Holdet 2h2-SaBh (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2025-SaB-2h2 (2h2-SaBh)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er populisme en trussel mod demokratiet?
Titel 2 Hvordan takler vi de kriminelle?
Titel 3 Krig og Medmenneskelighed
Titel 4 Hvad er en god økonomi?
Titel 5 Folketingsvalg 2026
Titel 6 Mandeland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er populisme en trussel mod demokratiet?

Forløbsbeskrivelse: Er populisme en trussel mod demokratiet?

Forløbet tog udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt populisme kan forstås som en trussel mod demokratiet. Holdet bestod af elever fra tre forskellige HF-klasser, og eleverne havde derfor forskellige faglige forudsætninger med sig fra samfundsfag C i 1.HF. Da det tidligere gennemgåede C-niveau-stof ikke i alle tilfælde levede helt op til det forventede udgangspunkt for samfundsfag B, begyndte forløbet med en forholdsvis omfattende repetition af centrale begreber og kernestof fra C-niveau. Denne repetition fungerede som et nødvendigt fælles fundament for det videre arbejde med ideologier, demokrati, partier, velfærdsmodeller og populisme.

I den indledende del af forløbet arbejdede eleverne med at genkalde og systematisere deres viden fra samfundsfag C. De undersøgte tidligere forløb, koblede dem til kernestofområder og repeterede centrale begreber inden for blandt andet identitetsdannelse, politiske partier, ideologier, demokrati, velfærd, økonomi og metode. Herefter blev der arbejdet mere målrettet med de klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme. Eleverne skulle både forklare ideologiernes grundlæggende værdier og anvende dem kreativt i opgaven “Skolen er kuppet”, hvor de skulle forestille sig en skole styret af en bestemt ideologi og producere et kort informationsmateriale/video, der demonstrerede skolens politiske værdigrundlag.

Efter repetitionen arbejdede vi videre med partiernes ideologiske placeringer og det politiske landskab. Eleverne undersøgte ideologiske udsagn på partiernes hjemmesider og arbejdede med både den fordelingspolitiske og den værdipolitiske/postmaterielle akse. I den forbindelse blev der også arbejdet med værdipolitik, omfordelingspolitik, senmodernitet, tredje vej og partiernes placeringer i det nye politiske landskab. Forløbet inddrog desuden velfærdsmodeller, hvor eleverne både arbejdede med de liberalistiske, konservative og socialdemokratiske velfærdsprincipper og undersøgte, om de kunne genkende disse modeller i partiernes konkrete velfærdspolitik.

Inden arbejdet med populisme blev der også repeteret og udbygget viden om demokrati. Eleverne arbejdede med demokratiidealer, herunder konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati, samt forskellige demokratiske deltagelsesmuligheder. Dette dannede grundlag for at kunne diskutere, hvad et godt demokrati er, og hvordan populisme kan udfordre eller eventuelt styrke demokratisk deltagelse.

I forløbets hoveddel arbejdede eleverne med populisme som politisk fænomen. Vi tog udgangspunkt i artiklen “Populisme: Mellem pøbelvælde og folkestyre” og arbejdede med forskellige sider af begrebet, herunder den populistiske bølge, populisme på tværs af det politiske spektrum, populismens forhold til folket og eliten samt spørgsmålet om, hvad der kan være demokratisk problematisk ved populisme. Eleverne arbejdede gruppevis med artiklens forskellige dele og fremlagde centrale pointer for hinanden. Derudover så vi dokumentaren “Populisme – Europa i fare?” og arbejdede med, hvordan populistiske aktører definerer “folket”, hvem de udpeger som trusler, og hvilke retoriske og kommunikative greb de anvender.

Forløbet havde også et tydeligt aktuelt perspektiv. Vi koblede arbejdet med populisme til nyere politiske udviklinger i Europa, USA og Danmark og diskuterede, om argumenterne fra ældre materiale om populisme stadig var relevante i 2025. Eleverne arbejdede blandt andet med Jan-Werner Müllers forståelse af populisme og diskuterede, om populisme først og fremmest bør ses som en demokratisk trussel, en demokratisk korrektiv kraft eller som et mere komplekst politisk fænomen.

Faglige mål og kernestof

Forløbet har særligt arbejdet med elevernes evne til at anvende samfundsfaglige begreber, teorier og modeller til at analysere politiske problemstillinger. Eleverne har arbejdet med at forklare ideologier, partiernes placeringer, demokratiopfattelser og velfærdsmodeller samt med at analysere og diskutere populisme som politisk fænomen.

Kernestoffet har især omfattet politiske ideologier, politiske partier, fordelingspolitik, værdipolitik, demokratiopfattelser, politiske deltagelsesmuligheder, velfærdsmodeller, populisme, politisk kommunikation og samfundsfaglig metode. Forløbet har desuden inddraget både kvantitativ og kvalitativ metode gennem arbejdet med at designe en undersøgelse om populisme.

Særlige fokuspunkter

Særlige fokuspunkter i forløbet har været:

- At skabe et fælles fagligt udgangspunkt for et sammensat HF-hold med forskellige erfaringer fra samfundsfag C.
- At repetere centrale dele af C-niveau-stoffet, især ideologier, partier, demokrati, velfærd og metode.
- At kunne forklare liberalisme, konservatisme og socialisme og anvende ideologierne på konkrete eksempler.
- At kunne placere partier og politiske holdninger på fordelingspolitisk og værdipolitisk akse.
- At kunne forklare forskellen på forskellige demokratiopfattelser og diskutere, hvad et godt demokrati er.
- At kunne forklare de tre klassiske velfærdsmodeller og genkende dem i partiernes politik.
- At kunne redegøre for centrale kendetegn ved populisme.
- At kunne analysere populistisk retorik, herunder forestillingen om “folket” og “eliten”.
- At kunne diskutere, om populisme udgør en trussel mod demokratiet.
- At kunne anvende samfundsfaglig metode til at designe en undersøgelse om populisme.
- At kunne arbejde med synopsisformen og skelne mellem redegørelse, analyse og diskussion.

Arbejdsformer

Forløbet har vekslet mellem læreroplæg, klassedialog, gruppearbejde, individuelt arbejde, kreative produktionsopgaver, elevfremlæggelser, multiple choice-test, artikelarbejde, dokumentarfilm, diskussioner og skriftligt arbejde. Eleverne har blandt andet arbejdet med gruppebaseret repetition, ideologiske cases, produktion af korte videoer, analyse af partihjemmesider, modelarbejde, tekstlæsning, dokumentarbaseret analyse og synopsisarbejde.

Skriftligt arbejde

Eleverne har arbejdet med flere skriftlige elementer i forløbet. De har blandt andet udarbejdet materiale til opgaven “Skolen er kuppet”, hvor de skulle anvende ideologierne i en konkret og kreativ sammenhæng. Derudover har de arbejdet med en synopsis om populisme, hvor de skulle formulere problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer og samle op på forløbets stof om ideologier, demokrati, velfærdsmodeller, politiske akser og populisme.

Eleverne har også designet en undersøgelse om populisme. I denne opgave skulle de vælge mellem kvantitativ og kvalitativ metode, formulere et undersøgelsesspørgsmål, beskrive et konkret undersøgelsesdesign og reflektere over designets styrker, svagheder og realisme. Opgaven havde fokus på metodeforståelse og på at kunne anvende samfundsfaglige metoder i relation til en aktuel politisk problemstilling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan takler vi de kriminelle?

Med udgangspunkt i temaet “Hvordan bør vi tackle de kriminelle?” tager forløbet sigte på at illustrere hvordan retsvæsenet i Danmark fungerer, hvad findes der af forskellige lovsæt, hvad er domstolenes og dommernes funktion og hvordan er domstolene organiseret i Danmark?

Herunder er det hensigten at illustrere samspillet mellem den dømmende magt, og den lovgivende og udøvende magt. Vi berører kort forskellige politiske og ideologiske synspunkter til spørgsmålet om hvorvidt det danske retssystem er konsekvent nok i strafudmålingen af voldsforbrydelser. Til den sociologiske del af temaet, skal I dels have kendskab til hvordan man overhovedet måler kriminalitetens omfang i et samfund. Hvis der fx anmeldes mange voldsepisoder til politiet, er det så fx også et udtryk for at volden i samfundet er steget, eller er det et udtryk for at grænserne for hvad vi danskere opfatter som vold er forrykkede i forhold til tidligere?  Og hvad med den type af vold der foregår inden for hjemmenes fire vægge, og som offentligheden ikke får kendskab til - Hvordan indgår det i statistikker?

Ydermere skal bliver den sociologiske del af temaet belyst ved at I skal have kendskab til teorier om hvorfor nogle mennesker begår kriminalitet.
Er det fx et spørgsmål om tilfældighed, eller skyldes det snarere manglende tilknytning til den lovlydige del af samfundet?


FAGLIGE MÅL OG KOMPETENCER:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

- forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

- sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

- anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelse

Kernestof:

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier og skillelinjer

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, samt systematisk behandling af forskellige typer data (indekstal, tabeller, cirkeldiagram)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Krig og Medmenneskelighed

Krig og medmenneskelighed er et digitalt undervisningsforløb til samfundsfag, med artikler, explainervideoer, ekspertinterviews, opgaver mv. som er blevet til i et samarbejde mellem Røde Kors og undervisningsforlaget Praxis. .

Formålet, med et nyt undervisningsmateriale om krig og konflikter, er at bringe vor tids internationale konflikter ind i undervisningen og give eleverne værktøjer til at diskutere og danne perspektiver på krigen mellem Rusland og Ukraine. Materialet er lavet, så det kan indgå og supplere den almindelige undervisning med udgangspunkt i dele af kernestoffet: international politik og sociologi; med en relevant case – krigen mellem Rusland og Ukraine

Materialet består af 4 kapitler, som omhandler:

1: Krig og krigens konventioner (ca. 1-2 moduler af 90 minutter)
2: Hvordan vi kan forklare krige(n) (ca. 2 moduler af 90 minutter)
3: SoMe-sociologi i en krigstid (ca. 1-2 modul af 90 minutter)
4: Cyber- og hybridkrige (ca. 1 modul)

Stof fra lærerplanerne i samfundsfag bringes i spil som følger:

I kapitel 1, 2 og 4:

International politik - aktører, magt, sikkerhed og konflikter
I kapitel 3:

Sociologi - Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Røde Kors

Røde Kors har et særligt mandat i forhold til at arbejde i krig, beskytte og tage sig af de syge, sårede og civile samt dokumentere eventuelle overtrædelser af krigens regler. Det er derfor muligt for Røde Kors at gøre et abstrakt emne som krig (og reglerne for krig) virkelighedsnært og relevant for eleverne.

Den didaktiske tilrettelæggelse ses i det enkelte modul

FYI: Jeg er selv ansat på forlaget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvad er en god økonomi?

Forløbsbeskrivelse: Hvad er en god økonomi?

I forløbet har vi arbejdet med spørgsmålet om, hvad der kendetegner en god samfundsøkonomi. Forløbet har taget udgangspunkt i de økonomiske mål og i diskussionen af, hvordan forskellige mål kan prioriteres forskelligt afhængigt af politiske værdier og samfundsmæssige hensyn. Eleverne har arbejdet med centrale begreber som økonomisk vækst, BNP, BNP pr. indbygger, produktivitet, inflation, arbejdsløshed, beskæftigelse, udbud og efterspørgsel, konjunkturer, finanspolitik og pengepolitik.

Et centralt fokus har været, at økonomisk politik ofte indebærer målkonflikter. Eleverne har undersøgt, om det er muligt at opnå høj økonomisk vækst, lav inflation, lav arbejdsløshed, balance på de offentlige budgetter, social lighed og økologisk balance på samme tid. I den forbindelse har vi diskuteret BNP som målestok for velstand og samfundsudvikling, herunder forskellen på BNP og BNP pr. indbygger samt kritik af BNP som økonomisk indikator. Forløbet har også inddraget markedets funktion gennem arbejdet med udbud og efterspørgsel, prisdannelse og konkrete eksempler som boligmarkedet.

I den sidste del af forløbet har vi arbejdet med økonomisk politik og statens muligheder for at påvirke økonomien. Eleverne har lært at skelne mellem finanspolitik og pengepolitik og har anvendt begreberne ekspansiv og kontraktiv politik i forhold til forskellige økonomiske situationer som høj inflation, høj arbejdsløshed, stagflation og boligboble. Eleverne har desuden arbejdet med det økonomiske kredsløb og trænet at forklare årsag-virkningssammenhænge fra politiske beslutninger til ændringer i forbrug, investeringer, produktion, beskæftigelse og prisniveau. Forløbet bygger blandt andet på Huxi Bach/Karen-udsendelser, læreroplæg, modeller, casearbejde og en skriftlig opgave om politisk håndtering af inflation og arbejdsløshed.

Faglige mål og kernestof

Forløbet har særligt arbejdet med elevernes evne til at anvende og forklare samfundsfaglige begreber, modeller og sammenhænge inden for økonomi. Eleverne har arbejdet med at undersøge økonomiske problemstillinger, opstille faglige forklaringer og diskutere politiske handlemuligheder. Forløbet har desuden trænet eleverne i at anvende økonomiske modeller som udbuds- og efterspørgselsmodellen, det økonomiske kredsløb og konjunkturmodellen.

Kernestoffet har især omfattet makroøkonomiske mål, økonomisk vækst, BNP, inflation, arbejdsløshed, konjunkturer, markedet, prisdannelse, målkonflikter samt finans- og pengepolitik.

Særlige fokuspunkter

Særlige fokuspunkter i forløbet har været:

- At forstå, at “en god økonomi” ikke er et neutralt eller entydigt begreb, men afhænger af politiske prioriteringer.
- At kunne forklare de økonomiske mål og identificere målkonflikter mellem dem.
- At kunne vurdere BNP som målestok og diskutere styrker og svagheder ved BNP.
- At kunne anvende udbud og efterspørgsel til at forklare prisdannelse.
- At kunne forklare sammenhænge mellem inflation, arbejdsløshed, vækst og konjunkturer.
- At kunne skelne mellem finanspolitik og pengepolitik og forklare, hvornår forskellige økonomiske redskaber kan anvendes.
- At kunne forklare økonomiske årsag-virkningskæder ved hjælp af det økonomiske kredsløb.

Arbejdsformer

Forløbet har vekslet mellem læreroplæg, klassedialog, individuelt arbejde, makkerøvelser, gruppearbejde, modelarbejde, videomateriale, casearbejde og skriftlig refleksion. Eleverne har blandt andet arbejdet med at rangordne økonomiske mål, sammenligne BNP-tal for forskellige lande, diskutere konkrete målkonflikter og anvende økonomisk teori på aktuelle og tænkte økonomiske scenarier.

Skriftligt arbejde

Eleverne har udarbejdet en skriftlig opgave om politisk håndtering af inflation og arbejdsløshed, hvor de skulle vælge enten finanspolitik eller pengepolitik og forklare, hvordan et konkret økonomisk-politisk redskab påvirker forbrug, investeringer, produktion, beskæftigelse og prisniveau gennem det økonomiske kredsløb. Opgaven havde fokus på korrekt anvendelse af fagbegreber og på at forklare årsag-virkningssammenhænge tydeligt.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Penge og finanspolitik 03-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folketingsvalg 2026

Forløbsbeskrivelse: Folketingsvalg 2026

Forløbet om folketingsvalget 2026 var et akut aktualitetsforløb, der blev tilrettelagt, fordi der blev udskrevet folketingsvalg. Forløbet tog derfor udgangspunkt i den politiske situation, mens den udviklede sig, og havde fokus på at bruge samfundsfaglige begreber, modeller og teorier til at forstå valgkampen, valgresultatet og det efterfølgende politiske landskab. Valget var overstået ved forløbets afslutning, men der var pr. 13.05.26 endnu ikke dannet en regering, hvilket gjorde regeringsdannelse, parlamentariske muligheder og blokpolitik til en central del af forløbets aktualitet.

I forløbet har vi arbejdet med de danske politiske partier, deres historiske udvikling og placering i det politiske landskab. Eleverne har arbejdet med fordelingspolitisk og værdipolitisk akse, politiske skillelinjer og forskellen mellem kernevælgere og issue voters. De har desuden taget en kandidattest og brugt den som udgangspunkt for refleksion over egne politiske holdninger og partiernes placeringer.

Et centralt fokus har været at forstå valgkampen som en politisk proces, hvor partier forsøger at tiltrække vælgere gennem strategiske valg af mærkesager, kommunikation og positionering. Eleverne har arbejdet med Molins model og SWOT-analyse til at vurdere partiers strategiske muligheder i valgkampen. De har blandt andet analyseret, hvordan et parti, der ikke er gået frem i meningsmålingerne, kan forsøge at ændre sin strategi ud fra ydre faktorer, opinionsfaktorer, interessefaktorer, parlamentariske faktorer og personfaktorer.

Forløbet har også haft fokus på vælgeradfærd og politiske skillelinjer, herunder forholdet mellem by og land samt spørgsmålet om, hvilke vælgergrupper partierne appellerer til. Eleverne har arbejdet med aktuelle analyser af valgresultatet, herunder Socialdemokratiets dårlige valg, og har undersøgt forklaringer som magtslitage, udlændingepolitik, troværdighed og afstand til bestemte vælgergrupper. I den forbindelse har eleverne trænet redegørelse, analyse og diskussion med udgangspunkt i en aktuel politisk tekst.

I den afsluttende del af forløbet har vi arbejdet med valgets efterspil og den politiske situation efter valget. Her har eleverne blandt andet diskuteret splittelse i blå blok, borgerlighedens aktuelle krise og de parlamentariske udfordringer i et politisk landskab, hvor regeringsdannelsen endnu ikke var afsluttet. Forløbet har dermed haft et stærkt aktualitetspræg og har trænet eleverne i at forbinde faglig viden med den løbende politiske virkelighed.

Faglige mål og kernestof

Forløbet har særligt arbejdet med elevernes evne til at anvende samfundsfaglige begreber, teorier og modeller på aktuelle politiske begivenheder. Eleverne har arbejdet med at forklare partiers placeringer og strategier, analysere vælgeradfærd og diskutere årsager til valgresultater og politiske forskydninger.

Kernestoffet har især omfattet politiske partier, ideologier, fordelingspolitik, værdipolitik, politiske skillelinjer, vælgeradfærd, parlamentarisme, regeringsdannelse, politisk kommunikation og partistrategi.

Særlige fokuspunkter

Særlige fokuspunkter i forløbet har været:

- At forstå folketingsvalget 2026 som en aktuel politisk begivenhed, der kan analyseres samfundsfagligt.
- At kunne placere partier på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse.
- At kunne forklare forskellen på kernevælgere og issue voters.
- At kunne anvende Molins model til at analysere partiers strategiske muligheder.
- At kunne analysere politiske skillelinjer, herunder by-land-dimensionen.
- At kunne forklare mulige årsager til partiers fremgang og tilbagegang.
- At kunne diskutere valgresultatets betydning for blokpolitik, regeringsdannelse og det parlamentariske landskab.
- At kunne anvende aktuelle tekster, debatter og tv-udsendelser som empirisk materiale i en samfundsfaglig analyse.

Arbejdsformer

Forløbet har vekslet mellem læreroplæg, klassedialog, individuelt arbejde, gruppearbejde, læsning af aktuelle tekster, arbejde med kandidattest, analyse af partilederdebat, modelarbejde, casearbejde og diskussion af aktuelle politiske udsendelser. Eleverne har arbejdet med både skriftlige og mundtlige opgaver og har løbende koblet teorier og modeller til den aktuelle valgkamp og valgets efterspil.

Skriftligt arbejde

Eleverne har udarbejdet en skriftlig opgave om Socialdemokratiets dårlige valg. Opgaven trænede redegørelse, analyse og diskussion. Eleverne skulle redegøre for forskellige forklaringer på Socialdemokratiets tilbagegang, analysere hvordan uenigheder internt i partiet blev fremstillet i teksten, og diskutere hvilken forklaring de selv fandt mest overbevisende. Opgaven havde fokus på korrekt brug af fagbegreber, inddragelse af tekstbelæg og anvendelse af viden om vælgeradfærd, politisk kommunikation og politiske skillelinjer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mandeland

Forløbsbeskrivelse: Mandeland

Forløbet “Mandeland” tog udgangspunkt i køn, uddannelse, geografisk ulighed og marginalisering. Centralt i forløbet stod spørgsmålet om, hvorfor nogle yderområder oplever, at flere unge kvinder end mænd flytter væk, og hvilke konsekvenser det har for de mænd, der bliver boende. Begrebet “Mandeland” blev brugt som indgang til at undersøge, om problemet primært skal forstås som et individuelt valg eller som et resultat af bredere sociale, økonomiske og geografiske strukturer.

Eleverne arbejdede indledningsvist med introduktionen til Mandeland og diskuterede, hvordan uddannelse, arbejdsmarked og “værdi på kærlighedsmarkedet” kan hænge sammen. Herefter blev forløbet koblet til sociologiske forklaringer på ulighed, særligt Pierre Bourdieus begreber social reproduktion, habitus og symbolsk vold. Eleverne anvendte begreberne til at forklare kønsforskelle i uddannelsesvalg og uddannelsesniveau samt forskelle i drenges og pigers tilgang til uddannelse.

Forløbet havde også et tydeligt empirisk og metodisk fokus. Eleverne arbejdede med statistisk materiale om uddannelse, køn og geografi, blandt andet kort og tabeller over uddannelsesniveauer i danske kommuner. De undersøgte forskelle mellem kommuner, formulerede hypoteser og diskuterede mulige forklaringer på kønnenes forskellige bosætningsmønstre. Der blev desuden arbejdet med dokumentar- og filmmateriale, blandt andet “Livet i Mandeland” og “Et arbejdsmarked for mænd”, hvor eleverne sammenholdt de unges egne forklaringer med forskeres og kommunale aktørers analyser.

I den sidste del af forløbet blev temaet udvidet til en bredere diskussion af mænd, privilegier og ligestilling. Eleverne undersøgte både områder, hvor mænd som gruppe klarer sig bedre end kvinder, og områder, hvor mænd oplever særlige udfordringer, f.eks. i forhold til uddannelse, mental sundhed, social marginalisering og tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover arbejdede eleverne med centralisering, sygehuslukninger og arbejdsmarkedets udvikling i yderområderne som mulige forklaringer på geografisk ulighed.

Faglige mål og kernestof

Forløbet har særligt arbejdet med elevernes evne til at anvende sociologiske begreber, statistisk materiale og samfundsfaglige metoder til at undersøge en konkret samfundsproblemstilling. Eleverne har arbejdet med at opstille hypoteser, formulere problemformuleringer og underspørgsmål samt diskutere forskellige forklaringer på kønsmæssig og geografisk ulighed.

Kernestoffet har især omfattet social differentiering, køn, ligestilling, uddannelse, social arv, habitus, social reproduktion, geografisk ulighed, demografisk udvikling, arbejdsmarked, velfærd og samfundsfaglig metode.

Særlige fokuspunkter

Særlige fokuspunkter i forløbet har været:

- At kunne forklare begrebet “Mandeland” som et socialt og geografisk fænomen.
- At kunne anvende Bourdieus begreber til at forklare ulighed i uddannelse.
- At kunne undersøge statistisk materiale om køn, uddannelse og geografi.
- At kunne opstille hypoteser på baggrund af observationer og faglig viden.
- At kunne diskutere, om mænds udfordringer primært skyldes individuelle valg eller strukturelle forhold.
- At kunne analysere sammenhænge mellem uddannelse, arbejdsmarked, bosætning og køn.
- At kunne formulere problemformuleringer og underspørgsmål.
- At kunne arbejde metodisk med undersøgelsesdesign.

Arbejdsformer

Forløbet har vekslet mellem læreroplæg, klassedialog, individuel læsning, pararbejde, gruppearbejde, dokumentararbejde, statistikarbejde, hypotesedannelse, quiz, elevfeedback og metodisk skrivearbejde. Eleverne har både arbejdet med tekster, film, podcast, kortmateriale, tabeller og egne undersøgelser.

Skriftligt arbejde

Eleverne har arbejdet med begrebslister, hypoteser, problemformuleringer og underspørgsmål. Afslutningsvist arbejdede de med en metodeopgave, hvor de skulle opstille en problemformulering med tilhørende problemstillinger og udfylde et skema for undersøgelsesdesign med udgangspunkt i forløbets temaer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer