Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Sofie Fuglsang-Damgaard, Randi Sommer Johannesen
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forholdet mellem Danmark og Grønland - EKSAMEN
Titel 2 Forløb#2 Historiebrug
Titel 3 Romerriget - EKSAMEN
Titel 4 Konflikten Israel-Palæstina EKSAMEN
Titel 5 EXAM Victoriatiden - EKSAMEN (historie)
Titel 6 Studietursforberedelse - Londons historie
Titel 7 Middelalderens forestillingsverden i opbrud -EKSAM
Titel 8 Danmark i 1800-tallet - nation og demokrati - EKSA
Titel 9 Nazisme og folkedrab - EKSAMEN
Titel 10 Det moderne Kina - EKSAMEN
Titel 11 Danmark i verden - EKSAMEN
Titel 12 Kronologi- og eksamenstræningsforløb (IKKE eks.)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forholdet mellem Danmark og Grønland - EKSAMEN

I forløbet undersøges det hvordan forholdet mellem Danmark og Grønland har ændret sig over tid. Der arbejdes med et hovedfokus på udviklingen i det grønlandske samfund under påvirkning af det danske.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Læringsmål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:

Grundbog: Augustesen, Rasmus, Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre, 1. udgave, 1. oplag, Frydenlund, 2011 kap. 1, 2, 5, 6 og 9
Handout om Thulekultur

Kilder:
Instruxen af 1782
Havets Moder
Overenskomsten om forsvaret af Grønland
Augo Lynges tale til Folketinget
Kritik af G60, Nikolaj Rosing

Programmer:
Nordboerne, https://natmus.dk/historisk-viden/verden/nordatlanten/nordboerne-i-groenland/
Historien om Grønland og Danmark afsnit 1, dr
De unge grønlændere, dr
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Historiebrug

I dette korte forløb arbejdes der med historiebrug og erindringshistorie, rette frem mod mundtlig DHO.

Materiale

Tynd is - afsnit 1, TV4, 2020

div. reklamefilm
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romerriget - EKSAMEN

Formål med forløbet:
Vi har arbejdet med Romerrigets historie fra myten om Romulus og Remus og frem til det vestromerske riges fald. Der har primært været fokus på Romerrigets som republik og kejserdømme og overgangen fra republik til kejserdømme. Derudover har vi arbejdet med årsagerne til Romerrigets sammenhængskraft og sammenbrud. Vi har også arbejdet med patronklientsystem.

Vi har bl.a. arbejdet med følgende problemstillinger:
- Roms grundlæggelsesmyte og fortællingen om kongetiden indtil 509, hvordan har disse fortællinger spillet en rolle?
- hvordan var det politiske system bygget op i den romerske republik? - hvor "demokratisk" var det?
- hvilke årsager var der til overgangen fra republik til kejserdømme (aktør/struktur)?
- hvordan styrede og opretholdt Rom imperiet - især mhp. Pax Romana?
- hvilke årsager var der til Romerrigets splittelse og undergang?
- hvad har vi arvet fra Romerriget?

Fagbegreber/faglige perspektiver:
- Roms begyndelse og slutning (periodisering)
- Roms grundlæggelsesmyte og dens betydning for Roms selvforståelse og identitet
- Roms syn på kongedømmet, jf. erfaringen med kongetiden under Tarquinierne indtil 509, herunder fortællingen om Lucretias voldtægt)
- republikken og dens karakteristika (magistrater, senatet og folkeforsamlingen - de facto oligarki)
- patron-klient
- Rom som verdensmagt
- republikkens undergang (hærførere/borgerkrig/Cæsar = "diktator på livstid" kontra "strukturelle" forhold - forholdet mellem slaver og bønder).
- Augustus som imperator og Pax Romana - hvordan retfærdiggjorde Augustus sin magt?
- Romerrigets undergang og kristendommen.

kilder:
- Quintus Tullius Cicero: brev til broderen Marcus, 64 f.v.t.
- Julius Cæsar: Gallerkrigen
- Sueton: Divus Julius (kap. 76-77)
- Augustus: Res Gestae
- Tacitus: vurdering af Augustus
- Edward Gibbon: Roms forfald og undergang
- Sueton: om Claudius' grusomhed
- Sueton: vurdering af Agricola

Dok.film:
- Dydens Republik (varighed 52 min.)
- Cæsar (24 min.)
- Det romerske imperium (52 min.)


Forløbet har hovedvægt på tiden før år 500.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Konflikten Israel-Palæstina EKSAMEN

Forløbet er med udgangspunkt i 1900-tallet og har primært fokus på kulturer uden for Europa og USA.  

Fokus på at forstå det historiske grundlag for konflikten, især mhp. det 20. århundrede (ca.) (fra Theodor Hertzl og zionismens opståen i 1896, til Balfour-deklaration 1917, Holocaust, oprettelsen af staten Israel, krigene der fulgte og de grænseændringer/overgreb, der har fundet sted i denne forbindelse. Hvilke grundfortællinger/historiesyn findes der om historien (israel/zionistisk/palæstinensisk/arabisk)? - hvad betyder religion i denne forbindelse? Og hvordan bruges disse grundfortællinger i den aktuelle politiske kamp og konflikt?
Hvilken rolle spiller konflikten for nutidig antisemitisme? - og hvordan kan man skelne mellem antisemitisme og legitim politisk kritik af eks. staten Israels handlinger, herunder ulovlige besættelser (hvad menes der i øvrigt med, at de er ulovlige - seks-dages krigens 1967 og grænserne, der gjaldt forud herfor er væsentlige, idet disse anerkendes som legitime)?

Teori: Historiesyn (forskellige syn på, hvad der er sket, og hvem der har gjort det onde/gode) og historiebrug

Materiale:

Dokumentarfilm:
- Det forjættede land 1+ 2 (dækker tiden fra 1896 (fødslen af ideen om en jødisk stat/Herzl) til Seksdages-krigen i 1967)
- Pundik - mit splittede Israel

Podcast:
Avistid (samtale mellem Martin Krasnik og Pelle Dragsted om venstrefløjens Israel-kritik og balancepunktet mellem antisemitisme og antizionisme)

Kilder:
- Theodor Herzl "den jødiske stat" (1896)
- The Balfour Declaration 1917
- Churchill White Paper 1922
- United Nations Partition Map
- History of the Question of Palestine (UN)
- Raul Hilberg: The Destruction of the European Jews
- "Terrorister eller befriere: "hvem er Hamas?", Politiken d. 10/10-2023
- "Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina" d. 20/10-2023
- https://en.wikisource.org/wiki/United_Nations_Security_Council_Resolution_242 (Sikkerhedsrådets resolution efter Israels erobringer under Seksdageskrigen)
- Mogens Lykketoft: 40 år efter seksdageskrigen (kronik)

Faglige mål arbejdet med:
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 EXAM Victoriatiden - EKSAMEN (historie)

SRO-forløb om Victoriatidens engelske samfund med fokus på industrialiseringen og dens sociale konsekvenser, især i London.

Fokus:
Hvad indebar industrialiseringen, især mhp. England, hvilke kræfter drev den, og hvilke teknologiske fremskridt fandt sted? Hvordan ændrede industrialiseringen samfundets økonomiske og sociale liv - hvilke klasser opstod, og hvordan var deres livsbetingelser under industrialiseringen? Fokus i forlængelser heraf især på arbejder- og underklassen i London. Vi har læst uddrag af Jack Londons "The People of the Abyss" mhp. SRO. Jack London var en amerikansk journalist og socialist, der tog til London og beskrev slummens rædsler. Hvad var socialisme for noget, og hvordan kan man aflæse den socialistiske tendens hos Jack London?

OBS! ift periodebetegnelse skal denne ses lidt "elastisk" af hensyn til SRO, da Victoriatiden formelt set er 1837-1901, og vi i historie starter tidligere (dér hvor industrialiseringen reelt starter i 1700-tallet).

Kilder:
- "Victorian and Victorianism" (generel introduktion - via link)
- Jack London (biografisk præsentation - am. journalist og socialist, der rejste til England under kroningen af Victorias efterfølger Edward for at udforske og dokumentere slummen/fattigdommen i London)
- "The People og the Abyss" (kap. 6)
- the Victorian Workhouse (artikel via link)

Dokumentar:
- "Victoria og hendes medsøstre" (varighed 60 min.)


Core Texts

Charles Dickens: Oliver Twist chp. 1

Jack London: People of the Abyss chp. 6

The Victorian Workhouse: https://www.historic-uk.com/HistoryUK/HistoryofBritain/Victorian-Workhouse/

Forløbet har hovedvægt på tiden fra ca. 1750-1900.


Faglige mål fra læreplanen:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Studietursforberedelse - Londons historie

Fordi  klassens engelsklærer var sygemeldt, afviklede jeg noget forberedende undervisning mhp. klassen studietur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Middelalderens forestillingsverden i opbrud -EKSAM

Fokus: hvad kendetegnede middelalderens forestillingsverden, og hvorledes brød renæssancen og reformationen med denne?


Forløbets hovedvægt er på tiden 500-1500.

Fokus:
Forløbets hovedvægt er på tiden mellem ca. 500-1500 og har fokus på Europa. Vi har arbejdet med, i hvilken grad og på hvilken måde renæssance og reformation brød med middelalderen, herunder kirkens  rolle og definitionsmagt i alle tilværelsens aspekter (et statisk, pessimistisk menneskesyn - understøttet af den feudale struktur). Vi har i denne forbindelse arbejdet med renæssancens menneskesyn og diskuteret, om det er rimeligt at tale om renæssancen som en historisk periode al den stund, at det var de færreste mennesker i samtiden, der opfattede de tendenser, der ligger til grund for periodiseringen. Vi har arbejdet med reformationen og Luthers betydning både mht samtiden og nutiden - eks. har vi diskuteret, i hvilken grad Luther var demokratisk, og hvis ikke, hvorledes kan man så alligevel argumentere for, at reformationen har haft betydning for udviklingen af vores demokrati?  

Mere konkret:
Hvad forstås ved renæssance, hvorfor opstår renæssancen (Norditalien i 1300-tallet), og hvorledes bryder renæssancens menneskesyn med det middelalderlige? Hvad peger i denne henseende fremad - hvori består kimen til det moderne?

Hvad er sammenhængen mellem renæssancen og Luthers reformation - jf. eksempelvis bibelhumanismen? Hvad var reformationen, og hvordan brød Luthers reformation med middelalderkirken, og hvilke træk ved reformationen pegede fremad mod det moderne?

Kilder:
- Grundtvigs salme "lover Gud I kristne fromme", KUN strofe 1 og 2 (1817)
- Adam af Bremen (om hedenskabet i Skandinavien
- Widukind (om kristningen af Danmark (963)
- "Plovmanden og døden" (middelalderens kontra renæssancens menneskesyn)
- Leonardo da Vinci: "renæssancegeniets syn på sig selv" ("Jeg vil gøre mirakler...")
- "Martin Luther bryder med romerkirken"

Spillefilm: "Luther" (2003) (hvori bestod Luthers opgør? - hvad er filmens tendens)

Dokumentar:
"En god død" (BBC - varighed ca. 50 min.) (middelalderens forestillingsverden og menneskesyn)

"Europa begynder at tænke" (varighed 44 min.) (renæssance)

"Fem skarpe om Luther" (hvad gik Luthers reformation ud på, og hvilken betydning har reformationen haft for samfundsudviklingen frem til vor tid?)


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og Verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til idag.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmark i 1800-tallet - nation og demokrati - EKSA

Fokus:
Dk. som demokrati og nation - fokus på baggrunden for demokratiets indførelse med grundloven i 1848, herunder nationalismens betydning i denne henseende som katalysator i 1830'erne og 1840'erne. Også fokus på, hvordan grundloven blev det gennembrud, der satte gang i en langvarig og bred demokratiseringsproces, der peger frem mod det samfund, vi har i dag.

Historieteori: historiebrug, erindringshistorie, erindringssteder, struktur/aktør, det funktionelle kildebegreb, forskellige grundfortælling om danskhed (hvad er danskhed, hvornår opstår danskhed?), teori om nationer/nationalisme (Hobsbawn, Anderson, Gellner)

Kilder:
- "Kong Kristian stod ved højen mast" (kongen er omdrejningspunkt)
- "Der er et yndigt land" (folket er omdrejningspunkt)
- Kongeloven 1665 (Kongen = "det ypperste hoved", står til regnskab kun over for Gud)
- Locke (oplysningstid - nye tanker om stat og folk)
- Montesquieu (oplysningstid)
- Uafhængighedserklæringen
- kort over helstaten
- Falstertalen
- Dk. til Ejderen
- Junigrundloven
- Flagdag for Danmarks udsendte (kilde til erindringshistorie/erindringssteder - hvilken grundfortælling om Dk's krigsindsats kommer til udtryk og hvordan?)
- "Forbilledlig krigsserie fra DR", Kristeligt Dagblad d. 23/9-2024 (kilde til erindringshistorie)
- "Han gemte den sidste kugle til sig selv", Berlingske d. 23/9-2024 (kilde til erindringshistorie)
- "Det koster at gå i krig. Den historie bliver nu fortalt", Politiken d. 23/9-2024
- Gimleprogrammet 1876 (Socialdemokratiets krav til demokrati og nation på vegne af arbejderklassen/underklassen)
- Danske kvinders adresse til regering og rigsdag 5. juni 1915
- "When Denmark held the first ever same-sex civil unions"


Dokumentar:
- "Danskhed" (hvad er danskhed og hvornår opstod danskheden? - præsten Søren Krarup kontra historikeren Søren Mørch) (vi har set de første 14 minutter)
- "Grundloven, folket og magten" (Historien om Danmark, afsnit 8, DR) (vi har set indtil 32:41)
- "Det svære demokrati" (DR: Historien om Danmark, afsnit 9)

Problemstillinger:
Hvordan fik vi demokrati i Danmark? Hvor demokratisk var grundloven? Hvordan udviklede demokratiet sig i kølvandet på grundloven?
Hvilken rolle spillede forestillingen om det nationale, herunder fra slutningen af 1700-tallet tanken om nationen bestående af et folk med et fælles sprog, historie og kultur? Hvad er det nationale – nation – nationalisme mv?
Hvad er karakteristisk for nationalistisk historiebrug? Eks. de fortællinger om Danmark, man møder i guldalderdigtning og -malerkunst? Hvorfor og hvordan forandrer den nationale historieskrivning og -fortælling sig i disse år? – hvem skal mere med?
Hvilken rolle spillede det liberale i form af ideer om, at statens styre skulle have e folkelig forankring, borgerne skulle have rettigheder, og man skulle have uafhængige domstole?
Hvilken problemstilling var knyttet til, at den danske enevoldskonge var hertug af Slesvig og Holsten?
Hvor demokratisk var grundloven?
Hvordan satte grundloven gang i en demokratisering af samfundet? Hvad var den strukturelle basis for denne udvikling (industrialisering, urbanisering, demografi befolkningsvækst, økonomisk fremgang for bønderne mv.)?
Hvordan udviklede det politiske system sig? Hvilke klasser/partier/krav/ideologier opstod? Og hvilke syn på spørgsmålet om demokratiske rettigheder var karakteristiske for dem?


OBS! Skolen har fået ændret modullængde, så vi fra og med dette skoleår kører med moduler af 100 min. varighed.

Faglige mål fra læringsplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nazisme og folkedrab - EKSAMEN

Fokus
Vi har søgt at belyse årsagerne til det civilisationssammenbrud, der fandt sted i Europa i 1930'erne og 40'erne - og som udryddelseslejrene var det væsentligste udtryk for. Vi har søgt tilbage til Første Verdenskrig, dens årsager, forløb og konsekvenser, herunder Versailles-traktatens bestemmelser samt verdenskrisen og i den forbindelse sat fokus på sammenhængen mellem den økonomiske og politiske krise i Mellemkrigstidens Europa/Tyskland og samtidens politiske radikalisering i Italien og Tyskland. Vi har i forlængelse heraf undersøgt nazismens ideologi og dens kontekst og set på Hitlers magtovertagelse og i forlængelse heraf udfoldelsen af folkedrabet skridt for skridt. Hvilken rolle har det nazistiske sprog spillet (jf. Klemperer (samtidig iagttager) og Stanton (teori om folkedrabets stadier).


Vejen til Holocaust:
Hvorfor?
- 1. VK. (dolkestød - hævn - meningstab - forråelse - civilisationssammenbrud)
- Krisen i Mellemkrigstiden (jf. særlig voldsom i Tyskland pga. verdenskrigen, herunder Versailles-traktatens bestemmer om krigsskyld og erstatningsansvar - stor social nød og fattigdom, forstærkes efter 1929.
- nazismens ideologi (statsideologi i Tyskland 1933-1945) - DNSAP/nationalsocialisme - programmet fra 1920 (ultranationalisme, antidemokratisme, antisemitisme, ekspansionisme/Lebensraum - nazismerne er ateistiske, men dyrker folket som noget metafysisk, der træder i stedet for Gud, jf. det kultiske og rituelle i den nazistiske æstetik og ceremonier, Hitler/føreren er en slags "pave" med et særligt erkendelsesteoretisk privilegium - heri ligger hans krav på den totale magt og loyalitet/førerkulten)

Racisme:
de racistiske idéer er centrale i nazismen. Hvad kendetegner den nazistiske racetænkning, og hvilken rolle indtager jøderne i særdeleshed i denne tænkemåde? Hvad skal der følgelig ske med dem i forhold til det tyske folkefællesskab (ty: "Volksgeimeinschaft").


Historieteori:
- historiebrug
- erindringshistorie/erindringssted
- aktør/struktur
- diskurs/nysprog (jf. Klemperer)
folkedrab som stadier (Stanton)

Kilder:
- Remarque, Eric Maria: "Intet nyt fra Vestfronten" s. 8-9 (roman fra 1929)
- Jünger, Ernst: "Om krig og pacifisme", s.17-20 (essay fra 1922)
- Knausgård, Karl Ove: "Min Kamp, bd. 6, s. 787-790 (roman fra 2013)
- "the poisonous myth: Democratic Germany's stab in the back legend"
- "det tyske demokrati blev født i krig og kaos", Kristeligt Dagblad d. 9/11-2018 (uddrag - om grundlæggelsen af den tyske Weimarrepublik i 1918)
- NSDAP's partiprogram fra 1920 (nazismens ideologi)
- billede fra "der Giftpilz"
- "en tysk skolepiges syn på jøderne"
- Iti Stjernen (Victor Klemperer om at jødestjernen)
- Nürnberg-lovene (de tyske racelove fra 1935)
- Krystalnatten (9/11-1938)
- beretning fra en interneret jøde efter Krystalnatten
- Wannsee-konferencen
- FN's folkedrabskonvention
- "Grønlands regeringschef beskylder Danmark for folkedrab", dr.dk d. 12/12-2024
- "Det hører aldrig op", Weekendavisen d. 21/9-2018 (om tysk skyld)
- ADF-chef: Tyskland skal være stolte af soldater i Anden Verdenskrig", Berlingske d. 16/9-2017 (andet/kontroversielt syn på spm. om tysk skyld)

Dokumentarfilm:
- "Skyttegraven" (fra serien "Århundredets Vidner" (varighed 40 min.)
- klip fra "Keynes og keynesianisme" (fra 10:30-14:35 - om de øk. og soc. konsekvenser for Tyskland af de krigsskyldserstatninger, som Tyskland pålagdes med Versailles-traktaten - og de politiske konsekvenser, der fulgte heraf =Hitler).
- "Sproget lyver ikke. Victor Klemperers dagbog 1933-1945" (om det nazistiske nysprog, jf. diskursbegrebet - vi har set de første 13 minutter)
- Raoul Hilberg "The Destruction of the European Jews"


filmklip:
- 2 klip fra serien Babylon Berlin (1: 5 min om den sociale nød i Berlin i mellemkrigstiden og 2: 5 min om højreradikale veteraner fra 1. verdenskrig, der mødes hemmeligt og mindes deres faldne kammerater og taler om hævn).

spillefilm:
- Schindler's Liste (1993)

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesker som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i et nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Forløbet har hovedvægt i tiden efter 1900.

Ekskursion: Det jødiske museum i København
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det moderne Kina - EKSAMEN

Fokus på, hvordan det moderne Kina har rejst fra ydmygelserne i det 19.århundrede til at være det 21. århundredes kommende supermagt:


Problemstillinger:
- Kort om tiden frem mod kommunisternes magtovertagelse i 1949 - fokus på først kejsertid og de vestlige imperialisters ydmygelser af Kina, dernæst konflikten mellem nationalisterne og kommunisterne.
- Hvem var Mao, og hvilken betydning har han haft for Kinas udvikling siden 1949?
- Hvad var Det store spring fremad (1958-1960) og Kulturrevolutionen (1966-1976)?
- Hvordan skal man forstå dilemmaet mellem hensynet til økonomi kontra ideologi som en rød tråd i det kommunistiske Kinas historie?  
- Hvori bestod Deng Xiaopings reformer?
- Opgøret på Den Himmelske Freds Plads som øjebliksbillede på Kina, 1989 - hvad fortæller denne begivenghed os om reformvilligheden?
- Kommunismen som ideologi - hvorfor har kommunismen overlevet i Kina helt frem til i dag?
- Hvorfor bliver Kina set som en kommende storspiller indenfor den globale verdensorden?  Hvorfor bliver Kina set (af nogle) som en trussel?  
- hvordan udfordrer Kina Vesten i globaliseringens tidsalder?

Kilder:
- "Kina vil vippe USA af pinden og trække verden i en anden retning", Kristeligt Dagblad d. 15/12-2022
- "Den kinesiske kejser til George 3.", 1793
- Mao Zedongs tale om folkerepublikken, juni 1949
- A: Proklamation fra rødgardisterne ved en skole i Quinghua, november 1966
- B: Avisartikel fra "Chen Aftenavis d. 25. august 1966
- Jiang Zemins tale ved Deng Xiaopings begravelse 1997

Eksamensøvelsessæt:
Uddrag af:
- Mao om folkerepublikken Kinas grundlæggelse (1954)
- Xianfeng Wang om det store spring fremad (1999)
- Deng Xiaopings selvkritik under kulturrevolutionen (1966)
- studenterdemonstration i Beijing (1989)
- Deng Xiaopings takketale (1989) 

Dokumentar:
- "Industrialiseringen" (de første 10 minutter af filmen, der handler om Opiumkrigen 1839-1842)
- "Kina Vågner" (vi har set de første 23 minutter om tiden fra ydmygelserne sidst i 1800-tallet til Maos og kommunisternes sejr i borgerkrigen og udråbelsen af folkerepublikken i 1949
- "Kina 1949-72" (vi har set de første 10 minutter - om Kinas placering i den kolde krig, som et kommunistisk land fra 1949 og med et - i starten - meget nært forhold til Sovjetunionen).
"Kina Vågner" (vi har set fra 31:00-43:00 - om katastroferne det store spring fremad og kulturrevolutionen)
- "Beijing 1989" (om massakren på Den Himmelske Fredsplads, jf. Dengs/nutidens Kinas "opskrift" på udvikling = økonomisk udvikling/frihed, men ikke politisk/demokratisk frihed - kommunistpartiets magtmonopol må ikke anfægtes/udfordres/kritiseres - så følger hårde straffe).

Podcast:
- Kampen om historien: Xi Jinping og kulturrevolutionen (vi har lyttet til de første 35 minutter: Fokus på kulturrevolutionen som erindringsfelt i nutidens Kina. Mao 30 procent dårligt, 70 procent god.

Forløbet har hovedvægt på tiden efter 1900 og på et område uden for Europa.

Følgende kernestof er gennemgået:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål fra læreplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Danmark i verden - EKSAMEN

Forløbet fokuserer på DK's rolle i den internationale udvikling i det 20. århundrede med fokus på at forstå nutidens diskussion om en forandret verdensorden og betydningen for Danmark.

Vi har fokuseret på, hvilke udenrigspolitiske strategier (og skift heri) Danmark har fulgt gennem tiden og søgt at forstå disse med afsæt i samtidens internationale situation og småstatens handlemuligheder og også med afsæt i samtidens aktørers ideologi/politiske syn og værdier.


Problemstillinger, vi har arbejdet med:
- Hvordan påvirkede den kolde krig dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik/hvilket skifte afstedkom den kolde krig (fra neutralitet til alliance)?
- Hvorfor gik Danmark ind i Atlantpagten (NATO)?
- Hvordan påvirkede den kolde krigs afslutning Danmarks internationale handlemuligheder?
- Hvad var baggrunden for ”Danmarks aktivistiske udenrigspolitik”? (jf. betydningen af den kolde krigs ophør og "Pax Americana")



Begreber som kan bruges til at beskrive/forstå de udenrigspolitiske strategier i en samtidig kontekst:
- polaritet - multi- bi- og unipolaritet
- tilpasning/aktivisme
- sikkerhedsdilemma
- realisme/idealisme
- 'neutralitet/alliance (NATO)
- Huntington/Fukuyama
- den ændrede verdensordens betydning for Dk: nyt og forstærket fokus på EU-samarbejdet (som erstatning for NATO, hvis Trump ikke længere vil garantere artikel 5/musketered - også i lyset af truslen fra Putin)
mm.


Efter 1989.
- International udvikling: den kolde krigs ophør, Pax Americana, Balkan, Irak, Afghanistan - og betydningen for Danmark/aktivisme.
- Trump, den ændrede verdensorden (Kina, Rusland/Ukraine) og betydningen for Danmark (tættere på EU)
- historiebrug: Anders Fogh Rasmussen og historiebrug af besættelsen ifm argumentation for Danmarks aktivistiske udenrigspolitik - og en diskussion heraf (også i lyset af den seneste udvikling med Trump osv.)

Kilder:
- "Trump the Donroe Doctrine" (2025)
- Erik Scavenius (1948 - neutralitet/tilpasning - Dk. småstat ift. stormagterne, der bestemmer)
- Hans Hedtoft: Optagelsen i NATO. Hans Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse (1949) (hvordan begrundes skiftet fra neutralitet til alliance?)
- USA's syn på Danmark under den kolde krig (1968)
- Anders Fogh Rasmussen "Hvad skal det nytte" (2003)
- "Vances udmelding om at Danmark er en dårlig allieret skuffer Troels Lund"
- "Fogh er dybt rystet og skuffet over USA. Amerikanerne ødelægger den verdensorden, de selv byggede op", Politiken d. 17/3-2025
- "Nej, historien er så sandelig ikke slut" d. 6/3-2025
- "Vi står i en ny verdensorden og der er ingen vej tilbage", tv2.dk d. 23/3-2025
- Alle EU-lande enige om oprustning for 6000 milliarder - "historisk", tv2.dk d. 6/3-2025
- Valgplakater for EF-folkeafstemning 1972
- loekke-vil-have-euroen-til-danmark-sikre-et-staerkere-europa d. 22/3-2025
- Kul- og Stålunionen 1951

Dokumentar:
- "Danmark indtræder i NATO" (miniforelæsning fra 2013 - varighed 5 min.)
- "Den kolde Krig" (gennemgang af centrale begivenheder under den kolde krig - varighed 31 min.)
- Deadline: "Krigsråd i Bruxelles", dr d. 6/3-2025 (vi har set de første 20 minutter)


Vi har arbejdet med følgende faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Og følgende kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer