Holdet 2024 3gfi4 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Maline Gehrt-Bendixen
Hold 2024 3gfi4 (3gfi4)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Eksistensfilosofi
Titel 2 Etik - den gode handling
Titel 3 Erkendelse og viden
Titel 4 Tanker om ondskab
Titel 5 KØN - mellem natur og kultur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Eksistensfilosofi

I forløbet behandles eksistentialistiske tænkere, spørgsmål og problematikker. Vi indleder forløbet med den religiøse eksistentialisme hos Kierkegaard. Vi læser dernæst Nietzsche efterfulgt af en af hovedsikkelselserne inden for den moderne, ateistiske eksistenstænkning, Camus. Afslutningsvis læser vi Løgstrup, hvis tanker om de spontane livsytringer diskuteres op imod Nietzsche, Camus og Kierkegaard med følgende fokus:

- Løgstrup om livsgrundlaget: det skabte, det skænkede, værdierne >< Camus og meningsløsheden og mangel på objektiv værdi i tilværelsen
- Løgstrup om de spontane livsytringer + næstekærlighedsbudet  >< Nietzsches perspektivisme og kritik af kristendommen
- Løgstrup om interdependens  >< Sartres eksistentialisme / menneskesyn (Sartre læst i etikforløb)
- Løgstrup om den på forhånd givne mening (den kristne skabelsestanke) >< Kierkegaard (troen (valget) - først her findes den sande mening)

Søren Kierkegaard
- sjæl-legeme-ÅND
- frihed
- eksistentiel angst
- hiin enkelte
- stadielæren. Det religiøse (paradokset) Gud som immanent og transcendent.
- Kierkegaards forfatterskab (pseudonymer)

Freidrich Nietzsche:
- dualismeKRITIK: Platon og Kristendommen
- perspektivisme
- instinkt over fornuft
- vilje til magt: sund og syg vilje til magt
- herremoral og slavemoral
- Apollon og Dionysos
- slaveopstanden i moralen
- Overmennesket vs. ressentiment
- Nietzsches filosofi - (også) en moralfilosofi (ud med objektiv moral)

Albert Camus:
- Meningsløshed
- filosofiens vigtigste spørgsmål: er livet værd at leve?
- den absurde erkendelse
- Oprøret!
- Absurditetens helt
- Sisyfos

K. E. Løgstrup
- suveræne livsytringer (tillid, talens åbenhed, medlidenhed, barmhjertighed) / åbne tanker/ følelser
- kredsende tanker/følelser
- interdependens (gensidig afhængighed)
- den etiske fordring
- den etiske fordrings fire kendetegn:
RADIKAL, TAVS, ENSIDIG, UOPFYLDELIG
- Løgstrup om kommunikation
- Løgstrup om den enkeltes magt: “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden ... "

CASES:
- Prinsesser på blokken, DR, sæson 1, episode 1, 00:00-11:42 (Kierkegaard)
- Karl William "REN"
- "Brødre i synd", Genstart
- Peter Sommer "Faret vild i den samme skov"
- samfundspres, sociale medier, skønhedsidealer, Andrew Tate (Nietzsche)
- Snapchattråd mellem Kalle og Tæv - Løgstrup
- Lectiobeskeder (lærer-elev) - Løgstrup
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Etik - den gode handling

I dette forløb dykker vi ned i en af filosofiens kernediscipliner - etikken.
Vi arbejder problemorienteret med forskellige etiske retninger: NYTTEETIK, PLIGTETIK, EKSISTENTIALISTISK ETIK samt Nietzsches PERSPEKTIVISME. Undervejs beskæftiger vi os med klassiske og aktuelle etiske dilemmaer og tankeeksperimenter.

Jeremy Bentham: NYTTEETIK / KONSEKVENSETIK / UTILITARISME
- Oplysningsfilosof
- Nytte
- Konsekvens
- Fornuft
- Hedonisme
- Benthams lykkekalkule
- Objektiv, kvantificerbar og målbar etik
- individ og samfund

Immanuel Kant: PLIGTETIK
- Oplysningsfilosof
- Fornuft
- Pligt vs. behov/tilbøjelighed (egenvilje)
- Den gode vilje
- Det kategoriske imperativ
- Det praktiske imperativ (mål og middel)
- Radikal ondskab
- Moralsk absolutisme
- Almengyldig / universel (i modsætning til relativ)

Freidrich Nietzsche: PERSPEKTIVISME
- perspektivisme (modsat moralsk absolutisme: Kant)
- instinkt over fornuft
- vilje til magt
- herremoral og slavemoral
- Apollon og Dionysos
- slaveopstanden i moralen
- Overmennesket vs. ressentiment
- A priori og a posteriori-erkendelse (i forbindelse med Nietzsches kritik af fornuften)

Jean Paul Sartre EKSISTENSTIALISTISK ETIK
- valget
- frihed
- angst
- ond tro
- indeterminisme (fri vilje)
- Den andens blik
- Menneskets eksistentielle tidsfaser
- ud med objektiv værdi. Ind med det moralske forbillede (sig selv)
- væren-for-sig og væren-i-sig / immanent og transcendent væren
- essens forud for eksistens - eksistens forud for essens

CASES:
- Kirurgen med de kolde hænger (tankeeksperiment)
- Trolley-problemet
- Peter Singer 'Det liv, du kan redde' (vil du redde et liv og risikere at dine nyindkøbte speakers ødelægges?)
- Lone tog til Schweiz for at dø: - Det eneste, hun kunne, var at åbne øjnene og kigge op i loftet, TV2
- Elevernes egne cases, som rummer etiske knuder; løgnen blandt andre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Erkendelse og viden

I dette forløb arbejder vi med ophavet samt grænserne for den menneskelige viden og erkendelse inden for to tæt beslægtede områder: erkendelsesteori og videnskabsfilosofi.

Vi undersøger filosofiske spørgsmål som; Hvornår kan vi sige, at vi ved noget? Kan vi opnå sand viden om verden? Kan vi vide noget med sikkerhed? Hvad er kilden til sand erkendelse? Er sanserne og / eller fornuften den mest sikre kilde til viden? Findes der medfødt viden, eller opnår man først viden gennem erfaringer?

Med indføring i empirismen og rationalismen, integrerer forløbet centrale filosofiske problemstillinger og fremhæver modsatrettede opfattelser af menneskets erkendelse inden for teoretisk filosofi.

FILOSOFFER og CENTRALE BEGREBER

Heraklit:
- panta rei 'alt flyder'

Parmenides:
- alt der er, er evigt
- forandring er sansernes bedrag

Platon:
- sammensmeltningen af Heraklit og Parmenides filosofi (se slide om erkendelsesteori)
- dualisme
- rationalisme (sand viden = erkendelse via intellekt / fornuft)
- idé og fænomen
- idéverden og fænomenverden
- gr. doxa (almene meninger eller uklare forestillinger)
- gr. episteme (sikker viden)
- gr. aporia (vildrede)
- det godes idé (årsagen)
- generindringsteorien
- hulelignelsen
- den sokratiske dialog / dialektik / jordemodermetoden
- A priori-viden

Descartes:
- Dualisme
- Rationalisme (kun fornuften kan lede til sand erkendelse)
- Den metodiske tvivl (metoden)
- Illusionsargumentet
- Drømmeargumentet
- Res cogitans (tænkende ting) vs. res extensa (udstrakt ting: krop)
- Skepticisme
- Solipsisme
- Cogito ergo sum
- Den onde dæmon (gendrivelsen)
- Gudsbeviset! -> ud af solipsismen -> Gud som garant for at det vi erkender via sanserne er pålideligt (at der ikke er en ond dæmon på spil)
- A priori og A posteriori

Bacon
- empirisme
- induktion og hypotetisk deduktiv meode
- idollæren (hulens-, stammens, markedspladsens og skuepladsens idoler)
- myrer, edderkopper, bier
- viden er magt
- A priori og A posteriori

CASES:
- 'Mads Langer 'Ukendt Land' (Platon)
- Professor om medicinsk cannabis 'anekdoter må ikke vinde over evidens' (Bacon)
- 'Vil vi have SoMe-dopaminhjerner eller kritisk tænkende unge mennesker?' (Descartes)
- "Gymnasier tester ChatGPT i klasselokalet: Vi skal kunne forholde os kritisk til det, maskinen spytter ud" (Descartes)
- Diverse klip fra The Matrix (Platon og Descartes)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tanker om ondskab

HOVEDSPØRGSMÅL:
- Opstår ondskab af kulturen eller ligger det at være ond / handle ondt til menneskets natur?

UNDERSPØRGSMÅL:
- Hvordan kan der være ondskab i verden skabt af en fuldkommen Gud? (Leibniz)
- Er aggression en bestandig del af menneskets natur? (Freud)
- Er ondskaben nødvendig i 'den bedst tænkelige verden'? (Leibniz)
- Hvad leder mennesket ind i krig (Freud og Arendt)
- Kan tankeløshed føre til ondskab? (Arendt)
- Er indretningen vores samfund (og kulturen) en byrde for mennesket eller et gode, som kan forhindre ondskab? (Leibniz og Freud)
- Kan ondskab mindskes, hvis vi opøver kritisk tænkning? (Arendt)
- Kan ondskab inddeles i flere former for ondskab? (Svendsen)

Vi arbejder med:
- LEIBNIZ med fokus på teodicé-problemet: menneskets fri vilje (det onde) vs. Guds vilje (det gode), hans skelnen mellem moralsk og naturlig ondskab.
- FREUD med fokus på menneskets natur og kulturens rolle.
- ARENDT med fokus på tænkningens etiske rolle og ondskabens banalitet.
- SVENDSEN med fokus på de fire ondskabstyper

CENTRALE BEGREBER:

Leibniz:
- Religionsfilosofi
- Teodicé-problemet
- Naturlig og moralsk ondskab
- Substansbegrebet: substans og prædikat
- Kompatibilisme (tanken om at fri vilje og determinisme kan sameksistere)
- PERSPEKTIV: Løgstrup og de suveræne livsytringer, om ondskab - hans kritik af teodicéen.

Freud:
- personlighedsmodellen: id, ego, super-ego
- drifterne: thanatos og eros
- erstatningstilfredsstillelser
- kulturens rolle
- Determinisme
- super-ego: en begrænsing eller en nødvendighed?
/ vi diskuterer: hvad er styrende for menneskets handlinger? Er drifterne stærkere end mennesket fornuft eller omvendt? (perspektiv: Kant blandt andre)

Arendt:
- vita activa (herunder arbejde, fremstilling og (politisk) handling)
- vita contemplativa (tænkning)
- animal laborans
- frihed
- Arendts modernitetskritik
- Ondskabens banalitet
- Frosne tanker (og optøede tanker)
-  to-i-én-samtalen (den indre dialog / metablikket)
- Samvittighed
- Totalitarisme
- Sokrates - en helt (Sokrates som en vind, en rokke, en klæg, en jordemoder)
- Adolf Eichmann

Lars Fr. Svendsen
- moralsk og naturlig ondskab (arven fra Leibniz)
- de fire ondskabstyper

Andet materiale med filosofisk indhold:
- 'Gud har også ansvar for det onde' i Berlingske (Leibniz)
- FAKTA Sådan kan DNA-saks klippe arvelige sygdomme ud af fostres celler, DR.dk (Leibniz)
- Adolf Eichmann - 2. verdenskrig (Arendt)
- Hvem syer dit tøj? (Arendt)
- Peter Madsen (Svendsen)
- Anders Breivik (Svendsen)
- Ond, ondere, ondest (program, DR3, 2011) - se link (Svendsen)
- Overtro og heksebørn (Svendsen)
- Peter Lundin (Svendsen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 KØN - mellem natur og kultur

Med afsæt i Simone de Beauvoir og Immanuel Kant undersøger vi kønnets betydning – biologisk, historisk og socialt. Hovedspørgsmålet bliver,  hvorvidt vores forståelse køn(sidentitet) er biologisk (naturligt) eller socialt konstrueret (kulturelt).

Vi skelner mellem det biologiske køn - og det, vi kalder 'kønsidentitet'. Vi anvender begrebet 'kønskomponent' til at beskrive det, som det 'genkendelige' køn udgøres af.

Simone de Beauvoir
- Eksistentialisme (frihed, valg, angst, ansvar, ond tro)
- Socialkonstruktivisme (note til censor: vi har ikke arbejdet indgående med socialkonstruktivismen som en videnskabsteoretisk retning. Socialkonstruktivismen har derimod fungeret som en ramme for at forstå Beauvoirs analyse af 'kvindelighed' som en social konstruktion)
- Det Andet (vs. det Absolutte)
- Objekt vs. Subjekt
- Immanens vs. Transcendens
- Væren-i-sig vs. Væren-for-sig
- Essens før eksistens vs. Eksistens før essens

Immanuel Kant:
- Essentialisme / biologisk determinisme
- Kants menneskesyn: fornuftsvæsen (rep. fra etikforløb)
- Gensidig afhængighed (interdependens)
- det praktiske imperativ (mål-middel)
- Uddrag af "Kønnenes karakter"

- Cases:
- Vitaminpiller til mænd og kvinder
- Billeder fra børnebøger (1970'erne)
- Kønskomponenter og -konstruktioner i det offentlige rum og på sociale medier (elevernes egne)
- 'Husmoderrollen er blevet en ideologisk slagmark' i Kristeligt Dagblad
- Kants menneskesyn: fornuftsvæsen (rep. fra etikforløb)
- Gensidig afhængighed (interdependens)
- det praktiske imperativ (mål-middel)
- Uddrag af "Kønnenes karakter"

- Cases:
- Vitaminpiller til mænd og kvinder
- Billeder fra børnebøger (1970'erne)
- Kønskomponenter og -konstruktioner i det offentlige rum og på sociale medier (elevernes egne)
- 'Husmoderrollen er blevet en ideologisk slagmark' i Kristeligt Dagblad
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer