Holdet 2022 DA/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Julie Lykke Jensen
Hold 2022 DA/f (1f DA, 2f DA, 3f DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 KLIMAKAMPEN
Titel 2 DHO
Titel 3 #AVANTGARDE
Titel 4 #SRO: ARBEJDSPLADSLITTERATUR
Titel 5 #DATINGLIVET
Titel 6 #KÆRLIGHED
Titel 7 #SPRÆNG FABRIKKEN
Titel 8 #EKSISTENS OG EKSPERIMENT

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 KLIMAKAMPEN

KLIMAKAMPEN


INDHOLD:

Bladrer vi i en avis eller tænder for nyheder bliver det tydeligt, at det helt store emne i den offentlige debat er klima. I det forgangne år kårede Dansk Sprognævn eksempelvis “klimatosse” som årets ord, den unge klimaaktivist Gretha Thunberg blev nomineret til Nobels Fredspris og vores regering satte sig som mål at reducere vores udlednings af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. Flere medier har tilmed tegnet et billede af klimakampen som vores tids store oprør, der kommer til tegne de store historiske, kulturelle og politiske linjer mange år fremover.

I dette forløb skal vi derfor arbejde med, hvordan klimakampen kommer til udtryk i litteratur, kunst og medier indenfor følgende tre undertemaer:
1. Klimaaktivisme i taler.
2. Klimatosser i debatten.
3. Klimaforandringer i litteraturen.
4. Kampagne for klimaet.

Forløbet vil munde ud i et kreativt projekt, hvor I får mulighed for at komme med jeres eget bidrag til klimakampen.



MATERIALE:

Klimaaktivisme i taler:
- Greta Thunberg: Tale til FN’s klimatopmøde i New York d. 23 September 2019.

Klimatosser i debatten:
- Elise Sydendal: "Klimaaktivist: Er jeg en klimahystade, fordi jeg viser følelser?". Politiken, 27 dec. 2021.

Klimaforandringer i litteraturen:
- Liz Jensen: Klimafiktionen advarer om enorme risici, som verden ikke har råd til at ignorere. I Information d. 22 feb. 2019.
- Theis Ørntoft: "For mig er samfundene døde". I: Digte 2014. Gyldendal, 2014.
- Theis Ørntoft: "Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om". I: Digte 2014. Gyldendal, 2014.

Kampagne for klimaet:
- Conservation International: "Nature is speaking", 2014-nu.
- Olafur Eliasson & Minik Rossing: Time Watch, 2014.



METODE/TEORI:

- Retoriskanalyse.
- Kommunikationsanalyse.
- Argumentationsanalyse.
- Stilistiskanalyse.




MÅLSÆTNING:

- Et kendskab til, hvilken rolle klima spiller i litteratur, kunst og medier.
- En introduktion til kommunikationsanalyse, argumentationsanalyse, retoriskanalyse, stilistiskanalyse og filmanalyse.
- En viden om cli.fi. som en ny genre i samtidslitteraturen.
- En introduktion til den debatterende og analyserende eksamensgenre i form af kortere skriveøvelser.
- Kreativt projektarbejde i form af remediering.





Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
KLIMA-MEME 02-11-2022
KLIMADEBATTEN 18-11-2022
KLIMALITTERATUR 14-12-2022
VIRTUEL OPGAVE / DEN GODE INDLEDNING 24-01-2023
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO

DHO: GRØNLAND


INDHOLD:

I dette tværfaglige forløb i fagene dansk og historie skal vi undersøge forholdet mellem Grønland og Danmark. Det skal vi fordi vi har en lang og kompleks fælles historie, der har præsenteret en lang række storpolitiske, kulturelle og moralske problematikker. I disse år forsøger unge grønlændere at gøre op med den (post)koloniale fortid og redefinere deres identitet og kulturelle selvforståelse.
Vi er to lande, geografisk langt fra hinanden, men vores historier er tæt forbundne.
Så hvad ved vi egentlig om Grønland?

I dette forløb skal vi arbejde med emnet inden for følgende medieområder:
- Podcast.
- Litteratur.
- Film.

Forløbet munder ud i at I skal udarbejde en tværfaglig opgave, nemlig DHO’en.



MATERIALE:

Podcast:
- Olsen, Houland og Palle: "Podcastens virkemidler" (I: “Podcast”). Dansklærerforeningen, 2020.
- Sandra Susgaard, Frederik Ludwigs og Karen Straarup (red.): Qallunaaq - hvad er jeg? (2022). Læst som værk.  

Litteratur:
- Aqqaluk Lynge: "Se vort land", 1970.
- Kaspar Colling Nielsen: "Den Mystiske Sydamerikaner”, 2014.
- Niviaq Korneliussens takketale ved modtagelsen Nordisk Råds litteraturpris i 2021.
- Niviaq Korneliussen: Uddrag fra "Homo Sapienne", 2014.

Film:
- Gudrun Marie Schmidt: "Oscarnomineringen af den dansk-grønlandske kortfilm ’Ivalu’ er en del af en succesbølge for grønlandsk film". Politiken, 8 marts 2023.
- Anders Walter og Pipaluk Kreutzmann Jørgensen (ins.): "Ivalu", 2023.  



TEORI/METODE:

- Podcastanalyse.
- Filmanalyse.
- Nykritiskanalyse.
- Postkolonialanalyse (Edward Said og Orientalismen).



MÅLSÆTNING:

Forløb:
- En viden om skildringen af Grønland i litteratur, podcast og dokumentarfilm.
- En træning i mediespecifikke analysemetoder for litteratur, podcast og dokumentarfilm.
- En introduktion til nykritikken og postkolonialismen som analysemetoder.
- Et kendskab til filmiske virkemidler og deres effekt.
- Udarbejdelse af egne podcast om "Børneeksperimentet i 1951" som kreativt projekt.
- En introduktion til og træning i at skrive en litterær artikel.

DHO'en:
- En grundlig introduktion til de akademiske foreskrifter for opgaveskrivning.
- En introduktion til brug af analysemetoder i dansk.  
- En erfaring med tværfagligt projektarbejde, opgaveskrivning og faglig formidling.
- En introduktion til den videnskabelige basismodel og træning i at udarbejde et talepapir.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
FORTOLKNING 14-02-2023
PRODUKTIONSPLAN 15-02-2023
PODCASTPROJEKT 06-03-2023
VORES LAND (DIGT) 08-03-2023
LITTERATURANALYSE 29-03-2023
GENAFLEVERING 20-04-2023
DHO-DISPOSITION 25-04-2023
DHO-TALEPAPIR 10-05-2023
Omfang Estimeret: 49,00 moduler
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #AVANTGARDE

FORLØB 1: AVANTGARDE


INDHOLD:

I dette forløb skal vi arbejde med den eksperimenterende avantgarde litteratur der blev skabt i perioden fra afslutningen på 1. verdenskrig i 1918 til udbruddet af 2. verdenskrig i 1939 - også kaldet mellemkrigstiden
Efter et kort overblik over mellemkrigstiden som kulturhistorisk periode vil vi i dette forløb dykke ned i tre forskellige undertemaer, der er knyttet til forskellige stilretninger i kunsten og litteraturen.

De tre undertemaer er:
- Futurisme.
- Ekspressionisme.
- Surrealisme.



MATERIALE:

Manifester:
Filippo Marinetti: Det futuristiske manifest (1909).
Rudolf Broby-Johansen: Forsvarstale for BLOD (1923).
André Breton: Uddrag af Det Surrealistiske Manifest (1924).

Litteratur:
Emil Bønnelycke: Digt (1919).
Emil Bønnelycke: Berlin (1918).
Emil Bønnnelycke: Aarhundredet (1919).
Emil Bønnelycke: Videre, videre (1918).
Tom Kristensen: Fribytter (1920).
Rudolf Broby-Johansen: ODALISK SKØNHED (1922).
Rudolf Broby-Johansen: FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN (1922).
Rudolf Broby-Johansen: STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER (1922).
Gustaf Munch-Petersen: Det underste land (1933).

Medier:
Liv Thomsen (tilr.): Divaer, digtere og dogmebrødre afs. 2/8. DR2, 2001.

Kunst:
Jais Nielsen: Afgang (1918).
Harald Giersing: Ung dame i blåt (1918).
Wilhelm Freddie: Sexparalyseappeal (1935)



OPGAVER:

- Essay om fremtiden.
- Figurdigt.
- Vredesdigt.
- Automattegning.
- Reflekterende artikel om grænsesøgende litteratur.



MÅLSÆTNING:

Når vi er nået til vejs ende med dette forløb skal vi kunne tjekke af, at I har opnået følgende målsætninger:

- Et overblik over de væsentligste strømninger i mellemkrigstiden som kulturhistorisk periode.
- En kendskab til de litterære stilretninger futurisme, ekspressionisme og surrealisme.
- En erfaring med at bruge nykritikken, socialanalyse og eksistentialismen som analysemetoder.
- Et kendskab til lyrik som genre og dens brug af sproglige virkemidler (metaforik og stilistik).
- En træning i skriftlig og mundtlig formidling – med særligt fokus på den personlige stemme og den reflekterende artikel.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
TIL FREMTIDEN 31-08-2023
SKANDALØS LITTERATUR 22-09-2023
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #SRO: ARBEJDSPLADSLITTERATUR

FORLØB 2: ARBEJDSPLASLITTERATUR (SRO)


INDHOLD:

Forbløffende mange værker i de sidste tyve års litteratur handler om arbejdspladsen som det sted, de fleste voksne mennesker tilbringer størstedelen af deres vågne tid. Arbejdspladsen er et sted vi møder op for at få noget fra hånden, udfylde en funktion, yde vores del til samfundet og finde en større mening med vores eksistens. Eller vi møder bare op for at få løn og kunne betale huslejen. Arbejdspladsen bliver i litteraturen et billede på samfundet og den udvikling samfundet er på vej imod. Litteraturen forholdet sig derfor også skeptisk over vores ideer om det grænseløse arbejdsliv, velfærdssystemet og konkurrencestaten. Det er dog ikke kun samtidslitteraturen der forsøger at tage vores arbejdsliv op til debat. Lige siden det moderne gennembrud kan vi finde eksempler på litteratur, der har forsøgt at ændre den måde, vi har indrettet vores samfund på. I dette forløb vil vi derfor lave nogle udvalgte nedslag igennem litteraturhistorien for at undersøge, hvordan vores arbejdsliv er blevet skildret for til sidste at læse Olga Ravns roman De Ansatte fra 2018 som et eksempel på en moderne arbejdspladsroman.

I dette forløb skal vi dykke ned i følgende underemner:
- Lønningsdag i Det Moderne Gennembrud.
- Isaksen i 1930’erne.
- Hullet i 1960’erne.
- Mit arbejde i 00’erne.
- De Ansatte idag.

God arbejdslyst!



MATERIALE:

Litteratur:
- Georg Brandes: Hovedstrømninger i 1800-tallets litteratur, 1971 (Uddrag).
- Martin Andersen Nexø: En Lønningsdag, 1900.
- H.C. Branner: Isaksen, 1939.
- Peter Seeberg: Hullet, 1962.
- Helle Helle: Mit Arbejde, 2000.
- Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er humanisme, 1944 (Uddrag).
- Olga Ravn: De Ansatte, 2018.

Medier:
- Ken Loach: Sorry we missed you, 2019.



OPGAVER:

- Analyserende artikel - Sange fra bunden af samfundet.
- Kreativ skrivning af egen novelle - Mit Arbejde.
- Større tværfaglig opgave - SRO.



MÅLSÆTNING:

Når vi er nået til vejs ende med dette forløb skal vi kunne tjekke af, at I har opnået følgende målsætninger:

- En viden om arbejdspladslitteratur.
- Et kendskab til litteratur der skildrer arbejdslivet, velfærdskrisen og konkurrencestaten.
- En træning i næranalyse af noveller og romaner.
- En træning i retorisk analyse af taler.
- En viden om naturalisme, socialrealisme, minimalisme og konceptlitteratur som skrivestil.
- En introduktion til ideologikritik og eksistentialisme som analysemetoder.
- Læsning af kanonforfatterne Martin A. Nexø og Peter Seeberg.
- Læsning af Olga Ravns roman De Ansatte fra 2018 som værk.
- Tværfagligt projektarbejde i dansk og samfundsfag.
- En introduktion til og erfaring med udarbejdelse af større skriftlige opgaver (SRO).


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SANGE FRA BUNDEN AF SAMFUNDET 13-12-2023
MIT ARBEJDE 15-02-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #DATINGLIVET

FORLØB 3: DATINGLIVET

Hvordan finder man idag en kæreste? Hvordan behandler vi folk vi er interesserede i? Og ud fra hvilke parametre vælger indgår vi i et parforhold? Det er nogle af de spørgsmål vi skal undersøge i dette forløb. Nogle vælger med hjernen, nogen med hjertet og andre med underlivet. Men ikke desto mindre kan vi spore en udvikling i dating fra romantikken til idag.

I dette forløb skal vi derfor arbejde med de tre følgende tekster:

1. Feminisme.
2. Den lille Karen.
3. Tør ikke røv i den du dater.
4. Døm mit forhold.



MATERIALE:

Litteratur:

- Simone de Beauvoir: Det andet køn, 1948 (uddrag).
- Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen, 1830.

Medier:
- Div. reklamer for datingapps og datingportaler.
- Amalie Langballe: Tør ikke røv i den, du dater. Information, 9 februar 2016.
- P3: Døm mit forhold 1:10. dr.dk, 2023.



OPGAVER:

- Debatterende opgave - Er det voldtægt?
- Reflekterende opgave - Hvem skal Karen vælge?
- Analyserende opgave - Kan man dømme andres parforhold?



MÅLSÆTNING:

Når vi er nået til vejs ende med dette forløb skal vi kunne tjekke af, at I har opnået følgende målsætninger:

- Vi har fået et kendskab til feminisme som filosofisk retning.
- Vi har fået en viden om, hvordan dating har ændret sig fra romentikken og til idag.
- Vi har stiftet bekendtskab med biedermeier litteraturen som opdragende litteratur.
- Vi har fået en viden om realitygenren og analyse af realitykonceptet.
- Vi er blevet trænet i næranalyse af litteratur, kommunikationsanalyse af reklamer, argumentationsanalyse af debatindlæg og filmanalyse af realityklip.
- Vi er blevet trænet i skriftlig formidling – med fokus på både den analyserende, debatterende og reflekterende genre.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
ER DET VOLDTÆGT? 10-04-2024
GENAFLEVERING 19-04-2024
HVEM SKAL LILLE KAREN VÆLGE? 25-04-2024
KAN MAN DØMME ANDRES FORHOLD? 17-05-2024
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #KÆRLIGHED

#KÆRLIGHED



INDHOLD:

Kærlighed spiller en helt særlig rolle i vores vestlige kultur. Vi synger om den i fængende popmelodier, vi skriver om den i forførende poesi, vi laver biograffilm om, hvordan hovedpersonen finder sin eneste ene. Men hvor stammer vores forestilliner om kærlighed fra? Det er netop dette spørgsmål vi skal forfølge i dette forløb.

Vi skal i dette forløb undersøge, hvorfor vi forelsker os? Hvordan vi vælger en partner? Hvorfor vi bliver gift? Og lever vi virkeligt lykkeligt til vores dages ende? Igennem vores kulturhistorie har kærlighed nemlig haft mange forskellige former og funktioner i samfundet, der alle peger frem imod vores moderne forestillinger om kærlighed, seksualitet og ægteskab.

Vores forløb om kærlighed er inddelt i følgende 5 underemner, der behandler hver sin form for kærlighed:
1. Den fornuftige kærlighed.
2. Den følsomme kærlighed.
3. Den idylliske kærlighed.
4. Den erotiske kærlighed.
5. Den sindsyge kærlighed.
6. Den moderne kærlighed.

God arbejdslyst!



MATERIALE:

Den fornuftige kærlighed:
- Ludvig Holberg: "Epistel 89: Om sælsomme ægteskaber" (1754).

Den følsomme kærlighed:
- Schack von Staffelt: "Ved Söen" (1804).
- Adam Oehlenschläger: "Den elskende Bondeknøs" (1803).
- N.F.S. Grundtvig: "Det er så yndigt at følges ad" (1855).

Den idylliske kærlighed:
- Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen "(1830).
- Martinus Rørbye: "Udsigt fra kunstnerens vindue" (1825).
- Wilhelm Marstrand: "Familien Waagepetersen" (1836).
- Wilhelm Bendz: "Familien Waagepetersen" (1830).
- Emil Bærentzens: "Enkekassedirektør Gerhard Christopher Schram med familie" (1829).
- C.W. Eckersberg: "Familien Nathanson" (1818).


Den erotiske kærlighed:
- Emil Aarestrup: "Paa Sneen" (1838).
- Adam Oehlenschlæger: "Råd til en ung ægtemand", (1815).

Den oprørske kærlighed:
- St. St. Blicher: "Hosekræmmeren" (1829) - læst som værk.

Den moderne kærlighed.
- Herman Bang: "Foran Alteret" (1880).
- Henrik Pontoppidan: "Muldskud" (1888).


TEORI/METODE:

- Nykritiskanalyse.
- Socialhistorisk- / ideologikritiskanalyse.


MÅLSÆTNING:

- Træning i nykritisk og socialhistorisk litteraturanalyse.

- Kendskab til oplysningstiden, romantikken og det moderne gennembrud som kulturhistoriske perioder.

- Kendskab til universalromantikken, biedermeier og romantisme som romantikkens væsentligste strømninger.

- Kendskab til idealismen, naturalismen og impressionismen som skrivestil.

- Læsning af kanonforfattere såsom Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

- Værklæsning af “Hosekræmmeren” fra 1829.

- Kendskab til dramaet og novellen som genre.

- Træning i skriftlig og mundtlig formidling.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DEN SÆLSOMME KÆRLIGHED 23-08-2024
GENAFLEVERING 04-09-2024
DEN ROMANTISKE KÆRLIGHED 20-09-2024
NYHEDSREPORTAGE 30-10-2024
VIRTUEL OPGAVE 15-11-2024
ULYKKELIG KÆRLIGHED 26-11-2024
OPGAVE OM DMG 13-12-2024
#VIRTUEL OPGAVE 3 03-01-2025
SKRIVEØVELSE 08-01-2025
KÆRLIGHEDSSKEMA 24-01-2025
NOTER TIL EKSAMEN 31-01-2025
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 #EKSISTENS OG EKSPERIMENT

#EKSISTENS OG EKSPERIMENT


INDHOLD:

I dette forløb skal vi arbejde med temaet eksistens og eksperiment i modernismens litteratur. Modernismen fødes, ligesom avantgarden, ud af det meningstab, der opstår i kølvandet på anden verdenskrig. Igennem kunsten, litteraturen og sproget søger man i modernismen derfor en ny menings med tilværelsen. Vi skal derfor undersøge, hvordan den modernistiske litteratur tematisere menneskets eksistens igennem dens eksperimentering med lyrikkens form og indhold.

Forløbet er inddelt i 4 underemner:

1. Hereticamodernismen.
2. Konfrontationsmodernismen.
3. Systemdigtningen.
4. Minimalisme.

God fornøjelse!



MATERIALE:

Heretica:
Jean-Paul Sartre: "Eksistentialisme er humanisme", 1944 (uddrag).
Martin A. Hansen: "Roden", 1953.
Karen Blixen: "Ringen", 1958.

Konfrontation:
Klaus Rifbjerg: "Terminologi", 1960.
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset", 1960.
Peter Seeberg: "Patienten", 1962..

Systemdigtning:
Hans Jørgen Nielsen: "At det at", 1965.
Hans Jørgen Nielsen: "Op og ned", 1965.
Hans Jørgen Nielsen: "Sneen er sne", 1965.
Inger Christensen: "Hvis jeg står", 1962.
Inger Christensen: "Det", 1969.


TEORI/METODE:
- Stilistisk analyse.
- Nykritisk analyse.
- Eksistentialisme.


OPGAVER:

- Kan du slå metaforen ihjel i dit digt?
- Systemdigtning.



FORMÅL:

- En viden om modernismen som kulturhistorisk periode og skrivestil.
- Et kendskab til de tre faser indenfor modernismen: Hereticamodernisme, konfrontationsmodernisme og systemdigtning.
- En træning i nykritisk og eksistentialistisk analyse af litteratur.
- Et indgående kendskab til konkret poesi og systemdigtning som lyriske genre.
- Kendskab til kanonforfatterne Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
- Kreativ skrivning om at slå metaforen ihjel og lave et systemdigt.
- Træning i de skriftlige eksamensgenre frem imod eksamen.






Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
TERMINSPRØVE 2025 25-02-2025
EKSAMENSSÆT B 24-03-2025
EKSAMENSSÆT C 04-05-2025
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer