Holdet 2h1-psh-1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e)
Hold 2025-ps-2h1/1 (2h1-psh-1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Psykiske lidelser og behandlingsformer
Titel 2 Ondskab
Titel 3 Kærlighed og forelskelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Psykiske lidelser og behandlingsformer

I dette forløb introduceres eleverne til de grundlæggende teoretiske retninger inden for psykologien. De arbejder med klassiske og moderne psykologiske teorier om psykiske lidelser – med særlig fokus på lidelsen angst. Holdet bliver fortrolige med den teoripluralistiske tankegang samt psykologisk metode for at få forstærket deres viden om forskellen mellem hverdagspsykologi og psykologi som fag.

Vi kommer bl.a. ind på følgende:
Diskussion om normalitetsbegrebet, generelt overblik over de kendte psykiske lidelser (nervøse tilstande versus psykotiske), angstens symptomer, forskellen på frygt og angst, den kognitive diamant, Neuropsykologi (fx det limbiske system, MacLeans evolutionære teori om den tredelte hjerne, Le Douxs tovejs-teori), det postmoderne samfunds stimulipåvirkning af hjernen (herunder individets identitet i det postmoderne samfund med begreber fra Giddens, Gergen og Ziehe), Freuds psykoanalyse (fx forsvarsmekanismer, neuroser, psykoterapi), behavioristisk (frygt)betingning samt dysfunktionelle kognitive skemaer.

Dertil har eleverne diskuteret fordele og ulemper ved forskellige typer af psykologiske behandlingsformer (Psykoanalytisk terapi, Kognitiv terapi og Behavioristisk terapi) set ud fra et metodekritisk perspektiv.

I forløbet arbejder eleverne desuden projektorienteret med cases og mundtlige oplæg.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Case: Nina fra Black Swan 25-09-2025
Behaviorisme - virtuel opgave 24-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ondskab

I dette forløb beskæftiger vi os med klassiske som nyere teorier om temaet 'ondskab'. Der tages udgangspunkt i gruppepsykologiske processer, men også neurologiske, kognitive, behavioristiske og psykoanalytiske tilgange berøres. Dertil indledes flere diskussioner om etik og fejlkilder i forhold til ældre forsøg om gruppedynamik og lydighed, og normativiteten bag begrebet ondskab debatteres også. Et fokuspunkt sidst i forløbet er ’Kan man kurere dyssocial personlighedsforstyrrelse?’.

Bl.a. følgende teorier og begreber behandles:

Lars Svendsens fire ondskabstyper: Dæmonisk, instrumentel, ideologisk og dum ondskab.

Eksperimentel socialpsykologi ift. påvirkning mellem gruppen og individ (Sherifs Robbers Cave-forsøg jf. 'egen- og fremmedgrupper', Asch' konformitetsforsøg, Janis' 'gruppetænkning', Stoners 'gruppepolarisering', Le Bons 'massepsykose/hypnose, pluralistisk ignorance). Lydighed og autoritet v. Milgrams forsøg og Festingers kognitiv dissonans.

Kognitive teorier om social perception (stereotyper, bottom up- og top down-processer, skemateori og Rosenthal-effekten). Her har fokus været på, hvordan negative stereotyper dannes og opretholdes, men der vil også blive fokuseret på perception og hukommelse - hvordan påvirkes vi af sanser, indtryk og kultur, når vi skal forholde os til andre mennesker i verden (fx ifm. kulturmøder og racisme).

Herudover har eleverne beskæftiget sig med diagnosen dyssocial personlighedsforstyrrelse/psykopati ud fra følgende vinkler:
Udviklingspsykologiske teorier med fokus på udvikling af empati og prosocial adfærd (Hoffman og Zahn-Waxler).
Neuropsykologiske teorier som spejlneuroner, Damasios ’somatiske markører’, GSR-test og samspillet mellem prefrontal kortex og amygdala (jf. Phineas Gage og Elliot).

Psykoanalytisk psykologi vs. neuropsykologi: Diskussion om, hvorvidt man kan behandle folk for dyssocial personlighedsforstyrrelse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Caseanalyse: Die Welle 03-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kærlighed og forelskelse

Dette forløb anlægger – som de to andre forløb – en teoripluralistisk tilgang. I forløbet om kærlighed og forelskelse kommer vi bl.a. ind på barndommens betydning for partnervalg og evne til at indgå i et parforhold ifm. tilknytningsteori (Bowlby, Ainsworth, Hazan & Shaver), og den psykoanalytiske kollusionsteori.

Dertil ser vi på kærlighedens socialpsykologiske forudsætninger (med Girards begærstrekant) og dens biologiske forudsætninger med Helens Fishers neuropsykologiske teori om hjernens tre kærlighedsnetværk og evolutionspsykologiens begreberne Naturlig selektion, Seksuel selektion (inter- og intra seksuel selektion) matevalue og Trivers forældreinvesteringsteori).

Der lægges også vægt på den postmoderne psykologi, hvor vi forsøger at forklare fænomener som Tinder, Onlyfans og sugardating ud fra Giddens' teori om 'det rene forhold'. I den forbindelse vil kropskultur i det senmoderne samfund også blive diskuteret ifm. unges identitet/selviscenesættelse med partnere som kulturelle rekvisitter på skiftende sociale arenaer (Ziehe, Gergen og Giddens).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer