Titel
5
|
Faglig Formidling
PRÆSENTATION OG FORMÅL:
Forløbet er et sprogligt forløb, hvor fokus især vil ligge på skriftlig faglig formidling, men også slutte af med blik på mundtlig faglig formidling. Forløbet kobler samtidig til et SRO-forløb med biotek, hvor den særlige formidlingsopgave trænes.
Formålet med forløbet er:
– at I får trænet at udtrykke jer præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
– at I får trænet at kunne dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– at I får trænet at anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– at I får trænet at anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– at I får trænet at demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– at I får trænet at undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Væsentlige begreber:
- Faglig formidling, faglig kommunikation og videnskabelig kommunikation
- Kommunikation, kommunikationssituation og kommunikationsmodel (Ciceros pentagram og Jakobsons med faktorer og funktioner – repetition)
- Asymmetrisk og symmetrisk kommunikation
- Modtager, målgruppe, segment, modtagerprofil og segmentanalyse
- Nyhedskriterier, relevanskriterier, layout
- Komposition, argumentation og appelformer, fiktionens teknikker (leg med fortællemåde, fremstillingsformer, sprogbrug, lave storytelling), retorikkens teknikker
BAGGRUND:
- ”Del din viden”, s. 9-17" fra Sune Weile og Jan Aasbjerg Petersen: ’Del din viden’, Dansklærerforeningens Forlag, 2020.
- ”Del din viden”, s. 80-83 fra Sune Weile og Jan Aasbjerg Petersen: ’Del din viden’, Dansklærerforeningens Forlag, 2020.
- ”Kommunikation og sprogfunktioner – begrebsark”
- ”Modtagerprofil” fra ’Del din viden’, fra Sune Weile og Jan Aasbjerg Petersen: ’Del din viden’, Dansklærerforeningens Forlag, 2020, s. 36-37
- "Den populærvidenskabelige artikel", fra Mads Rangvid og Mimi Sørensen: ’Perspektiver i dansk’, Dansklærerforeningens Forlag, https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=243&L=10&loopRedirect=1
|