Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Solrød Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Jens Lyck Larsen
|
|
Hold
|
2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
De vilde vikinger
Et forløb der fokuserer på vikingetiden og tidens nærmest mytiske betydning for eftertiden.
Forløbets formål:
1) Du får indsigt i hvornår og hvordan Danmark blev til Danmark.
2) Du vil have lært om tilgange indenfor historiefaget. Vi undersøger periodiseringsprincipper, mentalitetshistorie, kildekritiske begreber som bruger på fortidige kilder, men vi undersøger også senere tiders tilbageblik på perioden, herunder historiebrug og erindringshistorie.
3) Du vil have lært at vikingetiden er præget af fortællinger, herunder grundfortællinger og myter, som i høj grad er med til at præge eftertidens nationale fortællinger om dengang og nu.
Fokus:
- Periodisering
- Europas tilstand i årene op til 793
- Hverdag og samfund
- Kongemagten
- Danmark som en samlet stat
- Togterne
- Hvordan går det til, at Danmark bliver kristent?
- Vikingetiden er omgærdet af forskellige myter til forskellige tider, men hvorfor?
- Historiebrug og erindringshistorie.
Teori:
Om periodiseringsprincipper
Historiebrug - Karlssons 6 definitioner.
Erindringshistorie - herunder erindringssteder, erindringseksplosion.
Om fremstillinger - den historiografiske analyse.
Den synkrone og diakrone analyse.
Sekundær litteratur:
Frederiksen et al; ”Grundbog til Danmarkshistorien”, Systime, 2008 side 27-37
Iversen et al; ”Danmarkshistorie – mellem erindring og glemsel”, Columbus, 2014, side 28-31 & 34-40 & 42 & kilde 4 side 57
Blom, Mads et al; ”Vinkler på Vikingetiden”, Skoletjenesten, 2013, side 59-65 & 83-87
Christian Lund et al; ”På sporet af historien”, Gyldendal, 2019, side 110-112
Medier:
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/vikingerne-kort-fortalt#!/
Historien om Danmark, episode 3. ”Vikingetiden”
Podcast: Om Harald Blåtand, 18:01 minutter.
https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724412/Harald-Bl%C3%A5tand
Kilder:
Lindisfarne, 793
Widukind, om Poppo og handsken
Adam af Bremen og Harald omvendelse
Sigebert af Gembloux
Indskrift på Jellingestenen
Artikler:
- Michaëlis: Afsnit om de danske vikinger er nuanceret og enorm flot, Politiken, 2017 - https://politiken.dk/kultur/art5914049/DRs-fort%C3%A6lling-om-de-danske-vikinger-er-nuanceret-og-enorm-flot
- Sørensen: DR forvrænger historien om Danmark, Kristlig Dagblad, 2017 - https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/dr-viser-ikke-hele-historien-om-danmark
- Anmeldelse af Jeanette Varbergs bog "Viking, "Ny bog trækker vikingetiden ud af den lange patriarkalske skygge", https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2019/10/ny-bog-traekker-vikingetiden-lange-patriarkalske-skygge
- -
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3900 Nuuk
Et forløb om det dansk-grønlandske forhold de sidste 300 år. Forløbet fører os frem mod DHO og arbejder med to generelle tilgange til faget.
1: Hvordan har forholdet mellem Danmark og Grønland været fra Hans Egedes ankomst i 1721 og frem til i dag?
2: Hvordan bliver det historiske forhold mellem Danmark og Grønland brugt i nutidens erindringspolitiske kampe?
Til del 1 er fokus på:
Hans Egedes ankomst.
Udforskningen af Grønlands territorie
Thuleekspeditionerne og motiverne bag.
Vejen mellem modernisme og traditionalisme - og udviklingen over tid.
Grønland under besættelsen
Hans Hedtoft og G50
Grønland, Danmark og USA - Grønland under den kolde krig
Grønlands selvstyre, hjemmestyre og måske vejen frem mod selvstændighed?
Historieskabt/historieskabende - hvordan skal Grønland og Danmarks rolle karakteriseres over tid?
Til del 2 hører historiebrugen, hvor fokus er på Klas Goran Karlssons 6 begreber: Videnskabelig, eksistentiel, moralsk, ideologisk, ikke brug og kommerciel historiebrug.
Der suppleres med Bernard Eric Jensens begreber om legitimerende og delegitimerende historiebrug og til erindringshistorien suppleres med materielle og immaterielle erindringssteder.
Afslutningsvist fokuserer vi på de "fortællinger" der skabes om fortiden, ofte i form af kondenserede fortællinger med fastlåste roller, som fx. helt/skurk. Vi ser på fortællerskemaer og de muligheder/udfordringer de giver, i forhold til at forholde sig objektivt til historien.
Vi tager igen fat på historiografien og undersøger, hvilke historiske temaer som har nutidens interesse samt hvorfor.
Sekundær litteratur:
Augustesen, Rasmus og Krister Hansen; ”Det moderne Grønland – fra koloni til selvstyre”, Frydenlund, 2011
Færk, Winnie”Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid”, Columbus, 2016
Oplysninger til kildepakkerne:
Primær litteratur
Materiale til DHO.
Kildepakke 1:
Augo Lynges tale i landsrådet, 1952, trykt i:
Færk, Winnie”Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid”, Columbus, 2016
Kritik af G-60, Folketingsdebat (uddrag), fundet på:
https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-26/ (27.04.2023)
”Grønlands flag” fundet på https://www.norden.org/da/information/gronlands-flag
Egede, Jesper Kunuk; ”300 år: Hans Egedes mission og eftermæle i Grønland” fundet på: https://visitgreenland.com/da/artikler/300-aar-hans-egedes-mission-og-eftermaele-i-groenland/ (27.04.2023)
Kildepakke 2:
Hans Hedtoft tale i Nuuk, 1948, fundet på:
https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-19/
Uddrag fra G-50, fundet på:
https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-20/
Ritzaus bureau; ”Nuuks borgere stemmer ja til at beholde Hans Egedestatue”, fundet på: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-07-22-nuuks-borgere-stemmer-ja-til-at-beholde-hans-egede-statue
Frederiksen, Mette; ”Statsministerens svar til de grønlandske børn”, fundet på: https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/undskyldning-til-de-22-groenlandske-boern-som-blev-sendt-til-danmark-i-1951/ (27.04.2023)
- -
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Romerriget
Vi kigger først kort på antikken som helhed og starter med styreformer i det gamle Grækenland og bevæger os herefter over til vores egentlig fokus, nemlig Romerriget.
Hvordan opstår og hvordan fungerede den romerske republik?
Fokus på republikken, dens funktion og opbygning. Fordele og ulemper.
Vi undersøger republikkens fald, og overgangen til Kejserdømme. Vi kigger på de konstante magtspil, der udkæmpes og den ekspansion, som Rom er kendt for. Særligt fokus får Augustus. Hvordan hænger det hele sammen?
Yderligere fokus på:
- Klientsystemet
- Del og hersk
- Romerske værdier, såsom loyalitet til patronen fremfor Rom.
- De sociale lag
- De spor romerriget har sat for eftertiden.
Henrik Bonne Larsen & Thorkild Smitt; "En europæisk verdenshistorie", Gyldendal, 2019, side 22-38
Kristian Jepsen Steg; "På sporet af Romerriget", Lindhardt & Ringhof, 2015, side 7-11
Tom Holland: Om Roms fald og kristendommens betydning. Kristeligt Dagblad, 24. marts, 2022
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/tom-holland-vi-har-mistet-nogle-kristne-perspektiver-som-kunne-vaere-nyttige-nu
Kilder:
Perikles´ gravtale.
Columella, "Om landbrugsslaver."
Cicero, "Om pligterne"
Augustus´ politiske testamente
Hal Koch og Alf Ross
Video: Om republikkens fald og mordet på Cæsar.
"Dydens republik"
Udsendelsesdato:
1. maj 2013
- -
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Fra Columbus til Clotilda
Fra Columbus til Clotilda - fokus på de store opdagelsesrejser og overgangen fra middelalder til renæssance. Vi afslutter med perspektiver til slavehandel og undskyldningsdebatten herhjemme, hvor fokus igen er på historiebrug og fortællinger.
Materiale:
Thorkild Smitt & Christian Vollmond; ”Verdenshistorie 1 – fra klassisk til førmoderne tid”, 2014, side 114-132
Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen; ”Opdagelserne – Kulturmøder eller kultursammenstød”, 1995, side 41-45 & 67
Thomas Orht; ”Verden efter de store opdagelser 1500-1750”, Systime, 2018, side 90-91 & 101-103 & 106-107
Danielsen & Knudsen; ”Renæssancen – Da mennesket kom i centrum”, Systime, 2005 side 9-12 & 13-15
https://historiskmetode.weebly.com/aktoslashr--struktur.html
Videoklip:
Første 54 min af filmen ”1492”
Kilder:
Kilde af Mirandola.
Kilde af Columbus (brev).
Kilde af Hernando og Pedro Pizarro, trykt i Diamond, Jared: "Vejen til verden af i dag : menneskesamfundenes udvikling i de sidste 13.000 år", Akademisk Forlag, København, 2002, s. 81-86.
Kilder af Sepulveda og Las Casas
Artikler:
Efter års søgen er historisk slaveskib fundet i amerikansk flod, fundet på: https://jyllands-posten.dk/international/usa/ECE11398938/efter-aars-soegen-er-historisk-slaveskib-fundet-i-flod-i-usa/
https://danmarkshistorien.lex.dk/Debatten_om_en_officiel_undskyldning_for_slaveriet_i_Dansk_Vestindien,_1998-2023
Tegninger fra De Bry.
Emne/problemstilling:
- Paradigmeskift fra Middelalder til Renæssance.
- Hvorfor opstod interessen for at sprede sig til fjerne og fremmede verdensdele?
- Årsager til Europæisk dominans – hvorfor var det europæerne der ekspanderede i 1400-tallet?
- Kulturmøder og det eurocentriske menneskesyn.
- Hvordan prægede den europæiske ekspansion de samfund, der opstod ude omkring i verden?
- Konsekvenser på kort og længere sigt?
- Slavehandlen - perspektiver herpå af generel karakter.
- Historiebrug - hvordan skal vi se tilbage på begivenhederne? Vi diskuterer vestens dårlige samvittighed.
- -
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
USA - den universelle nation
Forløbet følger det spor som undersøger baggrunden for de vi kalder den amerikanske drøm, det liberale spor og den amerikanske mentalitet. Det som får Thatcher til at sige, at "USA vil aldrig blive som Europa. Europa er bygget på historie, mens USA er bygget på en ide."
Vi kigger indledningsvis på de første puritanere, der indvandrer, oplysningstidens tænkere, frem til bruddet med englænderne. Hvad er det for et fundament nationen bygger på?
Uafhængighedserklæring og forfatning og ideen om mangfoldighed.
Monroedoktrinen som isolationistisk udenrigspolitik, Manifest destiny som årsag, homestead act, the frontier, og indvandring som konsekvens.
De liberale princippers betydning og konsekvens for USA i sin helhed.
Hvad betyder ovenstående for amerikanernes syn på sig selv? Hvad er amerikansk exceptionalisme? Er det liberalismen i form af den driftige initiativrige iværksætter, som vi ser det i 1800-tallet eller det de liberale værdier, drømmen og idealerne, som kendetegner amerikaneren?
Og hvad får dette af betydning indadtil - og udadtil?
Materiale:
Bøger:
Bryld, Claus et al; "Verdenshistorie før 1914", Systime, 2008, side 192-199 og 205-211
Poulsen, Niels Bjerre; "USA - Historie og identitet", Systime, 2015, side 9-14
Kühle, Ebbe; "Globalhistorie - 500 års forandringer og dilemmaer", Gyldendal, 2015, side 154-158
Kilder:
John Locke "Two treaties of government" (uddrag), 1688
Uddrag af ”Om lovenes ånd” af Montesquieu fra 1748.
Om årsagerne til at gribe til våben mod den engelske kolonimagt.
Uddrag af den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776
Monroedoktrinen, 1823
Bushdoktrin, 2003
Citat fra USA´s præsident John Quincy Adams om manifest destiny
Citat fra USA´s præsident Andrew Jacksom om manifest destiny
Statistik over udvandrere
Kort over den amerikanske udbredelse vestpå
Uddrag af Turners tese, "The significance of the Frontier in American History, 1893"
Artikler:
Buk-Swienty, Tom; "Historien om den ideelle amerikaner", fundet på http://www.kb.dk/da/dia/udstillinger/materiale_udstillinger/riis_buk_swienty.html
Introduktion til puritanismen, https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=227
9 grafer viser, hvorfor Trump mod alle odds er ved at knuse al modstand. Fundet på https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-01-22-ni-grafer-viser-hvorfor-trump-mod-alle-odds-er-ved-at-knuse-al-modstand
Videomateriale:
Team World Police, the opening scene.
USA´s historie, afsnit 1 og 3
Lyd:
Uddrag af Steffen Kretz; "Storm på vej" første 5 min.
WEB:
http://www.udvandrerarkivet.dk/forside/
http://insightfulinteraction.com/immigration200years.html
- -
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Host! Et sygt forløb
Et forløb med afsæt i historiens lange linjer, hvor fokus er på sygdomme. Hvad kan vi bruge sygdomme til i et historisk perspektiv? Hvad kan sygdomme vise som politikere, begivenheder, ideer ikke nødvendigvis kan?
Vi taler om periodiseringsprincipper og undersøger periodernes syn på sygdomme.
Fokus på:
Antikken - Pest og rationalisme
Middelalder - Pest og religion
Renæssance - Kopper og opdagelser
Oplysning - Kopper og udviklingen af vaccinen
Industrialisering - Kolera og klassebestemte sygdomme
Danmark i 1900-tallet - Velfærdsstaten
Danmark i dag - Konkurrencestat og livsstilssygdomme
Desuden fokus på tilgange til historien. Historieskabt og historieskabende, økohistorie via Jared Diamond og Ferdinand Braudel. Hvad driver historien frem?
Gennemgået materiale:
Anders Hassing; "Derfor historie", Columbus, 2022, side 103 -108 og 36-42 og 52-59
Uddrag om pest og middelalderens samfundssystem, fundet i: Pest - Pandemier fra den sorte død til Covid19, Systime, 2022
Varberg og Duedal; "Den fjerde rytters ridt gennem historien", Gas Forlag, 2020, side 9-13
Foks - kernestof 3, om den danske velfærdsstat.
Artikler:
Om livsstilssygdomme, kost og motion - fundet på netdoktor.dk
Debat: Fra velfærdsstat til konkurrencestat, Jørn Henrik Petersen, 25. september, 2015 i Politiken
Anmeldelse af Rasmus Krag Jacobsen "Ny bog. Våben, parasitter og stål" i Information, 21. december 2002
Kilder:
Thukydid: Om pesten i Athen
Hippokrates om menneskets natur
Uddrag af Valdemar Atterdags lov om pesten, 1354
Emil Hornemann, om boligsituationen i København
Billeder fra the florentine codex - sygdomme i Den Ny Verden
Videomateriale:
De magiske vacciner, DR2, 19. april, 2004
Lyd:
Vi lytter til bogen "Fra pest til corona" af Morten A. Skydsgaard. Fra 1:02:00-1:14:00.
- -
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Danmark under besættelsen
Hvorfor bliver Danmark involveret i 2. verdenskrig?
Hvordan forholder det officielle Danmark sig til den tyske besættelse?
Hvad er samarbejdspolitikken - er Danmark overhovedet en allieret?
Før og efter 29. august 1943.
Civilsamfundet under besættelsen
Modstandskampen
Retsopgøret
De tyske flygtninge
Opgør med historien efter 2. verdenskrig.
Historiebrug/historiemisbrug - den politiske brug af 2. verdenskrig og den tyske besættelse.
Materiale:
Lavtsen, Ulrik Juel et al; ”Danmarkshistorie – Det 20. og 21. århundrede”, Lindhart og Ringhof, 2014, side 60-84
Dilemmaspillet.dk
https://historielab.dk/historiebrug/ Klas-Goran Karlssons 6 kategorier indenfor historiebrug
Kilder:
Anders Fogh Rasmussen om samarbejdspolitikken 29. august 2003
Det tyske angreb på Danmark – memorandum
Buhls antisabotagetale
Eric Scavenius ved tiltrædelsen som udenrigsminister
Udtalelse ved samlingsregeringens dannelse 8. juli 1940
De første 5 min af Hvidstengruppen (2012), hvor fokus er på Buhls tale.
- -
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4,6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Det europæiske selvmordsforsøg
Det europæiske selvmordsforsøg - Ideologiernes kamp 1914-1949
En periode der strækker sig fra 1914, hvor stormagtsrivaliseringer er årsag til ”Urkatastrofen” til 1949, hvor Tyskland deles i 2 af ideologiske årsager. Vi ser på de destruktive dynamikker, der formede Europa og fik så store konsekvenser for eftertiden.
1: Europa omkring krigsudbruddet i 1914 – hvad er status og hvilke dynamikker gør sig gældende?
2: Nyt Europa og nyt Europakort efter 1. Verdenskrig – Fokus på Versaillestraktat og Weimarrepublik. Hævn eller retfærdig traktat? Mellem idealisme og realisme.
3: Ideologier og forskellige landes udvikling - Kommunisme, (fascisme), nazisme og demokrati.
4: Hitlers vej til a) magten b) ww2
5: Fra WW2 til kold krig.
6: Vi efterrationaliserer – hvorfor gik det så galt, hvem havde ansvaret og hvad kan vi lære af det europæiske selvmordsforsøg?
Bryld, Carl-Johan; ”Verden efter 1914 – i dansk perspektiv”, Systime, 2007
Artikler:
Om forskellige historiesyn. https://historie.geografi-noter.dk/tekster/Historieopfattelser-historiesyn.pdf (Kun side 1.)
Serbien og Albanien var ved at blive gode venner: Skandalekamp med drone ripper op i Balkan-sår, artikel fra BT.dk - 15. oktober 2014
Obligatorisk med undervisning i gymnasiet.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/holocaust-undervisning-skal-goeres-obligatorisk-i-skole-og-gymnasie
Om folkedrabsteorier: Fokus på Stantons 10 punkter. https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
Podcast:
Lex Mig - https://mere.lex.dk/podcast/lex-mig/ 29. november 2023
Kilder:
NSDAPs 25 punkter
Uddrag af Hitlers "Mein Kampf" - Om demokratiet.
Otto Kumm: Kommunist eller nazist.
Uddrag af det kommunistiske manifest
Lenin: Om demokrati og diktatur
Molotov-Ribbentrop- pagten
Churchills Fultontale
Tale af Mette Frederiksen i forbindelse med Auschwitz-dagen.
Video:
5. afsnit i serien "Apokalypsen - 1. verdenskrig" (Forløsning) - https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx? (De sidste 15 min.) mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Serietitel:Apokalypsen&orderby=title&SearchID=4128f54a-e8d3-4dfb-b97a-bea238fef7f7&index=2
Zigge zagge: https://www.youtube.com/watch?v=ZJRUDaw8DJE
Donald Duck as a Nazi: https://www.youtube.com/watch?v=L90smU0SOcQ
- -
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Det kommunistiske, kapitalistiske og kommende Kina
Forløbstitel: Det kommunistiske, kapitalistiske og kommende Kina.
Et tilbageblik over en forunderlig nation og dens tragiske historie. Vi undersøger kinesisk mentalitet med afsæt i konfucianismen og bevæger os op til Maos magtovertagelse i 1949, og ser på tiden frem mod hans død i 1976. En tid der er præget af dogmatisk ideologi og tragiske kampagner. Vi går herefter videre til hans efterfølger og undersøger reformerne under Deng Xiaoping og fokuserer på året 1989. Vi ser på til Xi Jinpings motiver og ambitioner for Kina fremadrettet og undersøger begges syn på Kinas rolle - indadtil for den almene kineser, men også udadtil mod omverdenen.
Emner:
Konfucianisme og kinesisk kultur.
Kort om tiden frem mod kommunisternes overtagelse i 1949, herunder "Ydmygelsernes århundrede" og "Opiumskrigene" (overbliksform)
Hvem var Mao og hvad har han haft af betydning for Kinas udvikling efter 1949?
Hvilke tiltag stod Mao bag. Herunder særligt fokus på Det store spring fremad (1958-1960), Kulturrevolutionen (1966-1976)
Maos strategi - herunder det horisontale og vertikale frygtsamfund.
Efter Maos død - Deng Xiaoping tager over som leder.
Opgøret på Den Himmelske Freds Plads som øjebliksbillede på Kina, 1989.
De fem generationer af ledere (Dog ej generation 3 og 4)
Kina under Xi Jinping - herunder den kinesiske drøm, "One Belt One Road" og hans ambitioner fremadrettet og metoderne for at opnå dem.
Kommunismen som ideologi - hvorfor har kommunismen overlevet i Kina helt frem til i dag?
Materiale:
Lene Sønderby et al; "Kina - temaer i moderne kinesisk historie", Systime, 2022, side 121-129 & 134-144 & 147-149
Larsen & Smitt; "Kina efter 1840 - riget i midten i fokus på ny", Systime, 2010, side 82-89
Kilder og artikler:
Om konfucianisme
Det store spring fremad, af Xianfeng Wang (1951), fra www.his2rie.dk
Spurvejagt fra www.his2rie.dk
En rødgardists beretning, ligeledes fra www.his2rie.dk
Propagandabilleder fra de store spring fremad
James Davies syn på revolutioner. J-kurven
Kina under Xi Jinping - et overblik
"Den kinesiske drøm"
"Bliv en del af en succes - sommerlejr med SUF", 2015
Maos radiotale til folket, 1952
Kulturrevolutionens korrekte kurs, 1965
At opbygge socialismen med særlige kineske træk, 1983
Åben erklæring om sultestrejke, 1989
Artikel fra Folkets Dagblad, 1989
Artikel om den kinesiske drøm
Statistik over BNP, 2018
Podcast:
"Kongerækken" om Kina under dynastierne, med fokus på 1800-tallet. Kun som baggrund.
https://politikenhistorie.dk/art9251114/Med-opium-og-v%C3%A5ben-blev-kejserens-Kina-tvunget-i-kn%C3%A6
Dokumentar:
9z mod Kina afsnit 2
Verden ifølge Xi Jinping, fransk dokumentar fra 2018
Verdens brændpunkter episode 3: Beijing 1989
Videosekvens:
Hans Roslyng om verdens udvikling de sidste 200 år. https://www.youtube.com/watch?v=jbkSRLYSojo&t=182s
Hu Jintao fjernes fra kommunistpartiets kongres.
https://www.youtube.com/watch?v=HzPoIXXbiO8
- -
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Generation 1989
Forløber undersøger følgende spørgsmål:
Hvilken verdensorden bryder frem efter murens fald i 1989?
Hvilken rolle spiller Danmark heri?
Og det lidt polemiske spørgsmål: Skyldes krisen i dag, at vi troede for lidt på os selv eller for meget på os selv?
Temaer:
- Berlinmurens fald og ideologisk endemål.
- Fukuyama og Huntington - er historien slut eller vil nye konflikter opstå?
- Liberalismens sejr (Ideologisk) Pax Americana (Militært) dog allerede fra 1945, men unipolært fra 1989.
- 9/11
- Dansk engagement ude i verden – aktivisme.
- Ny verdensorden og nye aktører – Rusland og især Kina.
- Ruslands indgriben i Ukraine – hvorfor er det en afgørende begivenhed?
- Globalisering og frihandel. Og kritik heraf?
- Liberalismens udfordringer – Trump, Brexit og Kinas dokument nr. 9.
- Periodiseringsprincipper – 9. november 1989 – 22. februar 2022, men hvorfor?
- Status: Hvad kendetegner verden af i dag?
- Kampen om historiesynet – Fukuyamas, Putin og Trump. Grundfortællingernes betydning.
Materiale:
Mathias Strand; "På sporet af den kolde krig", Egmont, 2024, side 101-106
Ahle & Petersen; "Verdenshistorisk overblik", Systime, 2024, side 148-155
Kilder:
Uddrag fra Huntington og Fukuyama
Bill Clinton, tale i Aachen 2000
George Bush: Vi vandt den kolde krig
Anders Fogh Rasmussen om at gå ind i Irak
Søren Mørch "Vi skal ud nu"
Putins tale i Munchen, 2007
Videomateriale:
Mette Frederiksens nytårstale 2025
Kim Larsen med "Jutlandia" https://www.youtube.com/watch?v=H7yCFxsJ0PY
Bush - "I can hear" you https://www.youtube.com/watch?v=zi2SNFnfMjk
Dansk aktivisme efter murens fald: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmark-i-krig-1991-til-2011-den-aktive-krigsdeltagelse
- -
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Fremtiden - et kronologiforløb
Forløbet er et kronologiforløb over historiens forskellige perioder, temaer og problemstillinger, men også et forløb, hvor fokus ikke kun er på faget via et bagudrettet fokus, men i lige så høj grad, som et bredt aktuelt og identitetsskabende fag, da vores fortidsfortolkninger præger vores samtidsforståelse, som igen er med til at sætte retningen for vores fremtidsforventninger.
Forløbets mål er dobbelt:
1a: Hvilke forventninger har vi på kort og længere sigt til vores egen fremtid?
1b: Hvad er scenariemetoden og hvordan kan vi arbejde med fremskrivninger?
2a: Få et kronologisk overblik over de historiske perioder og disses karakteristika. (Nomotetisk tilgang.)
2b: Få en dybere forståelse for de konkrete forandringstendenser i perioderne via periodiseringsprincipper. (Idiografisk tilgang)
2c: Få en dybere forståelse for modellen: fortidsfortolkning nutidsforståelse fremtidsforventning.
2d: Via ovenstående undersøge periodernes fremtidsforventninger og de fortællinger om fremtiden, som er med til at sætte retningen og præge samtiden.
2e: En historieteoretisk tilgang til faget med fokus på teori og metode, for at være bevidste om, hvad der driver historien frem.
2f: Repetere historiefaglige begreber og tidligere emner og tematikker.
Vi repeterer følgende perioder
- Antikken med fokus på religiøse og rationelle forklaringer.
- Middelalderen med fokus på vikingerne og kristendommens betydning, men også hvad det fremtidige efterliv har haft af motiverende effekt for krig og korstog.
- Renæssancens positive menneskesyn og fremtidssyn via tilbagevenden til antikkens idealer.
- Oplysningstid - menneskerettigheder og idealisme.
- Industrialisering - nationalstat, folkelige bevægelser, kapitalisme og socialismens/Marx´ teleologiske historiesyn
- Det 20. århundrede. Manifester, ideologier og doktriner.
- I dag - fra generation "No future" i 1980´erne til "Fridays for future" og FNs verdensmål i dag, men også den nuværende verdensorden, hvor Kina spiller en tiltagende rolle og de nye vinde, der blæser fra Trumps USA.
- Perspektiver og tilgange til faget. Det regressive og progressive historiesyn. Historiefagets betydning for vores fremtidsforventninger.
Materiale:
Torben Peter Andersen, "Historiens kernestof", Columbus, 2006, side 32-34, 44-45, 54-57, 88-90 og 119-125
Lars Tvede ”Det kreative samfund”, Gyldendal, 2014, side 199-210 og side 220
Scenariemetoden af Geert A. Nielsen
Kilder:
Pave Urban II brev til Flandern 1095
Mirandola: Om menneskets værdighed, 1486.
Uddrag fra regeringsgrundlaget 2022, "Ansvar for Danmark"
"Det socialistiske menneske" af Walther Ulbricht (1958)
"Hvorfor blev Berlinmuren bygget" (1971) Et uddrag fra historiebog fra øst og vest.
Artikler:
"Maskinstormerne" fra Weekendavisen, 19. februar 2025
"Jeg er træt af, at alt skal iscenesættes som en dyb eksistentiel krise" fra Jyllandsposten, 29. april 2023
Musikvideoer:
Kim Larsen: Om 100 år
The Buggles: Video killed the radiostar
Nena: 99 luftballons
Scorpions: Wind of change
Billy Joel: We ditn´t start the fire
Jomfru Ane Band: Plutonium
Sex Pistols: Anarchy in th UK
Queen: Radio gaga
U2: Beautiful day
Flyvende biler i Kina: Klip fra teknologi expo januar 2025 - https://www.youtube.com/watch?v=B7TIP827VFg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/74/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56457613085",
"T": "/lectio/74/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56457613085",
"H": "/lectio/74/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56457613085"
}