Holdet 3u DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rasmus Sørensen
Hold 2023 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Analyse og fortolkning (litteratur, fiktionsfilm)
Titel 2 Taler
Titel 3 DHO - Grønland
Titel 4 Nyeste tid_Autofiktion
Titel 5 Metoder, sagaer, folkeviser og -eventyr (Værk 1: R
Titel 6 Podcast: Innovationsprojekt i biologi og dansk
Titel 7 Romantikken og Romantismen (Værk 2: Sildig opvaag)
Titel 8 Det moderne gennembrud 1, Værk 3: "Et dukkehjem"
Titel 9 Lovlige links til skriftlig årsprøve 2g
Titel 10 Sorg og kunst
Titel 11 Dokumentarfilm (Værk: "Kandis for livet")
Titel 12 Spræng fabrikken - Malte Tellerup
Titel 13 Storbyen (Værk 6: "Blod", Digtsamling)
Titel 14 1945-1950'erne,Eksistentialisme. Værk 5:"Løgneren"
Titel 15 1945-1950'erne,Eksistentialisme. Værk 5:"Løgneren"
Titel 16 1960'erne (Eksistentialisme, modernisme/realisme)
Titel 17 1970'erne til 1990'erne (Postmodernisme)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Analyse og fortolkning (litteratur, fiktionsfilm)

Introduktion til analyse og fortolkning (+perspektivering)

Skriftligt: Hvordan skriver man en "Litterær artikel"

Vi har bl.a. arbejdet med:

- Naja Marie Aidts "Den blomstrende have" (Motiv [syndefaldsmyten], Genre, Personkarakteristik)
- Thomas Vinterbergs filmatisering af romanen "Submarino" (Personkarakteristik, )

Udgangspunktet for analyserne har være en "undersøgende læsning" (affektteori).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 DHO - Grønland

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Podcastanalyse - Quallunaaq - hvad er jeg? 12-04-2024
Analyserende artikel, Kalak (Uddrag) 22-04-2024
DHO 26-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nyeste tid_Autofiktion

Nøglebegreber er:
-Autofiktion, offer/bøddel
-Sandhed, relativisme, virkelighed, fiktion, Fake news

Først og fremmest er forløbet litterært og handler om den AUTOBIOGRAFISKE tendens i litteraturen særligt i det 21. århundrede.

Herunder familieopgør (fra offer til bøddel) og individfokus i modsætningen til Klima-forfatternes .
---

Et andet forløb skal vi arbejde med FAKE NEWS (og evt fortællende journalistik?), SOM ALLE HAR ARBEJDET MED I GRUNDFORLØBET.

Kendetegnet ved de forfattere, vi har læst, er, at de alle føler sig som afvigere i forhold til "normaliteten". Vi arbejder med tekster fra de seneste to årtiers danske (/og norske) litteratur, og teksterne afspejler således samtidig en tendens i vores tid til at lade liv og værk smelte sammen: AUTOFIKTION. Performance og selfie er ligeledes symptomatisk for litteraturen i det senmoderne. Det handler dels om optræden, dels om selvfremstilling og er blevet kaldt PERFORMATIV BIOGRAFISME.

Følgende fagbegreber i fokus:
- autofiktion (3 slags, Jf Berendt og Bunch)
- performativ biografisme
- paratekst (epitekst og peritekst)
- dobbeltkontrakt
- virkeligheds- og fiktionsmarkører

Skønlitterære tekster
- Yahya Hassan "Yahya Hassan" (værk 6) : I klassen læses BARNDOM, TRÆLAMELLER, DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR, LANGDIGT (Uddrag). Yahya Hassan er også læst som værk.
- Caspar Eric af 7/11
-K. O. Knausgaard: "Min Kamp" (uddrag) + "Ude af Verden (Uddrag).

Andet materiale med fagligt indhold:
- Yahya Hassan: BARNDOM https://www.youtube.com/watch?v=N839DlASGkA
- Hans Hauge om Knausgaards "Min Kamp": https://www.youtube.com/watch?v=ciXSKIo8uCw

Autofiktion (3 slags, Jf. Bunch og Behrendts indledning til "Selvfortalt")

Hvordan kan en forfatter, der fortæller om sig selv og sit liv, kalde det en roman? Hvordan føles det for andre at blive gjort til en fiktion? Hvor går grænsen mellem kunstnerisk frihed og retten til privatliv?

Det er samtidig eksistentielle, samfundsmæssige og etiske spørgsmål fokusset på autofiktion har handlet om. Autofiktion udfordrer grænsen mellem virkelighed og fiktion, privat og offentligt, ytringsfrihed og privatlivets fred, som er nogle af tidens nøgleproblemer.

Endelig har vi set på, hvilken betydning man skal/kan tillægge det selvbiografiske (tre typer=jf. Indledning til "Selvfortalt") og hvorfor autofiktion er en tendens lige nu (= fiktionstræthed).

I forløbet har vi også læst K.O. Knausgaard på norsk

FORLØBET PERSPEKTIVERER DESUDEN TIL TIDLIGERE FORLØB MED FOKUS PÅ:
-Fake news
-Post-/polyfaktuel samfund
-Åbne tekster
-Dokumentar (autenticitetsmarkører)
-True crime
-Front stage / back stage

METODISKE TILGANGE er blevet repeteret og især DEN BIOGRAFISKE og NYKRITISKE tilgang er diskuteret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Metoder, sagaer, folkeviser og -eventyr (Værk 1: R

Værk1: Ravnkels saga

Metoder: Vi fortsætter med de litterære metoder, som blev introduceret i DHO-forløbet (Her var udgangspunktet "Den litterære trekant", og vi så på  den interne metode, "Nykritik", og på de eksterne metoder: "Biografisk" og "Socialhistorisk" tilgang).

I dette forløb fokuserer vi på Strukturalistiske metoder (interne, som Sommerfuglemodellen og Aktantmodellen) og den Psykoanalytiske (intern) særligt ift. personkarakteristikker og i forbindelse med Villy Sørensens fortolkning af folkeviserne. [også lidt den symbolske vinkel anvendt i metaforanalyser]

Eventyr (i dag, i romantikken, i folkeeventyr)
Folkeviser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Podcast: Innovationsprojekt i biologi og dansk

Innovation 2u
Biologi og dansk
I skal lave en podcast om genetik, hvori I forklarer for målgruppen (hvilken målgruppe? Kom ind på det under kommunikationssituationen), hvad gener er, og hvorledes gener kommer til udtryk hos et menneske.

Kan der være problemer forbundet med at formidle komplekst biologifagligt stof til jeres målgruppe? Hvilke løsninger kan der være til denne problemstilling?

Det innovative element i dette flerfaglige projekt er altså, hvorledes I vil formidle det biologifaglige indhold på en innovativ måde, så målgruppen forstår, hvad I forklarer, samtidig med at I fastholder målgruppens opmærksomhed. I den forbindelse skal I (danskfagligt) analysere kommunikationssituationen og komme ind på podcastens særtræk og formater (genre), virkemidler, dramaturgi, fortælleforhold mm.
Biologidelen er tilrettelagt efter, om I har biologi på A-niveau eller C-niveau.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romantikken og Romantismen (Værk 2: Sildig opvaag)

Vi arbejder med perioden fra 1800-1870 med fokus på universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, romantisme og biedermeier ud fra bl.a. følgende tekster:

UNIVERSALROMANTIK
A. Oehlenschläger: Guldhornene
H.C. Andersen: "Klokken"

NYPLATONISME
Schack Staffeldt: "Indvielsen"
Platons hulelignelse  - perspektiveret til Medinas "For altid"

NATIONALROMANTIK
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" - perspektiveret til Natasjas "Giv mig Danmark tilbage"
Grundtvig: "Langt højere bjerge så vide på jordt" - perspektiveret til Ewalds "Kong Christian stod ved højen mast" og H.C. Andersens: "I Danmark er jeg født"

ROMANTISME
St. St. Blicher: "Sildig opvaagnen" (Værk, BIEDERMEIER er repræsenteret her), "Marie - En erindring fra vesterhavet".
Emil Aarestrup: "Angst", "Paa Sneen"
Christian Winther: "Skriftestolen"
H.C.Andersen "Skyggen"
Kierkegaard

Baggrundslæsning fra
- ”Brug litteraturhistorien” af Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Romantikken - en kaotisk tidsalder" + "'Ak, hvor forandret'. St. St. Blichers noveller + "Biedermeier og romantisme"
- "Litteraturens veje" af Joh. Fibiger m.fl. Systime: "Om universalromantik" s. 143 + om "Nyplatonisme"
- "Litteraturhistorien" af Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen, Systime iBog: "Om nationalromantik" + "Emil Aarestrup" + "Romantisme, skrivestil og sprog og overgang fra romantikken til det moderne gennembrud"
- Om Grundtvig som romantiker og digter fra http://teol.ku.dk/formidling/Gymnasieskolen/grundtvig_undervisningsrum/undersider/romantikeren/ + http://teol.ku.dk/formidling/Gymnasieskolen/grundtvig_undervisningsrum/undersider/digteren/

DR's dokumentarserie"Store tanker & trange tider, del 1, 1800-1814" +"1800-tallet på vrangen, del 2, 1814-1830"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det moderne gennembrud 1, Værk 3: "Et dukkehjem"

Om perioden, litterære temaer og skrivestil (f.eks. Impressionisme hos H. Bang).
Indledning til forelæsning, Brandes (1871)
Om Darwin
Om Nietzsche
Det naturalistiske drama (H. Ibsens "Et Dukkehjem" )
Malerier har været inddrager her og i en tur til SMK

Bl.a. følgende tekster:

KLASSE til debat:
-Holger Drachmann, "Engelske Socialister" (1872)
-Pontoppidan: "Naadsensbrød" (Kritisk realisme)

KØN til debat::
-Henrik Ibsen: "Et Dukkehjem" (værk, drama)
-Herman Bang, "Den sidste balkjole" (Impressionistisk skrivestil: scenisk, show-it - don't tell it. Dansk stil 1 i 2g).

KIRKE /religion til debat::
-J.P. Jacobsen : "To Verdener" (lægevidenskab, overtro)
-J.P. Jacobsen : "En arabesk" (driftspoesi og darwinisme)



Desuden har vi kort sammenlignet med Barokkens dualistiske verdenssyn i salmen "Keed af verden Kiær ad himmelen"() af T. Kingo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Lovlige links til skriftlig årsprøve 2g

www.sproget.dk
www.ordnet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sorg og kunst

Sorg i film - Dokumentarfilmen "Kandis for livet"
Sorg i musik: Kandis "Hotel himmel" og Nick Cave

I forløbet om dokumentarfilm fokuserer vi på følgende ting. Vi har arbejdet ud fra bogen DOX kap 1-4, hvor vi har:
- Reflektere over forholdet mellem objektivitet og virkelighed
- Kende fakta- og fiktionskoder; herunder kende og kunne anvende beretter- og bølgemodellen i analyser. (Vi har brugt begrebet" autenticitetsmarkør" som synonym med "faktakode").
-Absolut virkelighed >-< Total iscenesættelse
- Kende forskellige dokumentartyper (DOX kap 3-4)
-Etiske problematikker

Værk (Dokumentarfilm): "Kandis for livet".



Værklæsning: Naja Marie Aidt "har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog" (2017).
Vi læser og lytter dele af værket oplæst af forfatteren. Fokus i arbejdet med teksten er katastrofenatten, drømme,  sprog og sorg og intertekstualitet.

Vi arbejder med følgende:
Dokumentarfilmsanalyse (genre, etik)

GENRE - fiktion, biografi, autofiktion
AUTENTICITETSMARKØRER
GENREHYBRID - dagbogsoptegnelser, digte, gentagelsesscener, udklip, billedbeskrivelser...
KOMPOSITION - katastrofenatten
SPROG OG STIL - symboler, metaforer, gentagelser, intertekstualitet
TEMAER - sorg, tab, død, ritualer, forældre/børn, identitet

Skriveøvelser:
Refleksion over sorg, død og ritualer i dag.

Perspektivtekster:
Begravelsesskikke og sorg i 1800tallet
Det Moderne Gennembrud - sætte problemer til debat

Interview med Naja Marie Aidt:
https://www.youtube.com/watch?v=ZvE5e8DbIo8 (Litt Talk, 2023)

Teoritekst om intertekstualitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dokumentarfilm (Værk: "Kandis for livet")

I forløbet om dokumentarfilm fokuserer vi på følgende ting. Vi har arbejdet ud fra bogen DOX kap 1-4, hvor vi har:
- Reflektere over forholdet mellem objektivitet og virkelighed
- Kende fakta- og fiktionskoder; herunder kende og kunne anvende beretter- og bølgemodellen i analyser. (Vi har brugt begrebet" autenticitetsmarkør" som synonym med "faktakode").
-Absolut virkelighed >-< Total iscenesættelse
- Kende forskellige dokumentartyper (DOX kap 3-4)
-Etiske problematikker

Værk (Dokumentarfilm): "Kandis for livet".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Storbyen (Værk 6: "Blod", Digtsamling)

Storbyen som konsekvens af industrialiseringen og urbaniseringen er den overordnede ramme.

- Det folkelig gennembrud (realisme)***
- og Mellemkrigstidens "ismer", særligt Ekspressionismen (modernisme).

INDLEDNINGSVIST: Vi har arbejdet med forskellen på modernisme og realisme. Derfor indledte vi med kort at repetere "Det moderne gennembrud" og se hvordan denne realistiske litteratur fortsætter i "Det folkelige gennembrud", men også brydes af en tidlig modernisme i "Det sjælelige gennembrud / Symbolismen" og senere i "futuristiske" og ikke mindst "ekspressionistiske" tekster.

Inspirationen fra verdenslittteratur er inddraget (med bl.a. Rimbaud, Whitman, Sôdergran).

FOKUS: Introduktion til den tidlige modernisme (avantgarden) og dens forankring i STORBYlivet. Centralt i forløbet står "futurismen" og ikke mindst "ekspressionismen" i mellemkrigstiden. Vi har i den forbindelse læst hele Broby-Johansens "BLOD" som værk og flere tekster af Tom Kristensen.
Vi har i slutningen af forløbet og i andre forløb primært perspektiveret til Dan Turéll,  Michael Strunge og Yahya Hassan.

Forløbet dækker det litterære og det mediemæssige stofområde og vil i fokusset på modernismen som modsætning inddrage tidens realistiske tendenser. Primært arbejdes der med digtlæsning.

Svensk litteratur indgår med Södergran

*** Om Det folkelige gennembrud som en fortsættelse af Det moderne gennembrud, men hvor forfatterne i højere grad tager udgangspunkt i deres egne personlige og sociale erfaringer.

Vi har bl.a. læst/set:
Martin Andersen Nexø: "En lønningsdag"
Martin Andersen Nexø: "Pelle Erobreren"
Jeppe Aakjær: Jens Vejmand

I den forbindelse har vi perspektiveret til nutidige dokumentariske tv-udsendelser, som:
-"Siri - en prinsesse giver aldrig op"
-"Blok på Bistand - Historien om Jimmi"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 2, Storbyen 21-10-2025
Dansk stil 3, Valgfri. Skrives i undervisningen 18-11-2025
Dansk stil 4, Valgfri 16-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 1945-1950'erne,Eksistentialisme. Værk 5:"Løgneren"

Om efterkrigstiden:

Om Martin A Hansen (Løgneren - Værk, Roman)
Forløbets overordnede danskfaglige metode har været den filosofiske: eksistentialismen (valg, Kierkegaards stadier på livets vej). Derudover den upålidelige jeg-fortæller.

Om Heretica (kritik af moderniteten oven på to verdenskrige)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 5 11-02-2026
Terminsprøve 3uDA 24-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 15 1945-1950'erne,Eksistentialisme. Værk 5:"Løgneren"

Om efterkrigstiden:

Om Martin A Hansen (Løgneren - Værk, Roman)
Forløbets overordnede danskfaglige metode har været den filosofiske: eksistentialismen (valg, Kierkegaards stadier på livets vej). Derudover den upålidelige jeg-fortæller.

Om Heretica (kritik af moderniteten oven på to verdenskrige)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 5 11-02-2026
Terminsprøve 3uDA 24-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 16 1960'erne (Eksistentialisme, modernisme/realisme)

Vi har arbejdet med eksistentialismen og fremmedgørelsen som fælles for 1960'ernes litteratur, herunder:
-repeteret Kierkegaards eksistenstænkning og sammenlignet med Sartes mere moderne/ikke-religiøse eksistentialisme.
-periodens skrivestil (modernisme/realisme)
-fra efterkrigstid til velstandsstigning, fremmedgørelse
-om novelle- og kortprosa (short story) genren

Vi har set, hvordan modernismen slog bredere igennem. F.eks. i konfrontationsmodernismen (2.fase modernismen) ved eksempler fra Klaus Rifbjergs lyrik og senere i årtiet i Eik Skaløes beatlyrik, men også på et mere indholdsmæssigt plan hos Peter Seeberg.

Vi har også set på en mere tilgængelig realistisk litteratur hos Anders Bodelsen, som er mere psykologisk interesseret end tidligere realismeformer, og som peger frem mod 1970'ernes i højere grad mere tilgængelige litteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 1970'erne til 1990'erne (Postmodernisme)

Fra 1970 og 1980'ernes velfærdskrise til 1990'ernes og (00'ernes) individ og identitetsfokus (herunder repetition af det autobiografiske, som vi var inde på i forløbet "Nyeste tid_Autofiktion").

"POSTMODERNISME" har været et gennemgående begreb i betydningen "de store fortællingers død". Eksemler, vi har læst/set, er bl.a.:
-Dan Turèlls blanding og sidestilling af alt, f.eks. Anders And, Velvet Underground, Zenbuddhisme etc.
-Per Højholts metasproglige-lyrik fuld af ironi og humor.
-Michael Strunges mere alvorlige og punkinspirerede 'no future'-tankegang, hvor der ikke længere er en tydelig tro på at tingene kan forandres (desuden "kropsmodernisme").
-Davis Lynch' "Twin Peaks" som et legende, absurd og genreeksperimenterende eksempel inden for film/tv.
-Helle Helles minimalistiske, åbne tekster, hvor det er LÆSEREN SELV, der skal udfylde de tomme pladser og derved meningsgive en litteratur, der ikke har en stor (meningsgivende) fortælling at videregive.

Den (post)modernistiske 80'er-lyrik (lyrikanalyse/stilistik) bliver desuden set  ift. 1970'ernes realistiske bekendelseslitteratur (ofte skrevet i knækprosa og af nogle kaldet det andet folkelige gennembrud). I den forbindelse har vi bl.a. set Bazar-udsendelsen (Med Kristen Bjørnkjær og Lola Baidel vs. Michael Strunge og Pia Tafdrup) og læst Vita Andersen og Kim Larsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer