Holdet 3f HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Signe Damkjær Langkilde
Hold 2023 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historiefaget
Titel 2 Grønland og Danmark
Titel 3 Nazisme og folkedrab
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Imperialisme
Titel 6 Danmarks demokratisering
Titel 7 Vikingetiden
Titel 8 Velfærdsstaten - flerfaglighedsforløb
Titel 9 Kinas historie
Titel 10 Den kolde krig
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historiefaget

Eleverne bliver introduceret til historiefaget og til vigtige begreber som kilder, fremstilling, historiebrug og laver forskellige øvelser for at bruge begreberne i praksis.

Problemstillinger, som vi har arbejdet med:
Hvordan arbejder man i historiefaget?
Hvad er kildemateriale og fremstillingsmateriale?
Hvordan bruges man bruger historien?
Hvad kan historien bruges til?

Materiale:
Christian Vollmond m.fl.: Fra fortid til historie. Columbus 2019, s.7-14, s.34-43

I alt ca. 20 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grønland og Danmark

Vi har arbejdet med Grønland og Danmarks forhold og Grønland og Danmarks fælles historie for at undersøge hvordan koloniseringen er foregået, og hvordan grønlænderne er blevet behandlet.

Problemstillinger, som vi har arbejdet ud fra:
Hvordan foregik koloniseringen af Grønland?
Hvordan har relationerne mellem danskerne og grønlænderne været siden Hans Egedes ankomst i 1721?
Hvordan forsøgte Danmark og modernisere Grønland i det 20. århundrede, og hvilke konsekvenser havde det?
Hvordan er grønlænderne blevet behandlet af Danmark i det 20. århundrede?
Hvordan er den grønlandske selvforståelse?
Hvordan erindres Danmarks og Grønlands fælles fortid?
Hvordan forholder Danmark til sin koloniale fortid i dag?

Materiale:
Anne Kirstine Hermann: Imperiets børn. Lindhardt og Ringhof 2022, s.134-149
Rasmus Augustesen: Det moderne Grønland. Frydenlund 2011, s.8-22, s-34-39
Winnie Færk: Undskyld? Columbus 2016, s.86-90, s.59-71, s.48-56

Kilder:
Hans Egede: Det gamle Grønlands nye perlustration (1741) (Om Grønlænderen), fra Thor Gustafson et. al.: Litteratur med udsyn. DLF 2020, s.54-57
H.C. Hansens uformelle svar til den amerikanske ambassadør, fra Winnie Færk: Undskyld? Columbus 2016, s.90
Aygo Lynges tale i landsrådet 1952, fra Winnie Færk: Undskyld? Columbus 2016
Uddrag af G-50, fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-20/
Billeder af ansigtstatoveringer, Grønlands Nationalmuseum, fra https://da.nka.gl/immateriel-kulturarvsfortegnelse/kakiuineq/
Mette Frederiksens tale ved undskyldningsarrangement for de grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951 d.9.marts 2022, fra https://www.dansketaler.dk/tale/mette-frederiksens-tale-ved-undskyldningsarrangement-for-de-gronlandske-born-som-blev-sendt-til-danmark-i-1951
Historisk udredning om 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951

Artikler:
Vilde ansigtstatoveringer breder sig, af Silas Bay Nielsen 19. januar 2020 DR, https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade  
”Da grønlændere og danske videnskabsfolk tog på ekspedition sammen, fik de særligt én vigtig indsigt”, af Ann-Sophie Greve Møller, Kristeligt Dagblad 2. september 2021
”Dansk-grønlandsk historie skal udredes inden for fem år”, Berlingske 23. juni 2023

Udsendelse:
Historien om Grønland og Danmark, afsnit 4, DR (2022)

Ialt: ca. 80 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nazisme og folkedrab

Vi har i forløbet arbejdet med Tyskland fra 1. verdenskrig og frem til afslutningen på 2. verdenskrig og har haft fokus på den politiske og økonomiske situation i landet. Der har været fokus på den nazistiske ideologi og nazisternes magtovertagelse, herunder også propaganda og jødeforfølgelse. Vi sluttede forløbet af med Nürnbergprocessen.

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914. Systime, s.81-85, s.89-109
Artikel: Alle skolebørn i Danmark skal undervises i Holocaust, af Sofie Gøttler d.26. januar 2022 i Jyllands-Posten
Artikel: Arlette var tavs om Auschwitz i 45 år, af Annette Bredmose d.27. januar 2020 i Avisen Danmark
Hvad er folkedrab, fra folkedrab.dk
Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen, fra https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale
Efterspil - skyld og ansvar
Kilder:
NSDAP's partiprogram, fra Torben Smith: Nazisme. Munksgaard 1998, s.21-24
Bemyndigelsesloven, fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-10/
Racetanken, fra Torben Smith: Nazisme. Munksgaard 1998, s.25-26
Plakater fra 1930'erne: Der Marxismus ist der Schutzengel des Kapitalismus og NSDAP sichert die Volksgemeinschaft
Rigsborgerloven, fra Peter Frederiksen: Det Tredje Rige. Systime 2012
Ensretning af ungdommen, fra Torben Smith: Nazisme. Munksgaard 1998, s.47-48
Wannseekonferencen, fra Peter Frederiksen: Det Tredje Rige. Systime 2012
En tysk skolepiges syn på jøder, fra Peter Frederiksen: Det Tredje Rige. Systime 2012
Dramatiske øjeblikke, en avisartikel fra Politiken oktober 1946, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946

Film:
Sophie Scholl
Hitlers vej til magten
Nürnbergprocessen

Ialt: ca. 65 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerriget

Formål med forløbet:
Vi har arbejdet med Romerrigets historie fra myten om Romulus og Remus og frem til det vestromerske riges fald. Der har primært været fokus på Romerrigets som republik og kejserdømme og overgangen fra republik til kejserdømme. Derudover har vi arbejdet med årsagerne til Romerrigets sammenhængskraft og sammenbrud. Vi har også arbejdet med patronklientsystem og slaveriet.
Vi har bl.a. arbejdet med følgende problemstillinger:
- hvordan var samfundet og det politiske system bygget op i den romerske republik?
- hvad var patron-klientsystemet?
- hvilke årsager var der til overgangen fra republik til kejserdømme?
- hvilke roller spillede slaver og slaveri i Romerriget?
- hvilke årsager var der til Romerrigets splittelse og undergang?
- hvad har vi arvet fra Romerriget?


Materiale:
Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof 2015, s.6-17, s.28-33, s.38-44, s.45, s.49-57, s.60-67, s.70-77, s.90-101, s.110-113

Artikler:
Tore Leifer og Chr. Gorm Tortzen: Antikken omkring os. Gads Forlag 2021, s.356-365
Artikel: Flere tusinde år efter sin storhedstid fascinerer Romerriget som aldrig før, af Rasmus Elmelund, 15. november 2024 i Information
Artikel: Romerrigets vejnet præger stadig Europas økonomi, af Anne Ringgaard, Kristeligt Dagblad 14.8.2018


Video over udbredelse af Romerriget: https://faktalink.dk/titelliste/romerriget

Uddrag af:
Godfather
Life of Brian

Film:
Gladiator 2 (2024)

Dokumentar:
Pompeii - The Last Day (BBC)

Antal sider: ca. 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialisme

Vi har i forløbet arbejdet med baggrunden for imperialismen med særligt fokus på den britiske imperialisme. Vi har set på forudsætninger for og formål med imperialismen i Afrika og set eksempler på imperialismen og dens konsekvenser i Afrika. Vi sluttede af med afkoloniseringen af især Afrika.

Materiale:
Inge Adriansen m. fl.: Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal 2007, s.170-181
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914. Systime 2014, s.187-194
Artikel: Efter årtiers fortrængning er kolonitiden pludselig noget, briterne læser om i avisen og taler om på pubben, af Mathias Sindberg d.2. oktober 2021 i Information

Kilder:
Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme, fra Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal 2007, s.187-188
Statistik: Moderlandes og koloniers areal og indbyggertal, fra Johan Bender m.fl.: Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918. Munksgaard 1986, s.46
Cecil Rhodes' koncession i Syd-Rhodesia 1888, fra Johan Bender m.fl.: Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918. Munksgaard 1986, s.48-49
Lobengulas klage til dronning Victoria 23. april 1889, fra Johan Bender m.fl.: Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918. Munksgaard 1986, s.49-50
Dronning Victorias svar til Lobengula 15. nov 1889, fra Johan Bender m.fl.: Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918. Munksgaard 1986, s.50-51
Cecil Rhodes om engelsk imperialisme, fra Johan Bender m.fl.: Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918. Munksgaard 1986, s.51
Wilfred Blunt: Imperialismens frugter
Harold Macmillan: Status over imperiet 1957, fra Helle Folkersen: Det britiske imperium. Systime
Richard Gott om Det Britiske Imperiums voldsstrategi og undertrykkelse 2011, fra Helle Folkersen: Det britiske imperium. Systime

Dokumentar:

Metode:
Kulturmøder og fremmedsyn, fra Søren Kauffeldt m.fl.: Den lille hjælper til historie. Columbus 2021

Ialt: ca. 50 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Danmarks demokratisering

Forløbet har haft fokus på dannelsen af den nationale identitet og demokratiseringen af Danmark i 1800-tallet frem til indførelse af kvindelig valgret i 1915. Vi har arbejdet med årsagerne til den nationale opblomstring og kampen for en fri forfatning for Danmark. Her er vi også kommet ind på de to slesvigske krige og betydning for Danmark. Forløbet sluttede af med forfatningskampen og kampen for kvindelig valgret. I forbindelse med forløbet besøgte klassen Folketinget, hvor vi fik en rundvisning.

Materiale:
Olaf Søndberg: Den danske revolution 1830-1866. Systime 2004, s.25-28
Martin Cleemann Rasmussen m.fl.: Danmarks historie. Lindhardt og Ringhof 2014, s.25-34
Forfatningskampen, fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forfatningskampen
Kvindelig valgret, fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindelig-valgret-1849-1915/

Kilder:
Laurids Skau på Skamlingsbanken, fra https://www.dansketaler.dk/tale/laurids-skaus-tale-pa-skamlingsbanken
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1819), fra https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/der-er-et-yndigt-land
Vi alene vide, fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Frederik_6.s_svar_p%C3%A5_de_liberale_debatt%C3%B8rers_adresse_-_%22Vi_alene_vide%22,_28._februar_1835
Orla Lehmann: Falstertalen 20. januar 1841, fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmann-falstertalen-30-januar-1841/
Peter Faber: Dengang jeg drog afsted, fra Olaf Søndberg: Den danske revolution 1830-1866. Systime 2004, s.115-116
Attentat på Konseilspræsident. Leder i Dagens Nyheder 22. oktober 1885, fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/attentat-paa-konseilspraesidenten-leder-i-dagens-nyheder-22-okt-1885
Carl Ploug om kvindelig valgret 10. februar 1888, fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888
Fredrik Bajer om kvindelig valgret 4. februar 1888, fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Fredrik_Bajer_i_Folketinget,_4._februar_1888
Artikel: Tim Knudsen: Analyse: Kanon: Grundloven indførte ikke demokrati, Politiken 5. juni 2007

Film:
Historien om Danmark, afsnit 8
1800-tallet på vrangen

Metode:
På sporet af historien: Aktør/struktur
På sporet af historie: Brud/kontinuitet

Ialt: 45 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Vikingetiden

Vi har arbejdet med vikingetiden og dens kendetegn, hvor vi har lagt vægt på overgangen til kristendommen, etablering af en kongemagt og vikingernes togter. Derudover har vi arbejdet med historiebrug og brug af vikingetiden og elementer fra vikingetiden i forskellige sammenhænge.
Vi har bl.a. arbejdet med følgende problemstillinger:
- hvordan bruger vi - og har brugt - vikingetiden?
- hvorfor blev danerne kristne?
- hvordan forholder vi os til kildegrundlaget til vikingetidens historie?
- hvordan ses etableringen af kongemagt/stat i denne periode?
- hvilken rolle spillede vikingetogtet for vikingerne og for de mennesker, de mødte?
- hvordan var opfattelsen af vikingerne uden for Norden?

Materiale:
Kristian Iversen m.fl: Danmarks historie mellem erindring og glemsel. Columbus 2015, s.28-34, s.44-51
Vinkler på vikingetiden (red. Mads Blom et. al) Nationalmuseet og Skoletjenesten 2013, s.29-43, s.59-62, s.83-90
Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Gyldendal 1990, s.6-12
Artikel: Forskere: Nej, vikingetiden skal ikke have et nyt navn, videnskab.dk

Kilder:
Angreb på Lindisfarne, fra Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Gyldendal 1990, s.81
Jellingestenene, fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985/
Ibn Fadlans beretning, fra Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Gyldendal 1990, s.70-73
Widukund om Haralds overgang til kristendommen, fra Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime 2006, s.44
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen, fra Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime 2006, s.44

Video:
Kampagnevideo for Sikker Trafik https://www.sikkertrafik.dk/kampagner/hjelm-har-alle-dage-vaeret-en-god-ide

Film:
1000 års tro. Afsnit: Danernes store religionsskifte. DR 2006, https://www.dr.dk/drtv/se/1000-aars-tro_-danernes-store-religionsskifte_103541
Historien om Danmark, afsnit 3, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565

Teori og metode:
Historiebrug (sammensat dokument)
Erindringshistorie
Aktør/struktur, fra https://historiskmetode.weebly.com/aktoslashr--struktur.html
Kultur og fremmedsyn, fra Den lille hjælper, Columbus 2024

I alt  ca.80 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstaten - flerfaglighedsforløb

Flerfaglighedsforløbet om den danske velfærdsstat er et samarbejde mellem historie og religion med fokus på at forklare opbygningen af den danske velfærdsstat fra midten af 1800-tallet om frem til i dag. I forløbet har vi arbejdet med behovet for velfærdsstat og kampen for at hjælpe de svageste. Vi har også kigget på opfattelserne af velfærdsstaten undervejs og de forskellige grundfortællinger, der i dag eksisterer om velfærdsstaten. I samarbejdet med religion har fokus også været indflydelsen fra Luther og protestantismen i forhold til at opbygge en velfærdsstat og kirkens betydning i dag for arbejdet med at hjælpe de svageste.

Materiale:
Social- og fattigforsorg i Danmark fra 1500-1800, fra danmarkshistorien.dk
Socialisme, fra danmarkshistorien.dk
Socialdemokraterne, fra danmarkshistorien.dk
Kristian Iversen m.fl: Danmarks historie mellem erindring og glemsel. Columbus 2015, s.197-209, s.217-220

Kilder:
Socialdemokratisk valgplakat 1946
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften, fra Lars Andersen m.fl.: Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2007.
Lov om folkepension 1956, fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Lov_om_folkepensionen,_2._oktober_1956  
Debatindlæg: Dan Jørgensen til Venstre: I skal ikke gå og tage æren for velfærdsstaten,  26. september 2018

Dokumentar: Ansvar for liv: Sosuhjælpere og -assistenter, DR 2025, https://www.dr.dk/drtv/saeson/ansvar-for-liv_534624

Samlet: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kinas historie

Indhold:
Forløbet om Kina indeholder en kort introduktion til Kina og landets forhold til omverdenen i 1800-tallet, hvorefter der har været fokus på overgangen fra kejserdømmet til kommunistisk stat og Maos kommunistiske Kina. Der har også været vægt på tiden efter Mao og det moderne Kina og dets rolle i verden.
Vi har arbejdet med begreber som aktør/struktur, brud/kontinuitet, erindringshistorie, historiebrug.

Materiale:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie, s.232-253
Carl-Johan Bryld: Civilisationernes verdenshistorie, Systime 2019
Mogens Hansen: Kinesiske perspektiver. Gyldendal 2013, s.18-21
Artikel: Konfucianismen kan skabe loyalitet over for staten, af Flemming Ytzen, Kristeligt Dagblad 29. juni 2023
Artikel: Analyse: Aldrig siden Formand Mao har én mand haft så meget magt i Kina, af Alexander Sjöberg, Berlingske, 24. oktober 2022
Artikel: Kina sletter viden om massakre i Beijing for 30 år siden, DR 5. juni 2019, fra https://www.dr.dk/ligetil/udland/kina-sletter-viden-om-massakre-i-beijing-30-aar-siden

Film:
Revolution er ikke et teselskab, MitCFU
Vi stiller om til Mette Holm, DR

Teori og metoder:
Erindringshistorie
Historiebrug

Samlet: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den kolde krig

Indhold:
I forløbet om den kolde krig har vi arbejdet med perioden fra afslutningen på 2. verdenskrig og frem til starten af 1990'erne. Vi har haft fokus på skiftet i den amerikanske udenrigspolitik og årsagerne til starten på den kolde krig. Vi har arbejdet med Cubakrisen og den konsekvenser, og vi har i den forbindelse lavet et dilemmaspil, hvor løsningsmulighederne for den amerikanske præsident blev diskuteret. Vi har også haft fokus på våbenkapløbet generelt og på afslutningen på den kolde krig, herunder de to supermagters lederes betydning for afslutningen på den kolde krig.

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, s.153-161, s.169-174

Kilder:
Winston Churchill: Jerntæppetale
Trumandoktrinen
Mark Rutte
Trump om NATO
Ted Sorensen om krisebeslutningen i Det Hvide Hus
George Bush: Vi vandt den kolde krig

Teori og metode:
Historiebrug
Aktør/struktur

Podcast:
Ministermord: Ronald Reagan, DR 2025
Ministermord: Mikhail Gorbatjov, DR 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer