Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mathilde Schou Svarts
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historiefaget - Familien Danmark
Titel 2 GRØNLAND DHO
Titel 3 FOLKEDRAB - Rwanda 1994
Titel 4 1990erne - TVÆRFAGLIGT SAMSPIL
Titel 5 FODBOLD - Industrialisering og arbejderkultur
Titel 6 FODBOLD - Politik og propaganda
Titel 7 VIKINGETIDEN - mellem virkelighed og konstruktion
Titel 8 MIDDELALDER - kultur, pest og korstog
Titel 9 HEKSEJAGT- Renæssance og Reformation
Titel 10 USAs TILBLIVELSE
Titel 11 KVINDELIV fra Antikken til nu - OVERBLIK

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historiefaget - Familien Danmark

En introduktion til historiefaget i gymnasiet med udgangpunkt i de lange linjer om familien Danmark. Vi arbejder med historiebevidsthed, kildekritik og historiebrug. Vi undersøger hvordan vi alle er en del af den store historie og den lille historie, såvel sm historieskabt og historieskabende.

Eleverne medbringer egne familiebilleder og stamtræer, som vi analyser - hvad binder os sammen? Hvor er vi forskellige? Forløbet er også tænkt som en måde hvorpå, vi kan lære hinanden at kende som klasse.

Kilder:
Far til fire (klip): https://www.youtube.com/watch?v=3sCsSpW0yOA  
Min søsters børn (klip): https://www.youtube.com/watch?v=14MCRA0__WI
Nana (klip): https://www.dr.dk/bonanza/serie/79/nana/54452/nana-26

Materiale:
Geert A Nielsens, Familiebilleder (2017): udvalgte kapitler

Teori:
Historiebevidsthed
Kildekritik herunder billedanalyse
Spillefilm som kilder
Historiebrug
(alt materialet er fra "På sporet af historien - opslagsbog til histoirefagets teori og metode" (Systime, 2021)

Feltarbejde i Solrød Center - det gode liv i velfærdsstaten
Eleverne læser gruppevis om familien i danmarkshistorien fra 1900 til i dag og laver en udstilling i klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 GRØNLAND DHO

I forløbet undersøges det hvordan forholdet mellem Danmark og Grønland har ændret sig over tid. Der arbejdes med et hovedfokus på udviklingen i det grønlandske samfund under påvirkning af det danske, særligt med fokus på perioden efter 1953 med moderniseringstiltagene med G50 og G60.
Hvad vil det sige at være grønlænder i spændingsfeltet mellem fangerkultur og modenitet? Vi undersøger inuitkulturen og moderniseringens konsekvenser for kultur, identitet og samfund.

Nedslag:
1721: Hans Egede - kolonitiden
Isolation under 2. verdenskrig
1953-1979: Modernisering
1979 - i dag: hjemmestyre, selvstyre, løsrivelse


Kilder:
Hans Egede, synet på grønlænderne (1721)
Ludvig Holberg (1751)
Kobberstik - sælfangst, konebåd (Nationalmuseet, 1770)
Tegning - Sommertelt 1870
Fotografi - Kajakker og konebåd 1900tallet
Fotografi - sommertelte 1900tallet
Louise Hollerup, Min bedsteforældre var skolelærere i Grønland
Grønlandsposten 1940erne
Josef Tarrak-Petrussen, Tupilak (2016):
https://www.youtube.com/watch?reload=9&v=sd-JcV0_NAA

Materiale:
Karen Thisted, Hvad skal vi med kolonitiden? (Stemmer fra kolonierne,
Grundbog: Augustesen, Rasmus, Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre, 1. udgave, 1. oplag, Frydenlund, 2011 kap. 1, 2 og 5

Programmer:
Historien om Grønland og Danmark afsnit 2, dr, 2022

Udflugt til Nationalmuseet:
Foredrag om Inuit-kultur og besøg i samlinger " Koloniernes stemmer" og "Jordens befolkning - etnografisk samling" og "Danmarks historien 1660-2000"

Kernestof:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Hovedvægt på Danmark tiden efter 1900
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FOLKEDRAB - Rwanda 1994

I forløbet arbejder vi med fokus på folkedrabet i Rwanda 1994. Vi indleder forløbet med holocaust og konsekvenserne heraf.  
FN og folkedrabskonventionen. Folkedrabs definition, folkedrabets aktører (gerningsmænd, ofre, beskyttere, tilskuere), FN og verdenssamfundet, medierne og propaganda, folkedrabsteorier (Stanton, Ervin Staub og  Barbara Harff).

Folkedrabet i Rwanda: Rwandas historie - lange linjer - fra stammesamfund (tutsi hutu, twa)
til kolonitid, over afkolonisering (Belgiernes inddeling af befolkningen 1933), revolutionen1959 (hutuerne tager magten), statskup 1973 , herunder General Habyarimanas  styre og borgerkrigen 1990-1994, herunder fredsaftalen 1993 mellem
Fokus på optakten til folkedrabet og folkedrabets 100 dagn - og Rwanda i dag, herunder kort om retsopgøret (gacaca) og landets økonomiske, sociale og politiske forhold.

Centrale begreber:
Hutu, tutsi
MRND - étparti system under Habyarmana
Rwandas patriotiske hær (RPF), Paul Kagame
Arusha-aftalen 1993
General Romeo Dallaire
Folkedrabets aktører
FN

Kilder:
Primo Levi, Hvis dette er et menneske (startdigtet)
Fotografi fra Hamborg, heilende folkemængde foruden August Landmesser, 1936
Lov om jøders pligt til at bære Davidsstjernen, 1939
Philip Bialowitz, Beskrivelse af ankomst til koncentrationslejren Sobibor, 1942
Arbejdsløshedsprocenter 1920-1938 (England, USA, Tyskland, Canada)
Adolf Hitler, Min kamp  - folk og race (uddrag, 1926)
Giftsvampen - børnebog - jødekarrikatur (uddrag, 1935)
Charlotte Delbom, Ankomstens gade, afrejsens gade (Auschwitz og efter)
KZ-lejrernes befrielse - Hitchcooks glemte film (kort uddrag, 2014)
Folkedrabskonventionen 1947
Romeo Dallaires fax til FN, januar 1994
Paul Rusesabeginas selvbiografi (uddrag)
https://www.dr.dk/lyd/p1/radiofortaellinger/radiofortaellinger-20191/radiofortaellinger-krigsfotografen-fruen-og-folkemordet-11031902153
(Jørn stjerneklar, Krigsfotografen, fruen og folkedrabet)
Paul Rusesabagina, En helt almindelig mand - selvbiografi (uddrag, 2007)
Anne-Marie og Celestine - vidnesbyd fra Rwanda: https://www.youtube.com/watch?v=6jKfZDb6D5s (BBC news, 2019)
Slagteren fra Skjern vil hjem til Danmark (Information, 2011)
Tutsi Eric "Toto" (foboldspiller) - vidnesbyrd
Øjvind Kyrø, Medierne har intet lært (Journalisten, 2019)
DR-øjenvidne til folkedrabet i Rwanda, Det værste jeg nogensinde har set (DR, 2014)

Fremstillinger:
Stine Leth, Et system af folkedrab (artikel)
PODCAST: Krigsfotografen, Fruen og folkemordet (interview med journalist Jørn Stjerneklar, DR P1, 2019)
https://www.dr.dk/lyd/p1/radiofortaellinger/radiofortaellinger-20191/krigsfotografen-fruen-og-folkemordet-11031902153
folkedrabet i Rwanda (Morten Severin, Frydenlund): kapitel 6, 7,8,9,10 (nogle af kapitlerne er læst gruppevis)
Folkedrab.dk
https://www.youtube.com/watch?v=Jnq-ZPLlX14 (Stantons 10 kategorier)

Teori:
Stantons teori om folkedrab som stadier (10 kategorier)
Barara Harffs teori om folkedrab (samfundsforhold, herunder borgerkrig, revolution)
Ervin Staub teori om folkedrab (Psykologi)
Film som kilder
Erindringshistorie

Film:
Terry George, Hotel Rwanda (2004)

Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Hovedvægt på tiden efter 1900. Samfund og kulturer udenfor Europa og USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 1990erne - TVÆRFAGLIGT SAMSPIL

Vi undersøger en bestemt tidsperiode - 1990erne - gennem dansk og historiefaget, som optakt til besøg på Arken i udstillingen "Butterfly" (Esben Weile).

Kilder:
Børne-Tv - Bullerfnis - uddrag 1990 (DR)
Danmarks statistik - børn og familier i Danmark - a) Størrelsen på husstande, b) Gennemsnitsalderen på nybagte forældre, c)Arbejdsstyrken i procent
Klasebilleder fra Folkeskolen 1995/96
Mø, Say you'll be there - cover af Spice Girls (albumcover og sang, 2014)
Citatplakat "Barn i 1990erne"
Emilie Stein Thorsen, Generation 7/7 - beretninger fra 25 unge voksne med skilte forældre (2022, uddrag)

Fremstillingsmateriale:
1990erne (Faktalink)
Dokumentarfilmen "100 års barndom" ( DR, 1998)

Teori og metoder:
Billedanalyse
Historiebrug

Museum:
Besøg på ARKEN "Butterfly"

Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Hovedvægt på perioden efter 1900.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 FODBOLD - Industrialisering og arbejderkultur

Hvorfor blev fodbold en arbejdersport?

Vi arbejder med fodboldens etablering som arbejdesport under Industrialiseringen i England til fodboldens indtog i Danmark med etableringen af KB i 1876. Centralt i forløbet står den nye arbejdeklasse, deres leveforhold, deres kamp for en bedre tilværelse gennem fagforeninger - og gennem fodbold (identitet, fritid).
Vi undersøger fodboldens begyndelse i Det britiske imperium og bevægelsen fra gentlemansport til arbejderklassens sport.

Vi kommer også ind på:
Urbanisering
Industrialisering og modernitet
Arbejderklasse og socialisme

Kernestof:
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer


Hovedvægt på perioden efter 1900.

Kilder:
Fotografier fra slummen
The english game (1. afsnit, Netflix, 2020)
KBs love 1876

Materiale:
Jakob Fihl-Jensen, Fodboldbogen - spillet i historien (2019): kapitel 1 + 2+ 3
Hele den menneskelige komedie udspiller sig i fodbold. Fodbold er arbejderklassens ballet (Information, 2018)
Anne Bollerslev, Englænderne gjorde fodbolden populær i hele verden (DR, 2018):
https://www.dr.dk/ligetil/englaendere-gjorde-fodbold-populaert-i-hele-verden
Model over Den kommunistiske ideologi
Model over den socialliberale ideologi
Bryld, verden efter 1914 (Industrialisering og modernitet)

Kreativt projekt:
Produktion af en ægte arbejderfodbold-sang (med mere eller mindre lødigt indhold)
Produktion af folder/pjece/hjemmeside som forklarer fodboldens veje fra gentlemensport til arbejdersport

Kernestof:
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Hovedvægt på  tiden 1500-1900
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 FODBOLD - Politik og propaganda

Hvad sker der når sport bliver politik? Kan sport være apolitisk i en politisk tid?

Vi undersøger fodboldkulturens udvikling i 1930erne-1940erne med fokus på sport og politik. Vi undersøger Nationalsocialismen som ideologi og zoomer særligt ind på OL i 1936 og Grundlovsdag 1941 i parken. Vi undersøger, hvilken rolle fodbold spiller under 2. verdenskrig.
Der perspektiveres til  til VM i Qatar 2022.

OL i Berlin 1936
Grundlovsdag 1941 København

Centrale begreber:
Nationalsocialistisk ideologi
Propaganda
Sportswashing

Kilder:
DBUs pressemeddelelse til Ritzau efter kampen Grundlovsdag/5. juni 1941
Brev fra Leo Frederiksen til Renthefink, 7. juni 1941
Leni Riefenstahl, Olympia (1936): tidskode: 00:00-22:15
https://www.youtube.com/watch?v=H3LOPhRq3Es
DBUs pressemeddelelse til Ritzau efter kampen Grundlovsdag/5. juni 1941
Brev fra Leo Frederiksen til Renthefink, 7. juni 1941
https://www.youtube.com/watch?v=vyDjFVZgJoo
FIFA, World Cup, 2022, official soundtrack
Kæmpe kovending: Danmark dropper One Love armbånd (nov, 2022)
https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/landsholdsfodbold/VM2022/kaempe-kovending-danmark-dropper-one-love-armbind/9521138?ilc=c
Valgplakat - Brug hovedet -stem socialdemokratisk

Materiale:
Fodboldbogen
PODCAST: Når sport bliver politik: danske fodboldfans gik amok på nazisterne i Parken 1941(Nationalmuseet, interview med Hans Bonde)
https://natmus.dk/vorestid/podcast-forloeber/

Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab


Hovedvægt på perioden efter 1900
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 VIKINGETIDEN - mellem virkelighed og konstruktion

Er vikingetiden en særlig periode i vores historie eller er perioden en konstruktion skabt som en del af den nationale fortælling og identitetsdannelse i 1800tallet?
Hvorfor ved vi alle, hvordan en viking ser ud - og hvorfor er perioden et hit i populærkulturen?

Vi arbejder med vikingetiden som en periode mellem virkelighed og konstruktion
Forløbet sætter fokus på historieskrivingen om vikingetiden, herunder problematikken med hensyn til kildematerialet samt forholdet mellem historie, arkæologi, eksperimentel arkæologi og naturvidenskabelig forskning (DNA forskning, isotopanalyse, dendrokonologi), sidst men ikke mindst undersøger vi konstruktionen af vikingen i 1800tallet (Worsaa) samt vikingen i vores samtid (tv-serier, reklamer, forbrugsgenstande mm).
Vikingesamfundet, herunder fæstninger, byer, landbrug, togter, tro.

Kilder:
Gunløgs saga (uddrag)
Ibn Fadlans beskrivelse af vikingerne ved Volga (922)
Runeindskrifter
Billedkunst fra 1800tallet (konstruktionen)


Fremstillingsmateriale/metoder:
Jeanette Varberg, VIKING (2019, kort uddrag fra starten af bogen)
Vinkler på vikingetiden fra Nationalmuseet (udvalgte kapitler)
Historien om Danmark - vikingetiden (DR)
1000 års tro - danernes store religionsskifte (DR, 2016)
Historiebrug (fra "På sporet af historien")
Historiefortælling (Fra "På sporet af historien")
Kim Hjardar, Vikinger - kort fortalt (Turbine, uuddarg)
Danmarkshistorien.dk


Produktioner:
- Podcast fra en Vkingelandsby med inddragelse af "en arabisk købmands beretning fra Hedeby" (podcasteori lånt fra danskfaget)
- Vikingerne holder pressemøde - overgangen fra nordisk mytologi til kristendom
- "Projekt viking" - eleverne skriver brevkasser eller små fortællinger med afsæt i et selvvalgt fokus: tinget/bøder/straf, vikingeskibet, kønsroller og ægteskab, kvinder, gården og hjemmet, påklædning og udseende
(baggrundstekst: Kim Hjardar "Vikinger Kort Fortalt" (Turbine, 2018)
- Plancher - historiebrug af vikingefiguren

Kernestof:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Hovedvægt på Danmark i perioden 500-1500

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 MIDDELALDER - kultur, pest og korstog

Et forløb om middelalderen - kirkemagt og kultur,  klosterliv, korstog og pest. Den katolske kirkes betydning for samfundet, samfundets indretninger og samfundsgrupper - dem der beder, kæmper og arbejder.

Kilder:
Giovanni Boccaccio, Pesten i Firenze (uddrag, ÅR???)
Kirkehistoriker Mette Birkedel Bruun, Grafisk illustration over hvorfor man går i kloster i Middelalderen
Grundplan for kloster ca. 820
Kalkmalerier fra Skibby Kirke
Franciskanermunken prædiken om bønderne 1200tallet
Top 10 - historiens bedste riddere (magasinet HISTORIE) - nr 9 + 10
Jean Froissart, Om Flaggelanter og jøder 1349
Morsings pestbog 1552
Pave Urban 2. tale i Clermont 1095
Osama Bin Laden - leder af Al Qaeda - udtalelse i december 2003
To kilder til erobringen af Jerusalem - Gesta Francorum et Aliorum Hierosolimitorum og
Erobringen af Jerusalem, set fra muslimsk side 1099

Fremstillingsmateriale:
Kristian Jepsen Steg + Thomas Heebøl Holm,  På sporet af Middelalderen (2023): kapitlel 1-4
Kristendommen og et historisk hukommelsestab (artikel Kristeligt Daglad)
Pest over Europa (Afsnit 1, dokumentar): OBS OBS
Om den sorte død (fra "Bogen om historien"), forlaget Bark 2023


Produkt:
Produktion af corona-skriv - vi mimer Boccacio, skriver egne beretninger fra en tid med sygdom , frygt og isolation.

Teori:
Diskursanalyse

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Hovedvægt på perioden 500 til 1500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 HEKSEJAGT- Renæssance og Reformation

Hvorfor eksploderer hekseforfølgelserne i Danmark efter Reformationen i 1536? Vi undersøger Reformationens konsekvenser for hekseforfølgelser i Danmark, herunder hvordan det danske samfund var indrettet i 1500-1600tallet, forholdet mellem sort magi og hvid magi, folketro og kristendom, forestillingen om livet på jorden og livet i efterlivet.

Kilder:
Martin luthers lille Katekismus (uddrag)
Heksehammeren 1486 (kildeuddrag)
Trolddomsforordningen 1617
Kilder til Køge Huskors
Kilder til Maren Spliids
Forhør over den formodede heks Maren Nielsdatter, Viborg 1686
Podcast: Onde Anna - afsnit 1 + 4 (DR): https://www.dr.dk/lyd/p1/onde-anna-2551449540000

Fremstillingsmateriale:
Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - kapitlet om "Renæssance og reformation" (2010)
Historien om Danmark - Reformation og Renæssance (DR)
Lars Christiansen, På sporet af Danmarks hekse (2023): kapitel 10 + 11
Podcast: 1600tallets heksejagt - interview med historiker Louise Kallestrup (Carlsbergfondet: https://carlsbergfondet.libsyn.com/heksejagt-i-1600-tallets-danmark)
Den sorte skole - Reformationen: https://www.youtube.com/watch?v=yFvwvB1iOAI
Podcast: Onde Anna - afsnit 1 + 4 (DR): https://www.dr.dk/lyd/p1/onde-anna-2551449540000

Teori:
Mentalitetshistorie
Kønshistorie

Udflugt:
Christiansborgs slotsruiner - udstillingen Magt og Magi: https://denkongeligesamling.dk/christiansborg-slot/kalender/magt-magi/

Kernestof:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Hovedvægt på Danmark og perioden 1500 til 1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 USAs TILBLIVELSE

Et forløb om USAs tilblivelse med afsæt i oplysningstidens frihedsidealer som grundlag for dannelsen af USA og den amerikanske drøm. Forløbet runder immigrationsbølgerne fra den tidlige kolonisering med engelske puritanere over bruddet med England til etableringen af en selvstændig nation. Vi undersøger Amerika mellem drøm og virkelighed, herunder hvordan betydningen af den amerikanske drøm for europæiske immigranter i slutningen af 1800tallet/starten af 1900tallet.  

Vi undersøger de værdier USAs tilblivelse og eksistens bygger på - immigration, liberalisme, religionsfrihed, demokrati, mangfoldigheden, ligesom vi forholder os til koloniseringens og ekspansionens betydning for de indfødte og for slaverne/slaveriet.

Centrale begreber i forløbet:
Frontier myten (Turner),  Manifest destiny, den amerikanske drøm,  Monroe-doktrinen, pull-push-effekt, liberalismen, ekspansion, slaveri.

Hvad betyder ovenstående for amerikanernes syn på sig selv? Hvad er amerikansk exceptionalisme? Er det liberalismen i form af den driftige initiativrige iværksætter, som vi ser det i 1800-tallet eller det de liberale værdier, drømmen og idealerne, som kendetegner amerikaneren?


Kilder:
USAs historie (Afsnit 1 , 00:00-20:00): Amerikansk dokumentar /historiebrug:
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000019159&cfuid=5
Christian Winther, Flugten til Amerika (Børnebog, 1835, uddrag): utopi og virkelighed
Forstander Christensens betænkning (om immigration, Januar 1844)
Reklame for billig jord (Jernbaneselskabet, 1871)
Selvvalgte kilder til cowboymyten
Selvvalgte fotografier taget af Jakob A Riis "How the other half lives": https://www.americanyawp.com/text/how-the-other-half-lived-photographs-of-jacob-riis/
https://allthatsinteresting.com/jacob-riis-photographs-how-the-other-half-lives
(det dokumentariske fotografi)
Clint Eastwood i Chrysler reklame, Super Ball Half Time Show (2012):
https://www.youtube.com/watch?v=8iXdsvgpwc8
Lill Nas X, Old Town Road: https://www.youtube.com/watch?v=w2Ov5jzm3j8 (2019)
Præsident Donald Trumps indsættelsestale 20. januar 2025 (uddrag):
https://www.youtube.com/watch?v=IFvLorAL5-8  
Little feathers Oscar tale 1973 (Marlon Brando):
https://www.youtube.com/watch?v=2QUacU0I4yU
Klip fra Disney-filme Pocahontas  - vindens farver (1995):
https://www.youtube.com/watch?v=33Hopu96eLI
Lastetegning fra slaveskibet Brooks 1788.
Olaudah Equianos beretning 1789
Solomon Northups selvbiografi 1853
Leksikon: Artikel om ”Afrika” (1893)


Fremstillingsmateriale:
Flemming Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne - koloniseringen af Spansk Amerika og England (1995)
Niels Bjerrre Poulsen, USAs historie og identitet  - del 1 - utopi og virkelighed (2000)
Podcast - made in Amerika - Nationalmuseet - Når USA forandrer Danmark med historiker Peter Henningsen, afsnittet om "Den amerikanske drøm":
https://natmus.dk/vorestid/podcast-made-in-america-naar-usa-forandrer-danmark/
Nationalmuseet beskrivelse af den oprindelige befolknings leveforhold og konsekvenserne af ekspansion (reservater): https://natmus.dk/historisk-viden/verden/nordamerika/indianerreservater/

Teori:
Historie som fortælling (fra "på sporet af historien" (Systime)
Om kulturmøde og fremmedsyn (fra "På sporet af historien)
Billedanalyse

Film:
Jakob A. Riis - danskeren der ændrede Amerika ( med historiker Tom Buk-Swienty, 2020):
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000130065&cfuid=5

Kreativ opgave:
Udarbejdelse af valgplakater - Montesquieu, John Locke, Rousseau.

Gruppeoplæg:
Det dokumentariske fotografi som kilde - analyse af Jakob A Riis fotografier "How the other half lives" (selvvalgte fotografier)

Kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Hovedvægt på på tiden mellem ca. 1500 og 1900

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 KVINDELIV fra Antikken til nu - OVERBLIK

Det afsluttende kronologiforløb i historie med en kvindehistorisk ramme. Vi samler forløbne fra de sidste tre år op og undersøger kvindens rolle/placering i historieskrivningen.

Forløbet har ligeledes til formål at skabe et kronologisk overblik med fokus på brud, kontinuitet, periodiseringsprincipper.

Kilder:
Mary Beard, Kvinder og magt - et manifest (uddrag, 2018)
Cato, Om jordens dyrkning (uddrag fra Håndbog til Landbrug)
Columella, Om landbrugsslaver (ca. år 60)
Strafferedskab fra romersk landejendom (Villa Rustica)


Fremstillingsmateriale:
ROMERRIGET:
"Kvinder skal have den plads i historien de fortjener" (Interview med gry Jexen i Kristeligt dagblad, 2020)
Jesper Carlsen, Romerrigets historie (Systime, 2015): kapitel 4 "Liv og død" med fokus på kvinder og børn, slaver og familieforhold i Romerriget
Hjernekassen på P1 - Romerriget (DR, P1, 2021):
https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-paa-p1/hjernekassen-paa-p1-2021/romerriget-11542101471

Følgende fremstillingsmateriale er læst gruppevis:

VIKINGETIDEN:
Danmarkshistorien.dk - artikel om kvinder i Danmarks vikingetid:
https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvinder_i_Danmarks_vikingetid
MIDDELALDEREN
Danmarkshistorien.dk - artikel om kvinder i Middelalderen:
https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvinder_i_middelalderen,_1050-1536
RENÆSSANCEN:
I Renæssancen var det almindeligt at kvinder arbejdede (Magasinet Europa, Om Steffen Heibergs bog "Nye horisonter" , 2016, uddrag)
OPLYSNINGSTIDEN:
Inger Wiene, Københavnske kvinder på kanten. Vilkår og muligheder for kvindeliv i oplysningstiden (uddrag)
INDUSTRIALISERINGEN:
Kvinderne på arbejdsmarkedet. Industrialiseringen. Arbejdermuseet. (Artikel fra Arbejdermuseeet)
DET 20. ÅRHUNDREDE:
Jesper Bacher, Nazismen forbindes oftes med højtråbende mænd. Men der var også kvinder (Kristeligt Dagblad, maj 2024)
Pia Bertelsen, Kvinder fik nazityskland til at blomstre (Kristeligt Dagblad, 2009)
FOLKEDRAB RWANDA:
Petrine Elgaard, Rwandas kvinder kæmper med skamme (Kristeligt Dagblad, april 2009)
GRØNLAND:
Kend de grønlandske kvinders historie - video fra Visit Greenland
https://visitgreenland.com/da/artikler/kend-de-groenlandske-kvinders-historie/

Teori:
Historiebevidsthed
Historiefortælling
Monumenter og mindesmærker

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Hovedvægt på tiden før 500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer