Holdet 3e SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mette Krongaard Riis
Hold 2023 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati og politik i Danmark
Titel 2 sociale forskelle i Danmark og UK
Titel 3 Storbritanniens fattige børn
Titel 4 Ungdom og familieliv i det senmoderne samfund
Titel 5 Dansk økonomi 1
Titel 6 Velfærdsstat eller konkurrencestat?
Titel 7 Præsidentvalg i USA
Titel 8 Innovationsforløb DA/SA
Titel 9 Dansk økonomi 2
Titel 10 SRO forløb - Krigen i Ukraine
Titel 11 International politik - krig i Ukraine
Titel 12 Identitet, køn og krop i et "tech-samfund"
Titel 13 politik og valg i Danmark 1
Titel 14 EU: Udfordringer og muligheder i en forandret verd
Titel 15 Global ulighed i en ny verdensorden 1
Titel 16 Politik og valg i Danmark 2
Titel 17 Global ulighed i en ny verdensorden 2
Titel 18 repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati og politik i Danmark

Vi skal i dette forløb arbejde med det danske folkestyre. Vi begynder med at se på hvad demokrati egentlig er for en størrelse og dernæst vender vi blikket mod det danske politiske system. Vi vil løbende forholde os til forskellige sager, blandt andet mink-sagen, der leder os til at kunne diskutere hvordan det står til med demokratiet. Vi skal tale om befolkningens tillid til politikerne, vores nye flertalsregering og meget mere.

Vi skal arbejde med følgende kernestof fra læreplanen:
- politiske ideologier, skillelinjer (som repetition fra grundforløbet)
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. (vi springer dog over EU i denne omgang)

Centrale begreber og teorier i forløbet (OBS, listen indeholder ikke alle underbegreber, men rummer kun et overordnet rids over det vi arbejder med)
- Styreformer (autokrati, teokrati og demokrati)
- Dahl's kriterier for et velfungerende demokrati
- parlamentarisme (positiv, negativ)
- Eastons model for det politiske system
- den parlamentariske styringskæde
- forskellige opfattelser af demokrati (deltagelses- og konkurrencedemokrati. deliberativt demokrati)
- Forskellige typer af demokrati (direkte, repræsentativt demokrati)
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 sociale forskelle i Danmark og UK

Dette forløb leder op til det første fællesfaglige forløb med Engelsk.

Vi skal arbejde med følgende kernestof fra læreplanen:

Sociologi:
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Økonomi:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked

Centrale begreber i undervisningen

- social stratifikation
- levevilkår
- socialklasser, klassesamfund.dk
- Social ulighed
- social arv, mønsterbryder
- social mobilitet herunder karrieremobilitet, generationsmobilitet
- fattigdom, herunder absolut og relativ fattigdom
- Pierre Bourdieu (habitus, kapitalformer)
- Basil Bernstein (sprogkoder)
- velfærdsmodeller (universel, residual og korporativ)

Empirisk arbejder vi i samfundsfagstimerne i uge 1-3 med dansk kontekst, mens vi på de to temadage i uge 3 arbejder specifikt med det flerfaglige projekt "Storbritanniens fattige børn". Dette projekt er særskilt beskrevet i studieplanen i Lectio.





Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samfundsfag opgave 2 11-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Storbritanniens fattige børn

flerfagligt forløb SA/EN

Indhold:
Vi skal arbejde med børnefattigdom i Storbritannien
I engelsk har vi fokus på dokumentationsanalyse og kommunikationsanalyse
I samfundsfag arbejder vi med teorier og begreber om fattigdom, social stratifikation, social ulighed og velfærdsmodeller.

Videnskabsteoretisk arbejder vi med den grundlæggende forskel på kvalitative og kvantitative data.

I skal i løbet af de to projekt-dage udarbejde en præsentation og fremlæggelse, der fokuserer på følgende tværfaglige færdigheder:

- opbygning af faglig argumentation. PEE.
- dokumentere jeres arbejde ved hjælp af kildehenvisninger
- udarbejde en korrekt opstillet litteraturliste.

Selve opgaven og jeres grupper udleveres d. 18/1 i 1. modul.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ungdom og familieliv i det senmoderne samfund

Hvilke kendetegn er der ved det samfund, vi lever I nu? - og hvordan har det forandret sig fra tidligere tiders samfund? Vi ser på forskellige samfundstyper og den udvikling, der har drevet udviklingen. Dernæst vil vi se på hvilken betydning disse ændringer har haft og har for individets identitetsdannelse. Herunder kigger vi også på ungdomsliv og familieliv i det såkaldt senmoderne samfund. Vi læser flere sociologiske teorier og diskuterer aktuelle problemstillinger, vi som individer står over for i det senmoderne: ensomhed, stress, mange valgmuligheder, klimaforandringer kønsroller under forandring mm.

Kernestof fra læreplanen:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode:
- vi arbejder med kvalitative og kvantitative data og øver os I at formulere problemstillinger og besvare dem med fagets taksonomi

Centrale begreber og teorier
- Samfundstyper (traditionelle- moderne- og senmoderne samfund)
- socialkarakter (knyttet til samfundstyper)
- socialisering (primær, sekundær, dobbelt, tertiær)
- aktør og struktur, dialektik
- Anthony Giddens (aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, ansigtsløse tillidsrelationer, øget refleksivitet)
- Thomas Ziehe (Kulturel frisættelse, formbarhed, ambivalens, subjektivisering, ontologisering, potensering)
- Ulrich Beck (Risikosamfund, institutionaliseret individualisering)
- Zygmunt Bauman (flydende modernitet, knagefællesskaber)
- Familietyper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk økonomi 1

Kernestof:
I dette forløb kigger vi lidt nærmere på økonomi og velfærd i Danmark.

Vi ser på hvilke kriterier der er for en sund nationaløkonomi og undersøger hvordan det står til med dansk økonomi. Herefter kigger vi på hvordan de centrale dele af nationaløkonomien hænger sammen og påvirker hinanden. Derefter vender vi blikket mod den økonomiske politik, med særligt fokus på den kortsigtede styring af økonomien (makropolitik)
Til slut diskuterer vi hvordan vækst kan omsættes til velstand og velfærd - og bringer vores viden om velfærdsstaten fra tidligere forløb i spil igen.


Kernestof:

Økonomi:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Centrale begreber:
- prisdannelse, udbud og efterspørgsel (markedsmekanismen)
- økonomiske mål (vækst, bæredygtighed, lav arbejdsløshed, lav inflation , balance på de offentlige finanser samt overskud eller ligevægt på betalingsbalancen)
- målkonflikter
- økonomisk politik (makropolitik og strukturpolitik)
- Økonomiske teorier (keynesianisme, monetarisme)

Er god dansk økonomi ens betydende med mere velfærd? - velfærdsklemmer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samfundsfag opgave 4 12-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdsstat eller konkurrencestat?

Velfærdsstat eller konkurrencestat

I dette forløb vil vi undersøge principperne bag den danske velfærdsstat og hvilke udfordringer den står over for og hvordan disse udfordringer kan imødegås. I den forbindelse undersøger vi hvorvidt man i stedet kan tale om en konkurrencestat og hvilken betydning det så i givet fald kan have. Dernæst vender vi os mod spørgsmålet: Hvordan er det at være menneske i velfærdsstaten og diskuterer hvordan fremtidens velfærdsstat bør forme sig.

Kernestof fra læreplanen:

Økonomi:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Sociologi:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.


Faglig mål, der berøres i dette forløb:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Indhold i forløbet (listen er IKKE udtømmende og kan ændres undervejs)
- Velfærdsmodeller (repetition)
- Principper og ideologisk grundlag for den danske model
- flexicurity, rettigheder og pligter
- Velfærdsstatens udfordringer
- globalisering og konkurrencestat
- Sociologiske vinkler: Sennet, Rosa, Simmel, Habermas
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samfundsfag opgave 6 22-09-2024
samfundsfag opgave 7 22-10-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Præsidentvalg i USA

Præsidentvalg i USA

I dette forløb skal vi arbejde med og følge det amerikanske præsidentvalg fra flere faglige vinkler. Vi begynder med at se på det politiske system i USA og rammerne for et præsidentvalg. Dernæst arbejder vi med amerikansk politik og vi vil se på partiernes politik, ideologier og de væsentligste skillelinjer i amerikansk politik. Dernæst ser vi på valgsystemet og vælgeradfærd og taler om medianvælgere og svingsstater. Vi ser på hvilke vælgere, de to kandidater håber at tiltrække og hvad der skal til for at vinde valget i 2024.
Efterfølgende vil vi også arbejde med mediernes rolle i valgkampen.  
Slutteligt vil vi se på hvilken betydning valget har for Danmark og dansk politik.

Kernestof fra læreplanen:
Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Økonomi: (berøres og repeteres løbende, hvor det er relevant)
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode
-  statistisk usikkerhed.


Indhold og centrale begreber (OBS ikke alle begreber fremgår nødvendigvis på denne liste)
- USA's politiske system. Præsidentialisme, checks and balances. Vi sammenligner også med det danske system, parlamentarisme
- Demokratiopfattelser, deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati.
- Demokratisk deltagelse - snævert og bredt deltagelsesbegreb. pluralistisk demokratiopfattelse
- Eastons model
- Valgsystemer: Flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg
- Vælgertyper i amerikansk politik
- polarisering i amerikansk politik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Innovationsforløb DA/SA

Flerfagligt innovationsprojekt mellem dansk og samfundsfag:
Medborgerskab i praksis: Som eventkoordinatorer skal eleverne innovere og realisere
et fagligt indsamlingsevent for forældre. Resultatet blev et indsamlet beløb på 10.287 kr, der gik ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Tema: Medborgerskab og Nyheder

Overordnet mål:
Flerfagligt innovationsprojekt mellem samfundsfag og dansk:
• Innovative processer
• Arbejde med klassefællesskab på en utraditionel måde

Danskfaglige mål:
Nyhedsanalyse af artikel: "Ny analyse af unges politiske selvtillid bekymrer professor - 7. nov 2023 TV2 ECHO
Mille Olivia Flindt Holkenfeldt Behrendt, TV 2

• Nyhedsgenrer og nyhedstrekanten (versus dramatrekanten)
• Nyhedsbehov:
a) Informere
b) Ændre en adfærd
c) Skabe identifikation
d) Formidle en stemning
e) Give følelsen af sensation
f) Skabe debat/konflikt

• Nyhedskriterier + Underholdningskriteriet og nærhedsmodellen.

Samfundsfaglige mål:
Diskussion af samme artikel som i dansk med fokus på:

• Medborgerskab
• Politisk deltagelse
• Muligvis demokratiformer
• DUF
• Oplæg med Yacoup Ali om modborgerskab.

Medborgerskab i praksis:

Ekskursion:
Escaperoom hos 10Solrød med denne artikel som lektie, da det er temaet for escape-room’et:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/gift-er-igen-brugt-mod-tidligere-russisk-spion

Events i 3-trin-raket:

1. Oplæg og indsamling på lærerværelset
2. Oplæg og konkurrence-indsamling i kantinen
3. Forælderevent

Ansvarsområder:

1 hold: Oplæg, der skal holdes på aftenen og motivere til indsamlingen.

1 hold: Fakta-begrundede indsamlings-flyers til bordene inkl. mobilepay-mulighed + kontinuerlig sikring af flow i indsamlingen i løbet af aftenen.

1 hold: Lav jeres eget escaperoom inkl. udførelse med gæster (Idéudvikling med Bo fra SSP som konsulent).

1 hold: Fagligt begrundet invitation, udsmykning af event-stedet og snacks med minimale omkostninger.

1 hold: Lav quiz om det/dem vi samler ind til:

1 hold: Præmie-indsamling til quizzen (sponsorer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk økonomi 2

Introduktion til forløbet og centrale problemstillinger:

Hvilke kriterier er der for en god samfundsøkonomi? Hvordan hænger de enkelte dele af samfundsøkonomien sammen?  Hvordan står det til med dansk økonomi i øjeblikket og hvilke udfordringer står vi overfor? Hvad vil det sige at dansk økonomi skal gennemgå en grøn omstilling? Hvordan kan politikerne styre økonomien?- og hvordan eller i hvilken grad bør politikerne styre økonomien? – med særligt fokus på at løse klima-udfordringerne og leve op til Paris-aftalen. Disse spørgsmål vil vi berøre i dette forløb.

Kernestof fra læreplanen:

Økonomi:
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt”
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrence evne og arbejdsmarkedsforhold”

Faglige mål, der trænes i dette forløb:

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Centrale begreber og teorier i forløbet (IKKE ALLE begreber og teorier fra forløbet)
• Økonomiske mål
o Vækst, bæredygtighed, lav arbejdsløshed, lav inflation, overskud på betalingsbalancen, balance på de offentlige finanser, rimelig fordeling af goderne)
o Målkonflikter (særligt fokus på vækst og bæredygtighed)
• Økonomisk kredsløb, multiplikator-effekt, forsyningsbalance
• Økonomisk politik
Makropolitik (Finanspolitik, Pengepolitik, Valutapolitik)
Strukturpolitik (Arbejdsmarkedspolitik, Erhvervspolitik, Klima- og miljøpolitik)
• Økonomiske teorier (Merkantilisme, Klassisk teori (økonomisk liberalisme, Adam Smith), Keynesianisme (Keynes), Monetarisme – nyklassisk teori (Friedmann)
• Grøn omstilling, eksternaliteter, doughnutøkonomi
 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 SRO forløb - Krigen i Ukraine

I samfundsfag og historie, vil dette forløb lede hen imod at skrive en SRO som skal undersøge:

Hvad var baggrunden for Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 og hvilken betydning har det for den internationale verdensorden?

Eleverne træner selv at formulere problemstillinger til at undersøge den komplekse problemformulering. Desuden arbejdes der problemorienteret og undersøgende ud fra selvvalgt kilder fra en lærerstillet kildebank.

HISTORIE:
I historie har der været et to-delt fokus til at undersøge spørgsmålet (hovedvægt på del 1):
1) De store international politiske linjer i det 20. århundrede
2) Rusland og Ukraines forhold

Overordnet er der trænet følgende:
• Kildekritisk læsning
• Hvordan anvendes billeder i historiske analyser
• Historiebrug (Putins)
• Udarbejdelse af problemstillinger

Del1: De store international politiske linjer i det 20. århundrede
Følgende er arbejdet med:
• Russisk revolution og Sovjetunionens etablering efter 1.vk.
• Arven efter 1.vk. (Versailles-traktat, dolkestødslegende, Folkeforbundet)
• Resultatet af 2.vk. og etablering af Jerntæppet og begyndende kold krig
• Inddæmningspolitik (Trumandoktrin, NATO etablering, Marshall-plan)
• Brezjnev doktrinen
• Cuba-krisen
• Stedfortræderkrige, herunder: Vietnamkrigen
• Reagan (Ondskabens imperium) og Gorbatjov (Glasnost og Perestrojka) i 1980’erne
• Sovjets sammenbrud og murens fald
• End of history – eller Civilisationernes sammenbrud
• Bush og 9.11

Del 2: Rusland dog Ukraines forhold
• Sovjetunionen efter revolutionen (kommunisme, kollektivisering af landbrug, korninddrivelsen)
• Holodomor og folkedrab
• Sammenligning af Holocaust og Holodmor
• Hvordan anvendes billeder som historiske kilder
• Hvorfor opstår folkedrab (tre teoretiske bud – Harff, Stanton og Staub)
• Den store fædrelandskrig – herunder Stepan Bandera og Ukrainsk nationalisme og betydningen af denne for sovjetisk selvfortælling
• Putins argumenter for krig
• Rusland efter 1991


Materiale:
Henrik Wive Mortensen og Lars Peter Visti Hansen: Verden. Det 20. og 21. århundrede, Lindhardt og Ringhof, 2014: side 68-71, 79-89, 144-155, 160-161, 202-217,
Kulavig: Ansigt til ansigt med russerne, 2020, s. 142-148
Dokumentar om Churchills Fulton tale
Den ukrainske revolution 1917-1920 og Sovjetukraine: https://lex.dk/Ukraines_historie
Faktalink om Rusland efter 1991
Fra folkedrab.dk – om Lenin og Stalin 1921-1928:
• https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/sovjetunionens-historie/fra-lenin-til-stalin-1921-1928
Fra folkedrab.dk – Hungersnøden 1932-1933:
• https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/hungersnoeden-1932-1933
Fra folkedrab.dk – Hvorfor opstår folkedrab:
• https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
Fra folkedrab.dk – Holocaust:
• https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust
Om Stepan Bandera:
• https://lex.dk/Stepan_Bandera


Kilder:
• Stalin og den sovjetiske fortælling: Om industriledernes opgave
• Artikel i Information d. 17.02.2023 af Niels Larsen: Er vi vidner til en stedfortræderkrig i Ukraine,
• Fukuyama, End of history, i bogen: Henrik Wive Mortensen og Lars Peter Visti Hansen: Verden. Det 20. og 21. århundrede s. 244-245
• Huntington, Civilisationernes sammbrud, Henrik Wive Mortensen og Lars Peter Visti Hansen: Verden. Det 20. og 21. århundrede, s. 245-247
• Om korinddrivelse i forbindelse med holodomor:
o https://folkedrab.dk/kilder/kilde-klage-over-korninddrivelseskampagnen
• Forskellige billeder af holodmor-ofre


Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International politik - krig i Ukraine

Forløbsbeskrivelse:

Vi skal i dette forløb klædes på til at kunne skrive SRO i samfundsfag og historie. Der skal skal vi arbejde med årsagerne til og konsekvenserne af krigen i Ukraine.

Derfor vil vi i dette forløb fokusere på at forstå hvad international politik handler om og hvordan det adskiller sig fra national politik. Vi kigger på relationer mellem stormagterne i verden, herunder hvilken rolle USA spiller, her under Trumps anden præsidentperiode og hvilke konsekvenser det kan have for verdensordenen og også for Danmark. For til sidst i forløbet vender vi blikket mod Dansk udenrigspolitik.

Kernestof:
International politik:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Fagligt indhold: (opdateres løbende)
- Magt i international politik (mange underbegreber)
- Sikkerhedsbegreber (bredt, smalt) københavnerskolen, Sikkerhedsliggørelse
- IP teorier – Realisme og idealisme, konstruktivisme, Engelsk skole, Huntington og Fukuyama (mest læst i historie)
- Polaritet og geopolitik
- FN som arena og aktør
- NATO
- Dansk udenrigspolitik - mål og midler
- Aktivisme i Dansk udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Identitet, køn og krop i et "tech-samfund"

titel:
Identitet, køn og krop i et "tech-samfund"

Introduktion til forløbets indhold og centrale problemstillinger:
Hvordan er det at være menneske i et senmoderne, højteknologisk samfund? Hvilken betydning har AI og sociale medier for vores forståelse af os selv og vores omgivelser.
Vi tager afsæt i de sociologiske teorier fra forløbene: "Velfærdsstat eller konkurrencestat?" i 2. og "Ungdom og familieliv i det senmoderne samfund." i 1.g.

Vi begynder forløbet med at tage afsæt i en række dilemmaer for det senmoderne menneske, som AI har formuleret for os. Vi undersøger om vi kan afdække dem empirisk og konkretiserer hvordan disse dilemmaer kommer til udtryk i dagens danske samfund. Dernæst vender vi blikke mod teorier om forskellige aspekter af det senmoderne samfund. Dernæst undersøger vi teknologiens udviklings betydning for individet, med særligt fokus på sociale medier og kunstig intelligens og diskuterer hvilke muligheder og udfordringer det præsenterer for individet.
Derefter kigger vi på hvordan diskurser og forståelser om køn  og krop er i forandring i det senmoderne samfund.


Kernestof fra læreplanen:
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik:
- (Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund), herunder ligestilling mellem kønnene

Metode:
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Faglige mål fra læreplanen, der berøres i dette forløb:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere (mest i forbindelse med en minisysopsis om køn og ligestilling)
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


Indhold og centrale begreber i forløbet (ikke nødvendigvis alle begreber og under-begreber figurerer her)

- "tilstedeværelse" og "tiltideværelse"
- Anthony Giddens: Strukturationsteori, aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer og tillidsrelationer, refleksivitet, valgbiografi, ontologisk usikkerhed (også begreber fra 1.g og 2.g)
-  Axel Honneths anerkendelsesteori
- Michel Foucault: overvågning, selvovervågning, panoptikon, selvdisciplinering mv.
- Andreas Reckwitz: singularitet i det senmoderne samfund. Kulturel og maskinel singularisering
- Shoshana Zuboff: Overvågningskapitalisme, algoritmer og instrumentær magt. Overvågningskapitalismens betydning for demokratiet.

- Feminisme. bølger
- Opfattelser af køn. Biologisk køn, socialt køn og konstrueret køn
- Butler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 politik og valg i Danmark 1

Forløbsbeskrivelse:

Vi skal arbejde med kommunalvalget, der finder sted den 18.11.2025. Undervejs i forløbet repeterer vi de fleste af de vælgeradfærdsteorier og partiadfærdsteorier vi arbejdede med i forløbet om det amerikanske præsidentvalg. De skal nu anvendes i Dansk kontekst. Vi arbejder hele tiden med at relatere frem og tilbage mellem det kommunale niveau og det nationale niveau i DK.
Vi skal opstille hypoteser om vælgernes adfærd i Solrød kommune og hvilke mærkesager, der har særlig bevågenhed her. - og vi skal ud ag tale med lokalpolitikerne i deres valgcafeer. - og analysere de kommunale valgplakater i netop jeres egne hjemkommuner.


Kernestof fra læreplanen:

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Sociologi:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Metode:
- statistisk metode, herunder særligt meningsmålinger og statistisk usikkerhed.
- generaliserbarhed

Faglige mål fra læreplanen, som berøres i dette forløb:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler (vi arbejder med meningsmålinger)
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Indhold og centrale begreber fra forløbet: (ikke alle begreber og under-begreber er nødvendigvis med her)

- Valgmåder, fordeling af mandater, opstilling af kandidater.
- Parlamentariske styringskæde, både nationalt og kommunalt.
- Demokratisk legitimitet, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- Politiske skillelinjer, sammenligning mellem landspolitik (værdipolitik, fordelingspolitik, mv.) og skillelinjer på kommunalt niveau.
- Vælgeradfærdsteorier og modeller. (Minerva, Michigan, Downs model m.fl)
- konstitueringer i kommunerne
- statistisk usikkerhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 EU: Udfordringer og muligheder i en forandret verd

EU - Udfordringer og muligheder i en forandret verden

Centrale problemstillinger i forløbet:
Hvad er EU? - Hvilken betydning har det for Danmark at være medlem af EU? - hvor bevæger samarbejdet i EU sig hen? - skal vi samarbejde om mere, mindre eller på en helt anden måde? og Kan EU være en vigtig brik i at sikre Danmark mod truslerne fra fx Rusland og Kina? - Og ikke mindst: hvad mener danskerne og de øvrige EU-borgere om EU?
Forløbet leder op til en studietur til Bruxelles, hvor vi skal besøge flere af EU's institutioner og relevante interesseorganisationer.


Faglige mål fra læreplanen:

Politik:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Økonomi:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Faglige mål fra læreplanen, der berøres i dette forløb:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.



centrale begreber og teorier (husk at der kan være flere begreber end dem der fremgår her)
- EU's formål og historiske udvikling
- EU institutioner - EU-Parlamentet, EU-Kommissionen, EU-domstolene, Ministerrådet og det europæiske råd
- Lovgivningsprocessen i EU: faser i processen, beslutningsmetoder, direktiver, forordninger
- Typer af samarbejde: overstatsligt, mellemstatsligt
-  Integrationsteorier: Føderalisme, Neofunktionalisme, Liberal intergovernmentalisme, Multi-level Governance, Differentieret integration
- EU's indre marked, herunder fire friheder (personer, varer, tjenester og kapital)
- EU's ydre grænser og migrationsudfordringer: "Fort-Europa", Shengen-samarbejdet, Dublingforordningen mv.
- EU's demoratiske underskud, herunder fokus på begrebet demokratisk legitimitet
- EU's forsvarssamarbejde
- Forskellige argumenter i EU-debatten
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samfundsfag opgave 17 07-12-2025
Samfundsfag opgave 18 03-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Global ulighed i en ny verdensorden 1

Vi starter forløbet med at se på globalisering, med særligt fokus på økonomisk globalisering, herunder årsager til samhandel mellem lande og derefter vender vi blikket mod protektionisme og argumenter herfor. Vi undersøger i den forbindelse hvordan Trump benytter told, som redskab.
Så er scenen sat til at kunne tale om fattigdom og ulighed i global forstand og lande på forskellige udviklingstrin. Vi arbejder med udviklingsteorier og udviklingsstrategier. Vi arbejder også i den forbindelse med U-landsbistand.  
Til sidst i forløbet udarbejder I et projekt med komparative ludviklingsøkonomiske landeanalyser. Disse projekter fremlægges mundtligt.
Efter disse projekter, diskuterer vi hvilken sammenhæng der er mellem global ulighed og den internationale verdensorden og global politik og magt. Det gør vi med afsæt i viden om "det globale syd", BRIKS-landenes udvikling og Kinas nye silkevejsprojekt.

Kernestof fra læreplanen:
kernestof fra læreplanen:
International politik:
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode:
- komparativ metode og casestudier

Faglige mål fra læreplanen, der berøres i dette forløb:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold (ulandsbistand)
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi





Centrale teorier og begreber: (ikke alle begreber fremgår af listen)
- Årsager til global samhandel
- absolutte og komparative fordele
- protektionisme (forskellige værktøjer)
- Told og toldkrig
- udviklingsteorier, herunder Wallerstein verdenssystem teori og center-periferi model samt Rostow's faseteori
- Porters udviklingsstadier
- Udviklingsstrategier, herunder FDI og EOI strategier
- udviklingsøkonomisk landeanalyse
- HDI, BNP og BNP pr. capita, PPP
- handelsbalance, forsyningsbalance, betalingsbalance
- Fattigdomsfælden
- U-landsbistand


Særskilt projekt i forbindelse med dette forløb:

I skal foretage en udviklingsøkonomisk landeanalyse og desuden arbejde komparativt – dvs. systematisk sammenligne de to lande ud fra de samme parametre. Jeg har udvalgt de cases (lande) I skal arbejde med.

I udvælger selv relevante parametre, men disse SKAL med:

BNP pr. indbygger, BNP-vækst, Handelsbalance og betalingsbalance , Erhvervsstruktur (erhvervssektoranalyse), HDI

Andre selvvalgte parametre fra listen på side 69 i udviklingsøkonomi eller andre, I vurderer, er særligt relevant i relation til jeres cases.  

I jeres analyse skal I desuden komme ind på landendes deltagelse, position og muligheder i den internationale økonomi med anvendelse af teorier om udvikling og strategier.  

I skal præsentere jeres arbejde i en fremlæggelse med PP, hvor I præsenterer landene og jeres komparative analyse og til sidst konkluderer på ligheder og forskelle på landende, samt deres fremtidsmuligheder for at løfte mere af befolkningen ud af fattigdom. OBS: LAV I DEN FORBINDELSE NOGLE PROBLEMSTILLINGER I KAN ARBEJDE UD FRA.  

I skal fremlægge jeres arbejde foran de andre grupper.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Politik og valg i Danmark 2

Dette forløb læses i forlængelse af politik og valg i Danmark 1 og dette forløb fokuserer på folketingsvalget den 24/3 2026

Kernestof:
politisk meningsdannelse


Indhold og centrale begreber i forløbet (Det er ikke nødvendigvis alle begreber og under-begreber, der fremgår af listen):

- medialisering
- hvad er mediernes rolle (de fire hunde)
- Nyhedskriterier.
- politisk dagsorden
- repetition af magt - særligt fokus på den dagsordenssættende magt og den diskursive magt.
- Politisk kommunikation. Priming, framing.
- Spin: offensivt, defensivt, proaktivt og reaktivt
- Den politiske kampagne
- Zallers teori om politisk kommunikations påvirkning af meningsdannelsen hos vælgerne.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer