Holdet 2h1-psh-B2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e)
Hold 2025-ps-2h1/B2 (2h1-psh-B2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Så kan du lære det
Titel 2 Metode og kritik i psykologi
Titel 3 Bestemmer barndommen alt?
Titel 4 Kærlighed og tiltrækning
Titel 5 Fra fordomme til folkedrab
Titel 6 Findes der onde individer?
Titel 7 Kriser og coping

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Så kan du lære det

I forløbet "Så kan du lære det" bliver vi klogere på vores egen læring, hukommelse og motivation, herunder følgende problemstillinger:

● Hvilken betydning har hjernen og hukommelsens dele i forbindelse med læring?

● Hvordan har tidligere oplevelser, forskellige læringsstile og mindset indflydelse på
vores præstationer i forskellige sammenhænge?

● Hvordan kultur og digitale medier har betydning for vilkårene for hvad vi lærer og
hvordan vi lærer?

I forløbet vil vi arbejde med vores egen begrebsindlæring og husketeknikker; hvorfor det giver mening at telefoner indsamles i starten af undervisningen, samt hvordan generativ AI påvirker læring og neurale netværk, hvis man benytter AI inden man selv har bearbejdet stoffet man skal lære.  

Kernestof:
- Kognitive processer (opmærksomhed, hukommelsens dele, kognitive skemaer)
- Neuropsykologi (amygdala, hippocampus, VTA-kredsløb, dopamin, neurale netværk, hjernens plasticitet)
- Skinners teori om operant betingning
- Vygotskis teori om zonen for nærmeste udvikling
- Banduras social kognitive teori om self-efficacy
- Carl Dwecks teori om growth mindset
- Ryan og Decis selvbestemmelsesteori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Metode og kritik i psykologi

Formål:
Vi får et indgående kendskab til forskellige metoder der anvendes til dataindsamling og databearbejdning og analyse.
Hertil lærer vi hvordan man kan vurdere psykologiske undersøgelsers videnskabelige kvalitet ud fra viden om validitet, reliabilitet, fejlkilder samt viden om etiske retningslinjer inden for forskning med inddragelse af John Watsons eksperiment med lille Albert.

Som afrunding på forløbet skal alle designe, udføre og præsentere en mini-undersøgelse, med gruppens egen vurdering af undersøgelsens styrker og svagheder.

Arbejdsformer:
- Tavleundervisning
- Gruppearbejde
- Eksperiment i klassen
- Mini-felt undersøgelse
- Præsentationer af undersøgelser

Materialer:
Riisager m.fl.: PsykB: Kapitel 2: Psykologiens videnskabelige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Bestemmer barndommen alt?

1. Fokus: Hvad former vores personlighed? (Arv, miljø og fri vilje)

Kernestof:
- Medfødte forskelle: https://psykveje.systime.dk/?id=5666
- Temperament: https://psykveje.systime.dk/?id=4903
- Fem-faktor modellen: https://psykveje.systime.dk/?id=5664

Supplerende:
+ Personlighedstest (metode og metodekritik)
+ Udsendelsen “The Mind - Explained: ep. Personality”

2. Fokus: Historisk perspektiv på udviklingspsykologi: Fra Freuds faseteori til empirisk udviklingspsykologi.

Opvækstens betydning (miljø)
Erik Erikson: https://psykveje.systime.dk/?id=5052
+ Case: Lene og Tanja

Kritik af faseteorierne: https://psykveje.systime.dk/?id=5050
Daniel Stern: Brug uddrag fra Psyk C
+ Udsendelse: “Mød dit urmenneske: Forældre og børn” (DR 2018)

John Bowlby: https://psykveje.systime.dk/?id=5043
Mary Ainsworth: https://psykveje.systime.dk/?id=5043#c13974 + dukketeater

Diana Baumrind: https://psykveje.systime.dk/?id=5188
+ Udsendelse: ”Dags Dato - Børn, tæv og tigermødre” (2012) om opdragelsesstile i en britisk kontekst


3. Fokus: Gør modgang stærkere? Resiliens og risiko

Omsorgssvigt: Uddrag fra “Kapitel 1 - Udviklingspsykologi” i Fra celle til selfie, af Flemming Ravn og Troels Wolf - Columbus 2018
Børns reaktioner på omsorgssvigt: https://psykveje.systime.dk/?id=5128

Risiko og resiliens: https://psykveje.systime.dk/?id=5123
Kauai-undersøgelsen: https://psykveje.systime.dk/?id=5123#c11216

+ DR dokumentar: ”Sådan overlever du en lortebarndom”


4. Fokus: Synopsistræning: Det nye og gamle børnesyn, normer for opdragelse

Anvendte synopsisbilag:
Bilag 1: ”Chokeret: Børnehjem er elendige for børnene” (uddrag), Kronik af Niels Palle, Politiken, d. 21. maj 2021

Bilag 2: ”Forstå “det gamle” og “det nye” børnesyn – og den mulige tredje vej”, Artikel af Line Feltholt, Magasinet Skolebørn april 2025

Bilag 3: ”Tilknytningsstil hos voksne – i lyset af deres barndom” (uddrag) FORSKNINGSNYT FRA PSYKOLOGI 1999, nr. 8
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis-træning 31-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kærlighed og tiltrækning

I forløbet arbejder vi med forskellige psykologiske perspektiver på hvem man tiltrækkes af og forelsker sig i.

Forløbets fokuspunkter:  
- Naturvidenskabelige forklaringer på kærlighed og tiltrækning
(Evolutionspsykologi og neuropsykologi, Helen Fischer)

- Hvilken betydning har tilknytning og nonverbalt samspil for voksnes kærlighedsrelationer?
(Stern repetition, Hazan og Shaver)

- Hvilke kulturelle normer er der for kærlighed i en tid med dating-apps?
(Sternberg, social attraktion, Giddens)

Supplerende materialer:
- Case: "Lisbeth Zornig røber - Derfor var jeg utro" (Femina, 2015)

Dokumentarer:
- “Mød dit urmenneske: Tiltrækning og formering” (DR 2018)
- “Kærlighedens Laboratorium: Episode 2: Sindssygt forelsket” (DR 2012)
- "Can't Feel Nothing" (2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fra fordomme til folkedrab

Formål: Forløbet “Fra fordomme til folkedrab” vil dykke ind i forskellige psykologiske teoriers bidrag til at forklare hvorfor mennesker udvikler fordomme, hvordan fordomme kan føre til diskrimination og i sidste ende hvordan en gruppe menneskers tanker, følelser og handlinger kan føre til folkedrab.

Vi vil i forløbet forholde os til psykologiske undersøgelser og teorier, og sammenholde det med hverdagseksempler på fordomme, stereotyper og diskrimination såvel som større historiske hændelser, herunder Holocaust under 2. verdenskrig.

I slutningen af forløbet vil vi desuden fagligt kunne forholde os til problemstillingen:
Hvorvidt kan Israels behandling af Palæstinas befolkning kategoriseres som folkedrab?

Den gennemgående psykologiske problemstilling til modulerne i forløbet er:
Hvordan bliver mennesker i stand til at påføre andre skadende handlinger og hvordan kan fordomme og skadende adfærd modarbejdes?

Ved at lære om, hvorfor mennesker har fordomme om hinanden, hvorfor mennesker bekriger hinanden, og hvordan man kan gribe ind i forhold til dette, kan man blive bedre til at se, hvordan man kan hjælpe med at skabe mere samhørighed og mindre konflikt mellem mennesker.

Kernestof:
- Psykologiske, biologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for indlæring af fordomme
- Gruppepsykologiske processer
- Identitet (især social identitet)
- Perception og tænkning (herunder stereotyper, holdninger, kognitiv dissonans og moralske frakoblinger)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Findes der onde individer?

Mini-forløbet Findes der onde individer? - Individualpsykologiske forklaringer på onde handlinger kan ses som et supplement til det sidste forløb “Fra fordomme til folkedrab”, der drejede sig om gruppepsykologiske forklaringer på menneskers udvikling af fordomme og skadende handlinger.

Fokuspunkterne for dette forløb vil være:

1.  Udviklingspsykologiske forklaringer på hvorfor nogle mennesker udvikler en særlig destruktiv og udadreagerende adfærd overfor andre, og hvordan dette kan forebygges i opvæksten.

2. Personlighedspsykologiske forklaringer på hvad der kan karakteriseres som ‘onde’ personlighedstræk, hvordan disse personlighedstræk kan måles/undersøges samt hvordan man kan måle forskellige grader af dyssocial personlighedsstruktur eller ‘psykopati’.

Den gennemgående psykologiske problemstilling til modulerne er:

Hvilke individualpsykologiske forklaringer kan der være på, at enkelte mennesker bliver i stand til at udsætte andre grov personfarlig kriminalitet?

De to ovenstående perspektiver vil aldrig alene kunne give en fyldestgørende forklaring på hvorfor enkelte mennesker bliver i stand til at begå grov personfarlig kriminalitet.
De præsenterede psykologiske perspektiver skal derimod forstås i et komplekst samspil med den viden vi har fra forløbet om gruppepsykologiske forklaringer på onde handlinger, ift. hvilken betydning kulturelle/diskursive og sociale omstændigheder har haft for personers handlinger.

Kernestof:
- Udviklingspsykologi - Tilknytning, sårbarhed og resiliens
- Personlighedspsykologi - Individuelle forskelle i håndtering af udfordringer

Supplerende stof:
- Klinisk psykologi - Diagnosekriterier for dyssocial personlighedsstruktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kriser og coping

Formål:

Fokuspunkterne for dette forløb vil være:

1. Hvad kendetegner forskellige typer kriser og traumereaktioner?
2. Hvorfor reagerer mennesker forskelligt på kriser? (Resiliens og sårbarhed)
3. Hvordan kan man håndtere kriser? (coping og forsvarsmekanismer)
4. Synopsis-træning

Kernestof:
- individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Supplerende stof:
- Klinisk psykologi (hvordan stilles diagnosen PTSD, og hvilke forskelle er der i diagnosekriterierne i ICD-10 og ICD-11)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer