Holdet 1p-nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2025-nfC-1p (1p-nf/bih, 1p-nf/geh, 1p-nf/keh)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1: Vand og liv - Kemi
Titel 2 Forløb#1: Vand og liv
Titel 3 Forløb#1: Vand og liv
Titel 4 Klima og energi
Titel 5 Forløb#2: Klima og miljø
Titel 6 Forløb#2: Klima og miljø (Energi) - Kemi
Titel 7 Det gode liv
Titel 8 Forløb#3: Sundhed (og Livsstil) - Kemi
Titel 9 Den dynamiske jord
Titel 10 Forløb#4: Redoxreaktioner - Kemi
Titel 11 Forløb#9: Genetik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1: Vand og liv - Kemi

Fællesfaglig forløb: Vand og Liv
I forbindelse med vores fællesfaglige forløb om Vand og Liv (Fjorden) har vi  gennemgået følgende emner i kemi:

- Introduktion til kemi
- Navngivning af molekyler
- Det periodiske system
- Ioner og ionforbindelser (salte)
- Navngivning af ionforbindelser (salte)
- Let- og tungtopløselige salte
- Fældningsreaktioner
- Ioner og gødning
- Påvisning af ioner

Eksperimenttelt:
- Påvisning af ioner i gødning
- Fælgningsreaktioner
- Knaldgas - reaktion mellem dioxygen og dihydrogen

Kernestof:
  1) Grundstoffernes periodesystem
  2) Uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning,
       egenskaber og anvendelse
  3) Kemiske reaktioner

Materiale:
- Egne noter
- Øvelsesvejledninger
- Dele af indholdet svarer til siderne 24-27, 31-42, 52, 65-66, 88-89 og 143-144 i NF-grundbogen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#1: Vand og liv

Formål med forløbet
Vand er en væsentlig faktor for alt liv og anvendes endvidere som ressource til stort set alt hvad et menneske kan foretage sig. Vandressourcer er derfor ofte diskuteret fx i forbindelse med forurening og omkring drikkevands tilstrækkelighed. Uanset placering på kloden er mennesket dybt afhængig af rent vand, ikke kun til drikkevand men også til produktion og husholdning.
I Danmark er en helt relevant og aktuel problematik, risikoen for ekstremnedbør og deraf oversvømmelser. Et problem som de seneste år har kostet samfundet mange hundrede millioner kroner.  
I undervisningsforløbet vil eleverne arbejde med hvordan vand bevæge sig i et kredsløb og hvordan vi mennesker påvirker dette kredsløb gennem arbejdet med ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko i byer. Derudover vil eleverne kigge på vandforurening og grundvandsdannelse med perspektivering til jordbundsforhold og landbrugsproduktion.
Eleverne vil undervejs skulle bruge forskelige geografiske metoder i arbejdet med ovenstående, herunder feltarbejde i forbindelse med undersøgelse af vandføring og til research af oversvømmelsesproblematikken, eksperimentelt arbejde i forbindelse med forståelse af begreberne porøsitet og permeabilitet samt kortanalyse til udpegning af risikoområder ved ekstremnedbør.   

Kernestof, faglige mål og begreber
Kernestof og faglige mål
Kernestoffet i geografi-undervisningen er 1) vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer, 2) Jordens og landskabernes processer og 3) Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme.
Forløbet arbejder desuden med følgende fagspecifikke læringsmål. Eleverne skal:
Kernestoffet i geografi-undervisningen er 1) vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer, 2) Jordens og landskabernes processer og 3) Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme.
Forløbet arbejder desuden med følgende fagspecifikke læringsmål. Eleverne skal:
- Kende til vandets kredsløb og begreberne i vandbalanceligningen.
- Forstå hvordan parametrene i vandbalanceligningen forandres i en given situation som fx ved ekstremnedbør.
- Undersøge vands bevægelse i et vandløb og kunne beregne parametre som strømhastighed og vandføring samt kende til ændringer i disse henover året.
- Forstå dannelsen af grundvand og hvordan begreberne porøsitet og permeabilitet har betydning for dette og dermed også kende til de overordnede jordbundsforhold i Danmark.
- Undersøge hvilke forureningskilder vi har i Danmark og hvordan disse kan påvirke vores grundvand.  
- Forstå klimaforandringernes effekt på nedbørsfordelingen og intensiteten af nedbør.
- Kunne analysere og diskutere hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelse i forbindelse med ekstremnedbør ved inddragelse af begreber som befæstelsesgrad, landskabets topografi, lavninger, jordbundsforhold mm.
- Diskutere hvordan man kan implementere ekstremnedbørsløsninger i et område. Dette med et blik for områdets rekreative grundlag, infrastruktur mm.  

Begreber
- Vandets kredsløb
- Vandbalanceligningen
- Nedbørsdannelse
- Dugpunktskurven
- Fordampning
- Vandføring
- Permeabilitet, porøsitet og vandkapacitet
- Grundvansdannelse
- Vandforurening
- Klimaforandringer og ændrede nedbørsmønstre
- Topografi, befæstelsesgrad og lavninger
- Rekreative områder
- LAR løsninger
  
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde
- Titel: Permeabilitet og vandkapacitet i forskellige jordarter  
- Titel: Kondensering og nedbørsdannelse
- Titel: Vandføring i Sankt Hans Have
- Titel: Analyse af ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko i Roskilde
- Titel: Ekskursion til Musicon og se på nedbørshåndtering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Klima og energi

Formål med forløbet
Vejret skifter fra time til time, dag til dag, måned til måned og i løbet af året. Vejret er aldrig stabilt og det kan svinge kraftigt mellem isvintre og hedebølger uden at det betyder, at klimaet ændrer sig. Klimaet er det gennemsnit, vejret svinger omkring over en længere periode. Klimatologien lærer os om Solens indstråling som den bagvedliggende drivkraft i dannelsen af forskelle i temperaturer og atmosfærisk tryk og dermed cirkulation. Klimatologien lærer os om nedbør, vind og temperatur og dermed livsvilkår forskellige steder på Jorden.
Klimaet kan begynde at ændre sig, uden at vi umiddelbart opdager det, fordi ændringen bliver skjult af variationerne. De seneste 10.000 år har været præget af et relativt stabilt klima, dog har de seneste år givet indikationer af et klima som er under hastig forandring. Og disse forandringer syntes i høj grad at hænger sammen med vores måde at leve på, hvor efterspørgslen på energi er historisk høj. Befolkningsvæksten de sidste 100 år og den generelle velstandsstigning kan forklare denne stigende efterspørgsel efter energiresurser. Energiressourcer der indtil videre primært er kommet fra fossile brændsler. Fossile brændsler er dog en begrænset resurse, og hvor meget olie, kul og naturgas, der i fremtiden kan hentes op af undergrunden, afhænger – lidt forenklet – af samspillet mellem teknologiudvikling og omkostningerne ved udvindingen. At snakke om begrænsede ressourcer er dog en forældet snak, da brugen af fossile brændsler fører til omfattende klimaforandringer grundet udledning af CO2 til atmosfæren. En udledning der har ført til den såkaldte drivhuseffekt der i disse år får temperaturen på Jorden til at stige.
Derudover sættes vores klode ligeledes under pres af andre problematikker som fx plastik forbrug, madvaner og affaldshåndtering. Eksempler på nogle af de agendaer som skal løses i fremtiden, hvor den totale globale befolkning vil stige yderligere og endnu flere mennesker vil komme ud af fattigdom og ind i den købestærke middelklasse.

I forløbet vil eleverne både arbejde med de vejr- og klimamæssige forhold vi oplever på jorden og de energi- og bæredygtighedsmæssige problematikker, som vi står overfor i de kommende år. Eleverne kommer til at arbejde med Solens betydning for den atmosfæriske cirkulation og dennes betydning for temperaturforhold, lufttryk, vind og nedbør. Derudover beskæftiger eleverne sig med de regionale forhold der ligeledes har indflydelse på klimaforholdene et givent sted, samt årstidernes indflydelse herpå. Eleverne vil skulle kigge på konsekvenserne af de sidste 200 års brug af fossile brændstoffer som primær energikilde i vores samfund, olie- og gasdannelse, menneskets manipulation af kulstofkredsløbet og konsekvenserne ved en forhøjet koncentration af CO2 i atmosfæren. I forlængelse af dette arbejdes der desuden med fremtidens energiforbrug og hvilke udfordringer der er i en omlægning til vedvarende energikilder i fremtidens energiforsyning.   

Kernestof og faglige mål
Undervisningen i forløbet beskæftiger sig med det fællesfaglige forløb Miljø og bæredygtighed mens kernestoffet i geografi-undervisningen er 1) vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer, 2) Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme og 3) Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed.  
Forløbet arbejder desuden med følgende fagspecifikke læringsmål. Eleverne skal:
○ Forstå hvordan atmosfæren er opbygget.
○ Forstå hvilke parametre der har betydning for temperaturen på jorden, herunder følgende: Solhøjde, breddegrad og årstidsvariation, albedo, varmekapacitet, grønlandspumpen og drivhuseffekten (med inddragelse af strålingsbalancen).
○ Forstå hvordan lufttryk dannes og hvilken betydning de har for dannelsen af vind.
○ Kunne bruge viden om lufttrykkenes dannelse til at forstå det globale vindsystem.
○ Kunne skelne mellem forskellige nedbørstyper og relatere dem til arbejdet med lufttryk, temperatur og det globale vindsystem.
○ Undersøge sammenhængen mellem udledning af drivhusgasser og klimaforandringer ved inddragelse af kulstofkredsløbet.  
○ Kunne diskutere hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for vores verden med blik for både de globale og regionale konsekvenser.  

○ Kende til begrebet bæredygtighed og hvorfor har FN udarbejdet forskellige verdensmål
○ Kende til forskellige fossile energiformer og hvordan disse dannes.
○ Kunne redegøre for energiforbruget på globalt, regionalt og nationalt niveau og analysere hvorfor der ses ændringer over tid og på tværs af lande og regioner.
○ Arbejde med forskellige vedvarende energikilder med særligt fokus på sol- og vindenergi. Herunder inddrage viden fra tidligere undervisning til at forstå hvor og hvordan disse to energikilder er mest effektive.
    
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde
○ Titel: Hvorfor er der koldt ved Arktis og varmt ved ækvator_Forsøg
○ Titel: Varmekapacitet og dennes betydning for klimaet
○ Titel: Påvisning af CO2’s betydning for drivhuseffekten  
○ Titel: Albedoens betydning for absorption/refleksion af indkommende stråling
○ Titel: Den thermohaline cirkulation
○ Titel: Termiske tryk i cirkulationsmodel
○ Titel: Vandstandsstigninger ved afsmeltning af havis vs gletcheris
○ Titel: Vandstandsstigninger ved varmeudvidelse
○ Titel: Olies migration
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 64 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#2: Klima og miljø

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 57 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#2: Klima og miljø (Energi) - Kemi

Fællesfaglig forløb: Klima og miljø (Energi)
I forbindelse med vores fællesfaglige forløb om energiproduktion og klimapåvirkning har vi gennemgået følgende emner i kemi:

- Syrer og baser
- pH-skalaen og indikatorer
- Dannelse af syreregn
- Rensning af røg
- Stofmængdekoncentration
- Vands reaktion med vand
- Sammenhængen mellem koncentrationen af oxonium og hydroxid i vandige opløsninger

Eksperimentelt:
- Rødkålsindikator
- Natron
- Forsuring af havene
- Syreregn

Kernestof:
  1) stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
  2) kemiske reaktioner, herunder syre-basereaktioner.

Materiale:
- Egne noter
- Øvelsesvejledninger
- Dele af indholdet svarer til siderne 52-57, 58-63, 131-135 og 164-169 i NF-grundbogen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 59 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det gode liv

Formål med forløbet
Menneskets sundhed og levevilkår har forandret sig fundamentalt gennem tiden. Vi spiser en helt anden føde i dag, end vi gjorde tidligere, vi har spredt os til nye levesteder, vi har en hastigt stigende befolkningsudvikling, forbedret levestandard og middellevetid, samt markant forandrede produktionsmetoder og ressourceforbrug. Alligevel er der store forskelle i vores sundhed og levevilkår rundt om i verden.
Undervisningsforløbet Menneskets sundhed og levevilkår arbejder med netop disse problemstillinger og prøver således at forstå hvordan befolkningsvæksten ser ud på både nationalt og globalt plan, hvordan levevilkårene ser ud for mennesker i Danmark ift. resten af verden, hvordan middellevetid og sundhed har forandret sig i takt med stigende velstand, hvordan danskerne bosætter sig i byer og hvilke udfordringer der er ved urbanisering.  

Kernestof og faglige mål
Undervisningen i forløbet beskæftiger sig med det fællesfaglige forløb Sundhed og levevilkår, mens kernestoffet i geografi-undervisningen er 1) Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden 2) Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed og 3) Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer.
Forløbet arbejder desuden med følgende fagspecifikke læringsmål:
• At undersøge forskelle i befolkningsudvikling og befolkningsvækst med inddragelse af den demografiske transitionsmodel.
• At undersøge levevilkår i verden med særligt fokus på danske forhold.
• At undersøge sundhedstilstanden i den danske befolkning ved inddragelse af data om middellevetid, socioøkonomiske faktorer og regionale forskelle.
• At diskutere og vurdere hvordan bæredygtige byer skal se ud i fremtiden indenfor transport, byrum og byggerier.
• At dokumentere bæredygtige tiltag i København under ekskursion til udvalgte lokationer omkring Islands brygge.
  
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde
• Titel: Middellevetid i Danmark
• Titel: Den danske befolknings levevis  
• Titel: Regionale forskelle i danskernes sundhed
• Titel: Er din bydel bæredygtig?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#3: Sundhed (og Livsstil) - Kemi

Fællesfaglig forløb: Sundhed o(g Livsstil)
I forbindelse med vores sidste fællesfaglige forløb om Sundhed og Livsstil har vi gennemgået følgende emner i kemi:

Elektronparbindinger
Elektronegativitet og polaritet
Opløselighed af stoffer
Tilstandsformer og kogepunkter
Organisk kemi
Navngivning af Alkaner og Alkoholer
Ethanol ved gæring
Monosaccharider og disaccharider
Fedtstoffer
Mættet og umættet fedt

Eksperimenttelt:
- Opløselighed af stoffer
- Sukraseaktivitet i gær
- Fremstilling af ethanol ved gæring
- Fedt i chips
- stivelse i fødevare
Kernestof:
  1) kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
  2) organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse´

Materiale:
- Egne noter
- Øvelsesvejledninger
- Dele af indholdet svarer til siderne 48-57, 84-87, 110-113, 123-127, 129  og 164-169 i NF-grundbogen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den dynamiske jord

Formål med forløbet
Jordens 4,6 milliarder år lange historie været præget af voldsomme naturfænomener. Pladetektonisk aktivitet har skabt jordskælv, vulkanisme og bjergkædefoldninger, og siden har istider og andre voldsomme klimatiske udsving og fænomener formet Jordens overflade til den Jord, vi kender i dag. Og påvirkningen af Jordens overflade er en fortsat proces.
I undervisningsforløbet Hvad er konsekvenserne ved en dynamisk Jord arbejder eleverne med disse dynamiske processer og deres betydning for mennesker og natur. Eleverne skal således forstå hvordan jordens indre opbygning er medvirkende til dannelsen af jordskælv og tsunamier, vurdere konsekvenserne og ødelæggelsernes omfang ved naturkatastrofer i forbindelse med beboede områder.

Kernestof og faglige mål
Eleverne skal:
○ Forstå Jordens indre og ydre opbygning.
○ Forstå hvorfor denne opbygning har betydning for den dynamiske jord gennem arbejdet med Alfred Wegners kontinentaldrift teori og den pladetektoniske opbygning af Jorden.
○ Forstå hvordan pladetektonisk aktivitet er medvirkende til jordskælv.
○ Kunne analysere sammenhængen mellem litosfærepladernes grænser og forekomsten af jordskælv.
○ Eksperimentelt undersøge jordskælv og tsunami
○ Kunne genkende bjergarterne basalt og granit og forstå betydningen af bjergarternes massefylde ift. subuktionszoner.
○ Kunne forstå det geologiske kredsløb og bjergarters dannelse gennem kredsløbet.
  
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde
○ Bjergartsgenkendelse
○ Jordskælvsbølger målt med geofoner
○ Lokalisering af jordskælv
○ Tsunamiers udbredelse og hastighed
○ Bestemmelse af bjergarters densitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#4: Redoxreaktioner - Kemi

Særfaglig forløb: Redoxreaktioner
I forbindelse med vores sidste særfaglige forløb gennemgået følgende emner i kemi:

- Begreberne oxidation og reduktion
- Elektronoverførsel
- Spændingsrækken
- Oxidationstal
Eksperimenttelt:
- Spændingsrækken
- Reduktion af permanganat

Kernestof:
Simple redoxreaktioner

Materiale:
- Egne noter
- Øvelsesvejledninger
- Indhold der svarer nogenlunde til siderne ??? i NF-grundbogen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer