|
Titel
3
|
3. søjle: Skulptur
3. Søjle: Kunst
Elerverne har valgt at blive eksamineret i kendt skulptur.
BESKRIVELSE
I denne søjle ser vi på antikkens skulptur og dens efterliv. Vi kigger på græsk-romerske skulpturerer samt deres historiske og kulturelle kontekst. Der vil være fokus på at beskrive stiltræk, bevægelse (eller mangel på bevægelse) samt evt. datering af udvalgte skulpturer.
FAGTERMER
Arkaisk tid, klassisk tid (tidlig, høj og senklassisk), hellenistisk tid, romersk tid. Skulpturform (rundskulptur, relief, statuette), størrelse, materiale (marmor, sandsten, bronze), original, kopi (med en støtte), fundsted, kunstner (fx Polyklet, Praxiteles, Fidias eller Lysippos), standmotiv (frontal stilling, kontrapost, fri stilling), fremstilling (stiliseret, idealiseret, naturalistisk, realistisk, barokt, pikant, dramatisk), komposition (symmetri, harmoni, kontrast), ansigt og tøj (mandelformede øjne, perlelok frisure, arkaisk smil, drappering, peplos, khiton, skråkappe), funktion (votivgave, mindesmærke, portræt), motiv (situation).
KERNESTOF
Skulptur.
ARKAISK: Auxerre-kore 640, Sounion-kouros 590, Kalvebæreren 570, Anavysos-kouros 530-520, "Peplos"-kore 530, , Akropolis-kore 500, Kritios-drengen 490-480.
TIDLIG KLASSISK: Vognstyreren 475, Poseidon /Zeus 460, Apollon fra Olympias vestgavl 460
HØJKLASSISK: Diskoskasteren 450, Spydbæreren 440, Såret Amazone 430, Votivrelief med lægeguder 420, Karyatide 420.
SENKLASSISK Afrodite fra Knidos 350, Hermes og Dionysos-barnet 350, Portræt af Euripides 300-tallet.
HELLENISTISK Demosthenes 280 f.Kr., portræt af Alexander den store 300-tallet, Afrodite på hug 200-tallet, Gammel markedskone 200-tallet, Ludovisi-gallergruppen 200 e.Kr. Den sovende satyr 200 f.Kr., Laokoon 100 f.Kr. og Afrodite og Pan 100.
ROMERSK Portræt af Pompeius Magnus 100-tallet., Augustus Primaporta 19 f.Kr, Rytterstatue af Marcus Aurelius 165 e.Kr., Kejser Commodus ca. 180 e.Kr.
SUPPLERENDE STOF
Powerpoint om græsk og romersk skulptur
Anders Holm Rasmussen, "De gamle grækere" (Politikens Forlag, 2005) s. 248-255 og 259-261
Ekskursion til Glyptoteket.
|