Holdet 1b-sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1b-sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Roskilde Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold	2025-saC-1b (1b-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Mandeland
Titel 2	SR1: Comedy - bare for sjov?
Titel 3	Politologi-forløb
Titel 4	Hvad er en god økonomi og hvordan opnås den?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Mandeland I forløbet har vi arbejdet med ulighed, køn og geografisk marginalisering med udgangspunkt i undervisningsmaterialet Mandeland. Forløbet har undersøgt, hvordan sted, køn, uddannelse, arbejdsmarked og socialisering påvirker menneskers livsmuligheder i Danmark. Forløbet tog afsæt i spørgsmålet om, hvorfor nogle unge bliver boende i yderområder, mens andre flytter, og hvordan denne udvikling hænger sammen med køn, uddannelsesvalg, arbejdsmarked, social arv og maskulinitetsidealer. Vi begyndte med en introduktion til begrebet Udkantsdanmark og diskuterede elevernes forforståelser af land-by-forskelle, blandt andet gennem wordcloud, Faktalink, dokumentarisk/kulturel fremstilling og begreberne push- og pull-faktorer. Klassen arbejdede med, hvad der gør steder attraktive eller mindre attraktive, og hvordan sted kan få betydning for unges valg og fremtidsmuligheder. Herefter arbejdede vi med køn og uddannelse. Eleverne læste om kønsbestemte uddannelsesvalg og brugte Pierre Bourdieus begreber social reproduktion, habitus og symbolsk vold til at forklare forskelle i unges uddannelsesvalg og uddannelsesmuligheder. Der blev arbejdet med statistik, fagbegreber, hypoteser og forklaringer på, hvorfor piger og drenge kan have forskellige tilgange til uddannelse. I den næste del af forløbet undersøgte vi de såkaldte “tilbageblevne mænd” og de demografiske og sociale udfordringer, der kan knytte sig til yderområder. Eleverne arbejdede med film fra Mandeland, artikler om uddannelse, bosætning og “taberdrenge” samt statistisk materiale om blandt andet uddannelsesniveau, kønsfordeling og kommunale nøgletal. Eleverne udarbejdede forklarende hypoteser om kønnenes forskellige bosætningsmønstre og undersøgte data fra blandt andet Statistikbanken, KL og kommunale sammenligningssider. Forløbet behandlede også mænds position i samfundet, herunder spørgsmålet om mænd og privilegier. Eleverne arbejdede med statistik om forskelle og ligheder i mænds og kvinders livssituation, artikler om mænds udfordringer samt Michael Kimmels pointe om forskellen mellem kollektiv magt og individuel magtesløshed. I forløbets videre arbejde undersøgte vi arbejdsmarkedet i yderområderne, herunder hvordan centralisering, kønsopdelt arbejdsmarked og lokale jobmuligheder kan påvirke mænds og kvinders bosætningsmønstre. Vi arbejdede blandt andet med filmen Et arbejdsmarked for mænd og uddrag af rapporten Hvidbog – Et Danmark i balance. Forløbet behandlede desuden stigmatisering og negativ diskurs om yderområder, herunder betegnelser som “den rådne banan” og forestillinger om “tilbageblevne mænd”. Eleverne analyserede, hvordan yderområder fremstilles i medier, forskning og politiske udsagn, og diskuterede mulige konsekvenser af sådanne fremstillinger. Afslutningsvis arbejdede vi med kønssocialisering, biologisk og socialt køn, normkritisk pædagogik, stiafhængighed og maskulinitetsidealer. Eleverne diskuterede, hvordan drenge og piger socialiseres forskelligt, og hvordan forestillinger om maskulinitet kan påvirke unges valg, identitet og handlemuligheder. Forløbet blev afsluttet med udarbejdelse af problemformuleringer og synopsisarbejde, hvor eleverne anvendte forløbets materiale som empirisk grundlag. Eleverne arbejdede med genrekrav, problemformulering, underspørgsmål og mundtlige fremlæggelser. Faglige mål I forløbet har eleverne arbejdet med at kunne: - anvende sociologiske begreber til at analysere køn, uddannelse, socialisering og ulighed - forklare sammenhænge mellem social baggrund, habitus, social reproduktion og uddannelsesvalg - undersøge geografisk ulighed og forskelle mellem center og periferi i Danmark - anvende begreberne push-faktorer og pull-faktorer til at forklare flyttemønstre - analysere statistisk materiale om køn, uddannelse, arbejdsmarked og bosætning - opstille forklarende hypoteser på baggrund af faglig viden og empirisk materiale - diskutere forholdet mellem aktør og struktur i forbindelse med unges valg og livsmuligheder - analysere og diskutere stigmatisering og diskurser om yderområder og køn - diskutere kønssocialisering, maskulinitetsidealer og normer for køn - udarbejde problemformulering, underspørgsmål og synopsis på et samfundsfagligt grundlag Kernestof Forløbet har dækket følgende kernestof: - Identitetsdannelse og socialisering - Social differentiering og social ulighed - Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur - Ligestilling mellem kønnene - Arbejdsmarkedsforhold - Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked - Politiske skillelinjer og geografiske forskelle - Kvantitativ metode - Komparativ metode - Problemformulering og hypotesedannelse Centrale begreber - Udkantsdanmark - Center og periferi - Geografisk marginalisering - Push-faktorer og pull-faktorer - Social reproduktion - Habitus - Symbolsk vold - Social arv - Køn og uddannelsesvalg - Taberdrenge - De “tilbageblevne mænd” - Demografisk udvikling - Kønsopdelt arbejdsmarked - Horisontal kønsarbejdsdeling - Produktivt og reproduktivt arbejde - Stigmatisering - Diskurs - Negativ diskurs - Kønssocialisering - Biologisk og socialt køn - Normkritisk pædagogik - Stiafhængighed - Maskulinitetsidealer - Hegemonisk maskulinitet - Hypotese - Problemformulering - Synopsis Materialer Grundbogs- og kompendiemateriale - Mandeland FINAL.pdf - Køn og ligestilling, 2. udgave, Columbus, s. 25-35 og s. 62-66 - Storr-Hansen, Ditlevsen, Studstrup: Køn og ligestilling 2020, s. 30-35 - Køn, uddannelse og befolkningsstrømme. Opsamling af tværnordiske indspil, erfaringer og praksiseksempler, herunder afsnittet “Yderområdernes stigma påvirker de unge af begge køn”, s. 44-46 - Hvidbog – Et Danmark i balance er et rigere Danmark, Danmark på Vippen, s. 29-33 - Problemformulering 1g, 2g, 3g, SR, DHO, SRO, FF, SRP – Elevpapir - Skriftlighed i samfundsfag – Opstil hypotese - Hvad er en synopsis? – Samfundsfag - Synopsis-eksempel - Synopsis do and donts - Hele genrekataloget Film, lyd og digitale materialer anvendt i undervisningen - Faktalink: Udkantsdanmark TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - PÅ RØVEN I NAKSKOV, 1. episode TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Udkantsdanmark – en tilflytter falder til – Kulturspejlet TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - No offense, Mollerup TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Bourdieus værktøjer afslører ulighed i uddannelse, lydfil/podcast Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Forskeren svarer I TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Forskeren svarer II TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Forskeren svarer III TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Livet i Mandeland TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Et arbejdsmarked for mænd TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Figurer fra bogen – Forlaget Columbus TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Hypoteser \| METODEBOGEN TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Danmarks Statistik / Statistikbanken: Befolkningstal TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Hvordan går det i din kommune? TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Kend din kommune 2024 / KL TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Ligestilling i Danmark TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Den gode problemformulering – også til flerfaglighed – Studieretningsprojektet – STX \| Emu.dk TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET Artikler og øvrige tekster - “Lange uddannelser er for folk i store byer – især nord for København”, Jyllands-Posten, 15. april 2017 - “‘Taberdrengene’ er en myte”, Uddannelsesforbundet - “Manden har mere brug for kvinden, end kvinden har for manden”, Berlingske/Infomedia - “Drop den rådne banan” - “Ny ungdomsuddannelse møder kritik: - Det gjorde vi faktisk op med i 1958” - Notat: Andel 25-64-årige med en videregående uddannelse - Statistik: Kend din kommune 2024 Figurer, billeder og lokalt materiale Følgende materialer er anvendt som figurer, illustrationer, skærmbilleder eller arbejdsark i undervisningen og bør være gemt lokalt, hvis eleverne skal kunne anvende dem uden internetadgang: - Udkantsdanmark-1024x374.jpg - Wordcloud om elevernes forforståelse af Udkantsdanmark - Billeder og figurer fra Mandeland-materialet - Figurer om køn og uddannelse - Citater om mænd, bosætning og yderområder - Michael Kimmel-citat om mænd, magt og magtesløshed - Gruppeinddelinger og arbejdsark - Skemaer og elevark til problemformulering, hypoteser og synopsis Arbejdsformer Forløbet har vekslet mellem læreroplæg, klasseundervisning, filmvisning, podcast/lyd, individuel læsning, pararbejde, gruppearbejde, CL-øvelser, matrixarbejde, fremlæggelser, dataarbejde, diskussioner og selvstændigt skriftligt arbejde. Eleverne har blandt andet arbejdet med: - wordcloud om forforståelser af Udkantsdanmark - analyse af dokumentarisk og kulturel fremstilling af yderområder - arbejde med push- og pull-faktorer - begrebslister og vendekort med centrale sociologiske begreber - analyse af statistik om køn og uddannelse - hypotesedannelse om kønsbestemte uddannelsesvalg - undersøgelse af kommunale nøgletal og geografisk kønsfordeling - analyse af film fra Mandeland-materialet - diskussion af “taberdrenge” og “tilbageblevne mænd” - arbejde med stigmatisering og negativ diskurs - diskussion af kønssocialisering og maskulinitetsidealer - udarbejdelse af problemformulering og synopsis - mundtlige fremlæggelser og evaluering Skriftligt arbejde og elevproduktion Der har været skriftlige og mundtlige delprodukter i form af: - begrebslister med definitioner af centrale fagbegreber - stikord og refleksioner til film og artikler - hypoteser om køn, uddannelse og bosætning - arbejde med kommunale data og statistisk materiale - problemformuleringer og underspørgsmål - synopsisarbejde - mundtlige fremlæggelser på baggrund af synopsis Hjælpemidler til prøve/eksamen Eleverne må anvende fysisk materiale og lokalt gemt digitalt materiale på egen computer i overensstemmelse med de gældende regler. Digitale værktøjer, programmer og hjemmesider må kun anvendes, hvis de er angivet eksplicit i undervisningsbeskrivelsen. Følgende digitale hjælpemidler er tilladt: - Almindeligt tekstbehandlingsprogram i offline version - Almindeligt regnearksprogram i offline version - De specifikke online materialer, der er markeret ovenfor med: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET Følgende er kun tilladt, hvis de specifikt fremgår her: - Digitale ordbøger: TILLADT HJÆLPEMIDDEL TIL EKSAMEN TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET, hvis ordbogen kun kan bruges online - AI-værktøjer, chatbots og generative værktøjer er ikke tilladte hjælpemidler til prøve/eksamen i dette forløb, medmindre de særskilt angives som tilladte hjælpemidler i undervisningsbeskrivelsen. Bemærkning om internetadgang Internettet må ikke anvendes generelt under prøve/eksamen. Internetadgang er kun tilladt til de konkrete materialer, der er angivet i undervisningsbeskrivelsen og markeret med: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET Eleverne må derfor ikke tilgå hele hjemmesider, databaser eller søgemaskiner, men kun de konkrete materialer, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen. ```
Indhold	Kernestof: Mandeland FINAL.pdf Udkantsdanmark-1024x374.jpg PÅ RØVEN I NAKSKOV (1. episode) Hvad forbinder du "Udkantsdanmark" med? Udkantsdanmark image.png paa-roeven-igen.jpg Køn og ligestilling, 2. udgave, Columbus; sider: 30-35, 62-66 Uddrag 1.3 Køn på ungdomsuddannelserne _ Køn og ligestilling.pdf description Bourdieus_værktøjer_afslører_ulighed_i_uddannelse.m4a description Vendekort - Kopier url og indsæt i en browser hvor du IKKE er logget ind på din RG-konto Forskeren svarer I Figurer fra bogen - Forlaget Columbus Hypoteser \| METODEBOGEN Ny ungdomsuddannelse møder kritik: - Det gjorde vi faktisk op med i 1958 Storr-Hansen, Ditlevsen, Studstrup_ Køn og Ligestilling 2020 s. 30-35.pdf description Notat. Andel 25 64 aarige med en videregaaende uddannelse.pdf Livet i Mandeland Jyllandsposten 15. april 2017 Lange uddannelser er for folk i store byer - Især nord for København.pdf description 'Taberdrengene' er en myte _ Uddannelsesforbundet.pdf description Manden har mere brug for kvinden…’ og udpeg hvor Svend Aage Madsen mener, mænd som gruppe har størst problemer. (I par)mentimeter Manden har mere brug for kvinden, end kvinden har for manden - Mediearkiv - Infomedia.pdf description Ligestilling i Danmark Problemformulering_1g_2g_3g_SR_DHO_SRO_FF_SRP - Elevpapir.pdf description Afsnit kend din kommune 2024.pdf Statistik Skriftlighed i samfundsfag - Opstil hypotese Tabeller i Statistikbanken: Befolkningstal Hvidbog-Et-Danmark-i-balance-er-et-rigere-Danmark-Danmark-på-Vippen.pdf description Hvad er stigmatisering og diskurs? Forskeren svarer II Køn, uddannelse og befolkningsstrømme Opsamling af tværnordiske indspil, erfaringer og praksiseksempler DROP DEN RÅDNE BANAN (e651fbac).pdf description Forskeren svarer III Læs fra "Biologisk og socialt køn" Hele genrekataloget Den gode problemformulering - også til flerfaglighed - Studieretningsprojektet - STX \| Emu.dk HVAD ER EN SYNOPSIS? - Samfundsfag Synopsis eksempel Genreskabeloner/eksempler Ishøj Supplerende stof: Hvordan går det i din kommune? (2017) Et arbejdsmarked for mænd Quiz og byt - Fagtermer Mentimeter - Positiv kønssocialisering?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	SR1: Comedy - bare for sjov?
Indhold	Kernestof: POLITIKKENS KERNESTOF - Kapitel 8: Medier og politik Fokusspørgsmål til lektien: Political_Media_Logic_(3).pptx description Right-Wing Comedy Is Winning the Culture War Ordliste – centrale og svære ord i artiklen image.png JonStewart-PhotoCredit-MattWilson-1-e1730128186198.jpg Joe-Rogan-1.jpg Joe Rogan - Burn the boats John Oliver - The Decline Of The American Empire
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Politologi-forløb I forløbet har vi arbejdet med det danske politiske system og undersøgt, hvordan politiske idéer bliver omsat til bindende beslutninger og lovgivning i Danmark. Forløbet har haft særligt fokus på magtfordeling, parlamentarisme, Folketingets sammensætning, valgsystemet, partiadfærd, politiske beslutningsprocesser, interesseorganisationer og demokratiopfattelser. Det gennemgående spørgsmål i forløbet har været: Hvordan bliver en politisk idé til bindende lov i Danmark – og hvor demokratisk er processen? Eleverne har arbejdet med, hvordan magten er fordelt mellem Folketinget, regeringen og domstolene, og hvordan parlamentarismen fungerer som princip for regeringsdannelse og kontrol med regeringen. Derudover har eleverne undersøgt det danske valgsystem, herunder forholdstalsvalg, spærregrænse, valgkredse, partiernes rolle og mulighederne for at danne politiske flertal. Forløbet har også behandlet politiske beslutningsprocesser, herunder hvordan et lovforslag bliver til lov, og hvordan interesseorganisationer, lobbyister, medier, eksperter, borgere og politiske partier kan forsøge at påvirke beslutningsprocessen. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati og anvendt disse begreber til at vurdere det danske politiske system. Faglige mål I forløbet har eleverne arbejdet med at kunne: - anvende og forklare centrale samfundsfaglige begreber om det danske politiske system - redegøre for magtens tredeling, parlamentarisme og Folketingets kontrol med regeringen - forklare hovedtræk ved det danske valgsystem og dets betydning for partier, repræsentation og regeringsdannelse - analysere politiske beslutningsprocesser, herunder interesseorganisationers og lobbyisters rolle - anvende demokratiopfattelserne konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati til at analysere og vurdere det danske demokrati - diskutere, hvor demokratisk den politiske beslutningsproces i Danmark er Kernestof Forløbet har dækket følgende kernestof: - Det politiske system i Danmark: Folketing, regering og domstole - Magtens tredeling og parlamentarisme - Valgsystem, partier og repræsentation - Politiske beslutningsprocesser - Interesseorganisationer og politisk påvirkning - Demokratiopfattelser: konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati Materialer Grundbogsmateriale - Luk samfundet op, afsnit 6.2–6.5 og 6.6, s. 127–135 og 138–139 - Åben samfundet op, 3. udgave: “Den danske politiske system”, s. 121–142 Digitale og øvrige materialer anvendt i undervisningen - Dit Demokrati: undervisningsfilmene “Grundloven” og “Kontrol med regeringen” TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Explainervideo om positiv og negativ parlamentarisme TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - DR: “Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR” TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - “Det danske valgsystem: Valg til Folketinget” TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Podcast/lydfil: “Det vilde regnestykke bag dit kryds” Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - “3 historier om lobbyisme i dansk politik: Den beskidte, den manipulerende og den gode” TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - “Det danske demokratis kendetegn – Luk samfundet op!” TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET Figurer, billeder og lokalt materiale Følgende materialer er anvendt som figurer, illustrationer eller arbejdsark i undervisningen og bør være gemt lokalt, hvis eleverne skal kunne anvende dem uden internetadgang: - Figur om magtens tredeling/parlamentarisme - Mandatfordelingsfigur med 179 mandater - Billede af stemmeseddel - Kort over folketingsvalgkredse - Figurer om lovgivningsprocessen, input/output og aktører i den politiske beslutningsproces - Figur/skema om konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati - Arbejdsskema om fordele og ulemper ved deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati Arbejdsformer Forløbet har vekslet mellem læreroplæg, klasseundervisning, matrixarbejde, fælles opsamlinger, par- og gruppearbejde, selvstændigt arbejde og øvelser med politisk analyse og vurdering. Eleverne har blandt andet arbejdet med: - placering af konkrete politiske situationer i det politiske system - analyse af Folketingets og regeringens roller - øvelse i at bygge politiske flertal - arbejde med partiadfærd og Molins model - gennemgang af processen fra idé til lov - gruppearbejde om lobbyisme og interesseorganisationer - anvendelse af demokratiopfattelser til vurdering af det danske demokrati Skriftligt arbejde og elevproduktion Der har været skriftlige og mundtlige delprodukter i form af: - noter til podcast og undervisningsfilm - skemaer om politiske begreber og beslutningsprocesser - matrixarbejde om lobbyisme og politisk påvirkning - vurdering af det danske politiske system med brug af begreberne konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati Hjælpemidler til prøve/eksamen Eleverne må anvende fysisk materiale og lokalt gemt digitalt materiale på egen computer i overensstemmelse med de gældende regler. Digitale værktøjer, programmer og hjemmesider må kun anvendes, hvis de er angivet eksplicit i undervisningsbeskrivelsen. Følgende digitale hjælpemidler er tilladt: - Almindeligt tekstbehandlingsprogram i offline version - Almindeligt regnearksprogram i offline version - De specifikke online materialer, der er markeret ovenfor med: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET Følgende er kun tilladt, hvis de specifikt fremgår her: - Digitale ordbøger: TILLADT HJÆLPEMIDDEL TIL EKSAMEN TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET, hvis ordbogen kun kan bruges online - AI-værktøjer, chatbots og generative værktøjer er ikke tilladte hjælpemidler til prøve/eksamen i dette forløb, medmindre de særskilt angives som tilladte hjælpemidler i undervisningsbeskrivelsen. Bemærkning om internetadgang Internettet må ikke anvendes generelt under prøve/eksamen. Internetadgang er kun tilladt til de konkrete materialer, der er angivet i undervisningsbeskrivelsen og markeret med: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET Eleverne må derfor ikke tilgå hele hjemmesider, databaser eller søgemaskiner, men kun de konkrete materialer, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen. ```
Indhold	Kernestof: csm_figur_6.6_c6ab27ee69_csm_logo_24118b726c_e5f1771966.jpg ChatGPT Image 9. mar. 2026, 13.18.15.png Dit Demokrati: Undervisningsfilm Positiv og negativ parlamentarisme Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR Flertalsbyggeren Det_vilde_regnestykke_bag_dit_kryds.m4a Quiz med emner fra sidste modul ok-stemmeseddel Det danske valgsystem: Valg til Folketinget Folketingsvalgkredse.png csm_5-1_56bcc9bbf5.jpg 3 historier om lobbyisme i dansk politik: Den beskidte, den manipulerende og den gode corpenstein.gif 16754d8ebf.jpg Læs 6.2-6.5 og 6.6 i "Luk Samfundet Op" (s. 127-135 og 138-139) csm_1-4_fbfbb8a278_f0e275a845d63005c511f818aca51d2c.webp csm_figur_6.7_d23a40e120_csm_logo_24118b726c_2326f4c967.jpg csm_figur_6.8_27fb2347de_csm_logo_24118b726c_c81fd73b05.jpg image.png Åben Samfundet Op 3. udg. Den Danske Politiske System.pdf description Det danske demokratis kendetegn - Luk samfundet op! 689a7ff627.jpg
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Hvad er en god økonomi og hvordan opnås den? I forløbet har vi arbejdet med grundlæggende økonomiske sammenhænge i samfundsfag med fokus på, hvad der kendetegner en “god økonomi”, og hvordan økonomiske mål kan prioriteres forskelligt afhængigt af politiske værdier og samfundsmæssige hensyn. Forløbet tog afsæt i spørgsmålet: Hvad er en god økonomi – og hvordan opnås den? Vi begyndte med en introduktion til økonomi som prioritering under knaphed. Eleverne arbejdede med forskellen mellem privatøkonomi og samfundsøkonomi og diskuterede, hvorfor “en god økonomi” ikke er et objektivt begreb, men afhænger af, hvem økonomien skal være god for, og hvilke mål man prioriterer politisk. Derefter arbejdede vi med de centrale økonomiske mål: økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, lav og stabil inflation, sund betalingsbalance, bæredygtig offentlig gæld, social lighed og miljømæssig bæredygtighed. Eleverne undersøgte, hvordan der kan opstå målkonflikter mellem disse mål, for eksempel mellem lav arbejdsløshed og stabile priser eller mellem økonomisk vækst og klima/miljøhensyn. Forløbet behandlede markedets funktionsmåde gennem udbud og efterspørgsel. Eleverne arbejdede med prisdannelse, den usynlige hånd og markedets styrker og begrænsninger. Boligmarkedet, elpriser og arbejdsmarkedet blev brugt som cases til at forklare, hvordan udbud og efterspørgsel påvirker priser, løn og beskæftigelse. Herefter arbejdede vi med inflation og arbejdsløshed som centrale økonomiske udfordringer. Eleverne lærte om årsager til og konsekvenser af inflation og arbejdsløshed, herunder forskellige typer arbejdsløshed: skiftearbejdsløshed, hjemsendelsesarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed. Klassen diskuterede også, hvilke grupper der rammes hårdest af inflation og arbejdsløshed, og hvordan der kan være en sammenhæng mellem lav ledighed og stigende inflation. Forløbet fortsatte med økonomisk vækst og bæredygtighed. Eleverne arbejdede med BNP som mål for økonomiens størrelse og udvikling, men også med kritik af BNP som målestok, blandt andet fordi BNP ikke nødvendigvis siger noget om ulighed, bæredygtighed, livskvalitet eller fordeling. Vi diskuterede, om økonomien kan vokse for evigt, og hvordan økonomisk vækst kan komme i konflikt med hensyn til klima, miljø og bæredygtighed. Afslutningsvis arbejdede vi med finanspolitik og pengepolitik. Eleverne lærte, hvordan staten og Nationalbanken forsøger at styre økonomien gennem skatter, offentlige udgifter, renter og pengemængde. Der blev arbejdet med ekspansiv og kontraktiv politik, højkonjunktur og lavkonjunktur samt sammenhængen mellem økonomisk politik, inflation, arbejdsløshed og vækst. Forløbet blev afsluttet med en quiz og en gennemgang af eksamensformen, hvor eleverne repeterede de vigtigste begreber og arbejdede med, hvordan økonomisk viden kan anvendes i samfundsfaglige forklaringer og diskussioner. Faglige mål I forløbet har eleverne arbejdet med at kunne: - forklare grundlæggende økonomiske begreber og sammenhænge - skelne mellem privatøkonomi og samfundsøkonomi - forklare, hvorfor økonomisk politik handler om prioritering og værdibaserede valg - redegøre for centrale økonomiske mål og diskutere målkonflikter mellem dem - forklare udbud, efterspørgsel og prisdannelse på et marked - anvende udbuds- og efterspørgselsmodellen på konkrete cases - forklare årsager til og konsekvenser af inflation - forklare forskellige typer af arbejdsløshed og deres samfundsmæssige konsekvenser - forklare BNP og økonomisk vækst samt diskutere fordele og ulemper ved vækst - diskutere forholdet mellem økonomisk vækst og bæredygtighed - redegøre for finanspolitik og pengepolitik som økonomiske styringsredskaber - anvende økonomiske begreber på aktuelle samfundsmæssige problemstillinger - forberede sig på samfundsfaglig eksamen gennem repetition og begrebstræning Kernestof Forløbet har dækket følgende kernestof: - Økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter - Økonomisk politik - Vækst, beskæftigelse og inflation - Målkonflikter i økonomisk politik - Markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel - Prisdannelse - Det økonomiske kredsløb - Arbejdsløshed og arbejdsløshedstyper - BNP og økonomisk vækst - Bæredygtighed og økonomisk udvikling - Finanspolitik - Pengepolitik - Nationalbanken - Højkonjunktur og lavkonjunktur - Kvalitative forklaringer og anvendelse af økonomisk teori på samfundsforhold Centrale begreber - Knaphed - Valg og prioritering - Privatøkonomi - Samfundsøkonomi - Økonomiske mål - Økonomisk vækst - BNP - Lav arbejdsløshed - Lav og stabil inflation - Betalingsbalance - Offentlig gæld - Social lighed - Bæredygtighed - Målkonflikt - Marked - Udbud - Efterspørgsel - Prisdannelse - Den usynlige hånd - Markedets styrker og begrænsninger - Det økonomiske kredsløb - Inflation - Arbejdsløshed - Skiftearbejdsløshed - Hjemsendelsesarbejdsløshed - Sæsonarbejdsløshed - Konjunkturarbejdsløshed - Strukturarbejdsløshed - Højkonjunktur - Lavkonjunktur - Finanspolitik - Ekspansiv finanspolitik - Kontraktiv finanspolitik - Pengepolitik - Rente - Nationalbanken - Keynesianisme Materialer Digitale og øvrige materialer anvendt i undervisningen - Infografik: Økonomi og prioritering – Hvad er en god økonomi, og for hvem? Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Hvad_er_en__god__økonomi_.mp4 Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Økonomi – Luk Samfundet Op TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Infografik: Målkonflikten – Valget mellem Jobs og Priser Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Kan_økonomien_vokse_for_evigt.m4a Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - “Udsigt til lavere lønstigninger og stabil inflation trods usikre tider” TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Den_Usynlige_Hånd.mp4 Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Hvorfor_den_usynlige_hånd_svigter_boligmarkedet.m4a Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Infografik: Markedsøkonomiens mekanik – Den usynlige hånd Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Figur: Udbud og efterspørgsel Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Figur: Det økonomiske kredsløb Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Derfor_skaber_lav_ledighed_inflation.m4a Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Infografik: BNP – Økonomiens målestok under pres Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Det økonomiske kredsløb og BNP TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Katarina Juselius: Økonomien og virkeligheden – Et opgør med finanskapitalismen Anvendt som perspektiverende materiale/billede i undervisningen. Hvis materialet kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Finans-_vs.mp4 Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Infografik: Finanspolitik vs. pengepolitik – Hvordan styres Danmarks økonomi? Hvis filen er lokalt gemt på elevens computer, kræver den ikke internetadgang. Hvis den kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Pengepolitik TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Finanspolitik TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Sir Maynard Keynes – fader til keynesianismen Anvendt som perspektiverende materiale/billede i undervisningen. Hvis materialet kun kan tilgås online: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET - Summativ økonomiquiz TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET Figurer, billeder og lokalt materiale Følgende materialer er anvendt som figurer, illustrationer eller arbejdsark i undervisningen og bør være gemt lokalt, hvis eleverne skal kunne anvende dem uden internetadgang: - Infografik om økonomi og prioritering - Infografik om økonomiske mål og målkonflikter - Infografik om Phillips-kurven og sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed - Figurer om udbud, efterspørgsel og prisdannelse - Figur om det økonomiske kredsløb - Infografik om BNP og kritik af BNP som målestok - Billede/illustration om økonomisk vækst - Infografik om finanspolitik og pengepolitik - Figur over det økonomiske kredsløb fra Columbus - Billede af John Maynard Keynes - Noter og præsentationer fra modulerne Arbejdsformer Forløbet har vekslet mellem læreroplæg, klasseundervisning, makkersnak, pararbejde, gruppearbejde, casearbejde, diskussioner, små film, podcast/lyd, infografikker, quiz og eksamensforberedelse. Eleverne har blandt andet arbejdet med: - makkersnak om, hvad en god økonomi er - prioritering af økonomiske mål som “økonomiminister” - rangordning af økonomiske mål - analyse af målkonflikter i økonomisk politik - casearbejde om boligmarked, elpriser og arbejdsmarked - forklaring af udbud, efterspørgsel og prisdannelse - diskussion af inflation og arbejdsløshed - vurdering af, hvilke grupper der rammes hårdest af økonomiske problemer - diskussion af, om økonomien kan vokse for evigt - arbejde med argumenter for og imod fortsat økonomisk vækst - arbejde med finanspolitiske og pengepolitiske redskaber - quiz og repetition af centrale økonomiske begreber - gennemgang af eksamensform og eksamensrelevante faglige krav Skriftligt arbejde og elevproduktion Der har været skriftlige og mundtlige delprodukter i form af: - korte noter til videoer, podcast og partifilm - rangordning og begrundelse af økonomiske mål - gruppebesvarelser om økonomiske målkonflikter - caseforklaringer med udbud og efterspørgsel - stikord til inflation, arbejdsløshed og vækst - argumenter for og imod fortsat økonomisk vækst - quizbesvarelser og repetitionsarbejde - eksamensforberedende noter Hjælpemidler til prøve/eksamen Eleverne må anvende fysisk materiale og lokalt gemt digitalt materiale på egen computer i overensstemmelse med de gældende regler. Digitale værktøjer, programmer og hjemmesider må kun anvendes, hvis de er angivet eksplicit i undervisningsbeskrivelsen. Følgende digitale hjælpemidler er tilladt: - Almindeligt tekstbehandlingsprogram i offline version - Almindeligt regnearksprogram i offline version - De specifikke online materialer, der er markeret ovenfor med: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET Følgende er kun tilladt, hvis de specifikt fremgår her: - Digitale ordbøger: TILLADT HJÆLPEMIDDEL TIL EKSAMEN TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET, hvis ordbogen kun kan bruges online - AI-værktøjer, chatbots og generative værktøjer er ikke tilladte hjælpemidler til prøve/eksamen i dette forløb, medmindre de særskilt angives som tilladte hjælpemidler i undervisningsbeskrivelsen. Bemærkning om internetadgang Internettet må ikke anvendes generelt under prøve/eksamen. Internetadgang er kun tilladt til de konkrete materialer, der er angivet i undervisningsbeskrivelsen og markeret med: TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET Eleverne må derfor ikke tilgå hele hjemmesider, databaser eller søgemaskiner, men kun de konkrete materialer, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen.
Indhold	Kernestof: unnamed (18).png Hvad_er_en__god__økonomi_.mp4 description Økonomi - Luk Samfundet Op Udsigt til lavere lønstigninger og stabil inflation trods usikre tider unnamed (16).png Kan_økonomien_vokse_for_evigt.m4a description Den_Usynlige_Hånd.mp4 description Hvorfor_den_usynlige_hånd_svigter_boligmarkedet.m4a description unnamed (21).png img_5882921ea59c7.png okonomisk_kredsloeb-1 (1).png Derfor_skaber_lav_ledighed_inflation.m4a description Det økonomiske kredsløb og BNP colourbox28335728a.jpg unnamed (17).png image.png Finanspolitik Finans-_vs.mp4 description unnamed (15).png Pengepolitik 26c9d31d9d.png Sir Maynard Keynes - fader til Keynesianismen (aktiv finanspolitik) Kig til højre under "studie" og klik på "Summativ økonomiquiz"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb