Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Solrød Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Jakob Poulsen, Randi Sommer Johannesen
|
Hold
|
2022 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Forløb#1 Forholdet mellem Danmark og Grønland
I forløbet undersøges det hvordan forholdet mellem Danmark og Grønland har ændret sig over tid. Der arbejdes med et hovedfokus på udviklingen i det grønlandske samfund under påvirkning af det danske.
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Læringsmål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Materiale:
Grundbog: Augustesen, Rasmus, Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre, 1. udgave, 1. oplag, Frydenlund, 2011 kap. 1, 2 og 5
Handout om Thulekultur
Kilder:
Instruxen af 1782
Havets Moder
Overenskomsten om forsvaret af Grønland
Augo Lynges tale til Folketinget
Kritik af G60, Nikolaj Rosing
Programmer:
Nordboerne, https://natmus.dk/historisk-viden/verden/nordatlanten/nordboerne-i-groenland/
Historien om Grønland og Danmark afsnit 2, dr, 2022
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
24,00 moduler
Dækker over:
32 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 Historiebrug
I dette korte forløb arbejdes der med historiebrug og erindringshistorie frem imod mundtlig DHO.
Materialer.
Tynd id - afsnit 1, tv4, 2020
div. reklamefilm
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Demokrati - fra Athen til arabisk forår
Følgende kernestoffet er gennemgået:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder
Følgende er gennemgået:
- Demokratiformer - konkurrence, deltagelse, direkte og repræsentativt
- Demokratiet i det gamle Grækenland - direkte demokrati
- Den amerikanske uafhængighed
- Den franske revolution og efterfølgende revolutioner i Europa
- Det arabiske forår
- En diskussion af hvorvidt demokratiet er i krise i dag
Metode:
- Kildekritik
- Scenariemetode - med udgangspunkt i historien opstillede eleverne mulige scenarier for det arabiske forår.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
CFU-login (Domumentar: Manden, der satte ild til sig selv)
-
Kompendium demokrati og magt.pdf , læs siderne 10-16 kompendiet om demokrati og demokratiformer
-
CFU-login
-
Kilder Demokrati.docx
-
Verden før 1914, s. 9-15 (bogen hentes i morgen ved timens start)
-
https://historiskmetode.weebly.com/kildekritik.html (Læs om kildekritikken)
-
Metode i historie.docx
-
Hvilke styreformer fandtes?Sammenlign samfundet i Athen med samfundet i Sparta – Inddrag kilde 2Hvilken rolle spillede kvinden i samfundet? Inddrag kilde 3Hvordan fungerede demokratiet i Athen?Hvilket syn på demokratiet kommer til udtryk i kilde 4 og
-
Verden før 1914, s. 15-23 (Anelse lang lektie - brug 15 min på den).
-
Erindringssteder
-
Kilder Demokrati.docx , læs kilderne 1, 2, 3 og 5 i vedhæftede dokument.
-
Verden før 1914, s. 24-32. (Anelse lang lektie - brug 15 min på den)
-
Verden før 1914, s. 205-211.
-
The Revolution: Becoming A Nation
-
S.205-211
-
S 211-221
-
Den franske menneskerettighedserklæring.docx
-
Plan 2f - uge 43-44.docx
-
Verden før 1914, s. 192-199 (Oplysningsfilosoffer)
-
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
-
Verden før 1914, s. 211-221 (Brug 15 min på lektien)
-
Verden før 1914, s. 228-237.
-
scenariemetoden.pdf
-
Det arabiske forår manglede grundlaget for demokratisk succes
-
Sådan gik det til, at Det Arabiske Forår blev til det fejlslagne forår
-
Titel
-
Kilder Demokrati.docx , læs kilde 5 og 6. Opsamling forløb.
-
"Foruroligende udvikling": Demokratiet er på tilbagetog i hele verden
-
Fukuyama og Huntington.pdf
-
Opstart nyt forløb: "Kulturmøder - fra korstog til globalisering"
-
Hofstedes 6 kulturdimensioner
-
Orientalisme.pdf , læs side 1-4 i kompendiet.
|
Omfang
|
Estimeret:
29,00 moduler
Dækker over:
31 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Kulturmøder - fra korstog til globalisering
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Følgende teori er gennemgået:
- Hofstedes 6 kulturdimensioner ¨
- Edward Said - Orientalisme
- Huntington - Clash of civilisations
Der er arbejdet med følgende metode:
- Kildekritik
- Billedanalyse
- Spormetoden
- Diskursanalyse
Der er arbejdet med følgende historiske nedslag
1) Middelalderen og kulturmøder
- Middelaldersamfundets opbygning
- Religionens betydning i Middelalderen
- Korstogene - Hvorfor drog folk på korstog
- Arbejde med gammelt eksamenssæt med historiske kilder
2) Renæssancen og de store opdagelser
- Renæssancen som historisk periode
- Mini-projekt om en opdagelsesrejsende
3) Kulturmøder i dag
- Globalisering
- Fukuyama vs Huntington
- Kulturmøder kristne og muslimer i dag. Terrorisme
- Israel/Palæstina og krigen i Gaza
|
Indhold
|
Kernestof:
-
https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-10-07-israel-palaestina-konflikten-forstaa-hvorfor-de-slaas
-
P3 Essensen-explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina
-
Kulturmøder i historisk perspektiv.pdf
-
Senmiddelalderen, 1340-1523
-
Højmiddelalderen, 1050-1340
-
Verden før 1914, s. 74-83.
-
https://historiskmetode.weebly.com/historisk-billedanalyse.html
-
Verden før 1914, s. 103-111 (Brug 15 min på lektien)
-
CFU-login
-
Emne 3 - Kulturmøder - fra korstog til globalisering.docx
-
Verden før 1914, s. 112-116.
-
Verden før 1914, s. 117-120.
-
Verden før 1914, s. 132-137 arbejdes der med i klassen.
-
Verden før 1914, s. 123-132 (Brug 15 min på lektien)
-
Spormetoden.pdf , s. 7-11
-
Kilde spormetode.docx
-
Verden før 1914, s. 157-164.
-
Verden før 1914, s. 164-172.
-
Krig mod terror.pdf
-
https://historiskmetode.weebly.com/diskuranalyseskema-centrale-begreber-og-model.html
-
USA's nye verdensorden - kulturmøder og terrorisme.pdf , s. 138-142.
-
USA's nye verdensorden, s. 138-142.
-
USA's nye verdensorden - kulturmøder og terrorisme.pdf , s. 254-258.
-
USA's nye verdensorden - kulturmøder og terrorisme.pdf
-
Debatten om udviklingen i international politik efter 1989 – Huntington vs. FukuyamaLav en kildekritisk analyse af følgende teksker: Klassen deles i 4 – Hvad er årsagerne til terrorangrebet 11. september tekst 11 – Al Qaedas fundament 1998
-
Titel
-
Krigen i Gaza giver Biden udfordringer både ude og hjemme
-
https://amnesty.dk/vores-arbejde/beskyt-civile-i-gaza-og-israel/
-
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/genstart-joede-i-skjul-11802350464 , hør podcasten "Jøde i skjul". Har du travlt, så hør de første15 min.
-
Genstart | Jøde i skjul | DR LYD , Lektien er at I skal høre podcasten om hjemme. Har I travlt op til jul, så lyt til de første 15 min.
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Portugal - fra stor søfartsnation til lilleput
Forløbet er en optakt til klassens studietur til Lissabon.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Følgende nedslag er gennemgået:
Forløb – Portugal – fra førende søfartsnation til lilleputnation i en globaliseret verden
Tema 1: Portugals navn og oprindelse – spormetoden
Tema 2: Portugal som førende søfartsnation – Vasco Da Gamas opdagelsen af søvejen til Indien
Tema 3: Slaveriets afskaffelse og det store jordskælv 1755
Tema 4: Salazars diktatur
Tema 5: Portugisiske kolonier og frihedskampe
Tema 6: Nellikerevolution 1974
Tema 7: Demokratisering af Portugal og landets indtrædelse i EF
Tema 8: Den politiske og økonomiske situation i Portugal i dag
Materiale: Svend-Arne Jensen: ”En rejse igennem Portugals historie”
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Besættelsestiden -i erindringshistorisk perspektiv
Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Følgende er gennemgået:
- Erindringshistorie - herunder erindringspolitik, erindringssted, kollektiv erindring, mundtlige kilder som erindring, fiktion som erindring.
- 9. april - Danmark besættes
- Samarbejdspolitikken - herunder Anders Foghs tale. Erindringspolitik
- Modstandsbevægelsen - Film: Hvidstengruppen og sang: Hvidsted Kro
- Augustoprøret 1943
- Flugten af de danske jøder til Sverige - herunder Matador-afsnittet "Hr. Stein".
- 5. maj 1945
- Retsopgøret
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Krigens mindesmærker bliver stadig vigtigere
-
Erindringshistorie.pdf (Lang lektie - brug 15 min på at orientere jer i den)
-
CFU-login
-
2f - undervisning uge.docx
-
Besættelsestiden et overblik.pdf , anelse lang lektie, brug 15 min på den.
-
3 kilder til den første tid efter besættelsen.pdf
-
Erindringshistorie - om film Hvidstensgruppen.pdf , s. 1 i vedhæftede kompendium.
-
Titel
-
Mundtlige kilder og historie som fiktion.pdf
-
Erindringshistorie - om film Hvidstensgruppen.pdf , s. 2-6 i kompendiet.
-
Bonanza | Matador | MATADOR - 18:24. "Hr. Stein".
-
Matador - et glansbillede af Besættelsen
-
Bruddet med samarbejdspolitikken for 80 år siden - Rigsarkivet
-
Kompendie - besættelsen .pdf , s. 10-19 i kompendiet. Brug 15 min på lektien.
-
Kompendie - besættelsen .pdf ,s. 19-21 i kompendiet.
-
Befrielsen som erindring
-
Erindringshistorie.pdf , s. 8.
-
Historiebevidsthed og erindringspolitik.pdf
-
Diskursanalyse
-
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kronik-i-information-fogh-daemoniserer-historien-2003
-
AFR tale.docx
-
Erindringshistorie.pdf , s. 10-11 om erindringspolitik
-
Kronik i Information, "Fogh dæmoniserer historien", 2003
-
Oplæg 2f.docx
-
Nutidige artikler besættelse.pdf (Brug 15 min på at læse lektien)
-
Oplæg Besættelsestiden - i erindringshistorisk perspektiv.
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
De Olympiske Lege - i et historisk perspektiv
Følgende kernestof er gennemgået:
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder
Følgende er gennemgået:
- Olympismen
- OL Stokholm 1912 - nationalisme og optakt til 1. VK
- OL Berlin - Hitlers propaganda, det dansk/tysk idrætssamarbejde, den danske reaktion og Leni Riefenstahls film "Olympia"
- OL 1972 - Massakren i München
- OL 1980/84 - I lyset af den kolde krig
- OL Beijing 2008 - sportswashing
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Rusland - fra Lenin til Putin
Kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
- Metode - kildekritik
Følgende er gennemgået:
- Den russiske revolution og Rusland under Lenin
- Stalins Rusland
- Sovjetunionen under den kolde krig
- Kommunismens begrænsninger og Sovjetunionens sammenbrud
- Fukuyama og Huntington
- Putins Rusland - annektering af Krim og krigen i Ukraine
- Putins historiebrug som et forsvar imod krigen i Ukraine
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
USA - fra slaveri til BLM
Følgende er Gennemgået:
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder - herunder kildekritik, Hayden White metahistory, diskursanalyse, historiebrug og erindringshistorie.
Følgende er gennemgået:
- Forløbet har været centreret om kampen for sortes rettigheder over tid.
1)Uafhængighedserklæringen og amerikanske værdier
2) Den amerikanske borgerkrig - herunder slaveri, opløsning af unionen, Lincolns tiltrædelsestale og emancipationserklæringen.
3) Borgerrettighedsbevægelsen - Martin Luther King "I have a dream"
4) Black lives Matter
5) Historiebrug og erindringshistorie i lyset af BLM - film, nedrivning af statuer mm
6) Sammenligning af BLM og De gule Veste.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Kinas historie - fra dynasti til supermagt
Følgende kernestof er gennemgået:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Følgende er gennemgået:
- Kinesiske begreber til forståelse af den kinesiske selvforståelse - daoisme, yin og yang, konfutsianisme, det himmelske mandat og riget i midten, occidentialisme
- Kinas dynastier - fokus på Han og Ming-dynestierne
- Kinas ydmygende århundrede
- Maos magtovertagelse, det store spring fremad og kulturrevolutionen
- Deng Xiaopeng reformering af Kina
- Kina som supermagt
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Riget i midten.pdf
-
hofstedes 6 kulturdimensioner.html
-
CFU-login
-
Daoisme.pdf
-
Occidentialisme.pdf , s. 1-2 i kompendiet.
-
Kilder til Kinas historie.pdf , læs 4-7 i kompendiet.
-
Kilder Kinas dynastier - spormetode.pdf
-
8 dynastier skabte Kinas storhed.docx
-
Riget i midten i den globale verden - Kongressen.com
-
Kilder til Kinas historie.pdf , s. 17-22. Tema: Ydmygelsens århundrede.
-
Kilder til Kinas historie.pdf , s. 34-36.
-
Kina - fra kejserdømme til kapitalisme.pdf , s. 1-6 i kompendiet.
-
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
-
umv.response.dk
-
levn eller beretning1.html
-
Kina - fra kejserdømme til kapitalisme.pdf , s. 80-83.
-
Kilder til Kinas historie.pdf , s. 38-40.
-
Kinas store sorte hul – Kulturrevolutionen
-
Kina - fra kejserdømme til kapitalisme.pdf , 83-88.
-
Kilder til Kinas historie.pdf , s. 46-47.
-
Kilder til Kinas historie.pdf
-
Emne 9 - Kina - fra dynasti til supermagt.docx
-
Kina - fra kejserdømme til kapitalisme.pdf, s. 17-25 i kompendiet. (Brug 20 min på lektien)
-
Emne 9 - Kina - fra dynasti til supermagt.docx (Læs vedhæftede eksamenssæt)
-
Kina vil vippe USA af pinden og trække verden i en anden retning
-
”Den Nye Silkevej” skal cementere Kinas rolle som verdensleder
-
Oplæg Kina 3f.docx
-
Kompendium Kinas historie 2.pdf , s. 25-30 i kompendiet.
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Det moderne Danmark 1849-1914
Følgende kernestof er gennemgået:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder
følgende er gennemgået:
- Grundloven og demokrati
- Tabet af Sønderjylland 1864
- Politiske partier
- Livet på landet - herunder højskolebevægelse og andelsbevægelsen
- Industrialisering og arbejderbevægelse
- Kampen for kvinders rettigheder - herunder sædelighedsfejden
|
Indhold
|
Kernestof:
-
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven/#indhold1
-
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/grundloven
-
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/enevaelden-1660-1849
-
De rådgivende stænderforsamlinger, 1834-1848
-
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/orla-lehmann-1810-1870
-
Massiv historikerkritik af Bornedals storserie
-
CFU-login
-
Det danske rige
-
National konflikt, krig og neutralitetspolitik
-
Danmarks befolkningsudvikling 1769-2021
-
Titel
-
Det Radikale Venstre, 1905-
-
Det politiske parti Højre, 1835-1915
-
Værdipolitik tager over når ideologierne dør
-
Venstre: Partiprogram, 23. marts 1872
-
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gimleprogrammet-6-8-juni-1876
-
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872
-
https://www.bogtanken.dk/litteraturhistorie/de-fem-bedste-pontoppidan-noveller/
-
Grundtvigianismen i Danmark
-
Landbrugets produktionsomlægning, 1800-1901
-
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/andelsmejerier
-
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kontrakt-for-hjedding-andelsmejeri-1882
-
Ny rapport: Danske landbrug kan producere betydeligt mere mad på et meget mindre areal til gavn for klima og natur
-
Arbejderbevægelsen, 1872-1940
-
Louis Pio: "Fabrikarbejderne", 1871
-
Modernisering, internationalisering og urbanisering
-
Septemberforliget, 5. september 1899
-
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/historikere-arbejderbevaegelsen-har-formet-danmark
-
Sædelighedsfejden 1883-1887
-
Sofie Linde kickstartede #MeToo-debatten igen. Så hvordan kæmper man bedst ligestillingens sag?
-
Dansk Kvindesamfund 1871-
-
Andrea Nielsen og Olivia Nielsen: Taler, 1. maj 1899
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Kronologiforløb
Følgende er gennemgået:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Kronologiforløbet – store imperier – 3f
Forløb gennemgået:
1) Demokrati – fra Athen til arabisk forår – (Hovedvægt antikken)
2) Kulturmøder – fra korstog til globalisering (Hovedvægt i middelalderen)
3) Portugal – fra stor søfartsnation til lilleputstat (Hovedvægt i renæssancen)
4) Besættelsestiden i Danmark– i et erindringshistorisk perspektiv (Hovedvægt i 1900-tallet)
5) De Olympiske lege – i historisk perspektiv
6) Rusland – fra Lenin til Putin (Hovedvægt efter 1900)
7) USA – fra slaveri til Black lives Matter (Hovedvægt 1800)
8) Kina – fra dynasti til supermagt (Hovedvægt efter 1950)
9) Det moderne Danmark 1849-1915 (Hovedvægt i 1800-tallet)
10) Kronologiforløb – Store imperier/kulturmøder – Spaniens og de store opdagelser (Hovedvægt 1500-1600-tallet)
Krav:
- Lav powerpointpræsentation på 10-12
- Lav egne problemstillinger – 3 stk
- Inddrag det udleverede materiale og 2 selvfundne kilder
- Inddrag relevant metode
- Struktur oplæg: 1) Indledning 2) Redegørelse 3) Analyse 4) Diskussion 5) Konklusion 6) Perspektivering til forløb
Intro til forløb:
Materiale: Teori – ”Imperier fra Oldtid til nutid”, s. 14-20
1) Lav en tidslinje over de gennemgåede forløb – nogle forløb har flere nedslag. Overvej hvad omdrejningspunktet i forløbet har været.
2) Definer kolonialisme, imperialisme og imperium
3) Definer magt – herunder hård magt og blød magt
4) Machiavelli – redegør for Machiavellis syn på magt og imperier
5) Redegør for Lenins syn på imperialisme
6) Redegør for Kennedys teori om imperial overstretch
Plan for forløb:
1. modul – Tirsdag den 22. april – Intro til forløb og forberedelse
2. modul – Onsdag den 30. april – Forberedelse
3.-4. modul – Torsdag den 1. maj – Forberedelse
5. modul – Tirsdag den 6. maj – Forberedelse og fremlæggelse
6. modul – Torsdag den 14. maj – Fremlæggelser og opsummering
Imperier:
Tema 1: Romerriget
Gruppe:
Materiale:
- Grundbog: Imperier – fra oldtid til nutid, s. 37-52
- Kilder: Imperier – fra oldtid til nutid, s. 59-62
Perspektivering: Demokrati i det gamle Grækenland
Tema 2: Osmannerriget
Gruppe:
Materiale:
- Grundbog: Imperier – fra oldtid til nutid, s. 68-81
- Kilder: Imperier – fra oldtid til nutid, s. 87-90
Perspektivering: Kulturmøder i Middelalderen
Tema 3: Det spanske imperium
Gruppe:
Materiale:
- Grundbog: Imperier – fra oldtid til nutid, s. 91-112
- Kilder: Imperier – fra oldtid til nutid, s. 113-116
Perspektivering: Kulturmøder – de store opdagelser og Portugal – fra stor søfartsnation til lilleputstat
Tema 4: Det britiske imperium
Gruppe:
Materiale:
- Grundbog: Imperier – fra oldtid til nutid, s. 147-171
- Kilder: Imperier – fra oldtid til nutid, s. 180-182
Perspektivering: Det moderne Danmark 1849-1915
Tema 5: Den nazistiske imperiedrøm
Gruppe:
Materiale:
- Grundbog: Imperier – fra oldtid til nutid, s. 213-236
- Kilder: Imperier – fra oldtid til nutid, s. 237-240
Perspektivering: Danmark under besættelsen – i erindringshistorisk perspektiv og De Olympiske lege – i historisk perspektiv
Tema 6: USA som supermagt
Gruppe:
Materiale:
- Grundbog: Global politik, s. 110-117
- Kilder: Imperier – fra oldtid til nutid, s. 258-259
https://www.information.dk/moti/2019/10/faar-aldrig-mere-global-supermagt-se
USA nye verdensorden: ”Fukuyama og Huntington”
Perspektivering: USA – fra slaveri til Black lives Matter og Kulturmøder i dag.
Tema 7: Nye magter – Rusland, Kina og EU
Gruppe:
Materiale:
- Grundbog: Global politik, s. 120-138
- Kilder:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/kina-vil-vippe-usa-af-pinden-og-traekke-verden-i-en-anden-retning
https://www.information.dk/moti/2022/02/putin-bruger-historieskrivning-vaaben-ukraine-virkelige-historie
https://www.altinget.dk/eu/artikel/lykketoft-europa-har-en-vital-rolle-at-spille-som-brobygger-mellem-usa-og-kina
Perspektivering: Rusland – fra Lenin til Putin og Kina – fra dynasti til supermagt
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/74/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56457611755",
"T": "/lectio/74/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56457611755",
"H": "/lectio/74/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56457611755"
}