Holdet 3g3-MAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Matematik A
Lærer(e)
Hold 2025-MAA-3g3 (3g3-MAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Integralregning
Titel 2 Vektorfunktioner
Titel 3 Differentialligninger
Titel 4 Funktioner af to variable
Titel 5 Normalfordelinger og statistik
Titel 6 Opgave træning
Titel 7 Polære funktioner (forberedelsesmateriale)
Titel 8 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Integralregning

Mathematicus: Integralregning.pdf (Version 1.5   14. januar 2022)


Læringsmål:
- vide at integration og differentiation er omvendte processer
- kende definitionen på en stamfunktion
- vide og kunne bevise at hvis to funktioner begge er stamfunktioner til den samme funktion så er forskellen på de to stamfunktioner en konstant.
- vide og kunne bevise at hvis F_1(x) er stamfunktion til f(x), så er F_2(x) = F_1(x) + k også en stamfunktion til f(x)
- kende notationen for det ubestemte integral
- kende og kunne bevise simple regneregler for integraler (sum, difference, konstantfaktor udenfor)
- kunne lave integration ved substitution
- kunne bestemme bestemte stamfunktioner ud fra en ekstra oplysning
- kunne beregne bestemte integraler
- kunne bestemme arealer mellem 1-aksen og en grafen for en ikke negativ funktion
- kunne bestemme arealer mellem graferne for to funktioner
- kunne bevise "arealformlerne"
- kunne anvende integralregning til bestemmelse af middelværdier, kurvelængder, rumfang af omdrejningslegemer samt arealer af omdrejningslegemer
- kunne bevise formlerne for kurvelængde og  rumfang af omdrejningslegeme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vektorfunktioner

Vektorfunktioner:

Forløbet indeholder undersøgende supplerende stof i form anvendelse og modifikation af NetLogo kode. Første NetLogo forløb er et miniprojekt omkring Erastotenes måde at finde primtal på. Dette fungerer også som en introduktion til NetLogo. Efterfølgende bruges NetLogo til at illustrere vektorfunktioner.

Men forløbet er primært om vektorfunktioner:
Stof: Mathematicus, Vektorfunktioner.pdf , Version 1.1, 14. januar 2022
s 5-15

Læringsmål:
At
- koble begreberne for funktioner og vektorer, og således beskrive definitionen på en vektorfunktion
- bestemme banekurvens skæringspunkter med akserne
- bestemme dobbeltpunkter
- bestemme retningsvektor for tangenter til banekurver
- bestemme tangentligninger, samt lodrette og vandrette tangenter
- kunne anvende vektorfunktioner til beskrivelse af bevægelser
- kende betydningen af begreberne hastigheds- og accelerationsvektor.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Differentialligninger

Differentialligninger

Stof:
Mathematicus, Differentialligninger.pdf     version 2.0   3. august 2021

Læringsmål:
- At kunne forklare hvad der karakteriserer en differentialligning og den orden
- At kunne tjekke om en funktion er løsning til en differentialligning
- at vide at en enkelt løsning til en differentialligning kaldes en partikulær løsning
- at vide at samtlige løsninger til en differentialligning kaldes den fuldstændige løsning
- at vide et linjeelement er små tangenter til løsningskurven, samt at kunne tegne hældningsfelter
- at kunne bestemme tangenter til løsningeskurver (også uden nødvendigvis at kende løsningerne til differentialligningen)
- at kende differentialligningerne der beskriver eksponentiel vækst, forskudt eksponentiel vækst, logistisk vækst
- at kende, kunne anvende og bevise løsningsformlerne for de tre væksttyper
- at kende og kunne anvende panserformlen til at løse lineære førsteordens differentialligninger
- at kunne anvende metoden separation af variable til løsning af separable differentialligninger
- at kunne anvende deSolve i Nspire
- at kunne forklare Eulers metode og anvende den i et regneark
- at kunne opstille differentialligningsmodeller ud fra en sproglig beskrivelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Funktioner af to variable

Funktioner af to variable
Stof: Mathematicus, Funktioner af to variable.pdf      Version 1.1 10. januar 2023
s 5-13,

Læringsmål:
- At kende højrehåndskoordinatsystemet
- At kende definitionen på en funktion af to variable, herunder definitionsmængde og værdimængde
- At kunne tegne grafer for funktioner af to variable i Nspire eller/og GeoGebra
- At kende definitionen på snitfunktioner og snitkurver
- At kunne tegne snitkurver i et CAS værktøj
- At kunne forklare hvad der menes med niveaukurver og konturplot, samt tengne disse i et CAS værktøj
- At kunne bestemme partille afledte
- At kunne definitionen på gradienten, og beregne denne
- at vide at gradienten er en vektor som peger i den retning hvor funktionstilvæksten er størst (i det pågældende punkt)
- At kunne lave analogi for matematik begreber til et landskab og et atlas over landskabet
- At kunne bestemme stationære punkter og arten af disse (for funktioner af en varibel har vi ekstremumsteder når der er vandret tangent, haves funktioner af to variable skal gradienten være nul-vektor for at have et ekstremumssted)
- At kunne bestemme arten af stationære punkter for en funktion defineret på begrænsede intervaller er grafisk argumentation
tilstrækkelig, hvis de aktuelle stationære punkter fremgår klart af grafen.
- At udnytte funktioner af to variable til at udledeformlerne for den bedste rette linje ved  lineær regressiion (når summen af de kvadrerede residualer er minimal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Normalfordelinger og statistik

Stof:
Mathematicus, Sandsynlighedsregning.pdf           version 1.0    24. juni 2021
s 31 - 39
Lærebog i matematik  A3, 2019  s 163-171, 181-182,188-190, 196-197
CAS-opskrifter (A-niveau) Version 10.maj 2021 afsnit 14.8 Bestem konfidensinterval for hældning (Nspire)

Læringsmål:
- At kunne huske forskriften for frekvensfunktionen (tæthedsfunktionen) for en normalfordelt stokastisk variabel
- At kunne forskriften for standardnormalfordellings frekvensfunktionen
- At kunne tegne en skitse af grafen for en normalfordelt stokastisk variabel
- At kunne tegne en skitse af grafen for fordelingsfunktionen af en normalfordeling
- At kende den særlige notation for standardnormalfordelingens frekvensfunktion og fordelingsfunktion
- At kende sandsynlighederne for at den stokastiske variabel ligger i intervallerne +/- 1 , 2 og 3 spredninger omkring middelværdien
- At vide at normalfordelingen ofte er en god tilnærmelse til binomialfordelingen
- At få en erfaring med rigtigtheden for 95% konfidensintervallet for for en stikprøve vha simulering
- At kunne afgøre om data er normalfordelte vha et normalfordelingsplot (QQ-plot), herunder om residualer er normalfordelte.
- At udnytte funktioner af to variable til at udledeformlerne for den bedste rette linje ved  lineær regressiion (når summen af de kvadrerede residualer er minimal)
- At kunne lave en lineærregressions t-test i et CAS værtøj til at undersøge om der er en lineær sammenhæng mellem to variable (NB der er ingen sammenhæng hvis konfidensintervallet for hældningskoefficienten indeholder 0.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Opgave træning

Et forløb med opgaveregning op til terminsprøven.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Polære funktioner (forberedelsesmateriale)

Eleverne arbejde under vejledning med forberedelsesmaterialet.

Der er afsat 6 moduler til forløbet idet der også er foregået opgaveregning fra terminsprøven i forløbet, nok cirka svarende til 2 moduler.

Læringsmål:
- At kunne regne opgaver i hånden og vha. CAS
- At sætte sig ind i teori, som der kan laves et mundtligt eksamens spørgsmål i.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer