Holdet 2022 SA/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anders Warring, Heidi Rosendahl, Randi Sommer Johannesen
Hold 2022 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Verdensborger i Danmark (sociologi)
Titel 2 Forløb#2 Politik i Danmark
Titel 3 Forløb# Flerfagligt projekt
Titel 4 Forløb#3 Danmark i verdensøkonomien
Titel 5 Forløb#4 Koranafbrænding og ytringsfrihed
Titel 6 Forløb#5 økonomi
Titel 7 Forløb#6 identitet og sociale medier
Titel 8 Forløb#6 SRO-forløb
Titel 9 Forløb#7 catalansk nationalisme
Titel 10 Forløb#8 klima
Titel 11 Forløb#9 Velfærdsstat og ulighed
Titel 12 Forløb#10 USA valg 2024
Titel 13 Forløb#11 Krigen i Ukraine - ny verdensorden?
Titel 14 Forløb#12 EU og DK pol
Titel 15 Forløb#13 Udviklingsøkonomi
Titel 16 Synopsisuge
Titel 17 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Verdensborger i Danmark (sociologi)

I forløbet arbejdes der med den danske identitet i en globaliseret verden.
Der er i høj grad fokus på individets identitet, men hvordan det i socialiseringen påvirkes af andre.
Derudover undersøges det hvordan socialiseringen af samfundet har ændret sig over tid ved at sammenligne det traditionelle og moderne samfund med det senmoderne samfund.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle

Læringsmål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Materialer:
Grundbog
Luk samfundet op, 4. udgave kapitel 2 & 3

Artikler
ARBEJDSLIV: Hvem er du, når du ikke er på arbejde?, 10. september 2022, Berlingske, direktør og partner i To The Moon, Honey LOUISE STENBJERRE

"Det var blevet min identitet at være 12-talspigen", 23. august 2022, Djoefbladet.dk, Tine Santesson

Kristeligt Dagblad mener: Det handler også om identitet, når der mangler pædagoger, 6. juli 2022, Kristeligt-Dagblad.dk, Anders Ellebæk Madsen Kirke&Tro-redaktør.

Køber du genbrugstøj? Så har du sandsynligvis stil, 9. maj 2022, Videnskab.dk

Det er først og fremmest en sport, 26. august 2022, Dagbladet Ringsted, Nikolaj Kennov Rasmussen

Hjemløse LGBT+-personer overses i sociale indsatser, 29. september 2022, Information, Nor Voldum-Clausen Vidensmedarbejder i Projekt Udenfor

Mænds frigørelsesprojekt handler om at finde fællesskaber, 21. juli 2022, Dagbladet Roskilde, Marie Estrup

TIL K-POP-FEST I FRANKFURT, 5. august 2022, Gaffa, CAMILLA FUHR

Er børnene stadig mors og fars?, 17. oktober 2022, Nordjyske Stiftstidende Aalborg, Carl Frede Haugaard

Debat: Sociale medier er vokset os over hovedet, 18. september 2022 Jyllands-Posten, MAJA LADEGAARD skoleelev, Silkeborg.

Snapchatledelse - motivation af SoMe-generationen, 27. juli 2022 Århus Stiftstidende, Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker



Programmer
Selvværd, dr, 2018

Dengang vi var bønder afsnit 2, dr,  2018

Luder, lommertyve og lirekassemænd afsnit 3, dr, 2015
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Politik i Danmark

Hovedfokus i forløbet er den demokratiske proces i Danmark. Men for at tydeliggøre dette arbejdes der også med andre styreformer end demokratiet.
Under demokratiet arbejdes med ideologier, valgprocesser, politiske partier og deres kommunikation. Samt individets mulighed at deltage i demokratiet, herunder mediernes rolle.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Læringsmål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at  - redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige

Materialer:

Grundbog: Luk samfundet op, 4. udgave, kap. 5-7
Eleverne har arbejdet med partiernes hjemmesider
Eleverne har selv fundet eksempler på forskellige styreformer

Artikler
Debat: Velfærd og frihed kommer med en pris, 10. februar 2023 Jyllands-Posten, CHRISTIAN RABJERG MADSEN MF (S) MONIKA RUBIN MF, (M) MORTEN DAHLIN MF, (V)

INGEN VIL FREDE BEDEDAG, 3. februar 2023, Ekstra Bladet, BRIAN WEICHARDT CHARLOTTE BECH MATHIESEN

Partier ophæver uskreven regel frem mod store bededagsafstemning, 26. februar 2023, Avisen Danmark, Stefan Lindahl Jensen (/ ritzau/)

De ukrainske Telegram-krigere holder moralen oppe, 8. april 2023, Danmark Fyns Amts Avis,  Stefan Weichert

Juraprofessor: Problematisk at dele billeder af formodet gerningsmand, 18. april 2023, Kristeligt Dagblad, Jacob Weinkouff Hansen.

TikTok-sang bliver brugt i kampen mod præstestyret, 29. marts 2023, Politiken, ASTRID SIMONE KJÆR.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb# Flerfagligt projekt

I dette korte forløb arbejdes der flerfagligt med engelsk.
Formålet er at træne elevernes evne til både at arbejde flerfagligt og videnskabsteoretisk.

Eleverne introduceres til de 5 skoler indenfor videnskabsteori: positivisme, pragmatisme, fænomenologi, hermeneutik og socialkonstruktivisme.
  
Temaet i forløbet er Stormløbet på Kongressen.
I samfundsfag arbejder eleverne med det amerikanske valgsystem og de seneste års udvikling indenfor amerikansk politik. Eleverne skal også diskutere, hvorvidt det amerikanske demokrati er truet.
Eleverne udarbejder en skriftlig opgave, hvor de udover deres faglige viden skal demonstrere evne til refleksion over deres metodiske valg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3 Danmark i verdensøkonomien

I dette forløb arbejdes der med en introduktion til, hvordan den danske økonomi er påvirket af verdensøkonomien.

Kernestof:
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Materialer
Grundbog: Luk samfundet op, s.171-178
Faktalink: Globalisering

Film:
Too big to fail, Hanson, Curtis, 2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#4 Koranafbrænding og ytringsfrihed

Opbygning:
NATIONAL POLITISK: hvad sker der? Hvilken debat raser? Hvilke /aktører mener hvad? hvorfor?
Hvilke synspunkter og argumenter har partier og organisationer? (argumentationsanalyse)
1. nedslag: Er koranafbrænding overhovedet en ytring? Hvorfor er ytringsfrihed en central civil rettighed? Og hvorfor er den ifølge Dahl vigtig for et repræsentativt demokrati?

2. nedslag: Hvordan relaterer sagen sig til statsborgere og medborgeres rettigheder og pligter? Hvilke medborgerskabstyper og tilhørende modborgere findes? Og hvordan relaterer det sig til aktørerne i koranafbrændingssagen?

3. nedslag: UDENRIGSPOLITISKE DILEMMA:
Hvilke sikkerhedspolitiske begreber, samt udenrigspolitiske mål og midler /dilemmaer involverer sagen?

4. nedslag: INTERNATIONALT ASPEKT:
Er reaktioner fra Mellemøsten tegn på ny internationale magtbalance?
kan teorierne realisme, idealisme og Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød forklare udviklingen?  

Kernestof:
IP  ̶ aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶ mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
POL
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
((  ̶ politisk meningsdannelse og medier))
EVT. ((SOCIOLOGI  -kulturelle mønstre i forskellige lande))
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#5 økonomi

Forløbet indledes med at kigge på status for dansk økonomi. Dette skal give en ramme for, hvordan vi kan forstå hvordan økonomiske nøgletal skal fortolkes og hvilke konsekvenser der er ved denne positive økonomiske udvikling.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.


Specifikke teorier, begreber og fokus afdækket:
• Status for dansk national økonomi
• Økonomiske kredsløb og økonomiske systemer
• Kriterier for god økonomi (inflation, BNP, Beskæftigelse, betalingsbalance, balance på statsbudgettet, rimelig fordeling af goder, bæredygtig vækst og
• Økonomisk politik, ekspansiv og kontraktiv (pengepolitik og den umulige trekant, finanspolitik
• Nationalregnskabet og forsyningsbalancen
• Konjunkturer og konjunktursvinger
• Multiplikatoreffekt og den automatiske budgetreaktion
• Fastkurspolitik
• Økonomisk teori/skoler (Keynes og Monetarisme)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#6 identitet og sociale medier

Vi arbejder med identitetsdannelse i det senmoderne samfund med særligt fokus på betydningen af sociale medier.

Før jul har vi sociologisk kursus i:
socialiseringstyper, normer/sanktioner/social kontrol/ roller/ sociologiske definitioner og kategorisering af grupper, de 4 identitetsniveauer.
Vi gennemgår kendetegn ved det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Herunder samfundstypernes socialkarakterer.
Vi arbejder med Giddens og Ziehe ifm. det senmoderne samfund.

Efter jul fokuserer vi på Goffmans identitets-begreber: frontstage, backstage (og stigma). Samt hvordan sociale medier bruges som ramme for identitetsskabelse.
Klassen gennemfører en spørgeskemaundersøgelse på lectio og bearbejder dataene.
Vi arbejder med forskningskriterierne validitet, reliablilitet og gentagelighed samt fakulteternes/disciplinernes genstandsfelter og metoder. Induktiv og deduktive tilgange til empiri og teori nævnes ligeledes som del af det flerfaglige arbejde.
Forløbet munder ud i SRO-skrivning med engelsk om netop sociale mediers betydning for unges identitetsdannelse.

Faglige mål:
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

kernestof
̶  identitetsdannelse og socialisering
̶  adfærd på de sociale medier
̶  samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#6 SRO-forløb

SRO Forløb
Identitetsdannelse og sociale mediers betydning.
Vi arbejder med følgende  mål fra SRP-læreplanen:

– besvare en stillet opgaveformulering, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen
– demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder
– anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
– bearbejde og strukturere relevant materiale
– gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling
– skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout
– mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#7 catalansk nationalisme

FORLØBET:
Hvad er nationalisme og kultur? Undersøg hvordan den catalanske nationalisme kommer og er kommet til udtryk kulturelt, politisk?
Hvad er/hvordan måles demokrati og magt? Hvilke instanser har magt i Catalonien/Spanien? Og er styreformen demokratisk/legitimt?
Kvalitativ metode: Interview. Hvordan opfatter lokale i Barcelona Catalonien ift. Spanien?

Kernestofpunkter:
̶ identitetsdannelse og socialisering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Faglige mål:
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#8 klima

Fokuspunkter
IP-teori
Deltagelsesdemokrati
Økonomiske mål
Problemer skabt af ressourceforbrug, både i Danmark og verden
Politiske tiltag, herunder EU, FN og Regeringen
Løsninger på menneskeskabte problemer
Folkelige bevægelser, NGO'er og demonstrationer

Materiale
Bæredygtighed, Kihl og la Cour (2021), s. 10-18,107-135
Økonomi: principper, praksis og perspektiver, Kåre Clemmesen og Per Henriksen, 2007, s.206-224

Programmer
2040 - filmen om fremtiden, CFU, 2020
Magisk mudder, drtv, 2024

Artikler
https://www.consilium.europa.eu/da/policies/climate-change/paris-agreement/
https://www.unicef.dk/rettigheder-og-klima/
Eleverne har selv fundet eksempler på klimaproblemer og løsninger
Eleverne har fundet materiale om gletsjermel

Kernestof
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#9 Velfærdsstat og ulighed

Forløbet undersøger den danske velfærdsstat. Med udgangspunkt i velfærdstrekanten og Esping Andersens magtressourceteori undersøges uligheden i Danmark, udfordringer for velfærdstaten og hvorledes konkurrencestaten som den nye velfærdsstat påvirker individer.

Der stilles spørgsmål ved, hvordan vi kan have en universel velfærdsmodel i DK og stadig have ulighed og betydende social arv.




Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- Politiske ideologier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Følgende er gennemgået:
- Velfærdsmodeller - herunder stat, marked og civilsamfund
- Esping Andersen – magtressourceteorien
- Ulighed, herunder: Piketty, Gini-koefficient og Lorenz-kurven
- Skattesystemet herunder, substitutionseffekt og indkomsteffekt samt Laffer-kurven-
- ideologier og dens forgreninger
- Indre (forsørgerbyrde og forventningsbyrde) og ydre pres på velfærdsstaten (globalisering, EU)
- Debat og undersøgelse af S syn på mulige ændringer af velfærdsstaten
- Bourdieu, kapitalformer og ressourcebeholdere
- Opdelingen i klasser
- Konkurrencestaten
- Rosa (accelerationssamfundet)
- Sennet (fleksibilitet og omstillingsparathed)
- Habermas (kolonisering af livsverden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#10 USA valg 2024

Vi undersøger amerikansk politik i lyset af valget 2024. Som udgangspunkt bliver det undersøgt med forskellige politiske teorier og kernestof, men der slås også et blik udadtil og ift. hvad valget af præsident har betydning for USA udenrigspolitik. Undervejs laver eleverne et projekt, hvor de undersøger udvalgte svingstater og forudser og forklarer, hvorfor den præsidentkandidat som vandt, rent faktisk vandt.


Der indledtes med at repeteres fra tidligere forløb:
• Molins model
• Downs model
• Medialisering, politisk kommunikation (spind, menings- og handlingshorisont), dialog på SOME og mediernes rolle
Yderligere blev følgende teorier og begreber behandlet:
• Valgmandssystemet i USA, herunder svingstater
• Vælgertyper i USA (fra USA’s udfordringer) + deres placering på den klassiske skillelinjemodel med fordeling og værdipolitik
• Partiadfærd (molins model, Downs model)
• Vælgeradfærd (Michigan-modellen, Downs medianvælger, issuevoting og nærhed/retningsprincippet, pocketbook, ego- og sociotropiske vælgere, kerne- og marginal/swingvælgere)
• Politisk meningsdannelse (kanyleteori, to-trinshypotesen, mediernes dagsorden, underliggende strukturer)
• Polarisering (negative patisanship og campaigning, to-partisystemet, turn-out-your-base)
• Metode: Statistisk usikkerhed


Empirisk har vi arbejdet med:
• Forskellige statistiske undersøgelser om vælgernes adfærd og vælgernes dagsorden
• Svingstaterne (Michigan, Pennsylvania, New Mexico, Georgia, Wisconsin, Arizona og Neveda)
• Valgvideoer fra republikanerne og demokraterne
• Data på polariseringen i USA
• Meningsmålinger
• IP under Trump – forvetninger (Isarael/Palæstina, krigen i Ukraine og handelspolitik)


Faglige mål dække:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof dækket:
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
• magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#11 Krigen i Ukraine - ny verdensorden?

Vi undersøger den verserende krig i Ukraine. Et generelt IP-forløb, med fokus på stormagternes rolle og vi spørger os selv: Er den liberale verdensorden væk?

Følgende er repeteret fra tidligere forløb
• Idealisme,
• Realisme
• Huntington (civilisationernes sammenstød)
• Magt (hård, blød og smart)
• Sikkerhedsliggørelse
• Udenrigspolitiske mål (idepolitisk, økonomisk og sikkerhed) og muligheder/midler (determinanter, kapabiliteter og instrumenter)


Teorier og begreber arbejdet med:
• Konstruktivisme,
•
• FN og den engelske skole – FN  som aktør eller arena?
• Fukuyamas end of history
• EU’s rolle i FN og hvordan EU træffer udenrigspolitiske beslutninger,
• Verdensorden
• BRIKS lande
• DK udenrigspolitikiske dualisme
• Udenrigspolitiske adfærdsformer (adaptationsmodellen – dominans- balance-passiv og tilpasningspolitik)
• Model for sikkerhedspolitiske beslutningsproces
• Aktivisme i dansk udenrigspolitik


Empiri arbejdet med:
• Hvorfor kom krigen i Ukraine? (kapitel i IP-bogen)
• Forskellige perspektiver på krigen, herunder Anna Libak, Bjørn Nygaard, Fukuyama og Mearsheimer
• EU og FN’s rolle i konflikten
• Fukuyamas perspektiv på krigen
• Kinas rolle i krigen
• Det nationale kompromis
• Diskussion af hvis skyld krigen var


Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
• magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
• komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#12 EU og DK pol

I forbindelse med højniveau studietur til Bruxelles, har vi i klassen undersøgt EU med fokus på dansk politik, dog med hovedvægt på at forstå EU som institution.

Vi besøgte i Bruxelles:
• Europa Parlamentet og de to parlamentarikere Villy Søvndal (SF) og Asger Christensen (V) – her blev Parlamentets rolle diskuteret, EU i verden samt om lobbyisme
• Kommissionen og en dansk medarbejder her. Her blev kommissionens arbejde forklaret herunder lovgivningsprocessen i EU
• Interesseorganisationer (FH, 3f og Landbrug og fødevare) blev besøgt for at snakke om deres interessevaretagelse i EU.

Teorier og begreber arbejdet med:
• Institutionerne – herunder deres funktion, opbygning og rolle i lovgivningsprocessen (Rådet, ministerrådet, Europa Parlamentet og kommission)
• Integrationsteorierne (føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme samt multi-levelgovernance)
• Mellem-statslig og overstatlig
• Suverænitetsbegrebet (formel og reel)
• Lobbyisme i EU
• Demokratisk underskud
• Det indre marked,
• Euroen og konvergenskriterierne
• Minervamodellen
• Fremtidens EU – robusthed- og skrøbelighedsskolen
• Minervamodel


Empiri arbejdet med:
• EU’s historie og højredrejning
• Danskernes holdning til EU (de to lag i den danske EU-holdning, skillelinjer i EU-EU-debatten, højre og venstrefløjens bevægelse i holdning til EU)
• De danske partiers holdning til EU
• De danske forbehold
• EU’s kriser (Krigen i Ukraine, højrenationale bølger i EU både Vest- og Østeuropa, Trump og den nye verdensorden, antidemokratiske tendenser, flygtningestrømme, demokratisk underskud og Brexit)


Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
• politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
• magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
• komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#13 Udviklingsøkonomi

Forløbet indleder med at behandle ulighed og fattigdom med fokus på udviklingslande.

Dernæst behandles forskellige teorier til, hvordan man bedst får vækst og udvikling særligt i lavindkomstlande. Forløbet afsluttes med et projekt, hvor klassen i grupper har skulle præsentere hvordan man løfte et selvvalgt lavindkomstland ud af fattigdom og sammenligne det med et andet selvvalgt land.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
komparativ metode og casestudier


• Globaliseringens vindere og tabere i et internationalt økonomisk perspektiv
• Forskellige definitioner på lande på forskellige udviklingstrin:
o U-lande og I-lande
o 1., 2., 3. og 4. verdenslande
o Lav-, mellem- og højindkomstlande
• Udviklingsteorier:
o Liberalistiske (Rostows faseteori)
o Marxisistiske (center-periferi)
• Vækststrategier:
o Importsubstitution
o Eksportorienteret
• WFP’s rolle som international organisation
• Komparativ metode.



Materiale:
• Udviklingsøkonomi s. 16-19, 24-26, 28-29, 46, 50-59, 122-123, 143-165,  bog fra Columbus, af S. Gjerding og C. Arnskov
• https://globalis.dk/Statistik
• data.worldbank.org
• Udenrigsministeriet/Danida: Fælles om verden – Danmarks udviklingspolitiske strategi, juni 2021
• Økonomibogen 2. udgave, s. 253-259, 262-269
• Podcast om lukningen af USAID https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/genstart-usas-noedbremse-11802550103

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Synopsisuge

Træning af synopsisarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer