Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Roskilde Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025-fyC-1k (1k-fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro til fysik
Fagligt indhold:
- Introduktion til faget "fysik" og metoderne vi bruger - den naturvidenskabelige metode.
- Arbejdede med fysiske størrelser, symboler, enheder, SI-enheder og afledte enheder.
- Titalspotenser og præfikser.
- Masse og densitet.
Forsøg: Bestemmelse af densitet - efterfølgende aflevering af resultater og fejlkilder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Galileis faldlov
Fagligt indhold:
- Bevægelse med konstant hastighed
- Forskellen på hastighed og fart
- Stedfunktionen og (t, s)-graf
- Hastighedsfunktionen og (t, v)-graf
- Bevægelse med konstant acceleration
- Galileis faldlov, frit fald og tyngdeacceleration
Forsøg: Det frie fald med timer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Det frie fald med timer
|
08-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Energi
Dette forløb omhandlede energi:
Hvad er energi?
Energibevarelse
Enheder for energi
Energiformer: Potentiel, kinetisk, elektrisk, termisk, kemisk, stråling og kerne
Effekt
Nyttevirkning
Energiomdannelse
Mekanisk energi
Tyngdeacceleration
Omdannelse mellem kinetisk og potentiel energi
Vedvarende energi
Det europæiske energisystem
Verdens energiforbrug
Fremtidens bæredygtige energisystemer
Global opvarmning
Forsøg:
Mål nyttevirkningen af en elkedel.
Præsentationer:
Fremlæggelser om forskellige energiformer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Fremlæggelser - energiformer
|
16-12-2025
|
|
Rapport: Elkedel
|
19-12-2025
|
|
Test - Energi
|
05-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Varme og tilstandsformer
Dette forløb omhandlede varme og tilstandsformer:
Hvad er varme?
Varmeenergi og indre energi
Vands tilstandsformer: vand, is og damp
Temperatur: celsius og kelvin
Absolutte nulpunkt
Specifik varmekapacitet
Termisk energi
Opvarmning og afkøling
Overgange mellem tilstandsformer
Smeltning og fordampning
Kogepunkter og lufttryk
Forsøg:
Bestemmelse af vands specifikke fordampningsvarme og specifikke smeltevarme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opgaveløsninger - tilstandsformer
|
31-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Atomer og fundamentale kræfter
Dette forløb omhandlede atomer og fundamentale kræfter:
Atomet
Atomkernens opdagelse
Atomets opbygning - kort intro til Bohrs atommodel
Elektroner, neutroner og protoner
Størrelsen af atomer
Grundstoffer og kemiske bindinger
Det periodiske system - periodenummer og hovedgrupper
Ioner
De fire fundamentale kræfter:
- Tyngdekraft
- Den elektromagnetiske kraft
- Den stærke kernekraft
- Den svage kernekraft
Standardmodellen: kort om kvarker og leptoner
Formidlerpartikler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Lys og bølger
Dette forløb omhandlede lys og forskellige egenskaber ved lys.
Lys som bølger:
Det elektromagnetiske spektrum
Refleksion/spejling
Refraktion/brydning
Linser og billeddannelse
Øjet og synet og synskorrektion
Beskrivelse af bølger med amplitude, bølgelængde, svingningstid, frekvens og fart.
Bølgeligningen
Inferferens (summen af bølgernes amplituder)
Diffraktion
Gitterligningen og det optiske gitter
Lys som partikler/fotoner:
Lys udsendt fra atomer
Bohrs atommodel
Emissionspektre
Absorptionsspektre
Forsøg:
Beregning af bølgelængden af en laser.
Fremlæggelser:
De blev inddelt i grupper og fremlagde om forskellige dele af det elektromagnetiske spektrum.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Musik og lydbølger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Nær Astronomi
Materiale:
En Verden af fysik C s 188 - 195 (DenNæreAstronomiTekst.pdf)
Læringsmål:
At kunne forklare og lave tilhørende tegninger til
- dag og nat, døgnets længde, årstiderne, Månens faser, Sol- og måneformørkelse.
- forklare hvad der ligger bag de særlige breddegrader: Ækvator, vendekreds og polarcirkel
Elevøvelse:
Intensitet og solhøjde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Universet
Materiale:
Basis Fysik C s 243, 281-286 +293-304
Læringsmål:
Du skal kunne gøre redefor
- lys og atomer
- dopplereffekten
- rødforskydning pga dopplereffekten og kosmologisk rødforskydning
- afstandskvadratloven
- afstandsmålemetoderne: Parallakse, Cepheide, supernovaer og Hubbles lov
- vide at Hubbles lov er baseret på afstandsmålinger på x-aksen og rødforskydningsmålinger på yaksen
- big bang modellen og Universets udvidelse
- at Universet ikke har noget centrum >< Geocentriske Verdensbillede
- afstanden, et lysår.
Elevøvelse:
Parallaksemåling med kompas
Elastik som model for Universets udvidelse - Perler på en snor - testoteket
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Verdensbilleder
Stof: Vedhæftede dokumenter på forløbet
Læringsmål:
At kunne
- forklare hvad der forstås ved det heliocentriske og geocentriske verdensbillede
- forklare Mars' retrograde bevægelse i det heliocentriske og geocentriske verdensbillede
- forklare Venus' faser
- forklare hvordan man kan forklare Venus' faser i det heliocentriske verdensbillede, men ikke i det geocentriske verdensbillede
Arbejdsform: Videogennemgang af forløbet. Elever laver øvelse med at tegne den retrograde bevægelse af Mars i det heliocentriske verdensbillede, når Jorden overhaler Mars indenom.
Der øves også i at tegne Venus faser i de to verdensbilleder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Opsamling og repetition
Meget kort repetition
- eksamensformen præsenteres sammen med foreløbige eksamensspørgsmål og eksempler på hvordan bilag kan se ud til eksamen.
Vi taler om vigtige begreber for de forskellige forløb.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/73/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75101136095",
"T": "/lectio/73/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75101136095",
"H": "/lectio/73/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75101136095"
}