Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Warring, Randi Sommer Johannesen
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historisk teori og metode
Titel 2 (DHO) Forholdet mellem Grønland og Danmark
Titel 3 Forløb#2 Vikingetiden - den danske stats fødsel?
Titel 4 Forløb#3 USA) En splittet nation
Titel 5 Forløb#4) Demokrati i det antikke Grækenland
Titel 6 SRO forløb - Krigen i Ukraine
Titel 7 Forløb#6 Den danske velfærdsstat
Titel 8 Forløb#7 Globalisering: opdagelser og kolonisering
Titel 9 Forløb#8 Besættelsestiden - glemt og husket
Titel 10 Forløb#9 Det moderne Kina
Titel 11 Forløb#10 Det (sygt) gode kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 (DHO) Forholdet mellem Grønland og Danmark

I forløbet undersøges det hvordan forholdet mellem Danmark og Grønland har ændret sig over tid.
Der arbejdes med et hovedfokus på udviklingen i det grønlandske samfund under påvirkning af det danske.
Der arbejdes i forløbet med kildekritik, historiebrug og postkolonial teori.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Læringsmål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:

Grundbog: Augustesen, Rasmus, Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre, 1. udgave, 1. oplag, Frydenlund, 2011 kap. 1, 2 og 5
Handout om Thulekultur

Artikler:
Der blev drukket mere alkohol i 2023, 2024, sermitsiaq.ag
Qeqertalik beder også om alkoholforbud, 2022, sermitsiaq.ag
Grønlandsk drikkemiljø i DK er ikke udelukkende meningsløst og destruktivt, 2023, sermisiaq.ag
FORSKER I SELVMORDSFOREBYGGELSE: Vores styrke overrasker mig. 2024, sermitsiaq.ag
Partiformand: Er løsrivelse mere værd end menneskeliv?, 2023, sermitsiaq.ag
Vi skal tegne fremtiden med omhu, 2024, sermitsiaq.ag
Forbudt for evigt at ryge, 2022, sermitsiaq.ag
Sundhed og sundhedsvæsen i Grønland år 2020, 2021 (uddrag)
Julie Edel Hardenberg: “Som kunstner bidrager jeg til en samtale, som belyser det postkoloniale menneske”, 2021
Forsker i postkoloniale forhold: Danmark og Grønlands relation er en historisk kampplads, 2022,altinget.dk
Risikoforsker: Grønland kan levere kritiske råstoffer og sikre EU’s grønne omstilling, 2022, altinget.dk

Kilder:
Instruxen af 1782
Havets Moder
Overenskomsten om forsvaret af Grønland
Augo Lynges tale til Folketinget
Kritik af G60, Nikolaj Rosing
FN-pagten om ikke-selvstyrende områder
Augo Lynge: Grønlands fremtidige statsretlige stilling
Landstingsformandens nytårstale 1. januar 1980


Programmer:
Nordboerne, https://natmus.dk/historisk-viden/verden/nordatlanten/nordboerne-i-groenland/
Historien om Grønland og Danmark afsnit 2, dr, 2022
Magisk mudder, dr.dk

Film/dokumentar
Eksperimentet, 2010
Twice colonized, 2023, dr.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#2 Vikingetiden - den danske stats fødsel?

Vi lærer om den danske vikingetid med fokus på, hvad vi ved (og ikke ved) om perioden. Dette i et erindringshistorisk perspektiv, som skal være med til at give et levende perspektiv på vikingetiden.

Begreber såsom erindringsfællesskab, erindringssteder og historiebrug vil blive anvendt som analytisk begreber for at kvalificere elevernes historiebevidsthed.
Forløbet afsluttes med et længere gruppearbejde, hvor eleverne vil fremlægge på baggrund af lærerstillede problemstillinger med udgangspunkt i selvvalgte kilder og kapitler fra Vinkler på vikingetiden.

Dækker over perioden 500-1500 og geografisk hovedvægt på Danmark.

Der har været følgende nedslag:
• Hvad har vi af sikker viden?
• Historiografi og erindringseksplosioner  - herunder hvilken betydning havde ringborgene? Et udtryk for stærk statsmagt?
• Erindringssteder og Jellingestene
•
Fra oplæg:
o Vikingetidens samfund og togter
o Danmarks som stats tilblivelse  - herunder betydning ringborgenes betydning samt overgangen til kristendom
o Vikingen i eftertiden
o Vikingernes religion
o Vikinger og nazismen
o Vikingerne i verden – kulturmøder
• Periodiseringsprincipper

Faglige mål som er dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof som dækkes i forløbet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale/kernestof:
Vinkler på Vikingetiden

Dokumentar: Historien om Danmark, afsnit om vikingetiden
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetiden-ca-800-1050

Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie (2. udgave), Columbus, 2021: side 33-41, 45-54

Kilder behandlet i oplæg:
• Jellingstenene
• Reklame fra DNSAP med vikingeskib med svasitka som sejl
• ImagiNATION – reklame i forbindelse med OL i London
• Danelagen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3 USA) En splittet nation

Som optakt til et amerikansk valg, hvor USA nærmest aldrig har været mere splittet og polariseret undersøger vi, hvor den splittelse kommer fra. Kan vi allerede tidligt i den amerikanske stats historie finde eksempler på et meget splittet USA? Det undersøges gennem kilder og historiske fremstillinger.

Forløbet har udelukkende fokus på USA og har delt vægt mellem 1800-tallet og 1900-tallet.

Historiske nedslag:
• ”Stammerne” som kom til USA sætter sit præg på den polarisering vi ser i dag
• Diskussion: er USA e stat eller en nation?
• Fra koloni til uafhængighed
• USA’s forfatning
• USA som imperialister i start 1800-tallet
• Større fokus på den amerikanske borgerkrig + hvordan den opfattes i dag – herunder opstart, resultat og ikke mindst konsekvenser
• 1930’ernes USA og McCarthy efter 2.vk.
• Borgerettighedsbevægelsen – herunder selvstændigt arbejde med centrale aktører
• Vietnamkrigen
• Reagan (som udtryk for modstilling til splittelsen?)
• USA i det nye årtusinde – med fokus på centrale aktører som enten har splittet eller samlet

Kilder arbejdet med:
• Zetland artikel som beskriver stammerne som kom til USA; og det præg det har sat på nationen/staten
• Den amerikanske uafhængighedserklæring (uddrag)
• Den amerikanske forfatning (uddrag)
• Lincolns tiltrædelsestale
• Gettysburgstalen
• Strange Fruit inspillet af Billie Holiday
• Vietnams veteraner om hjemkomst til USA
• Nutidig artikel om sydstatsmonumenter
• Killer Mike rapnummer om Ronald Reagan
• Uddrag af Ronald Reagans State of the Union I 1985

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶̶ historiefaglige teorier og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#4) Demokrati i det antikke Grækenland

Formål:
Demokrati er et nøglebegreb i det danske og vestlige samfund. Dette forløb vil introducere til et begrebshistorisk nedslag i det antikke Grækenland og trække spor op til det Arabiske forår og de "nye" spæde skud af demokrati her og protesterne i Iran. Gennem kildeanalyser og historiske fremstillinger er det målet, at vi vil opnå en større forståelse af antikken og for selve demokratibegrebet og dets historie, men samtidig også få en af historie som et foranderligt og ikke statisk fag.


Forløbet har fokuseret på læsning af kilder og formulering af problemstillinger på baggrund heraf. Samt:
* Udviklingen i synet på demokrati (begrebshistorie)
* Den persiske og peloponnesiske krig
* Perikles
* Forskellige syn på styreformer

Historiske nedslag:
* Det antikke Grækenland (hovedfokus)
* Oplysningstid og overgang til demokrati
* Det arabiske forår


Dækker over et forløb med hovedvægt på tiden før 500.

Kilder bearbejdet:
- Cicero om hvilken styreform som er bedst
- Thukydid og Plutarch syn på Perikles
- Den game oligark
- Nutidig kilde: Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen?
-fransk menneskerettighederklæring


Kernestof:
- Historiefaglige teorier og metoder.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

Faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 SRO forløb - Krigen i Ukraine

I samfundsfag og historie, vil dette forløb lede hen imod at skrive en SRO som skal undersøge:

Hvad var baggrunden for Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 og hvilken betydning har det for den internationale verdensorden?

Eleverne træner selv at formulere problemstillinger til at undersøge den komplekse problemformulering. Desuden arbejdes der problemorienteret og undersøgende ud fra selvvalgt kilder fra en lærerstillet kildebank.

HISTORIE:
I historie har der været et to-delt fokus til at undersøge spørgsmålet (hovedvægt på del 1):
1) De store international politiske linjer i det 20. århundrede
2) Rusland og Ukraines forhold

Overordnet er der trænet følgende:
• Kildekritisk læsning
• Hvordan anvendes billeder i historiske analyser
• Historiebrug (Putins)
• Udarbejdelse af problemstillinger

Del1: De store international politiske linjer i det 20. århundrede
Følgende er arbejdet med:
• Russisk revolution og Sovjetunionens etablering efter 1.vk.
• Arven efter 1.vk. (Versailles-traktat, dolkestødslegende, Folkeforbundet)
• Resultatet af 2.vk. og etablering af Jerntæppet og begyndende kold krig
• Inddæmningspolitik (Trumandoktrin, NATO etablering, Marshall-plan)
• Brezjnev doktrinen
• Cuba-krisen
• Stedfortræderkrige, herunder: Vietnamkrigen
• Reagan (Ondskabens imperium) og Gorbatjov (Glasnost og Perestrojka) i 1980’erne
• Sovjets sammenbrud og murens fald
• End of history – eller Civilisationernes sammenbrud
• Bush og 9.11

Del 2: Rusland dog Ukraines forhold
• Sovjetunionen efter revolutionen (kommunisme, kollektivisering af landbrug, korninddrivelsen)
• Holodomor og folkedrab
• Sammenligning af Holocaust og Holodmor
• Hvordan anvendes billeder som historiske kilder
• Hvorfor opstår folkedrab (tre teoretiske bud – Harff, Stanton og Staub)
• Den store fædrelandskrig – herunder Stepan Bandera og Ukrainsk nationalisme og betydningen af denne for sovjetisk selvfortælling
• Putins argumenter for krig
• Rusland efter 1991


Materiale:
Henrik Wive Mortensen og Lars Peter Visti Hansen: Verden. Det 20. og 21. århundrede, Lindhardt og Ringhof, 2014: side 68-71, 79-89, 144-155, 160-161, 202-217,
Kulavig: Ansigt til ansigt med russerne, 2020, s. 142-148
Dokumentar om Churchills Fulton tale
Den ukrainske revolution 1917-1920 og Sovjetukraine: https://lex.dk/Ukraines_historie
Faktalink om Rusland efter 1991
Fra folkedrab.dk – om Lenin og Stalin 1921-1928:
• https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/sovjetunionens-historie/fra-lenin-til-stalin-1921-1928
Fra folkedrab.dk – Hungersnøden 1932-1933:
• https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/hungersnoeden-1932-1933
Fra folkedrab.dk – Hvorfor opstår folkedrab:
• https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
Fra folkedrab.dk – Holocaust:
• https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust
Om Stepan Bandera:
• https://lex.dk/Stepan_Bandera


Kilder:
• Stalin og den sovjetiske fortælling: Om industriledernes opgave
• Artikel i Information d. 17.02.2023 af Niels Larsen: Er vi vidner til en stedfortræderkrig i Ukraine,
• Fukuyama, End of history, i bogen: Henrik Wive Mortensen og Lars Peter Visti Hansen: Verden. Det 20. og 21. århundrede s. 244-245
• Huntington, Civilisationernes sammbrud, Henrik Wive Mortensen og Lars Peter Visti Hansen: Verden. Det 20. og 21. århundrede, s. 245-247
• Om korinddrivelse i forbindelse med holodomor:
o https://folkedrab.dk/kilder/kilde-klage-over-korninddrivelseskampagnen
• Forskellige billeder af holodmor-ofre


Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#6 Den danske velfærdsstat

Et mini forløb til at afslutte 2.g. Den danske velfærdsstat undersøges med henblik på at forstå dens udvikling særlig i 1900-tallet og ikke mindst, hvordan den historiske kamp om den er. Der bygges ovenpå viden fra samfundsfag om opbygningen af den danske velfærdsstat.

Følgende er gennemgået:
• Hvad er den danske velfærdsstat,
• Kirkens rolle i fattigforsorgen før slut 1800 tallet
• Værdigt og uværdige trængende
• Udviklingen af velfærdsstaten fra forsikring, til kanslgergadeforlig og folkepension. Fra forsikring til universalisme
• Opbruddet i 1980’erne og frem
• Konkurrencestaten
• Erindringshistorie, herunder grundfortællinger, erindringsfællesskaber og erindringspolitik
• Dokumentaranalyser (autenticitetsmarkører)


Materiale:
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2. udgave), Columbus, 2021: side 196-209,

Kilder:
”Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden”, Jacob Knudsen, 1908; fra Lars Andersen m.fl: Fokus 3. Gyldendal 2007, s. 63
Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat, 1966 (uddrag)
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2. udgave), Columbus, 2021: 1 og kilde 2, s. 229-231 og s. 232-234.
Udklip fra Historien om Danmark, om Kanslergadeforliget: https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/kanslergadeforliget-i-1933
Hvorfor Historien om Danmark blev lavet: https://politiken.dk/kultur/medier/art5897663/Kun-DR-kan-lave-%E2%80%99Historien-om-Danmark%E2%80%99

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#7 Globalisering: opdagelser og kolonisering

Forløbet undersøger globalisering i lyset af de nye europæiske opdagelser i 1400/1500 tallet, den afledte kolonialisering samt efterfølgende imperialisme.
Forløbet har derfor stor spredning i tid og geografi. Fokus er på at undersøge, hvordan europæerne opdager verden og hvorfor og med hvilket motivationer man kunne legitimere koloni- og slavetiden samt imperialismen.
Vi arbejdede med tre nedslag 1) De første kulturmøder i forbindelse med opdagelsesrejsende i 1300-1500 tallet. 2) Den affødte kolonialisering. 3) Imperialismen.

• Opdagelsesrejsende
• Spanske ekspeditioner (Cortes)
*       Fire typer af europæisk ekspansion
• Teknologisk udvikling (korttegning/skibsteknologi/våbenteknologi) - herunder korttegning fra bibelforståelse til empirisk forståelse
• Trekantshandel
• Kolonialisering – hvorfor og hvordan?
• Menneskesyn  - fra bibelsyn til individet i fokus
* Kristendommens syn på europæisk ekspansion - herunder "de fremmede"
• Processen i Valladolid
• Imperialismen og imperialismeteori
• White mans burden
• The scramble for Africa
* Historiebrug
* Hofstedes kulturdimensioner
* Hayden White og metahistorie
* Spormetode

Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie̶
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.

Perioden: Lang periode fra de startende opdagelser i 1400-tallet og helt op til 1900-tallets afkolonialisering, dog med fokus i de tidligere perioder.

Geografisk er der vægt på Europa


Materiale/kernestof:
Ohrt Thomas (2004), De store opdagelser, s. 6 7-11, 15-19, (herunder kilder med verdenskort)
Holten, Birgitte kap. 10 om ”Europæisk ekspansion” i Fonnesbech-Wulff og Roslyng-Jensen red. (2006): Historiens lange linjer, 43-44
Madsen, et al (1997): Opdagelserne, 32-34, 37-39, 85-86, 100-103, 43-48, (herunder også kilder til processen i Valladolid, uddrag af første moosebog, verdenskort fra)
Grubb et al (2016): Fokus 2 – fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal, s.171-178,
Broberg, Morten, ”Slaver, sukker og rom – hvordan nogle få europæiske lande koloniserede den øvrige verden”, https://videnskab.dk/kultur-samfund/slaver-sukker-og-rom-hvordan-nogle-faa-europaeiske-lande-koloniserede-den-oevrige-verden/
Lex.dk,om las Casas: https://lex.dk/Bartolom%C3%A9_de_las_Casas
Lex.dk om Sepúlveda: https://lex.dk/Juan_Gin%C3%A9s_de_Sep%C3%BAlveda
Dokumentar, ”Sådan blev Vesten rig” (3), DR2 2007
Dokumentar (uddrag), ”Hernan Cortes” , DR2 2009

Kilder læst:
• Uddrag af Første mosebog,
• Kilder til belysning af Processen i Valladolid
• Rudyard Kiplings: White Man’s Burden, 1899
• Ptolemæus’ verdenskort,
Et midderalderligt cirkelkort (med verdensdele)
Billede af: Tordesillas- og Zaragoza-traktaterne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#8 Besættelsestiden - glemt og husket

Besættelsestiden behandles i et primært erindringshistorisk perspektiv. Med udgangspunkt i et erindringshistorisk begrebsapparat undersøges, hvorledes besættelsestiden kan ses som en erindringshistorisk kampplads. Bl.a. med ekskursion til Frihedsmuseet

Følgende har været i fokus:
• Erindringshistorie
• Kollektiv erindring
• Erindringsfællesskaber
• Erindringssteder
• Erindringsfelt + Erindringsfeltsmodellen
• Erindringspolitik
• Konsensusmyten/grundfortællingen
• Mundtlige kilder i historie
• Aktualisering (debatten i forbindelse med AFR tale)
• Samarbejdspolitikken
• Modstandsbevægelsen og sabotage
• Retsopgøret (dokumentar herom)
• Verdens udblik: Efterkrigstiden
• Historiske spillefilm og analyse heraf (Hvidstensgruppen)
• Historiske dokumentarer og analyser heraf (Retsoprgøret,)
• Historiebevidsthed
• Frihedsmuseet og debatten her
• Dilemmaet: Hvad skal man gøre 9. april 1940
• Augustoprøret
• Passiv og aktiv modstand


Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:


̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Materiale/kernestof
Iversen og Pedersen, Danmarkshistorie – mellem erindring og glemsel, 1. udgave s. 12-21, 97-107, 119-128,
Iversen og Pedersen, Danmarkshistorie – mellem erindring og glemsel, 2. udgave s. 157-169
Henrik Wive Mortensen og Lars Peter Visti Hansen: Verden. Det 20. og 21. århundrede, Lindhardt og Ringhof, 2014: side 144-148
Dokumentar: Hævnens time, om retsopgøret
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/besaettelsestiden-i-eftertidens-lys
https://lex.dk/Antikominternpagten
https://lex.dk/Erik_Scavenius


Kilder
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/krigens-mindesm%C3%A6rker-bliver-stadig-vigtigere
Den danske regerings svar på det tyske memorandum, 9. april 1940,
Udtalelse ved samlingsregeringens dannelse 8. juli 1940
Erik Scavenius’ tale ved tiltrædelse som udenrigsminister 8. juli 1940
Anders Fogh Rasmussen tale om samarbejdspolitikken 29. august 2003: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/
Hans Kirchoff modsvar til Fogh: Fogh dæmoniserer historien: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kronik-i-information-fogh-daemoniserer-historien-2003
Anmeldelse af filmen Hvidsensgruppen af Jacob Wendt: Hvidstensgruppen går direkte ind i din DNA, Berlingske Tidende 29. februar 2012
Anmeldelse af filmen Hvidsensgruppen af Christoffer Brrun: Baseret på en virkelig historie. Den nye film ….”, Politiken 7. marts 2012
Hvidsten Kro af Lars Lilholt: https://www.youtube.com/watch?v=-KnIamhFj1A&list=RD-KnIamhFj1A&start_radio=1
Matador afsnit 18,
Artikel i jyllands-posten: ”Matador tegner et glansbillede af Besættelsen”: https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE4947281/matador-tegner-et-glansbillede-af-besaettelsen/
Eksamenstræning:
Billede af Scavenius møde med Adolf Hitler, 1941, Billede fundet på natoinalmuseet.dk
Nej til Scavenius-vej i København Artikel i jyllands-posten.dk d. 5. november 2012, af journalist Morten Vestergaard
Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved mindegudstjeneste for samarbejdspolitikkens ophør, Holmens Kirke, den 29. august 2018
Billede fra Denmark Square i Jerusalem,  Billede fra lex.dk: https://danmarkshistorien.lex.dk/J%C3%B8deaktionen_og_evakueringen_af_danske_j%C3%B8der_i_oktober_1943
Filmplakat af ”Hvidstensgruppen” fra 2012
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#9 Det moderne Kina

Forløbet indleder med, at eleverne motiverer, hvorfor vi skal arbejde med Kina på baggrund af klassens samfundsfaglige viden samt deadline klip fra 2022 om Kina som stormagt. Herefter er der særligt fokus på Kina i tiden efter kommunisterne overtagelse i 1949. Forløbet tager udgangspunkt i at prøve at forstå, hvad kommunisterne vil og hvad de gør i tiden under Mao, Deng og til slut Xi Jingping.


Emner:

Konfucianisme og kinesisk kultur og mentalitet.
Kort om tiden frem mod kommunisternes overtagelse i 1949, borgerkrig, Japan og Chiang Kai Sheek
Hvem var Mao og hvad har han haft af betydning for Kinas udvikling efter 1949?
Hvilke tiltag stod Mao bag. Herunder særligt fokus på Det store spring fremad (1958-1960), Kulturrevolutionen (1966-1976)  
Efter Maos død - Deng Xiaoping tager over som leder.
Dengs økonomiske reformer
Opgøret på Den Himmelske Freds Plads som øjebliksbillede på Kina, 1989.
Kina under Xi Jinping
Kommunisme overfor liberalisme
Fremstilling af Mao som helt
Kinas styreform ift. konfucianisme

Materiale:

Lene Sønderby et al; "Kina - temaer i moderne kinesisk historie", Systime,  2022, side 121-128 & 134-149
Holm, Mette; ”Kina – fra kejserdømme til kapitalisme”, Frydenlund, 2. udgave, 2014, s. 47-88
Crash Course History, 2,000 Years of Chinese History! The Mandate of Heaven and Confucius: World History #7:  https://www.youtube.com/watch?v=ylWORyToTo4
"På Sporet af historie", s. 121-126


Kilder og artikler:
Om konfucianisme og det himmelske mandat
Forsømmelser og fejl, Mao Zedongs tale på en konference i 1959, hvor han skælder sine partifæller ud for en række forsømmelser og fejl.
Spurvejagt fra www.his2rie.dk
lex.dk om kulturrevolutionen,
Om Xi Jingpin: https://www.dr.dk/nyheder/udland/portraet-kinas-staerke-mand-faar-endnu-mere-magt

Prøveeksamen:
Kinas fremtid (uddrag), Uddrag af en tale af Mao Zedong, 1956
Kulturrevolutionens korrekte kurs (uddrag), Uddrag af officiel erklæring om Kulturrevolutionens korrekte kurs
Billede fra September 1966
Den femte modernisering (uddrag), Uddrag af artiklen Den femte Modernisering: demokrati skrevet af Wei Jingsheng. Artiklen fra 1978

Dokumentar:
Den lange March
Kulturrevolutionen i Kina
Billeder der ændrede verden, om den himmelske fredsplads
Deadline 10.11.2025
Maostalgi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#10 Det (sygt) gode kronologiforløb

Et kronologiforløb, hvor vi repeterer perioderne frem mod eksamen.

Vi taler om periodiseringsprincipper og undersøger periodernes syn på sygdomme.

Fokus på:

Antikken - Pest og rationalisme
Middelalder - Pest og religion
Renæssance - Kopper og opdagelser
Oplysning - Kopper og udviklingen af vaccinen
Industrialisering - Kolera og klassebestemte sygdomme
Moderne tid- den spanske syge

Desuden fokus på tilgange til historien. Historieskabt og historieskabende, økohistorie via Jared Diamond og Ferdinand Braudel. Hvad driver historien frem?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer