Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Signe Damkjær Langkilde
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historiefaget
Titel 2 Grønland og Danmark - DHO
Titel 3 Vikingetid
Titel 4 USA's historie
Titel 5 Renæssance og heksejagt
Titel 6 Danmarks internationale placering
Titel 7 Det moderne Kina
Titel 8 Nazisme og Holocaust - del 1
Titel 9 Romerriget - flerfaglighedsforløb
Titel 10 Romerriget
Titel 11 Nazisme og Holocaust - del 2
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historiefaget

Eleverne bliver introduceret til historiefaget og til vigtige begreber som kilder, fremstilling, historiebrug og laver forskellige øvelser for at bruge begreberne i praksis.

Problemstillinger, som vi har arbejdet med:
Hvordan arbejder man i historiefaget?
Hvad er kildemateriale og fremstillingsmateriale?
Hvordan bruges man bruger historien?
Hvad kan historien bruges til?

Materiale:
Christian Vollmond m.fl.: Fra fortid til historie. Columbus 2019, s.7-14, s.34-43

I alt ca. 20 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grønland og Danmark - DHO

Problemstillinger, som vi har arbejdet ud fra:
Hvordan foregik koloniseringen af Grønland?
Hvordan har relationerne mellem danskerne og grønlænderne været siden Hans Egedes ankomst i 1721?
Hvordan forsøgte Danmark og modernisere Grønland i det 20. århundrede, og hvilke konsekvenser havde det?
Hvordan er grønlænderne blevet behandlet af Danmark i det 20. århundrede?
Hvordan er den grønlandske selvforståelse?
Hvordan erindres Danmarks og Grønlands fælles fortid?
Hvordan forholder Danmark til sin koloniale fortid i dag?

Materiale:
Anne Kirstine Hermann: Imperiets børn. Lindhardt og Ringhof 2022, s.134-149
Rasmus Augustesen: Det moderne Grønland. Frydenlund 2011, s.8-22, s-34-39
Winnie Færk: Undskyld? Columbus 2016, s.86-90, s.59-71, s.48-56

Kilder:
Hans Egede: Det gamle Grønlands nye perlustration (1741) (Om Grønlænderen), fra Thor Gustafson et. al.: Litteratur med udsyn. DLF 2020, s.54-57
H.C. Hansens uformelle svar til den amerikanske ambassadør, fra Winnie Færk: Undskyld? Columbus 2016, s.90
Aygo Lynges tale i landsrådet 1952, fra Winnie Færk: Undskyld? Columbus 2016
Knud Rasmussen: Slæderejserne. Ekspeditionsberetninger 1902-24. Gyldendal 1979, s.53-59
Uddrag af G-50, fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-20/
Billeder af ansigtstatoveringer, Grønlands Nationalmuseum, fra https://da.nka.gl/immateriel-kulturarvsfortegnelse/kakiuineq/
Mette Frederiksens tale ved undskyldningsarrangement for de grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951 d.9.marts 2022, fra https://www.dansketaler.dk/tale/mette-frederiksens-tale-ved-undskyldningsarrangement-for-de-gronlandske-born-som-blev-sendt-til-danmark-i-1951
Historisk udredning om 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951

Artikler:
Vilde ansigtstatoveringer breder sig, af Silas Bay Nielsen 19. januar 2020 DR, https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade  
”Da grønlændere og danske videnskabsfolk tog på ekspedition sammen, fik de særligt én vigtig indsigt”, af Ann-Sophie Greve Møller, Kristeligt Dagblad 2. september 2021
”Dansk-grønlandsk historie skal udredes inden for fem år”, Berlingske 23. juni 2023
”Museumsinspektør: Man kan sagtens debattere Knud Rasmussen, men ikke i den aktuelle kontekst om racisme”, af Bent Blüdnikow i Berlingske 2. september 2020

Udsendelse:
Historien om Grønland og Danmark, afsnit 4, DR (2022)

I alt: ca. 80 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingetid

Vi har arbejdet med vikingetiden og dens kendetegn, hvor vi har lagt vægt på overgangen til kristendommen, etablering af en kongemagt og vikingernes togter. Derudover har vi arbejdet med historiebrug og brug af vikingetiden og elementer fra vikingetiden i forskellige sammenhænge.
Vi har bl.a. arbejdet med følgende problemstillinger:
- hvordan bruger vi - og har brugt - vikingetiden?
- hvorfor blev danerne kristne?
- hvordan forholder vi os til kildegrundlaget til vikingetidens historie?
- hvordan ses etableringen af kongemagt/stat i denne periode?
- hvilken rolle spillede vikingetogtet for vikingerne og for de mennesker, de mødte?
- hvordan var opfattelsen af vikingerne uden for Norden?

Materiale:
Kristian Iversen m.fl: Danmarks historie mellem erindring og glemsel. Columbus 2015, s.28-34, s.44-51
Vinkler på vikingetiden (red. Mads Blom et. al) Nationalmuseet og Skoletjenesten 2013, s.6-11, s.18-22, s.29-43, s.59-62, s.83-88
Artikel: Når danskerne vil skille sig ud, dyrker vi vikinger, af Morten Mikkelsen, 21. september 2018 i Kristeligt Dagblad

Kilder:
Angreb på Lindisfarne, fra Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Gyldendal 1990, s.81
Jellingestenene, fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985/
Ibn Fadlans beretning, fra Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Gyldendal 1990, s.70-73
Widukund om Haralds overgang til kristendommen, fra Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime 2006, s.44
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen, fra Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime 2006, s.44
Runeindskrifter, fra Arendse og Johnny Thiedecke: De danske vikinger. Pantheon 2003, s.13-14

Gruppearbejde om billeder af vikingerne
Martin Djupdræt: Billeder af vikingen. Skoletjenesten, s.19-21, s.26-29, s.32-43


Video:
Kampagnevideo for Sikker Trafik https://www.sikkertrafik.dk/kampagner/hjelm-har-alle-dage-vaeret-en-god-ide

Film:
1000 års tro. Afsnit: Danernes store religionsskifte. DR 2006, https://www.dr.dk/drtv/se/1000-aars-tro_-danernes-store-religionsskifte_103541
Historien om Danmark, afsnit 3, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565

Besøg på Nationalmuseets udstilling Vølven med rundvisning i vikingeudstillingen.

Teori og metode:
Historiebrug (sammensat dokument)
Aktør/struktur, fra https://historiskmetode.weebly.com/aktoslashr--struktur.html
Kilde og fremstilling og levn og beretning, fra Den lille hjælper, Columbus 2024

I alt  ca.85 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA's historie

Formål med forløbet:
- at opnå viden om USA's historie fra de første kolonister til i dag
- at opnå kendskab til opdagelsen af Amerika og de første kolonister i Amerika
- at opnå kendskab til grundlæggelsen af USA og de oplysningsideer, der ligger til grund herfor
- at opnå kendskab til ideen om den amerikanske drøm
- at opnå kendskab til og at kunne anvende begreberne Manifest Destiny og Frontier-tesen
- at arbejde kritisk med forskelligartet materiale om USA
- at kunne opstille historiefaglige problemstillinger og besvare dem

Vi har bl.a. arbejdet med følgende problemstillinger:
-hvilke årsager var der til grundlæggelsen af USA?
- hvilke værdier ligger til grund for det amerikanske samfund?
- hvordan definerede man en amerikaner, og hvordan skabte amerikansk kultur?
- hvad er den amerikanske drøm, og hvilken betydning har den i dag?
- hvorfor så man en stor indvandring til USA, og hvilke konsekvenser havde det?

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime 2010, s.192-197
Thor Banke Hansen m.fl.: USA. Historie. Samfund. Religion. Systime 2015, s.13-14, s.15-25, s.30-35
John Winthrop om pagten mellem Gud og puritanerne, fra Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. Systime 2009, s.143
Uafhængighedserklæringen 1776, fra Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=103
Tom Buk Swienty: Historien om den ideelle amerikaner, http://www.kb.dk/da/dia/udstillinger/materiale_udstillinger/riis_buk_swienty.html  
Artikel: Amerikanerne er blevet mere villige til politisk vold
Artikel: Den amerikanske drøm ligger på sit dødsleje, Peter-Christian Brøndum POV International d.11. oktober 2018
Figur: De fire indvandringsbølger

Podcast:
DR Genstart: Oprør i Oregon 1: Truth and untruth, DR 2024

Udsendelser:
USA's historie del 1 (ligger på CFU)

Videoer:
Manifest Destiny in five minutes, https://www.youtube.com/watch?v=japRb6U_FuQ
Manifest Destiny Educational rap by MCLaLa, https://www.youtube.com/watch?v=Qrjg9ulR-xo
Manifest Destiny: Schoolhouse Rock: Elbow Room: https://www.youtube.com/watch?v=Bs2w4lwQRtc

Ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssance og heksejagt

Forløbet tager udgangspunkt i renæssancen i Europa og i Danmark og idéer og strømninger på den tid. Derefter er der fokus på menneskesyn, opfattelsen af hekse og heksekunst i renæssancen og lovgivningen på området. Formålet med forløbet er at undersøge hvorfor og hvordan mennesker blev anklaget for heksekunst i perioden og hvilke konsekvenser det kunne få.
Der er også gruppearbejde om forskellige heksesager i Danmark og besøg i udstillingen Magt og magi i Christiansborg Slotsruiner.

Problemstillinger, som vi har arbejdet med:
Hvad kendetegner renæssancen?
Hvilken rolle spillede reformationen?
Hvordan definerede man en heks i renæssancen?
Hvilket lovgrundlag var der for hekseafbrændingerne?
Hvem blev opfattet som heks i renæssancen?
Hvilken rolle spillede Christian IV for hekseforfølgelserne?
Hvordan fungerede retssystemet ift heksesager i renæssancen?

Materiale:
Eva Becher: Hekse. Systime, s.15-60, s.75-79
Grundbog til Danmarkshistorien, 73-79
Martin Luthers lille Katekismus, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/luthers-lille-katekismus-1529-1953-udgave
Oversigt over heksenes og anklageres sociale baggrund, fra Johnny Thiedecke
Artikel: Man brænder da hekse, hvis man kan finde dem, fra Kristeligt Dagblad 19. juni 2020
Udsendelse: Historien om Danmark, afsnit 6: Reformation og renæssance
Udsendelse: Heksejagt, afsnit 2: Besat af Djævelen, DR 2006

Besøg på udstillingen Magt og magi på Christiansborg Slot

Ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Danmarks internationale placering

Vi har i forløbet arbejdet med Danmarks forhold til det internationale samfund fra 1800 og frem til i dag, med særligt fokus på det 20. og 21. århundrede. Vi har arbejdet de forskellige tilgange til omverdenen og til udenrigspolitik og har i den forbindelse brugt begreber som neutralitet, tilpasningspolitik, alliancepolitik og udenrigspolitisk aktivisme. Vi har i de forskellige perioder (Danmark før 1914, 1914-1945, 1945-89, 1989 til i dag) set på udenrigspolitikken, de centrale begivenheder og personer, på organisationsgrad, polaritet og potentielle fjender og har diskuteret verden i dag ud fra disse begreber.
Vi har været på Krigsmuseet på en rundvisning med titlen Blod, sved og nederlag om Danmark i krig gennem de sidste 400 år.

Problemstillinger, som vi har arbejdet ud fra:
Hvordan har dansk udenrigspolitik ændret sig siden krigen i 1864?
Hvilke udenrigspolitiske tilgange har præget dansk udenrigspolitik i det 20. og det 21. århundrede?
Hvordan forholdt Danmark sig til omverdenen frem til 2. verdenskrig?
Hvordan forholdt Danmark sig til omverdenen under den kolde krig?
Hvordan forholdt Danmark sig til sin omverden efter den kolde krigs afslutning?
Kan man tale om brud/kontinuitet i forhold til ændringer i dansk udenrigspolitik?
Hvordan bruges den udenrigspolitiske fortid i nutidige sammenhænge?

Materiale:
Lars Andersen m.fl.: Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2007, s.135-150
National konflikt, krig og neutralitetspolitik, fra https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/national-konflikt-krig-og-neutralitetspolitik/
Artikel: Fogh er rystet og dybt skuffet over USA, af Sebastian Kjeldtoft, 18. marts 2025 i Politiken
Artikel: Donald Trump vendte alt på hovedet. Pludselig stod de storpolitiske kriser i kø, af Bent Winther, 29. april 2025 i Berlingske
Kilder:
Erik Scavenius (1948), i Lars Andersen m.fl.: Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2007, s.151
Optagelsen i NATO. Statsminister Hans Hedtofts tale i Socialdemokratiets hovedbestyrelse (1949), s.154-155
Statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) tale i anledning af 60-året for Danmarks befrielse, Københavns Rådhus 5. maj 2005

Dilemmaspil om 9. april https://9april1940.dk/

I alt: 45 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det moderne Kina

Indhold:
Forløbet om Kina indeholder en kort introduktion til Kina og landets forhold til omverdenen i 1800-tallet, hvorefter der har været fokus på overgangen fra kejserdømmet til kommunistisk stat og Maos kommunistiske Kina. Der har også været vægt på tiden efter Mao og det moderne Kina og dets rolle i verden.
Vi har arbejdet med begreber som aktør/struktur, brud/kontinuitet, erindringshistorie, historiebrug.

Materiale:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie, s.232-253
Carl-Johan Bryld: Civilisationernes verdenshistorie, Systime 2019, s.
Mogens Hansen: Kinesiske perspektiver. Gyldendal 2013, s.18-21
Artikel: Konfucianismen kan skabe loyalitet over for staten, af Flemming Ytzen, Kristeligt Dagblad 29. juni 2023
Artikel: Analyse: Aldrig siden Formand Mao har én mand haft så meget magt i Kina, af Alexander Sjöberg, Berlingske, 24. oktober 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nazisme og Holocaust - del 1

Nazisme og folkedrab

Vi har i forløbet arbejdet med Tyskland fra 1. verdenskrig og frem til afslutningen på 2. verdenskrig og har haft fokus på den politiske og økonomiske situation i landet. Der har været fokus på den nazistiske ideologi og nazisternes magtovertagelse, herunder også propaganda og jødeforfølgelse. Vi sluttede forløbet af med Nürnbergprocessen.

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914. Systime, s.81-85, s.89-109
Hvad er folkedrab, fra folkedrab.dk
Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen, fra https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale
Efterspil - skyld og ansvar
Flere slags gerningsmænd, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/flere-slags-gerningsmaend

Kilder:
NSDAP's partiprogram, fra Torben Smith: Nazisme. Munksgaard 1998, s.21-24
Bemyndigelsesloven, fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-10/
Racetanken, fra Torben Smith: Nazisme. Munksgaard 1998, s.25-26
Plakater fra 1930'erne: Der Marxismus ist der Schutzengel des Kapitalismus og NSDAP sichert die Volksgemeinschaft
Rigsborgerloven, fra Peter Frederiksen: Det Tredje Rige. Systime 2012
Ensretning af ungdommen, fra Torben Smith: Nazisme. Munksgaard 1998, s.47-48
Wannseekonferencen, fra Peter Frederiksen: Det Tredje Rige. Systime 2012
En tysk skolepiges syn på jøder, fra Peter Frederiksen: Det Tredje Rige. Systime 2012
Dramatiske øjeblikke, en avisartikel fra Politiken oktober 1946, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946
Kilder af to gerningsmænd (160A1 og A2), fra http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp

Dokumentar:
Nazisterne for retten: Nürnbergprocessen (de første 20 minutter) (Mit CFU)
Hitlers vej til magten (Mit CFU)
Auschwitz: Dødsfabrikker (Mit CFU)

Ialt: ca. 70 ns

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romerriget - flerfaglighedsforløb

Formål med forløbet:
Vi har arbejdet med Romerrigets historie fra myten om Romulus og Remus og frem til det vestromerske riges fald. Der har primært været fokus på Romerrigets som republik og kejserdømme og overgangen fra republik til kejserdømme. Derudover har vi arbejdet med årsagerne til Romerrigets sammenhængskraft og sammenbrud. Vi har også arbejdet med patronklientsystem og slaveriet.
Flerfaglighedsforløbet er et samarbejde mellem historie og oldtidskundskab, der har haft fokus på kønsroller og kvindesyn.
Vi har bl.a. arbejdet med følgende problemstillinger:
- hvordan var samfundet og det politiske system bygget op i den romerske republik?
- hvad var patron-klientsystemet?
- hvilke årsager var der til overgangen fra republik til kejserdømme?
- hvilke roller spillede slaver og slaveri i Romerriget?
- hvilke årsager var der til Romerrigets splittelse og undergang?
- hvad har vi arvet fra Romerriget?


Materiale:
Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof 2015, s.28-33, s.49-54,, s.70-74, s.81-86 s.96-101

Kilder:
Cicero: Brev til broderen Marcus, fra Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof 2015, s.34-37
Augustus: Res Gestae, fra Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof 2015, s.55-57
Edward Gibbon: Det romerske Riges forfald og undergang, fra Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof 2015, s.75-76
Brev fra romersk soldat til sin kone, fra Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof 2015, s.91
Tacitus: Germania, fra Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof 2015, s.91-92
Plinius den Yngre om mordet på en senator, fra Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof 2015, s.103-104

Artikler:
Artikel: Romerriget er overalt, af Casper Hindse, 1. februar 2025, Avisen Danmark

Dokumentar: Otte dage, der skabte Rom: Spartacus' oprør (DR)

Video over udbredelse af Romerriget: https://faktalink.dk/titelliste/romerriget

Uddrag af:
Godfather
Life of Brian

Teori og metode:
Aktør/struktur
Historiebrug

Antal sider: ca. 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romerriget

Flerfagligt forløb i historie og oldtidskundskab om Romerriget - særligt senrepublik/tidlig kejsertid.

I oldtidskundskab læses et udvalg af romersk poesi:
Ovid "Metamorfoser": ”Skabelsen” 1.76-312, "Apollon og Daphne” 1. 452-567, ”Arachne” 6.1-145, ”Caesars apoteose” 15.745-879
Catul digte 5, 8, 29, 72, 75, 85
Horats Oder I.9, I.11, II.10
Vergil "Aeneiden" 4.174-237
Og vi ser på kejserikonografi i form af ”Augustus Prima Porta” samt ”Romersk kvinde” (med svampehår på Glyptoteket).
Kilderne analyseres og fortolkes med henblik på dels mytologisk aitiologi, kejserens propaganda og det romerske samfunds kulturelle selvforståelse.


Produkt: Synopsis og fremlæggelse

Synopsen er en sammenfatning af pointer (ikke en reel opgave), og den skal indeholde:
• En problemformulering, der inddrager begge fag
• Problemstillinger, der hjælper til samlet at besvare problemformuleringen. Her skal I være opmærksomme på at I skal stille spørgsmål, der kan lægge op til arbejde på alle tre taksonomiske niveauer, redegørelse, analyse og diskussion.
• En besvarelse af hver problemstilling (kort, måske i punktform, men i hele sætninger)
• En samlet konklusion der besvarer problemformuleringen
Synopsen og problemformuleringen skal tage udgangspunkt i analyser af 2-4 kilder/bilag
Fremlæggelsen skal være på ca. 10 minutter og indeholde en præsentation af problemformulering og problemstillinger, pointer fra besvarelsen og jeres konklusion. I skal her vise at I kan arbejde med de to fags teori og metoder, og det skal fremgå tydeligt, at der er forskel på fagenes metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer