Holdet 2022 HI/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mikkel Teglgaard Jensen
Hold 2022 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati; oprindelse, udvikling og fremtid
Titel 2 Dansk kolonihistorie 1 - fokus på Grønland
Titel 3 Middelalder og renæssance
Titel 4 De store opdagelser
Titel 5 Studietursforløb
Titel 6 Mesoamerika
Titel 7 USA og den amerikanske drøm
Titel 8 Dansk udenrigspolitik; Besættelsen i fokus
Titel 9 Velfærdsstaten
Titel 10 Kronologiforløb: Dansk Vestindien

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati; oprindelse, udvikling og fremtid

Forløbets fokus:

Fokus i dette forløb vil være på følgende nedslag i historien om den demokratiske udvikling: 1) Antikkens athenske styre, 2) oplysningstidens tænkeres betydning for Vestens demokrati og 3) det Arabiske forår.

Indenfor den græske antik vil der være fokus på dennes periodes relevans for os i dag,. Derudover ser vi på hvordan det græske samfund i grove træk var opbygget - herunder forskellige styreformer, organisationen i polis og religionens rolle. Overordnet ses der på historien bag opståen af det athenske demokrati med et mindre fokus på Kleistenes og Perikles. Indenfor det antikke Grækenland har vi arbejdet ud fra følgende undersøgende spørgsmål/problemstilling:

- Hvordan fungerede det antikke demokrati?
- Hvilke demokratiske elementer og knap så demokratiske elementer indeholdt det?
- I hvor høj grad ligner det vores demokrati?

Dernæst har der været et fokus på demokratiets udbredelse i den vestlige verden under oplysnigstiden. Denne periode behandles også i forbindelse med USA-forløbet samt kronologiforløbet (Dansk Vestindien). Der fokuseres på tidsperiodens værdier, dens tænkere og hvordan disse tanker var med til at forme demokratiet. Indenfor oplysningstiden har vi arbejdet ud fra følgende undersøgende spørgsmål/problemstillinger:

- Hvilke værdier indeholder oplysningstiden
- Hvilke oplysningstænkere fik betydning for Vestens demokrati og hvilke tanker stod de for?

Endeligt slutter forløbet med et fokus på det arabiske forår. Vi har arbejdet med teser for hvorfor det opstod - primært med fokus på Tunesien men også med mindre fokus på lande såsom Ægypten, Libyen og Syrien. Dernæst ser vi på hvordan udviklingen har gået siden og diskuteret, hvorvidt det arabiske forår var en "succes" eller "fiasko". Indenfor det arabiske forår har vi arbejdet ud fra følgende undersøgende spørgsmål/problemstilinger:

- Hvad er baggrunden for Det arabiske forår?
- Vil det demokratiske forår lykkes på længere sigt?

Arbejdsformer:
- Faglig læsning, kreativt projektarbejde i forhold udarbejdelse af egen bystat, samt udarbejdelse af podcast om oplysningstidens idealer.

Begreber:
- Kildekritik, periodeseringsprincippet.

Primært anvendt materiale:
Bryld, Verden før 1914, Systime, 2008, kapitel 1
Schultz & Rosenmeier, Det arabiske forår, Systime, 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Middelalder og renæssance

Forløbets fokus:

Der vil i dette forløb blive fokuseret på det to tidsperioder middelalderen og renæssancen i forhold til brud og kontinuitet - dog mest brud, da vi ser på ændringer indenfor menneskesyn, samfundsformer og måden at anskue verdenen på.

Indenfor middelalderen arbejder vi med karakteristika indenfor perioden samt middelalderens feudalistiske system som samfundsform. Derudover fokuserer vi på tro og Kirkens rolle i det middelalderlige samfund, samt hvorledes kirken bruges til at anskue verdenen. Vi ser desuden på den kritik som kirken udsættes for i denne periode. Indenfor dette område har vi arbejdet ud fra følgende undersøgende spørgsmål/problemstilling:

- Hvad indebærer det feudalistiske system?
- Hvilken rolle spiller kirken og tro i det middelalderlige samfund
- På hvilke måder kritiseres kirken i løbet af middelalderen?

Indenfor renæssancen fokuseres på følgende områder: renæssancens menneskesyn samt hvorledes denne påvirker kunst, arkitektur, naturvidenskaben og litteraturen. Indenfor menneskesynet ser vi på, hvorledes tanken om mennesket i centrum manifesteres i kunst og arkitektur - dette skal ses i forhold til middelalderens idealer indenfor netop kunsten og den middelalderlige gotik. Indenfor arkitekturen sammenlignes den italienske renæssance også med det danske sidestykke i den nederlandske renæssances byggestil. Indenfor naturvidenskaben ses på, hvordan ændringen i livssynet betyder et større naturvidenskabeligt fokus og hvordan dette både kan kombineres med tro, men også hvordan denne tankegang kommer til sammenstød med kirken. Vi ser desuden på patron-klientforholdet med fokus på bystaten Firenze og Medici-familiens magt. Indenfor dette område har vi arbejdet ud fra følgende undersøgende spørgsmål/problemstilling:

- På hvilken måde bryder renæssancen med middelalderen?
- Hvilken periode er renæssancens forbillede?
- Hvordan er renæssancens menneskesyn?
- Hvordan er renæssancens syn på verdenen?
- Hvad er karakteristisk for renæssancens kunst og arkitektur i forhold til middelalderen?

Arbejdsformer:

- Faglig læsning, byvandring i København med fokus på stilarterne nederlandsk renæssance og nyklassisk stil / Nyklassicisme.

Begreber:
- Kildekritik, typer af arkitektur, geocentrik/heliocentrisk verdensopfattelse.

Primært anvendt materiale:
Bryld, Verden før 1914, Systime, 2008
Knudsen, Sanne Stemann/Danielsen, Kim Beck: Renæssancen - Da mennesket kom i centrum, Systime 2005
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 De store opdagelser

Forløbets fokus:

I dette forløb har vi arbejdet med de store opdagelser, kapløbet om at finde en sejlrute til Indien samt spanierne og portugisernes resultater. Vi indleder med at se på forudsætningerne for de store opdagelser og inddrager i denne forbindelse også renæssancens tankegang fra andet forløb. Vi ser på formålet med rejserne og fokuserer dernæst på spanierne og portugisernes opdagelser og resultater.. Vi anvender begreber indenfor europæisk ekspansion til at belyse forskellene i, hvordan de to lande færdes i andre verdensdele. Derudover ser vi på postkoloniale begreber i henhold til de to landes kulturmøder. Endeligt diskuteres både hvorledes Spanien og Portugal havde "succes" eller "fiasko", mens også konsekvenserne på den lange bane diskuteres - herunder hvorledes synet på Columbus har ændret sig. Indenfor dette område har vi arbejdet ud fra følgende undersøgende spørgsmål/problemstilling:

- Hvem dyster om at komme til Indien?
- Hvorfor vil man gerne finde søvejen til Indien.
- Hvorfor kunne de store opdagelser netop lade sig gøre på dette tidspunkt?
- Hvad får henholdsvis spanierne og portugiserne ud af deres opdagelsesrejser?
- Hvordan legitimerer spanierne deres erobringer i den nye verden?

Arbejdsformer:
- Faglig læsning, projektarbejde om Spanien og Portugals rejse og resultater, kreativt kildearbejde, hvor Asiens ressourcer findes ud af kildelæsning og indtegning på kort.

Begreber:
- Kildekritik, typer af europæisk ekspansion, postkoloniale begreber, aktør/struktur, historiebrug i forhold til filmbrug i historiefaget.

Primært materiale:
Thomsen, Rudi, De store opdagelser, Gyldendal, 1974
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Mesoamerika

Forløbets fokus:

Vi fokuserer i dette forløb på den mesoamerikanske kultur både før spaniernes ankomst til den nye verden, men også konsekvenserne ved dette kulturmøde med tråde op til den mesoamerikanske kultur og arv fra dengang til i dag. VI starter med at se på hvorledes historieskrivningen indenfor dette område har ændret sig gennem tiden - med særligt fokus på den udvikling, der er sket indenfor de seneste 20 år. Indenfor denne undersøgelse inddrager vi postkoloniale begreber såsom etnocentrisme og kulturrelativisme. Dernæst ser vi på kulturers udvikling og hvad der påvirker disse - herunder ser vi på højtudviklede kulturtræk indenfor Mesoamerika. Herefter ser vi på kulturmødet med spanierne med tråde til forrige forløb. Vi ser på ligheder og forskelle indenfor mesoamerikansk og spansk kultur/religion, samt hvorledes disse forskelle spiller en rolle i kristningen af det mesoamerikanske område. Vi ser på arven efter kulturmødet med fokus på mestitserne samt hvilke udviklingstræk vi ser i dag, som konsekvens af dette kulturmøde.

Indenfor dette område har vi arbejdet ud fra følgende undersøgende spørgsmål/problemstillinger:

- Hvordan og hvorfor har historieskrivningen om Mesoamerika ændret sig i slutningen af 1900-tallet?
- Hvem var de oprindelige civilisationer i Mesoamerika?
- Hvilken påvirkning fik spaniernes ankomst og erobringer?
- Hvilke udfordringer medførte omvendelsen af lokalbefolkningen?
- Hvilke kulturforskelle eksisterede mellem spanierne og de lokale folk?
- Hvilke konsekvenser har kulturmødet haft efterfølgende og hvordan ses den stadig i dagens samfund?

Arbejdsformer:
- Faglig læsning, projektarbejde om de tre følgende mesoamerikanske kulturer: 1) Omekerne, 2) Mayaerne og 3) Aztekerne, sammenligning af dokumentar og sekundært læst historiemateriale.

Begreber:
- Kildekritik, postkoloniale begreber, herunder etnocentrisme og kulturrelativisme aktør/struktur, historiebrug i forhold til filmbrug i historiefaget, encomendiasystemt og ændringen af dette med "Nueves Leyes".

Primært anvendt mateiale:
Nielsen, Jesper, Opdaget, Columbus, 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA og den amerikanske drøm

Forløbets fokus:

I dette forløb undersøges USA som nation med fokus på oplysningstiden som grundlag for dannelsen af USA samt den amerikanske drøm og dennes udvikling frem til i dag. Forløbet starter med koloniseringen af Nordamerika, hvor der også trækkes tråde til tidligere forløb. I koloniseringen af Nordamerika lægges også vægt på forskelle mellem nord og syd, og hvorledes disse forskelle er med til at skabe et industrialiseret nord, mens syden etablerer en landbrugsøkonomi bygget på slaveri. Hernæst ser vi på de tre frihedsgrader (økonomisk frihed, religiøs frihed og politisk frihed) og hvorfor Amerika som kontinent var attraktivt for mange europæere. I denne forbindelse undersøger vi push-/pull-effekter og undersøger de fire store indvandringsbølger til Amerika (den sidste og seneste bølge kun i mindre grad). Vi ser desuden på oplysingstidens tanker og værdier og hvorledes disse er med til at skabe et liberalt USA. Vi ser på udviklingen af den amerikanske drøm gennem historien og diskuterer til slut, om den amerikanske drøm overhovedet lever i dag. Indenfor dette område har vi arbejdet ud fra følgende undersøgende spørgsmål/problemstilling:

- Hvordan forløber den amerikanske historie i grove træk fra kolonisering til starten af det 20. århudnrede?
- Hvilke værdier bygger USA på?
- Hvad har disse værdier med oplysningstiden at gøre?
- Hvad er den amerikanske drøm og hvor står den nedskrevet?
- Hvad er specielt ved det amerikanske samfund?
- Hvorfor drager folk væk fra Europa og tager til USA (push and pull effects)
- Lever den amerikanske drøm i dag?

Arbejdsformer:

- Faglig læsning, fremlæggelser om forskellige oplysningsfilosoffer, litteratursøgning ud fra problemstilling om hvorvidt den amerikanske drøm lever i dag.

Begreber:

Kildekritik, frihedsgrader, pull-/pull-faktorer, den amerikanske drøm, liberalisme, Homestead Act, The Manifest Destiny

Primært materiale:
Banke & Sindberg, ”USA – historie, samfund, religion, Systime, 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk udenrigspolitik; Besættelsen i fokus

Forløbets fokus:

Forløbet består af to dele, hvor vi først beskæftiger os med den tyske besættelse af Danmark fra 1940-45 og dernæst zoomer vi ud og ser den danske udenrigspolitiske retning i grove træk fra 1864 og frem til i dag.

Gennemgangen af besættelsestiden starter med en analyse af tyske årsager til besættelsen af Danmark ud fra et militærstrategisk perspektiv, der så sammenlignes med den tendens, hvorved tyskerne selv udlægger besættelsen. Vi undersøger de danske muligheder, beslutninger og begrænsninger under besættelsen. Den danske politiske linje under besættelsen undersøges ved analyse af taler af både Scavenius og Buhl. Vi ser på dagligdagen for danskerne under besættelsen og hvorledes Augustoprøret 1943 ændrer situationen for Danmark. Endvidere ser vi på modstandsbevægelsens omfang, midler og diskuterer på hvilke områder denne modstand gjorde en forskel og på hvilke områder den ikke gjrode. Endeligt ses på den politiske situation umiddelbart efter krigen samt hvorledes synet på besættelsen i historieskrivningen har ændret sig gennem tiden, samt hvordan den politisk er blevet omtalt i nyere tid. Indenfor dette område har vi arbejdet ud fra følgende undersøgende spørgsmål/problemstillinger:

- Hvilke muligheder havde Danmark for at reagere ved besættelsen?
- Hvad blev den danske politiske linje under besættelsen og hvorfor?
- Hvilken betydning fik den danske modstandsbevægelse både under og efter besættelsen?
- Hvordan har historieskrivningen om besættelsen ændret sig over tid og hvordan er den blevet omtalt politisk i nyere tid?

I anden halvdel af forløbet ser vi på den mere generelle linje indenfor dansk udenrigspolitik. Vi ser på hvorledes Danmark i 1800-tallet bliver en småstat, og hvorledes denne position påvirker den danske udenrigspolitiske linje. Vi har nedslag i historien, hvor vi blandt andet ser på mineudlægningen i 1914, "Det Munch'sker system", Danmarks vej væk fra neutraliteten og ind i NATO samt årsagerne hertil. Endeligt ser vi på, hvorledes den danske udenrigspolitik efter 1989 er et "nybrud" eller hvorvidt vi stadig kan omtale det som "tradition". Indenfor dette område har vi arbejdet ud fra følgende undersøgende spørgsmål/problemstillinger:

- Hvilke årsager var der til Danmarks status som småstat i løbet af 1800-tallet?
- Hvad var den danske udenrigspolitiske linje i forbindelse med første verdenskrig - herunder mineudlægningen 1914
- Hvad indebar Det Munch'ske system og hvad lå der til grund for denne udenrigspolitiske retning - og hvornår blev der gjort op med den?
- Hvilke faktorer ligger der til grund for tilslutningen til NATO i 1949 og dermed et opgør med neutraliteten?
- Er der tale om dansk aktivisme efter 1989 og kan man tale om "nybrud" eller "tradition" i den danske udenrigspolitik?

Arbejdsformer:
- Faglig læsning, kontrafaktisk historiespil og overvejelser i forbindelse med dette, dokumentar og film om besættelsen og diskussion om historiebrug på baggrund af dette.

Begreber:
- Kildekritik, historiebrug, nybrud vs. tradition.

Primært materiale:
Larsen et al, Danmarkshistorie, Lindhardt og Ringhoff, 2014
Hastrup et al, Fokus - Kernestof i historie: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2008
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velfærdsstaten

Forløbets fokus:

I dette forløb ser vi på de overordnende træk i den sociale hjælp med nedslag før reformationen, efter reformationen, 1700/1800-tallets fattiglovgivninger, i Grundloven 1849. Derudover ser vi på Arbejderbevægelsens grundlæggelse i slutningen af 1800-tallet, hvorfor de bliver grundlagt, samt hvorledes deres demokratiske socialisme er med til at skabe Socialdemoraktiet som politisk talerør. Herefter ser vi på den voksende socialdemokratiske udvikling i dansk politik, Socialreformen i 1933, de første universelle velfærdsydelser, samt velfærdstatens grundlæggelse i 1960'erne. Herunder laves en analyse af, hvorfor velfærdsstaten netop forekommer i på dette tidspunkt. Afslutningsvis ser vi kort på hvordan der i løbet af 1970'erne/1980'erne bliver stillet spørgsmålstegn ved velfærdsstaten som følge af den økonomiske udvikling, samt hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står overfor i dag. Indenfor dette område har vi arbejdet ud fra følgende undersøgende spørgsmål/problemstillinger:

- Hvilke ændringer har den danske fattiglovgivning gået igennem i løbet af dansk historie?
- Hvilken rolle spiller reformationen 1536 og Luthers tanker i forhold til dansk fattighjælp?
- Hvilken rolle spiller industrialiseringen, urbaniseringen og den socialistiske ideologi for udviklingen af Velfærdsstaten?
- Hvilke typer af socialisme findes der og hvordan får den socialistiske ideologi indflydelse i samfundet?
- Hvorledes er Socialreformen 1933 skelsættende?
- Hvorfor etableres den danske velfærdsstat i 1960'erne?
- Hvilken udvikling går velfærdsstaten igennem i 1970'erne og 1980'erne?
- Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor i dag.

Arbejdsformer:
- Faglig læsning, udarbejdelse af skabelon til overskueliggørelse af velfærdsstatens historie og ideologi.

Begreber:
- Kildekritik, historiebrug, forskellige retninger indenfor socialisme, sammenligning med andre ideologier på velfærdsområdet, urbanisering, industrialisering, værdigt og uværdigt trængende, løsgængere, grundfortællinger indenfor historie (herunder ideologisk historiebrug).

Primært anvendt materiale:
www.danmarkshistorien.dk (herunder både kildemateriale og sekundær litteratur)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb: Dansk Vestindien

Forløbets fokus:

Dette forløb har det dobbelte fokus, at det dels belyser historien om de danske besiddelser i Dansk Vestindien, mens det samtidigt også fungerer som afsluttende kronologiforløb. Netop via fokus på kronologien fungerer forløbet som en opsummering/konkretisering af gennemgåede emner såsom trekantshandelen, menneskesyn, oplysningstid, kolonisering og koloniseringens konsekvenser i dag. Disse faglige pointer er løbende blevet sat i spil, hvor det i forhold til det gennemgåede stof om Dansk Vestindien har givet mening.

Det andet fokus på Dansk Vestindien har været på opbygningen af Danmark som kolonimagt og som et led i trekantshandelen ud fra den merkantilistiske tankegang. Forløbet ser på legitimeringen af slaveriet, systemets opbygning på øerne, menneskesyn før og efter oplysningstiden, slavernes forhold, abolitionisme og myten om Peter von Scholten. Derudover diskuteres til slut, hvorvidt Danmark som nation bør give en undskyldning for sin rolle som kolonimagt. Indenfor dette område har vi arbejdet ud fra følgende undersøgende spørgsmål/problemstillinger:

- Hvad ligger der til grund for den merkantilistiske tankegang?
- Hvordan kan menneskesynet dengang - og hvordan/hvorfor har det udviklet sig op mod i dag?
- Hvad indebar trekantshandelen og hvordan kan de sortes forhold karakteriseres?
- Hvilken effekt på slavehandelen fik oplysningstidens tanker?
- Hvordan var livet i Dansk Vestindien?
- Hvordan kan man arbejde med billederne af slaverne?
- Hvorfor afskaffes slaveriet?
- Bør man give en officiel undskyldning for Danmarks slavefortid?

Arbejdsformer:
- Faglig læsning, diskussion af dansk undskyldning på baggrund af udtalelser fra centrale personer, synliggørelse af historiens kronologi ud fra afstikkere til de øvrige forløb.

Begreber:
- Kildekritik, historiebrug, aktør / struktur, postkoloniale begreber, brug af dokumentar i historiefaget, kolonialisme, merkantilisme.

Primært anvendt materiale:
Holberg & Coley, Dansk Vestindien - fra koloni til amerikansk territorium, Frydenlund, 2016
Dokumentar: Slavenation Danmark afsnit 1-4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer