islam, s. 173-175 + 191-193
Tekster:
- Hans-Jørgen Nielsen: ”Da Intet skete”
- Sura 18 (Hulen) vers 28
- Sura 33 (Forbundsfællerne) vers 41-42
- Sura 24 (Lyset) vers 35
- Sura 50 (Qaf) vers 16
- Abu al-Mughith al-Husayn al-Hallaj (858-922)
- Djelaleddin Rumi (1207-1273) , Myren og pennen + Gudsmanden
- Den mystiske vej til Allah
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Tibetansk buddhisme
I dette forløb har vi beskæftiget os med tibetansk buddhisme. Indledningsvis arbejdede vi med buddhismen overordnet med fokus på den formative periode, buddhalegenden og generelt dharma. Herudover arbejdede vi med menneskesynet i form af Intet-jeg herunder hvad mennesket består af. Vi arbejdede også med verdenssynet i form af livshjulet
Herefter begyndte vi at rette fokus mod tibetansk buddhisme. Inden vi for alvor gjorde det belyste vi hovedretningen Mahayana samt hvad der kendetegner denne hovedretning, som tibetansk buddhisme er en gren af. Ligesom vi belyste praksis inden for buddhisme.
Endelig dykkede vi ned i tibetansk buddhisme, hvor vi indledningsvis belyste praksis inden for denne gren af Mahayana. I forlængelse heraf arbejdede vi med boddhisattvaens betydning i tibetansk buddhisme samt ritualet meditation.
Vi har også analyseret buddhabilleder ud fra ikonografisk metode med fokus på betydningen af buddabilleder i tibetansk buddhisme.
Endelig har vi også belyst vestlig buddhisme samt hvad der kendetegner buddhister i Danmark. I forlængelse heraf har vi arbejdet med danskere som har konverteret til buddhismen ud fra Rambos konversionsteori, og vi fastlagde disse typer ud fra Jan Hjärpes model.
Afslutningsvis havde vi en ekskursion til Phendeling, hvor vi besøgte nonnen Tenzin Drolkar.
Tematisk oversigt:
- Introduktion til buddhismen
- Buddhalegenden
- Benaresprædiken
- Intet-Jeg (Anatman)
- Det buddhistiske livshjul
- Mahayana
- Praksis i buddhismen
- Praksis i tibetansk buddhisme
- Buddhabilleder
- Vestlig buddhisme
- Konversion
Grundbøger
- Anders Nielsen, Buddhismen, s. 19-23 + 28-30 + 33-35 + 36-40 + 151-152 + 114-119 + 45-63 + 121-129 + 65-73 + 131-136
Tekster:
- Buddhalegenden
- Benaresprædiken
- Milindaphanda - Intet Jeg
- Hjertesutraen
- Bodhisattvaens eksempel og kollektiv frelse
- Bodhisattva-løftet
- Buddhistisk forberedende meditationsøvelse
- God, Bedre, Buddha
Ekskursion:
- Phendeling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Værklæsning Apostlenes Gerninger
I dette forløb har vi beskæftiget os med værklæsning, hvor vi har læst Apostlenes Gerninger fra Det Nye Testamente.
I læsningen og analysen af Apostlenes Gerninger har vi koblet teori omkring karisma og mødet med det hellige (Rudolf Otto) på, når det har været relevant.
Vi har også haft fokus på konversion, og vi har særligt dykket ned i Paulus som karakter og fokuserede på de budskaber som forfatteren skriver at Paulus havde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Projektrapport
I dette forløb har vi arbejdet med projektrapport oppe i skolen. Jeg har delt en mappe, hvor eleverne kunne finde alt relevant materiale.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/73/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72085698059",
"T": "/lectio/73/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72085698059",
"H": "/lectio/73/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72085698059"
}