Holdet 1s-ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e)
Hold 2025-ngC-1s (1s-ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor er klima og vejr som det er?
Titel 2 Bæredygtighed - hvorfor er det vigtigt?
Titel 3 Den dynamiske jord
Titel 4 Vand som ressource og problem
Titel 5 Forløb#1

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor er klima og vejr som det er?

Formål med forløbet
Vejret ændrer sig hele tiden fra dag til dag og fra årstid til årstid. Derfor kan vi opleve både meget kolde vintre og varme somre uden, at klimaet nødvendigvis ændrer sig. Klima er nemlig gennemsnittet af vejret over en lang periode.

Klimatologi handler om, hvordan Solens energi påvirker temperatur, vind, nedbør og tryk på Jorden. Disse forskelle skaber forskellige klimaer og levevilkår rundt omkring på kloden.

De seneste 10.000 år har klimaet været forholdsvis stabilt, men i de senere år er der tegn på hurtige klimaforandringer. En vigtig årsag er menneskers store energiforbrug og afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Det øger mængden af CO₂ i atmosfæren og forstærker drivhuseffekten, hvilket får Jordens temperatur til at stige. Temperaturstigningen kan få store konsekvenser for både naturen og mennesker.

I forløbet arbejder eleverne med globale og regionale forskelle i klima og vejr. Med Solen som udgangspunkt, skal eleverne forstå hvordan denne styre temperaturen og den atmosfæriske cirkulation og dermed også har direkte indflydelse på lufttryk, vind og nedbør. Derudover beskæftiger eleverne sig med de regionale forhold der ligeledes har indflydelse på klimaforholdene et givent sted, samt årstidernes indflydelse herpå.
Endelig diskuteres menneskets påvirkning af klimaet og hvordan vores levevis med et højt energiforbrug har direkte konsekvenser for klimaet og de ændringer der vil ses i fremtiden mht. temperatur, nedbør, tørke og vandstandsstigninger.   

Fagligt fagligt indhold
- Forstå hvordan atmosfæren er opbygget.
- Forstå hvilke parametre der har betydning for temperaturen på jorden, herunder følgende: Solhøjde, breddegrad og årstidsvariation, albedo, varmekapacitet, grønlandspumpen og drivhuseffekten (med inddragelse af strålingsbalancen).
- Forstå hvordan lufttryk dannes og hvilken betydning de har for dannelsen af vind.
- Kunne bruge viden om lufttrykkenes dannelse til at forstå det globale vindsystem.
- Kunne skelne mellem forskellige nedbørstyper og relatere dem til arbejdet med lufttryk, temperatur og det globale vindsystem.
- Kunne forstå og analysere en hydrotermfigur og sætte det i relation til klimazoner og plantebælter.
- Undersøge sammenhængen mellem udledning af drivhusgasser og klimaforandringer ved inddragelse af kulstofkredsløbet.  
       - Kunne diskutere hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for vores verden med blik for både de globale og regionale konsekvenser og særligt med fokus på vandstandstigninger.

Kernestof ifølge læreplanen for naturgeografi C
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
        - Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Ekskursioner, forsøg mm.
- Titel: Hvorfor er der koldt ved Arktis og varmt ved ækvator_Forsøg.docx
- Titel: Varmekapacitet og klimatiske forhold_Journal med spørgsmål.docx
- Titel: Albedo forsøg.docx
- Titel: Den thermohaline cirkulation_Journal og arbejdsspørgsmål.docx
- Titel: Drivhuseffekten_Forsøg.docx
- Titel: Nedbørsdannelse_Forsøg om kondensering .docx
- Titel: Termiske tryk i cirkulationsmodel_Journal.docx
- Titel: Klimaforandringer og vandstandsstigninger_Forsøg.docx

Tilladt hjemmesider at tilgå via internettet til eksamen
Link: windy.com/da/-Strømme-currents?currents,28.442,-39.966,3
Link: https://www.windy.com/da/-Havtemperatur-sst?sst,44.106,-32.405,3
Link: https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A&t=9s
Link: https://www.youtube.com/watch?v=w8WTirgHxv4&t=2s
Link: https://experience.arcgis.com/experience/836c66d14c8b410f940355056ddb1bf8  
Link: http://icefrontiers-tool.dk/  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bæredygtighed - hvorfor er det vigtigt?

Formål med forløbet
Vores verden i dag er presset på flere fronter og ressourceforbruget overstiger langt dannelsen og kapaciteten af afgørende elementer i vores hverdag. Problematikker som fossile brændstoffer, energiforbrug, plastik forbrug, madvaner og affaldshåndtering er blot nogle af de agendaer som skal løses i fremtiden, hvor den totale globale befolkning vil stige og mennesker vil komme ud af fattigdom og ind i den købestærke middelklasse.
Forløbet Bæredygtighed - hvorfor er det vigtigt, har fokus på enkelte af disse problemstillinger og vil gennem arbejdet med verdens energiforbrug, olie-, kul og gasdannelse, vedvarende energikilder og byernes rolle, forsøge at belyse udfordringer og løsninger på nogle af fremtidens problemer.
Igennem forløbet vil der blive arbejdet kontinuerligt med FN's 17 verdensmål og med en brug af bergebet om bæredygtighed som overordnet referenceramme for ovenstående problematikker.  

Fagligt indhold
Eleverne skal:
- Kende til begrebet bæredygtighed og hvorfor har FN udarbejdet forskellige verdensmål.
- Kende til forskellige fossile energiformer og hvordan de dannes.
- Kunne redegøre for energiforbruget på globalt, regionalt og nationalt niveau og analysere hvorfor der ses ændringer over tid og på tværs af lande og regioner.
- Arbejde med forskellige vedvarende energikilder med særligt fokus på sol- og vindenergi. Herunder inddrage viden fra tidligere undervisningsforløb til at forstå hvor og hvordan disse to energikilder er mest effektive.
- Forstå hvilken rolle storbyer har for en bæredygtig fremtid gennem projektarbejde med transport, klima og byggeri.

Kernestof ifølge læreplanen for naturgeografi C
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Ekskursioner, forsøg mm.
- Titel: Hvorfor migrerer olien_RG NG C.docx
- Titel: Solenergi_RG NG.docx
- Titel: Vindmøller og vindenergi_Teori.docx  
- Titel: Er din bydel bæredygtig_Ekskursion-kopi.docx

Tilladt hjemmesider at tilgå via internettet til eksamen
Link: https://energinet.dk/
Link: https://elpris2alt.wen.dk/
Link: https://www.vivaenergi.dk/placering_solcelleanl%C3%A6g
Link: https://www.youtube.com/watch?v=eTE7rGEb3tU
Link: https://ccnmtl.github.io/astro-simulations/sun-motion-simulator/
Link: https://www.dr.dk/drtv/se/ikke-i-min-baghave_-landsbyens-kamp-mod-solceller_543971
Link: https://energidata.maps.arcgis.com/apps/dashboards/1110f160c6844e4785e4c739b38acf85
Link: https://videnomvind.dk/wiki/vindmollers-storrelse/
Link: https://videnomvind.dk/wiki/ruhed-og-vindgradient-wind-shear/
Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/stroem-fra-vores-vindmoeller-gaar-til-spilde-saadan-kan-vi-gemme-det-i-sten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den dynamiske jord

Formål med forløbet
Jordens 4,6 milliarder år lange historie været præget af voldsomme naturfænomener. Pladetektonisk aktivitet har skabt jordskælv, vulkanisme og bjergkædefoldninger, og siden har istider og andre voldsomme klimatiske udsving og fænomener formet Jordens overflade til den Jord, vi kender i dag. Og påvirkningen af Jordens overflade er en fortsat proces.
I undervisningsforløbet Hvad er konsekvenserne ved en dynamisk Jord arbejder eleverne med disse dynamiske processer og deres betydning for mennesker og natur. Eleverne skal således forstå hvordan jordens indre opbygning er medvirkende til dannelsen af jordskælv, vulkaner og tsunamier, vurdere konsekvenserne og ødelæggelsernes omfang ved naturkatastrofer i forbindelse med beboede områder, vurdere sandsynligheden for naturkatastrofer i fremtiden samt diskutere hvordan naturkatastrofers omfang og konsekvenser kan minimeres i fremtiden.     

Fagligt indhold
Eleverne skal:
○ Forstå Jordens indre og ydre opbygning.
○ Forstå hvorfor denne opbygning har betydning for den dynamiske jord gennem arbejdet med Alfred Wegners kontinentaldrift teori og den pladetektoniske opbygning af Jorden.
○ Forstå hvordan pladetektonisk aktivitet er medvirkende til jordskælvs- og vulkandannelse.
○ Kunne analysere sammenhængen mellem litosfærepladernes grænser og forekomsten af jordskælv og vulkanisme.
○ Eksperimentelt undersøge jordskælv, tsunami og vulkanisme ved forskellige forsøg.
○ Kunne analysere og diskutere dannelsesmiljø for forskellige bjergarter samt forstå betydningen af bjergarters densitet ift. subduktionszoner
○ Kunne forstå sammenhængen mellem det geologiske kredsløb og forskellige bjergarter.

Kernestof ifølge læreplanen for naturgeografi C
○ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
○ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
○ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Ekskursioner, forsøg mm.
- Titel: Bestemmelse af bjergarter med ChatGPT.docx
- Titel: Pladegrænser_Arbejdsark NG C.docx
- Titel: Jordskælv_Bestemmelse af jordskælv.pdf
- Titel: Jordskælvsforsøg med loggerpro_RG.docx
- Titel: Tsunami_Bølgehastighed og vanddybde.docx
- Titel: Bjergarters densitet_Forsøg.docx
- Titel: Vulkaners form i Google Earth_Arbejdark.docx

Tilladte hjemmesider at tilgå via internettet til eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vand som ressource og problem

Formål med forløbet
Vand er en væsentlig forudsætning for alt liv og anvendes desuden som ressource til stort set alt, hvad mennesker foretager sig. Vandressourcer diskuteres derfor ofte, fx i forbindelse med forurening og tilstrækkeligheden af drikkevand. Vand kan dog også skabe andre problematikker. I Danmark er en relevant og aktuel udfordring risikoen for ekstremnedbør og deraf følgende oversvømmelser – et problem, som de seneste år har kostet samfundet mange hundrede millioner kroner.
I undervisningsforløbet vil eleverne arbejde med, hvordan vand bevæger sig i kredsløbet, og hvordan vi mennesker påvirker dette kredsløb gennem arbejde med ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko i byer. Derudover vil eleverne undersøge vandforurening og grundvandsdannelse med perspektivering til jordbundsforhold og landbrugsproduktion.
Undervejs skal eleverne anvende forskellige geografiske metoder i arbejdet med ovenstående, herunder feltarbejde i forbindelse med undersøgelse af vandføring samt research om oversvømmelsesproblematikken i Roskilde – særligt i byområdet Musicon. Eleverne skal desuden arbejde eksperimentelt med forståelsen af begreberne permeabilitet, porøsitet og vandkapacitet samt foretage kortanalyse med henblik på at udpege risikoområder ved ekstremnedbør.

Fagligt indhold
Eleverne skal:
○ Kende til vandets kredsløb og begreberne i vandbalanceligningen.
○ Forstå hvordan parametrene i vandbalanceligningen forandres i en given situation som fx ved ekstremnedbør.
○ Undersøge vands bevægelse i et vandløb og kunne beregne parametre som strømhastighed og vandføring samt kende til ændringer i disse henover året.
○ Forstå dannelsen af grundvand og hvordan begreberne permeabilitet, porøsitet og vandkapacitet har betydning for dette og dermed også kende til de overordnede jordbundsforhold i Danmark.
○ Undersøge hvilke forureningskilder vi har i Danmark og hvordan disse kan påvirke vores grundvand. Derudover kende til de grundlæggende miljøinitiativer der er sat i værk for at bekæmpe denne forurening samt incitamenterne for at bruge stoffer som gødning og pesticider.
○ Forstå klimaforandringernes effekt på nedbørsfordelingen og intensiteten af nedbør med særligt fokus på nedbørstypen konvektionsnedbør.
○ Forstå sammenhængen mellem temperatur og nedbørsdannelse ved inddragelse af luftens mætningskurve.
○ Kunne analysere og diskutere hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelse i forbindelse med ekstremnedbør ved inddragelse af begreber som befæstelsesgrad, landskabets topografi, lavninger, jordbundsforhold mm.
○ Diskutere hvordan man kan implementere ekstremnedbørsløsninger i et område. Dette med et blik for områdets rekreative grundlag, infrastruktur mm. og ved inddragelse af eksempler fra realiserede nedbørsprojekter i Danmark som fx Projekt Kilen i Solrød, Klimakvarteret ved Tåsinge plads og Skateparken i Musicon i Roskilde.   

Kernestof ifølge læreplanen for naturgeografi C
○ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
○ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
○ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
○ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Ekskursioner, forsøg mm.
- Titel: Permeabilitet og vandkapacitet_Forsøg_RG.docx
- Titel: Vandføring_Feltarbejde Sankt Hans Have.docx
- Titel: Ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko_Analyse.docx
- Titel: Sky i flaske_Eksperiment.docx
- Titel: Musicon_Ekskursionsopgave.docx

Tilladte hjemmesider at tilgå via internettet til eksamen
Link: https://vandetsvej.dk/temaer/grundvand/forurening-beskyttelse
Link: https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/vandmiljoe/havet/iltsvind
Link: https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=miljoegis-klimatilpasningsplaner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer