Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Solrød Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
Lærer(e)
|
Anne Sofie Fuglsang-Damgaard
|
Hold
|
2022 SA/c (1cSAA, 2cSAA, 3cSAA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Ungdomsliv og identitet i det senmoderne samfund 1
Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Fokus:
I et velstående velfærdssamfund som det danske, hvor valgmulighederne er mange, hvordan kan man så forklare, at ungdomslivet for manges vedkommende opleves som stressende og trivslen halter?
Vi har arbejdet med identitetsdannelse med særlig fokus på, hvilke træk ved senmoderniteten der kan svække trivslen og dermed forklare oplevelsen af et øget pres. Med afsæt heri har vi diskuteret muligheder for at håndtere dette pres.
Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlagt argumentere sagligt og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk ramme og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Aktuel politik del 1
Fokus:
I et folkestyre som det danske er politik den centrale aktivitet, der fordeler fastlægger samfundets værdier. Så hvilken rolle spiller ideologierne, hvordan ser "landkortet" over dansk politik ud? Hvilke tendenser gør sig gældende? Og hvad kan forklare, hvorfor vælgere og partier opfører sig som de gør? Og der er tendenser, som udfordrer vores ideal for, hvordan demokratiet bør fungere, jf. populisme som begreb og fænomen i Danmark og andre vestlige demokratier?
Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlagt argumentere sagligt og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk ramme og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Politisk meningsdannelse og medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1cSAA - lektie til d. 28.02.2023 - Hvad handler politik om - fra Politikbogen.pdf
-
1cSAA d. 28.02.2023 - opgaveseddel - hvad handler politik om.doc
-
Mette Frederiksen slår fast: Arbejde mindre? Glem det, venner
-
Torsten Gejls tale i anledning af afstemningen om afskaffelsen af store bededag som helligdag - Danske Taler
-
1cSAA - Politikbogen - Ideologier.pdf
-
Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen, Columbus, 2017; sider: 31-50, 52-53, 80-86, 120-126
-
1cSAA - opgaveseddel ideologi liberalisme d. 7. marts 2023.docx
-
Alex Vanopslaghs tale ved Folketingets åbningsdebat 2022 - Danske Taler
-
Arbejdsseddel til ideologier - konservatisme (1).docx
-
Afsnit
-
Arbejdsseddel d. 14 marts socialisme.docx
-
Arbejdsseddel 21. marts 1.c.docx
-
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! (4. udg) blå, Columbus, 2021; sider: 84-85, 106-110
-
Vi starter timen med at I skal fremlægge om jeres to partier - hvis I mangler noget på fremlæggelsen, så skal det være klar til timen og er derfor lektie :-)
-
1cSAA - socilogiABC 39-43 (2) - struktur og aktør.pdf
-
hypoteser og beregn (2).pdf
-
1cSAA - Politikbogen - Politiske skillelinjer.pdf
-
1cSAA d. 18.04.2023 - opgaveseddel skillelinjer.docx
-
DRTV - Støjbergs stemmer: Det Rigtige Danmarks Radio
-
1cSAA - Minerva - Luk Samfundet Op s. 83-86.pdf
-
1cSAA - Vælgeradfærd - fra Politikbogen.pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Hvordan udfordrer globaliseringen demokratiet?
NB! inkl. dansk udenrigspolitik
Fokus:
nationalt: hvad for en konflikt/debat ?
Hvilke synspunkter og argumenter har partier og organisationer? (argumentationsanalyse)
1. nedslag: Er koranafbrænding overhovedet en ytring? Hvorfor er ytringsfrihed en central civil rettighed? Og hvorfor er den vigtig ud fra et demokratisk synspunkt?
2. nedslag: Hvordan relaterer sagen sig til statsborgere og medborgeres rettigheder og pligter? Hvilke medborgerskabstyper og tilhørende modborgere findes? Og hvordan relaterer det sig til aktørerne i koranafbrændingssagen?
3. nedslag: UDENRIGSPOLITISKE DILEMMA:
Hvilke sikkerhedspolitiske begreber, samt udenrigspolitiske mål og midler /dilemmaer involverer sagen?
4. nedslag: INTERNATIONALT ASPEKT:
Er reaktioner fra Mellemøsten tegn på ny internationale magtbalance?
kan teorierne realisme, idealisme og Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød forklare udviklingen?
Kernestof:
IP ̶ aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶ mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
POL
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
(( ̶ politisk meningsdannelse og medier))
SOCIOLOGI: kulturelle mønstre i forskellige lande
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Samfundsfagsopgave 1 (2g)
|
17-09-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Aktuel økonomi del 1
Fokus:
Hvilken situation står dansk økonomi i, og hvordan bør udfordringerne håndteres på kort såvel som lang sigt:
Vi har arbejdet med de økonomiske mål og det økonomiske kredsløb med henblik på at blive i stand til at beskrive økonomien, herunder de grundlæggende årsagssammenhænge.
Vi har arbejdet med økonomisk politik: hvilken økonomisk politik skal man føre i hvilken situation - hvordan påvirkes de økonomiske mål. I forbindelse med sidstnævnte har det været en pointe, at synet op dette spørgsmål kan afhænge af, hvilken politik/økonomisk-teoretisk position, man anskuer ud fra. Ligesom det også har betydning, om man primært har fokus på det korte eller det lange sigte. I et langsigtet perspektiv spiller globaliseringen og /strukturpolitikken (arbejdsmarkedspolitikken) en stor rolle med henblik på at styrke konkurrenceevnen, men de kortsigtede politiske omkostninger og mere grundlæggende forandringer af velfærdsstaten kan have betydning for reformerne.
Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlagt argumentere sagligt og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk ramme og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- Globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- makroøkonomiske sammenhænge
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
41 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Kan vi bevare velfærdsstaten? 1
Fokus:
Hvad kendetegner den danske velfærdsstat, og hvilke udfordringer står den over for? Hvilken betydning har i denne forbindelse globaliseringen, og hvorledes forandrer globaliseringen velfærdsstaten - jf. konkurrencestatsdiskussionen? Hvilken rolle spiller ulighed og hierarki i samfundet (jf. Bourdieu og den kulturelle kapitals betydning for uddannelseschance selv i en universel velfærdsstat som den danske)? Hvad kan teoretisk og empirisk belægge denne påstand? Og er der løsninger (individ/samfund - aktør/struktur - ideologi)?
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre (globalisering, konkurrencestat, "ny ulighed?)
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlagt argumentere sagligt og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk ramme og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- ideologier, partier og vælgere
- velfærdsprincipper, herunder forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- globalisering og samfundsudvikling
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Samfundsfagsopgave 5 (2.g)
|
28-01-2024
|
Samfundsfagsopgave 6 (2.g)
|
18-02-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
34 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Er der større risiko for en ny verdenskrig?
Fokus:
Hvad kendetegner den amerikansk ledede verdensorden, hvordan ændrer den internationale magtbalance sig i disse år, og hvilke betydning får dette for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik?
Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold (NB! dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik)
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlagt argumentere sagligt og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk ramme og indgå i en faglig dialog.
Kernestof fra læreplanen:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Samf.opgave 7 (2.g)
|
21-03-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14,5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Hvordan påvirker EU Danmark?
Fokus:
Hvad er EU, og hvordan påvirker EU Danmark? Betyder EU en udvidelse eller en svækkelse af dansk demokrati?
Faglig mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Påvise faglige sammenhænge vha foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler (skriftlig opgave)
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlagt argumentere sagligt og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk ramme og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark,
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- statistiske mål.
Følgende er teori/begreber:
- EU's historiske udvikling - herunder integration i bredden og dybden
- Suverænitetsbegrebet - formel og reel suverænitet
- EU's institutioner - Det europæiske råd, ministerrådet, EU-kommisssionen, Europaparlamentet, EU-domstolen
- Integrationsteorier - herunder føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme og multilevel governance
- Demokratisk underskud
- Danske partiers og vælgeres syn på EU
- EU's fremtid
NB! Holdet har været på studietur til Bruxelles og besøgt Kommissionen, Parlamentet/danske parlamentarikere samt diverse danske interesseorganisationer/lobbyister.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
BRUXELLES-opgave til jer, der bliver hjemme
|
17-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17,8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Aktuel politik del 2
Fokus på populisme og udfordringer for demokratiet
Fokus:
I et folkestyre som det danske er politik den centrale aktivitet, der fordeler fastlægger samfundets værdier. Så hvilken rolle spiller ideologierne, hvordan ser "landkortet" over dansk politik ud? Hvilke tendenser gør sig gældende? Og hvad kan forklare, hvorfor vælgere og partier opfører sig som de gør? Og der er tendenser, som udfordrer vores ideal for, hvordan demokratiet bør fungere, jf. populisme som begreb og fænomen i Danmark og andre vestlige demokratier?
Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlagt argumentere sagligt og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk ramme og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Politisk meningsdannelse og medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
USA - et demokrati i krise?
Fokus:
Med afsæt i det amerikanske præsidentvalgt har vi arbejdet med, hvad der kendetegner det amerikanske demokrati og politiske system? Og hvilke udfordringer står det amerikanske demokrati over for?
Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer af afsendere og anvende viden om samfundsfaglig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlagt argumentere sagligt og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk ramme og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering, social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande.
- politisk meningsdannelse og medier, herunder sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser
- kvalitativ og kvantitativ metode
- komparativ metode og case
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Rige og fattige lande - belyst især ved klimaspm.
Hvad er rige og fattige lande? - BNP/BNI pr. indbygger kontra HDI?
- Hvordan skaber man udvikling? (udviklingsteori)
- hvilken rolle spiller den økonomiske globalisering/international handel? - og er den en gevinst for udviklingslandene?
- hvilken rolle spiller klimaspørgsmålet? - jf. både COP29 i Baku og klimaets betydning i udviklingsbistanden?
- hvorfor giver vi udviklingsbistand? - og hvordan? - hvilken udenrigspolitiske hensyn/mål ligger til grund?
- hvilken rolle spiller udviklingslandene/det globale syd i den aktuelle verdensorden, og hvilken betydning har denne rolle for vores syn på "rige/fattige" lande og vores udenrigspolitiske prioriteringer?
- bliver verden bedre? verdens udvikling gennem de senest 200 år belyst ved statistiske data
- udvikling i en økonomisk (BNP/BNI pr indbygger) kontra menneskelig forståelse (HDI)
- udvikling på kort/lang sigt
- udvikling som et udtryk for vestlig kolonialisme? (jf. det såkaldte postkoloniale syn på udvikling)
- FN's verdensmål og COP-forhandlingernes rolle i henseende hertil.
- i-lande og u-lande kontra en mere pluralistisk forståelse af inddelingen af verdens lande (jf. BRIKS - og Kinas status som u-land i COP-regi)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Aktuel økonomi del 2
Hvordan står det aktuelt til i dansk økonomi, hvilken betydning har udlandet, og hvilken økonomisk politik bør føres?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Kan vi bevare velfærdsstaten? 2
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/74/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56457665318",
"T": "/lectio/74/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56457665318",
"H": "/lectio/74/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56457665318"
}