Holdet 3g2-PsB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e)
Hold 2025-PsB-3g2 (3g2-PsB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Psykiske lidelser og behandlingsformer
Titel 2 Køn og seksualitet
Titel 3 Ondskab
Titel 4 Kærlighed
Titel 5 Psykologisk metode
Titel 6 Kulturmøder
Titel 7 Barndom og svigt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Psykiske lidelser og behandlingsformer

I dette forløb introduceres eleverne til de grundlæggende teoretiske retninger inden for psykologien. De arbejder med klassiske og moderne psykologiske teorier om psykiske lidelser – med særlig fokus på lidelsen angst. Holdet bliver fortrolige med den teoripluralistiske tankegang samt psykologisk metode for at få forstærket deres viden om forskellen mellem hverdagspsykologi og psykologi som fag.

Vi kommer bl.a. ind på følgende:
Diskussion om normalitetsbegrebet, generelt overblik over de kendte psykiske lidelser (nervøse tilstande versus psykotiske), angstens symptomer, forskellen på frygt og angst, den kognitive diamant, Neuropsykologi (fx det limbiske system, MacLeans evolutionære teori om den tredelte hjerne, Le Douxs tovejs-teori), det postmoderne samfunds stimulipåvirkning af hjernen (herunder individets identitet i det postmoderne samfund med begreber fra Giddens, Gergen og Ziehe), Freuds psykoanalyse (fx forsvarsmekanismer, neuroser, psykoterapi), behavioristisk (frygt)betingning samt dysfunktionelle kognitive skemaer.

Dertil har eleverne diskuteret fordele og ulemper ved forskellige typer af psykologiske behandlingsformer (psykoanalytisk terapi, kognitiv terapi og behavioristisk terapi) set ud fra et metodekritisk perspektiv.

I forløbet arbejder eleverne desuden projektorienteret med cases og mundtlige oplæg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Køn og seksualitet

I dette forløb arbejder vi med temaet ’køn’ – primært ud fra en evolutionspsykologisk og socialkonstruktivistisk vinkel, men også neuropsykologiske, behavioristiske, kognitive, postmoderne og psykoanalytiske tilgange inddrages.

Udgangspunktet er diskussionen om, i hvor høj grad køn og seksualitet afgøres af biologi og/eller miljø, og eleverne arbejder med begreber som: naturlig selektion, seksuel selektion (inter/ intra), Trivers forældreinvesteringsteori, matevalue, partnervalg, parringsstrategier, samtykkeproblematikker (herunder Buss’ maskuline perceptionsfejl) – op imod begreber som diskurs (hegemonisk/ mod), kønsperformance/performativitet, genkendelighed, subjektskonstituering, interpellation, boying/girling, heteroseksuel matrice (kropstegn, begærsretning, socialt køn og oplevet køn), (cis)heteronormativitet, homosocialt kontinuum, citering/fejlcitering og subversion.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Diskursanalyse 12-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab

I dette forløb beskæftiger vi os med klassiske som nyere teorier om temaet 'ondskab'. Der tages udgangspunkt i gruppepsykologiske processer, men også neurologiske, kognitive, behavioristiske og psykoanalytiske tilgange berøres. Dertil indledes flere diskussioner om etik og fejlkilder i forhold til ældre forsøg om gruppedynamik og lydighed, og normativiteten bag begrebet ondskab debatteres også. Et fokuspunkt sidst i forløbet er ’Kan man kurere dyssocial personlighedsforstyrrelse?’.

Bl.a. følgende teorier og begreber behandles:

Lars Svendsens fire ondskabstyper: Dæmonisk, instrumentel, ideologisk og dum ondskab.

Eksperimentel socialpsykologi ift. påvirkning mellem gruppen og individ (Sherifs Robbers Cave-forsøg jf. 'egen- og fremmedgrupper', Asch' konformitetsforsøg, Janis' 'gruppetænkning', Stoners 'gruppepolarisering', Le Bons 'massepsykose/hypnose, pluralistisk ignorance) og lydighed over for autoritet (Milgrams lydighedsforsøg).

Kognitive teorier som kognitiv dissonans (Festinger) og social perception (stereotyper, bottom up- og top down-processer, skemateori og Rosenthal-effekten). Her har fokus været på, hvordan negative stereotyper dannes og opretholdes – herunder perception og hukommelse ift. hvordan vi påvirkes af vores sanseindtryk og fordomme, når vi skal forholde os til andre mennesker i verden.

Herudover har eleverne beskæftiget sig med diagnosen dyssocial personlighedsforstyrrelse/psykopati ud fra følgende vinkler:

Udviklingspsykologiske teorier med fokus på udvikling af empati og prosocial adfærd (Hoffman og Zahn-Waxler).
Neuropsykologiske teorier som spejlneuroner, Damasios ’somatiske markører’, GSR-test og samspillet mellem prefrontal kortex og amygdala (jf. Phineas Gage og Elliot).

Psykoanalytisk psykologi vs. neuropsykologi: Diskussion om, hvorvidt man kan behandle folk for dyssocial personlighedsforstyrrelse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ted Bundy og dyssocial personlighedsforstyrrelse 17-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kærlighed

Dette forløb anlægger – som alle de andre forløb – en teoripluralistisk tilgang. I forløbet om kærlighed og forelskelse kommer vi bl.a. ind på barndommens betydning for partnervalg og evne til at indgå i et parforhold ifm. psykoanalytisk tilknytningsteori (Bowlby, Ainsworth, Hazan & Shaver) og kollusionsteori (Willi).
Dertil ser vi på kærlighedens socialpsykologiske forudsætninger (med Girards begærstrekant) og dens biologiske forudsætninger med Helens Fishers neuropsykologiske teori om hjernens tre kærlighedsnetværk og evolutionspsykologiens begreber Naturlig selektion, Seksuel selektion (inter- og intra seksuel selektion) matevalue og Trivers forældreinvesteringsteori).

Der lægges også vægt på den postmoderne psykologi, hvor vi forsøger at forklare fænomener som Tinder, Onlyfans og sugardating ud fra Giddens' teori om 'det rene forhold'. I den forbindelse vil kropskultur i det senmoderne samfund også blive diskuteret ifm. unges identitet/selviscenesættelse med partnere som kulturelle rekvisitter på skiftende sociale arenaer (Ziehe, Gergen og Giddens).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tilknytningstyper og maches i parforhold 13-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Psykologisk metode

I dette forløb diskuteres Psykologien som videnskabeligt felt med dens tredelte afsæt i naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanvidenskab samt de forskellige metodiske tilgange inden for de psykologiske retninger – herunder datatyper, menneskesyn og diverse fejlkilder.
Eleverne arbejder med konstruktion af design til en selvvalgt psykologisk undersøgelse med efterfølgende udførelse samt rapportskrivning og fremlæggelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmøder

I dette forløb arbejder vi med kulturmøder på forskellige planer. Vi gennemgår bl.a kritikken af Piagets kognitive udviklingsteori (og andre stadieteorier/universalteorier) med henblik på at diskutere kulturelle bias ifm. videnskabelige undersøgelser.

Eleverne arbejder også med kulturmøder på et generelt plan ud fra begreber som etnocentrisme/kulturrelativisme, minoritet/majoritet, integration/segregation/assimilation, Alports kontaktteori, stereotyper og fordomme, social perception (bottom-up/top-down og Rosenthaleffekten/interpellation) strukturel racisme, mikroaggressioner, cultural appropriation/cultural appreciation.

Vi har også beskæftiget os med kulturmødet mellem Danmark og Grønland – med særlig fokus på at diskutere samspillet mellem verbale kultursammenstød/krænkelser (hate speech) og social perception (inkl. begrebet dysfunktionelt selvskema).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Caseanalyse: Stammens hemmeligheder 15-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Barndom og svigt

Dette forløb har som fokuspunkt at give eleverne en forståelse for kompleksiteten i børns opvækst i krydsfeltet mellem tænkningens udvikling og betydningen af omsorg og tilknytning til (primære) omsorgspersoner – herunder faktorer for risiko og resiliens.

Teorierne i dette forløb inkluderer Piagets kognitive udviklingsteori, Bowlbys tilknytningsteori, Spitz og Bowlbys undersøgelser af anbragte børn, Ainsworths tilknytningstyper, Harlows forsøg med Rhesusaber, Killéns typer af omsorgssvigt og børns reaktioner på omsorgssvigt.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kritik af Piaget 22-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer