Holdet 2022 id/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Andreas Schantz Kirkebjerg, Jens Lyck Larsen, Sidse Christensen
Hold 2022 id/c (1c id, 2c id, 3c id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmning - teori og praksis
Titel 2 Eksotiske danse og opvarmning
Titel 3 Badminton og danskenes idrætsvaner eksamensforløb
Titel 4 Jive eksamensforløb
Titel 5 Volleyball eksamensforløb
Titel 6 Svømning og livredning
Titel 7 Ultimate
Titel 8 Floorball og træningsprojekt Eksamensforløb
Titel 9 yoga og afspænding eksamens forløb
Titel 10 Hip Hop - Eksamensforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmning - teori og praksis

Forløbet søger at svare på: Hvorfor varmer vi op og hvordan kan vi udnytte denne viden til at skabe et optimalt opvarmninsprogram?

Lektie: C - det er idræt side 22-26

Formål:
eleverne får indsigt i, hvordan opvarmningsprogrammer kan udarbejdes og udføres, og indsigt i teorien bag hensigtsmæssig, skadesforebyggende opvarmning.  

Indhold:
-teori omkring hensigtsmæssig opvarmning, herunder programplanlægning og fysiologi

Mål:
at eleverne udarbejder selvstændige, progressive og strukturerede opvarmningsprogrammer, der passer i takt til musik.

Hvorfor skal vi varme op?
Hvad sker der fysiologisk når vi varmer op?
Eleverne skal udvikle rytmeforståelse til at udvælge musik til opvarmningen.

Fokus på følgende sekvenser: Løb, sving, styrke, hop og stræk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Eksotiske danse og opvarmning

Eleverne kan tælle takter 1-8 og ved hvilket tempo der passer til hvilke øvelser.

Eleverne kan overfører tempo til forskellige opvarmningøvelser.

Eleverne har kendskab, til forskellige opvarmning øvelser.
Løb:
Hop:
Styrke:
Udstrækning:
Sving:

eleverne har kendskab til grundtrinene i Salsa.
Eleverne har kendskab til back break og side break i salsa.
Eleverne kan danse:
El Uno
Kentucky
The Titanic
Vacilo
Sombreo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Badminton og danskenes idrætsvaner eksamensforløb

De faglige mål for forløbet omfatter, at eleverne:

- kender grundlæggende regler i badminton
- behersker grundlæggende benarbejde frem til nettet og tilbage til baglinjen (fokus på, at højrehåndede har højre ben forrest frem til nettet og højre ben bagerst tilbage til baglinje. Venstre ben for venstrehåndede)
- behersker grundlæggende benarbejde til kort forhånds- og kort baghåndshjørne, bl.a. stemskridtet
- behersker netdrop og lob fra forhånd og baghånd
- behersker drop, smash, kort baghåndsserv og lang forhåndsserv, samt clear (fokus ligger på kropsrotation frem for stødebevægelse i albue)
- bevæger sig til spillecentrum efter hvert slag
- udfører forspændingsfald/hop når modstander slår til bold
- har taktisk forståelse af boldens og egen placering på banen

Danskernes idrætsvaner og skadesteori - Troels Wolf et al; ”C – det er idræt”, Gyldendal, side 68-78 og 141-146
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Jive eksamensforløb

Formålet er (Bedømmelsen er en helhedsvurdering de nedenstående faglige mål):
Eleven har viden om:
• Labans bevægelseslære relateret til bevægelseskvalitet i charleston og jive

Eleven kan:
• Udføre de valgte trin korrekt (herunder korrekt grundtrin)
• Udføre trinene i takt til musikken
• Musikalsk udførelse af de enkelte trins (ligner det jive) bevægelseskvaliteter (jive: høje knæ, op på for-foden, lethed/tyngde, små trin, hofte modsat danse retning)
• Evne at føre/lade sig føre
• Sammensætte trinene hensigtsmæssigt til en koreografi, herunder med hvilken grad af variation de indgår i koreografien
• Deltage hensigtsmæssigt i øvelser i undervisningen, herunder samarbejde og bidrage til udviklingen af en gruppekoreografi

Materiale:
• Friis, John (2001): Labans bevægelseskvaliteter s. 66-69
• Diverse youtube-videoer med grundtrin og variationer

Kernestof (fra læreplanen):
• Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
• Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde

Faglige mål (fra læreplanen):
• Beherske centrale færdigheder inden for musik og bevægelse
• Opnå kropsbevidsthed
• Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer

Praktikindhold:
• Charleston gruntrin og et par variationer
• Jive grundtrin og forskellige variationer (damen under armen, Jive walk, sliding doors, moods trin, jive spark)
udover dette har elever selv valgt trin fra video materiale og selv  arbejdet kreativt og udviklet trin

Teoriindhold:
• Få forståelse for bevægelseskvaliteter i charleston og jive ved brug af Labans bevægelseslære

Produkt:
Charleston og jive koreografi i 4-/6-mandsgrupper. Koreografien skal indeholde mindst 6 forskellige trin/variationer og skal danses igennem flere gange i forlængelse af hinanden. Koreografien vurderes ift. de faglige mål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Volleyball eksamensforløb




Færdighedsområde: boldspil

Forløbs titel: Volleyball¨

Forløbets mål:
beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil.

indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer. Være en god teamplayer.

Fokus på boldberøringer og holde bolden i gang.
Kunne indgå i det færdige spil
Teknisk fokus:
- serv (underhånd og overhånd)
- fingerslag (skål, ned i benene)
- backerslag
- Ramme bolden mellem håndled og albueled
- strakte arme
- Skulder skudt fremad
- Bene bøjes, og kontroleret strækkkes
- Er kroppen placeret således at armene, brystkassen og hovedet er placeret den retning man intenderer at skyde.
Rytme (modtagning, hævning og overspil)
Løbe i position i forhold til bolden
Sammenspil og kommunikation på banen


Praktisk indhold
Der vil indgå reglerne for kids volleyball i timerne, for at få eleverne til at øve placering og teknik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Svømning og livredning

Formålet er (Bedømmelsen er en helhedsvurdering de nedenstående faglige mål):
Eleven har viden om:
• Balance på langs og på tværs i vandet
• Biomekanik om forskellige typer af modstande i vand og hvordan disse mindskes
• Forskellige livredningsteknikker i vand

Eleven kan:
• Beherske centrale færdigheder i svømning og livredning, herunder vandtilvænningsøvelser (især skoddebevægelser), crawl (fokus på balance på langs og på tværs), spring (livredderspring, hovedspring, (startspring)), vendinger, bjærgning samt lodret dyk og (skrådyk).
• Opnå kropsbevidsthed i relation til svømning, spring og dyk og livredningsaktiviteter.
• Deltage hensigtsmæssigt i øvelser i undervisningen, herunder samarbejde (især i par) og give relevant feedback til forskellige øvelser.
• Anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til at arbejde med forskellige udfordringer/fokuspunkter i crawl.

Materiale:
• Kirkegaard & Olesen (1999): Balance i crawl og rygcrawl, Focus Idræt nr. 5
• Opdrift og tyngdekraft – worddokument om vandmodstand.
• Diverse youtube-videoer med af crawl, vendinger, livredning m.m.

Kernestof (fra læreplanen):
• Aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
• Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
• Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde

Faglige mål (fra læreplanen):
• Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet
• Beherske centrale færdigheder inden for nye og klassiske idrætter
• Opnå kropsbevidsthed
• Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
• Demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.

Crawl er det primære fokus, hvor eleverne vurderes på deres evne til at udføre følgende 4 sekvenser med korrekt teknik:

1: Startspring
2: Undervandsfase
3: Crawl som stilart
4: Korrekt vending

Følgende har været i fokus:

1: Vandtilvænning (som en del af opvarmningen): skoddebevægelser, vandtrædning, balance på langs og på tværs

2: Spring, herunder startspring fra skammel. Hovedspring og livredderspring.  

3: Crawl (primært fokus) - Rotation, vejrtrækning, balance i vandet, armtag og kolbøttevendinger.

4: Livredderspring og diverse livredningsteknikker (bjærgning med sikker aflevering til kant og lodret dyk samt evt. skrådyk)

Øvelseskatalog
Crawl (primært fokus) livredning (sekundært fokus)
Generelt:
Fokus på stilartens fire dele: Startspring, undervandsfase, svømmestilens korrekte udførelse og vending.
Vandmodstand og kroppens position i vandet
Crawl:
Superman glide + Superman glide udvidet med et armtag og balance på siden
Vejrtrækning ved rotation
Benøvelser: efter Superman glide, på siden
Høj albue ved crawl (Jesus-crawl)
Rotationsøvelser i crawl
Lang glidefase
Den døende arm
Pres brystkassen en smule ned mod bunden
Armtag når den anden arm har passeret øret – koordinatcrawl
Hovedspring og kølbøttevendinger.

Produkt:
Eleverne laver en drejebog ved at vælge et udpluk af øvelser fra undervisningen. Drejebogen gennemføres i 4-mandsgrupper til slut i forløbet. Derudover gennemføres 25 meter crawl (med startspring og vending). Udførelsen vurderes ift. de faglige mål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Floorball og træningsprojekt Eksamensforløb

Floorball:

Undervisningsforløb i floorball med fokus på basale tekniske elementer som forhånds-baghåndsdribling, pasning, modtagning og trækskud samt basale taktiske boldspilselementer som spilbarhed, placeringsevne m/u bold. Herudover er der fokus på teoretiske elementer som de mest basale floorballregler


Træningsprojektet er af ca. 8-12 ugers varighed og skal ses som en naturlig og praksisorienteret forlængelse af den viden, som eleverne har tilegnet sig om træning og testning i løbet af 1. og 2.g. Eleverne skal igennem Træningsprojektet gerne opleve, at de selv er i stand til at planlægge og gennemføre et relevant træningsprogram. En erfaring, som eleverne også vil kunne bruge efter tiden på gymnasiet.

Eleverne skal individuelt eller i grupper med udgangspunkt i relevant litteratur, internetsider, m.m., udformer og gennemfører et fysisk træningsprogram. Selve træningsprogrammet formuleres i overordnede træk og medbringes til idrætstimen hver gang, hvor det kan diskuteres med idrætslæreren.

I løbet af træningsprojektet fører eleverne en træningslogbog, der dels beskriver træningsmængde, intensitet og lignende, dels fortæller om oplevelsen af træningsprogrammet. Denne logbog medbringes efter aftale til idrætstimerne, hvor den kort præsenteres for idrætslæreren.

For at kunne afprøve effekten af Træningsprojektet og efterfølgende evaluere det, indledes og afsluttes forløbet med nogle tests.
Der kan være indlagt tests midt i forløbet for at give eleverne et billede af hvordan deres træningstilstand står til, og om der skal justeres i forhold til det videre forløb.


Produkt og evaluering
Eleven skal med træningsprojektet kunne

Dokumentere evnen til at udarbejde, gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt personligt træningsprogram
Koble teoretisk viden til sit personlige træningsprogram
Demonstrere korrekt brug af faglige termer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 yoga og afspænding eksamens forløb

Yoga

Pensum
Astangayoga:
Solhilsen A og B : Eleven skal kunne binde øvelserne sammen i et flow, med korrekt vejrtrækning. Eleven skal vise styrke og smidighed til at udfører øvelserne kontrolleret og vise hvordan der arbejdes frem mod de perfekte stillinger

Enkelte øvelser som er pensum:
Hunden nedad kiggende. fokus på korrekt håndstilling, rulle arme udad, trække center ind mod midten, vejrtrækning.
Trekant øvelser. Korrekt fodstilling og bruge bagerste fods yderside som anker. Arbejde krop ind over ben ved hjælp af vejrtrækning
arme strakte og i korrekt position


Selvvalgte stående øvelser
Selvvalgte Siddende øvelser

udarbejdelse af personligt yogaprogram: Eleven skal vise evne til at udvælge stillinger som træner hele kroppen

Eleven skal kunne bruge vejrtrækningen korrekt i forhold til øvelserne
Eleven skal kunne sammenbinde øvelser i solhilsen

Eleven skal kunne hjælpe og guide klassekammerater i stillingerne vha. både ord og med blide hænder.

Afspænding afsluttende. Overgive sig til stilstand og være alene med sig selv. give slip på tanker og mærke kroppen og vejrtrækning. slappe af i muskler i hele kroppen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hip Hop - Eksamensforløb

I dette forløb er der fokus på hip hop og breackdance. Vi sætter ord på bevægelseskvaliterterne ud fra, bl.a., Labans bevægelseskvaliteter og fra selvvalgte tillægsord.

En teoretisk introduktion til hip hop som kulturelt, historisk og i udgangspunktet amerikansk fænomen. Dernæst arbejdes der både i plenum og  i grupper med at lave koreografier, der inkorporerer trin, vi arbejder med i timerne/som har været lektie, samt selvvalgte trin.

Fokuspunkter:
-Holde rytme og kunne finde et slaget i musikken
-kropsholdning
-bounce i hele kroppen
-toprock: diverse hip hop trin
- Down rock: kunne udføre simple trin, fokus på overkrops styrke og balance, samt at kunne beherske ned/op-gange ( ex six-step, 2-step, basis freezes
Power moves: Valgfrit om man kaster sig ud i dette, fokus på sikkerhed.

Fælles koreografi med fokus på at danse synkront.

udarbejde små koreografier i teams, som skal bruges i et afsluttende dance-battle. Fokus på at være provokerende. Labans teori bruges også her.


Matriale:

Labans bevægelseskvaliteter


samt diverse danse videoer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning