Holdet 2024 3gId2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Caroline Sofie Orloff
Hold 2024 3gId2 (3gId2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fodbold
Titel 2 Idrætshistorie - OL gennem tiden
Titel 3 Aerobt og anaerobt arbejde
Titel 4 Skumtennis
Titel 5 Idrætspsykologi
Titel 6 Badminton - motivation, målsætning og styrketrænin
Titel 7 Muskler og styrketræning
Titel 8 Sundhed, livsstilssygdomme og fysisk aktivitet
Titel 9 Vandaerobic
Titel 10 Floorball - opgradering fra C til B-niveau
Titel 11 Anatomi og bevægelseslære
Titel 12 Jive - opgradering fra C- til B-niveau

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fodbold

Eleverne har arbejdet med fodboldteknik (indersideafleveringer, første berøring, lodret og halvtliggende vristspark, driblinger, vendinger, temposkift og finter), taktik (spilbarhed, bredde/dybde, kommunikation, opdækning, opbakning, forsvarsprincipper og forskellige positioner på banen), pulsmålinger, udvikling af og undervisning i egne fodboldrelaterede øvelser samt afsluttende fodboldkamp sammen med det lokale fodboldhold 60+.

Formålet med forløbet er (Bedømmelsen er en helhedsvurdering af de nedenstående faglige mål):

Eleven har viden om:
• Pulskurver under fodboldtræning og fodboldkamp
• Teknik og taktik i fodbold

Eleven kan:
• Anvende faglig viden om aerob træning til at forklare pulsmålinger fra undervisningen i fodbold samt fodboldkampen mod 60+ (her fokus på forskel på elevernes og 60+’ernes pulsmålinger)
• Deltage hensigtsmæssigt i øvelser i undervisningen, herunder samarbejde i makkerpar på tværs af fodbolderfarenhed
• Beherske centrale færdigheder i fodbold (lodret og halvtliggende vristspark, Okocha-finten)
• Udføre indersideafleveringer, første berøring, temposkift, vendinger og driblinger samt opdækning og opbakning i særdeleshed
• Bevæge sig og kommunikere hensigtsmæssigt på fodboldbanen ift. at udnytte banens bredde/dybde, gøre sig spilbare, sammenspil og ift. forskellige positioner på banen
• Udvikle, undervise i og kritisk vurdere egne fodboldrelaterede øvelser med forskellige fokuspunkter/benspænd (konditionstræning med bold, bredde/dybde, finter, vendinger og temposkift)
• Opnå kropsbevidsthed i relation til løb og spark

Materiale:
• Thing & Thing, Michael & Lone (2014): Boldbasis i gymnasiet og HF, s. 65-69 (Taktik) + s. 77 (Bredde/dybde) samt s. 89-90 (Når modstanderne har bolden) (ca. 8 sider)
• Diverse Youtube-videoer med fodboldteknik (indersidespark, lodret og halvtliggende vristspark, grundlæggende vendinger, Cruyff-vendingen, Okocha-finten)
• Diverse PDF’er med beskrivelser af forskellige småspil i fodbold
Cirka omfang: 8 sider + Youtube-videoer

Kernestof (fra læreplanen):
• aktiviteter, der træner den fysiske kapacitet
• aktiviteter, der træner boldbeherskelse
• aktiviteter, der fokuserer på samarbejde
• grundlæggende principper for træning
• centralt arbejdsfysiologisk stof
• aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder
• de for undervisningen relevante digitale redskaber (pulsbælter samt videooptagelser af spilsituationer)

Faglige mål (fra læreplanen):
• gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og teoriområder
• beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for boldspil
• opnå kropsbevidsthed
• indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
• kunne indsamle data om, analysere og vurdere egen fysisk aktivitet med henblik på forbedring af praksis
• opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk stof og træningslære og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Idrætshistorie - OL gennem tiden

Eleverne har arbejdet med OL gennem tiden.
Vi startede med at se på de klassiske olympiske lege i antikken med fokus på legenes betydning for det enkelte individ og samfundet samt hvilke fællestræk de klassiske olympiske lege har med de moderne olympiske lege.
Dernæst arbejdede vi med de moderne olympiske lege med nedslag i OL i Berlin i 1936 med fokus på, hvordan OL blev brugt til politisk propaganda.
Slutteligt så vi på OL i perioden 1948-1984, hvor eleverne valgte et af de afholdte OL i denne periode for at se på, hvilke politiske motiver der var til stede til det pågældende OL og relaterede dette til det netop afholdte OL i Paris 2024. Derudover så vi på udviklingen i aktiviteter, medaljefordeling, antal deltagere og nationer samt køn til OL over tid med fokus på kommercialisering og professionalisering.

Formålet med forløbet er (Bedømmelsen er en helhedsvurdering af de nedenstående faglige mål):

Eleven har viden om:
• De klassiske olympiske lege og de moderne olympiske lege (med fokus på OL i Berlin 1936)
• Sammenblandingen af sport og politik til OL samt den kommercialisering og professionalisering som har påvirket OL

Eleven kan:
• Anvende faglig viden om OL gennem tiden til at kategorisere fællestræk ved de klassiske og moderne olympiske lege
• Anvende faglig viden om OL gennem tiden til at forklare, hvordan sport og politik sammenblandes til OL
• Anvende faglig viden om OL gennem tiden til kritisk at vurdere betydningen af medaljefordelingen til OL

Materiale:
• Jesper Franch et al; "Idræt B - idrætsteori", Systime, 2022, side 36-39 & 50-56 & 58-61 & 65-67 & 71-72 (ca. 20 sider)
• Podcast ’Propaganda, sport og nazismen’: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/ol-i-berlin-1936-forf%C3%B8relsens-triumf/id1510334715?i=1000475758318
• Kort uddrag fra podcasten ’Ol under den kolde krig – doping, boykot og atletaktivisme’ (fra 16.30-25.09): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/ol-under-den-kolde-krig-doping-boykot-og-atletaktivisme/id1510334715?i=1000476494860
• olympic.orc (til at se på aktiviteter til OL over tid)
• Uddrag af video fra åbnings- og afslutningsceremoni på Olympia Stadion ved OL i 1936 https://www.youtube.com/watch?v=M1hhW4-xQkw
• Diverse idrætshistoriske kilder:
- ’Socialdemokraten om den olympiske ånd og det olympiske ideal’
- ’Efter OL i Berlin’
- ’Emil Andersen om åbningshøjtideligheden ved OL i 1936’
- ’Jenny Kammergaards beretning om et Tysklandsbesøg’

Kernestof (fra læreplanen):
• humanistisk og samfundsvidenskabeligt teoristof om dansk og international idræts- og bevægelseskultur

Faglige mål (fra læreplanen):
• opnå viden og kundskaber inden for den humanistiske idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
• kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier i Danmark og i andre lande
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Aerobt og anaerobt arbejde

Eleverne har i forløbet arbejdet med arbejdskravsanalyser, aerob og anaerob træning, besøgt Team DK og arbejdet med en case om en fodboldspiller.
Vi startede med at se på arbejdskravsanalyser, hvor eleverne i par lavede arbejdskravsanalyser af forskellige positioner på banen for en fodboldspiller (målmand, kantspiller, centerforsvar) vha. data fra en rapport om fysiologiske karakteristika og arbejdskrav for fodboldspillere i Gjensidige Kvindeligaen. Dernæst startede vi op på teori om aerobe processer, hvor eleverne blandt andet skulle tegne forventede pulskurver over gårsdagens fodboldtræning (hvilket blev sammenholdt med de faktiske pulsmålinger fra træningen). Pulsmålinger for 60+-spillere og eleverne blev også analyseret. Eleverne udførte også en steptest og sammenlignede testen med bip-testen (som alle eleverne lige havde udført i forbindelse med træningsprojektet) med fokus på pålidelighed og målgruppe af de to tests. Dette ledte os til teori om træning af maksimal iltoptagelse og udholdenhed med fokus på træningsplanlægning og fysiologiske adaptationer samt fysiologiske forskelle på mænd og kvinder. Dernæst arbejdede vi med teori om anaerob træning med fokus på forskellige anaerobe processer, energiomsætning ved forskellige typer af arbejde samt træning af anaerob kapacitet og effekt. Dette blev relateret til arbejdskrav for en tennisspiller (det praktiske forløb, som kørte sideløbende), og eleverne udviklede øvelser til træning af hhv. den anaerobe kapacitet og effekt i skumtennis. Vi fik muligheden for at besøge Team DK, hvor en af de fysiske trænere, Richard Thomas, viste os rundt. Her var fokus på, hvordan eliten træner og testes samt hvordan fremtiden kommer til at se ud indenfor fysisk træning bl.a. ved brug af teknologi såsom virtual reality. Eleverne fik mulig for at stille spørgsmål – både til testning og træning af eliten men også træningsspørgsmål i relation til dem selv. Slutteligt arbejdede eleverne med en case om en fodboldspiller, hvor de skulle lave en fysiologisk profil og relatere den til de pågældende arbejdskrav for spilleren samt et træningsprogram.

Formålet med forløbet er (Bedømmelsen er en helhedsvurdering af de nedenstående faglige mål):

Eleven har viden om:
• Teori om aerobt og anaerobt arbejde relateret til fodbold og skumtennis og eliteidrætsudøvere
• Teori om arbejdskravsanalyser

Eleven kan:
• Anvende faglig viden til at lave arbejdskravsanalyser relateret til fodbold og skumtennis
• Anvende faglig viden om aerob træning til at forklare pulsmålinger fra undervisningen i fodbold og skumtennis
• Anvende faglig viden til at designe og reflektere over egne anaerobe skumtennisspecifikke øvelser
• Anvende faglig viden om aerob og anaerob træning til at stille relevante faglige spørgsmål til Richard Thomas
• Anvende faglig viden til at udarbejde et 6-ugers træningsprogram målrettet en fodboldspiller (case) og reflektere kritisk over intensitet, varighed, øvelser og progression

Materiale:
• Wolf & Hansen, Troels & Jørn (2014): B – for bedre idræt, s. 67-104
• Wolf, Troels (2014): B – for bedre idræt, PDF ’Sammenhængen mellem kondital og helbred’ som tillæg til kap. 4 (1 side)
• Franch, Isaksen & Jørgensen, Jesper, Bo & Per (2009): Idræt B – idrætsteori, s. 229-234
• Video om Anna Møller https://sport.tv2.dk/atletik/2017-04-04-loebefaenomen-slaar-endnu-en-rekord-jeg-hader-hvis-der-er-kraefter-tilbage
• Peter Krustrup m.fl. fra Institut for Idræt og Biomekanik på SDU (2020): Fysiologiske karakteristika og arbejdskrav under turneringskampe – en videnskabelig undersøgelse af Gjensidige Kvindeligaen 2019/20, relevante sider ift. arbejdskrav for målmand, kantspiller og centerforsvar
• DIF (2007): Anaerob præstationsevne – Tolerance-, produktion- og hurtighedstræning, s. 18-19 (tolerance- og produktionstræning), s. 20-22 (tolerancetræning) samt s. 24-26 (produktionstræning)
• Podcast ’Sådan træner eliten – en samtale med fysisk trænger og PhD Richard Thomas fra TeamDanmark’: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/111-s%C3%A5dan-tr%C3%A6ner-eliten-en-samtale-med-fysisk-tr%C3%A6ner/id1448099760?i=1000585211406
• Case om fodboldspiller

Kernestof (fra læreplanen):
• grundlæggende principper for træning
• centralt arbejdsfysiologisk stof
• natur- og sundhedsvidenskabeligt teoristof om fysisk aktivitet
• de for undervisningen relevante digitale redskaber (pulsbælter)

Faglige mål (fra læreplanen):
• kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning
• Udarbejde træningsprogrammer og i den forbindelse kunne anvende relevant fysiologisk teori samt kunne redegøre for den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
• kunne indsamle data om, analysere og vurdere egen fysisk aktivitet (pulsmålinger)
• opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk stof, træningslære samt udvalgte områder inden for en naturvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Idrætspsykologi

Eleverne har arbejdet med motivation, målsætning og spændingsregulering. Vi startede med at se på forskellige typer af ydre og indre motivation ift. graden af selvbestemmelse, hvilket i første omgang blev relateret til elevernes egen motivation for bevægelse/idræt. Derefter arbejdede eleverne med teorien på en fiktiv caseperson, hvor de også skulle bruge deres viden om træningsplanlægning. Slutteligt blev teorien også anvendt til at analysere opslag fra Viktor Axelsen omkring badmintontræning, motivationsråd og hans beslutning om at flytte til Dubai. Dernæst arbejdede vi med målorientering, persontyper og træningsklima relateret til egne erfaringer i forskellige kontekster og tidsperioder samt Vixtor Axelsen som case. Dette ledte os til arbejdet med at opstille målsætninger, hvor eleverne skulle opstille forskellige typer af mål til det igangværende badmintonforløb og evaluere og justere deres mål ift. de 5 krav til mål – især med fokus på at gøre procesmålet målbart. Derefter så vi på spændingsregulering, hvor eleverne tegnede spændingskurver for de forskellige praktiske forløb, som vi har været igennem, samt lavede øvelser til at øge/sænke spændingen. Slutteligt arbejdede eleverne individuelt med en case om en badmintonspiller, som de skulle lave en fysiologisk profil af samt vurdere persontype, opstille målsætning og give råd til, hvordan træneren kan motivere.

Formålet med forløbet er (Bedømmelsen er en helhedsvurdering af de nedenstående faglige mål):
Eleven har viden om:
• Motivations- og målsætningsteorier samt spændingsregulering

Eleven kan:
• Anvende faglig viden til at opstille og evaluere egen målsætning for badmintonforløbet
• Anvende faglig viden om motivations- og målsætningsteorier til at analyse casepersoner

Materiale:
• Wolf & Hansen, Troels & Jørn (2014): B – for bedre idræt, s. 138-154
• Casemateriale om Viktor Axelsen:
a. https://www.facebook.com/viktor.axelsen/posts/random-thoughtsi-have-been-getting-an-increasing-amount-of-messages-on-social-me/3128248207192441/
b. https://www.facebook.com/viktor.axelsen/posts/381200653367999
c. https://www.youtube.com/watch?v=iUjLTT2RYFU
• Case om badmintonspiller
• Motivationstest: https://iform.dk/traening/traeningsmotivation/motivations-test-hvordan-faar-du-lyst-til-at-traene

Kernestof (fra læreplanen):
• humanistisk teoristof om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner

Faglige mål (fra læreplanen):
• opnå viden og kundskaber om udvalgte områder inden for den humanistiske idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Muskler og styrketræning

Eleverne har arbejdet med muskler, styrketræning og nervesystemet.
Vi startede med at se på musklens opbygning og faktorer med betydning for muskelstyrken, hvilket blev relateret til badminton. Dernæst arbejdede vi med fire forskellige kvaliteter ved muskelstyrke med fokus på, hvordan de trænes, hvilke udøvere denne type træning er væsentlig for samt fysiologiske forbedringer som følge af træningen. Eleverne lavede også et styrketræningsprogram til en caseperson, som var badmintonspiller. Slutteligt så vi på nervesystemets tredeling samt nervesystemets betydning for bevægelse med fokus på blandt andet reflekser og tekniktræning.

Formålet med forløbet er (Bedømmelsen er en helhedsvurdering af de nedenstående faglige mål):

Eleven har viden om:
• Teori om muskler og styrketræning relateret til badminton
• Teori om nervesystemet relateret til bevægelse

Eleven kan:
• Anvende faglig viden til at udarbejde et 8-ugers styrketræningsprogram målrettet en badmintonspiller (case) og reflektere kritisk over valg af øvelser, belastning og opbygning af program
• Anvende faglig viden til at forstå nervesystemets funktion samt indvirkning på bevægelser

Materiale:
• Wolf & Hansen, Troels & Jørn (2014): B – for bedre idræt, s. 105-124 (Muskler og styrke) + s. 125-136 (Nervesystem og bevægelse)
• Wolf, Troels (2014): B – for bedre idræt, PDF ’Nervecellen som tillæg til kap. 7 (1 side)
• Nielsen & Wolf, Lars H. & Troels (2007): Idræt – teori og træning, Figur 5.39 (neurale og muskulære tilpasninger over tid som følge af styrketræning)
• Video som viser, hvilken effekt det har på bevægelse, hvis ens stillingssans/proprioceptive sans ikke fungerer https://www.youtube.com/watch?v=pMEROPOK6v8
• DIF (2011): Tekniktræning, s. 14-15 (organisering af tekniktræning i bloktræning og randomiseret træning)
• Case om badmintonspiller

Kernestof (fra læreplanen):
• grundlæggende principper for træning
• centralt arbejdsfysiologisk stof
• natur- og sundhedsvidenskabeligt teoristof om fysisk aktivitet

Faglige mål (fra læreplanen):
• kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning
• Udarbejde træningsprogrammer og i den forbindelse kunne anvende relevant fysiologisk teori
• opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk stof, træningslære samt udvalgte områder inden for en naturvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,50 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sundhed, livsstilssygdomme og fysisk aktivitet

Eleverne har arbejdet med sundhed, livsstilssygdomme og fysisk aktivitet.
Vi startede med at se på KRAM(S) faktorernes betydning for dødeligheden og Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fysisk aktivitet samt det metaboliske syndrom.
Dernæst valgte eleverne i grupper af 2-3 en af de følgende sygdomme: hjertekarsygdom, type 2-diabetes, knogleskørhed, tyktarmskræft, brystkræft, stress og depression. Fokus var på en kort beskrivelse af sygdommen, KRAM(S)’ faktorernes betydning for udvikling af sygdommen samt studier om forebyggelse og evt. behandling vha. fysisk aktivitet. Dette præsenterede grupperne for hinanden. De fraværende elever læste i stedet en forskningsartikel om vandaerobics effekt på helbred og fysisk form, som de præsenterede for de andre i klassen med fokus på at forstå forsøgsdesignet, resultaterne samt figurerne og tabellerne.

Formålet med forløbet er (Bedømmelsen er en helhedsvurdering af de nedenstående faglige mål):

Eleven har viden om:
• Den fysiske aktivitets betydning for sundheden herunder forebyggelse og behandling af forskellige livsstilssygdomme
• Vandaerobics effekter ift. helbred og fysisk form

Eleven kan:
• Anvende faglig viden til at få en forståelse for den fysiske aktivitets betydning for sundhed og forebyggelse af livsstilsygdomme
• Anvende faglig viden om aerob træning til at læse forskningsartikler om de fysiologiske effekter af vandaerobic over en længere periode

Materiale:
• Wolf & Hansen, Troels & Jørn (2014): B – for bedre idræt, s. 24-36 (Sundhed og fysisk aktivitet)
• Artikel: The effect of 12 weeks of water-aerobics on health status and physical fitness: An ecological approach https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5978883/
• Diverse materiale fra Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens bekæmpelse, Osteoporoseforeningen, Depressionsforeningen samt Angst & StressForeningen (brugt i gruppearbejdet)

Kernestof (fra læreplanen):
• grundlæggende principper for træning
• natur- og sundhedsvidenskabeligt teoristof om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner

Faglige mål (fra læreplanen):
• kunne redegøre for den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
• opnå viden og kundskaber om træningslære samt udvalgte områder inden for den naturvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,50 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vandaerobic

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Anatomi og bevægelseslære

Eleverne har arbejdet med anatomi og bevægelseslære. Vi startede med at se på menneskets skelet med fokus på udvalgte knogler og typer af knogler, rygsøjlens opbygning, leddenes opbygning og de 5 forskellige typer af ægte led. Dernæst lavede vi en kort bevægelsesanalyse af en armstrækning med fokus på typen af muskelarbejde (koncentrisk, excentrisk og statisk) samt funktion af biceps og triceps i bevægelsens forskellige faser. Herefter arbejdede vi med benenes anatomi ift. udspring, hæfte og funktion af udvalgte muskler i underkroppen. Dette blev brugt til at lave en omstændig bevægelsesanalyse af et løbeskridt med fokus på ledbevægelser i ankel-, knæ- og hofteled, hvilke muskler der er aktive, og hvordan de arbejder i hver af de 4 faser af et løbeskridt (landing, afsæt, svævefase og svingfase). Slutteligt skulle eleverne i grupper af 2-3 vælge en vandaerobic-øvelse, som de skulle filme (kun underkoppen af øvelsen) og ud fra videoen inddele i relevante bevægelsesfaser, hvorefter de skulle lave en bevægelsesanalyse af den valgte øvelse ift. underkroppen.

Formålet med forløbet er (Bedømmelsen er en helhedsvurdering af de nedenstående faglige mål):
Eleven har viden om:
• Menneskets anatomi med fokus på knogler, led og muskler i underkoppen samt bevægelseslære ift. underkroppen

Eleven kan:
• Anvende faglig viden omkring underkroppens anatomi til at lave bevægelsesanalyser af et løbeskridt og vandaerobic-øvelser

Materiale:
• Wolf & Hansen, Troels & Jørn (2014): B – for bedre idræt, s. 37-45 øverst + s. 55 nederst-66.
• Bevægelsesanalyseskemaer, tillæg til B – for bedre idræt

Kernestof (fra læreplanen):
• centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof
• aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder
• de for undervisningen relevante digitale redskaber (videoer til bevægelsesanalyse)

Faglige mål (fra læreplanen):
• opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,50 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer