Holdet 2p DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Magnus Hedegaard Grimar
Hold 2024 DA/p (1p DA, 2p DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 - Fakta og fiktion i medierne (værk 1)
Titel 2 Forløb 2 - Nyeste tendenser i dansk lit. (værk 2)
Titel 3 Forløb 3 - Vrede stemmer (værk 3)
Titel 4 Forløb 4 - Taler og SoMe (værk 4)
Titel 5 Forløb 5 - Mening og modstand i mellemkrigstiden
Titel 6 Forløb 6 - Skriftlighed
Titel 7 Forløb 7 - At rejse er at...
Titel 8 Forløb 8 - Spræng fabrikken (værk 5)
Titel 9 Forløb 9 - Sprogets magt (Værk 6)
Titel 10 Forløb 10 - "Læsebriller": metodisk læsning
Titel 11 Forløb 11 - Mord, medier og medansvar
Titel 12 Forløb 12 - Kærlighed og parforhold gennem tiden
Titel 13 Forløb 13 - Problemer under debat

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 - Fakta og fiktion i medierne (værk 1)

Medieforløb, hvor det primære fokus har været dokumentaren som genre. Undervejs har krig fungeret som en tematisk rød tråd. Afslutningsvist har vi undersøgt og sammenlignet, hvordan krig (kan) fremstilles i hhv. fakta og fiktion, idet vi som perspektiv til dokumentargenren har set og arbejdet med en kortfilm.

Faglige mål
Jeg kan
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed (f.eks. ved præsentation af plancher og diskussion om etiske dilemmaer vedr. dokumentargenren)
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed (i aflevering #4)
- demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster under inddragelse af relevante fagbegreber

Centrale begreber
Overkategorierne FAKTA og FIKTION. Herunder genreforventninger, fakta- og fiktionskontrakter samt autenticitets- og fiktionsmarkører/koder. Desuden: hvordan parateksten (inkl. peritekst og epitekst) kan hjælpe os med at fastslå, om vi har med fakta eller fiktion at gøre.

FAKTA:
- dokumentaren som genre
- genrekendetegn. Disse undergenrer har vi beskæftiget os med: den observerende, den autoritative, den deltagende og den POETISKE dokumentargenre
- filmiske virkemidler
- vinkling
- autenticitetsmarkører
- dramaturgi: bølgemodellen og plot-point-modellen
- fremdrift og spænding
- de etiske aspekter af genren (presseetik, kunstetik og virkemidlernes etik)

FIKTION:
- kortfilmens (fiktion) kendetegn, filmiske virkemidler og komposition

Kernestof
MEDIETEKSTER:
- TV-Avisen, d. 11.9.2001: https://www.youtube.com/watch?v=ExbZsHBPa5A
- Uddrag af Metz, Janus (2010): Armadillo (dokumentar): https://www.youtube.com/watch?v=AdkpZrfJK3g
- Brügger, Mads (2024): Den sorte svane, afsnit 1 (brugt til aflevering #3 og #4)
- Rasmussen, Jonas Poher (2021): Flugt (dokumentar) - VÆRK 1
- Mimica, Nina (2001): Krigen er forbi (kortfilm)

Supplerende stof
- TV!TV!TV! om den iscenesatte virkelighed: https://www.youtube.com/watch?v=jYAfoFRSffA
- Granild, Dorte og Wolfhagen, Mette (2020): DOX, kapitel 2, s. 14-22: definition og autenticitet; s. 22-26: etik og manipulation i dokumentarer.
- Granild, Dorte og Wolfhagen, Mette (2020): DOX, kapitel 3, s.32-44 de tre klassiske dokumentargenrer: den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentargenre
- Granild, Dorte og Wolfhagen, Mette(2020): DOX, kapitel 4, s. 52-55: om den poetiske dokumentargenre
- Larsen, Ole Schultz (2017): Håndbog til dansk, s. 323-327. Udleveret digitalt. Fokus på bølgemodellen, plot point modellen samt fremdrift og spænding.
- Filmens grundelementer - Filmleksikon på Filmcentralen: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmens-grundelementer

Link til forløbet i indholdsbiblioteket
Fakta og fiktion i medierne - dokumentargenren (Forløb 1)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 - Nyeste tendenser i dansk lit. (værk 2)

Litteraturforløb, hvor vi undersøger de nyeste tendenser i dansk litteratur. Særligt fokus på autofiktion.

Faglige mål
At kunne
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt såvel som skriftligt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster under inddragelse af relevante fagbegreber

Centrale begreber
- hvad er litteratur?
- litterære storgenrer: epik, lyrik og drama + inddeling i undergenrer. Særligt fokus på LYRIK
- digtgenren: traditionelle og moderne digte; episke og lyriske digte og blandingsgenrer som f.eks. knækprosa
- paratekster (inkl. epitekst og peritekst): det, der er uden om selve teksten
- sociale markører
- titelanalyse: forventninger, konnotationer (positive/negative), associationer
- indre og ydre konflikt
- tekstens tema(er)
- digterstemmen
- karakteristik af digterjeg
- autofiktion, herunder dobbeltkontrakt

Kernestof
LITTERÆRE TEKSTER:
- Ansari, Haidar (2021): INSTITUTIONALISERET - VÆRK 2
- Korsgaard, Thomas (2017): Hvis der skulle komme et menneske forbi, uddrag
- Korsgaard, Thomas (2023): Mente I det, uddrag

Supplerende stof
- "Realismens stiltræk", fra Kjær-Hansen, Barbara et al. (2012): Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime
- "Hvad er en paratekst?", fra http://www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/i_fokus_nu/dokumenter/Joergen_Riber_Christensen.pdf
- "Som 17-årig blev Haidar dømt for drabsforsøg. I fængslet blev han et litterært stjerneskud": https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/som-17-aarig-blev-haidar-doemt-for-drabsforsoeg-i-faengslet-blev-han-et-litteraert-stjerneskud
- Om litterære genrer: epik, lyrik, drama og blandingsgenrer, fra Larsen, Ole Schultz (2017): Håndbog til dansk
- Oversigt over fakta og fiktionskoder, fra Larsen, Ole Schultz (2017): Håndbog til dansk
- Om knækprosa, https://lex.dk/kn%C3%A6kprosa
- Om autofiktion, https://forfatterweb.dk/oversigt/genrer-og-tematikker/autofiktion
- Kirkeby, Lotte: "Debutdigte rejser diskussion om repræsentation i litteratur", Kristeligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/debutdigte-rejser-diskussion-om-repraesentation-i-litteratur
- TRIN FOR TRIN - Den analyserende artikel
- Forfatterinterview med Thomas Korsgaard, https://socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/forfatterinterview-thomas-korsgaard/

Link til forløbet i indholdsbiblioteket
Nyeste tendenser i dansk litteratur (Forløb 2)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 - Vrede stemmer (værk 3)

Tematisk forløb, hvor vi undersøger hvordan VREDE fremstilles i fortrinsvist fiktive, episke tekster ud fra et litterært og sprogligt perspektiv.

Faglige mål
Jeg kan
- udtrykke mig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster under inddragelse af relevante fagbegreber

Centrale begreber
Vredens typologi:
- Hvordan mærkes vreden i den sproglige form hos læseren/modtageren?
- Hvilke tanker/forestillinger om uret er der i teksten?
- Hvad er vreden rettet imod, hvad er vredens objekt?
- Hvad er tekstens/vredens hensigt, hvad vil den?
- Hvem er vred? Forfatteren, en fiktiv karakter, begge?

Introduktion til og arbejde med basale fortælletekniske analysebegreber ifm. epik:
- Fortæller: 1., 2., og 3. personsfortæller (sidstnævnte: observerende, personbunden, alvidende)
- Synsvinkel: medsyn og bagudsyn (tidsligt), indresyn og ydresyn (psykologisk)
- Fortælletempo: højt, neutralt, langsomt
- Fremstillingsformer: beretning, beskrivelse, dialog, refleksion, kommentar
- Fortælleformer: scenisk og panoramisk

Novellens genretræk: herunder skelnen mellem traditionel og moderne novelle

Folkevisens genretræk og litteraturhistoriske baggrund - fokus på riddervisen
- middelalder
- slægtens magt
- riddervise
- ydre komposition
- indre komposition
- fremstillingsform ("syrebadsteknikken")
- personer: flade/typer - kendes kun ud fra deres ydre adfærd (den "adfærdsbeskrivende stil")
- sprog: formelsprog, f.eks. "under ø"

Aktant-modellen

Introduktion til QUEER-teori som danskfaglig læsemetode: queer-vrede
- queer, flydende kønsidentitet, socialkonstruktivisme, performativitet, heterocentrisk diskurs, heteronormativitet, parodi

Introduktion til POSTKOLONIALISME som danskfaglig læsemetode: postkolonial vrede
- kolonialisme, postkolonialisme, dikotomi. eurocentrisme, orientalisme, paternalisme, hybriditet, latent vrede, mimicry, andethed, dominansforhold

Transaktionsanalyse:
- Jeg tilstande: kritisk forælder, omsorgsfuld forælder, voksen, det tilpassede barn, det fire barn
- Transaktioner: komplementære transaktioner, krydsede transaktioner, skjulte transaktioner

Undertekst:
- det, der gemmer sig mellem linjerne

Kernestof
LITTERÆRE TEKSTER:
- Korsgaard, Thomas (2019): "Diskretionslinjen"
- Musikalske perspektiver: Rage Against the Machine (1991): "Killing in the Name", Pink Floyd (1979): "Another Brick in the Wall", Natasja (2007): "Gi' mig Danmark tilbage", Bob Dylan (1962): "Blowin' in the Wind", Limp Bizkit (1999): "Break Stuff" og FABRÄK (2022): "DAARLIGT"
- Winther, Christian (1843): "Skriftestolen"
- Ebbe Skammelsen, riddervise
- Korneliussen, Niviaq (2014): HOMO sapienne (værk 3, roman)

Supplerende stof
- teoritekst om novellegenren fra Kjær-Hansen, Barbara et al.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs
- teoritekst om folkeviser (udleveret i kompendium). Kilde: Larsen, Ole Schultz (2022): Håndbog til dansk - litteraturhistorie og Lütken, Gert og Fibiger, Johannes (2010): Litteraturens veje
- teoritekst om aktantmodellen fra https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/aktantmodellen
- Niviaq Korneliussen interview: "To be a Greenlander" (https://channel.louisiana.dk/video/niviaq-korneliussento-be-a-greenlander)
- teoritekst om transaktionsanalyse baseret på: Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime samt Spanggaard, Holger: ”Transaktionsanalyse: Spiller du voksen eller barn?” https://bevidsthed.org/artikler/transaktionsanalyse/ (03/01/23)
- om undertekst, fra Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk

Link til forløbet i indholdsbiblioteket
Vrede stemmer (Forløb 3)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4 - Taler og SoMe (værk 4)

Sprogligt forløb, hvor vi arbejder med retorik, kommunikation og argumentation med fokus på taler og sociale medier.

Faglige mål
Jeg kan
- udtrykke mig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster under inddragelse af relevante fagbegreber

Centrale begreber
- Tre talegenrer: politisk, lejligheds- og informativ tale
- Ciceros pentagram: afsender, modtager, emne, sprog, retorisk situation
- Appelformer: logos, etos, patos
- Stilistik som retoriske virkemidler: metaforer, sammenligninger, gentagelser (anafor og epifor), retoriske spørgsmål, bogstavrim (allitteration og assonans), emotiver, kontraster, personliggørelse, hyperbel (overdrivelse), ironi, allusion
- Introduktion til den debatterende artikel
- Toulmins udvidede argumentationsmodel: påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkør.
- Argumenttyper: årsagsargument, generaliseringsargument, autoritetsargument, sammenligningsargument, motivationsargument, ordvalgsargument, postulat
- Kommunikationsanalyse (Roman Jakoboson): emotiv, konativ, referentiel, metasproglig, fatisk, poetisk sprogfunktion
- Talens komposition: indledning (exordium), midte (corpus) og afslutning (peroratio)

Kernestof
SPROGLIGE TEKSTER:
- Korneliussen, Niviaq (2021): Takketale ved modtagelsen af Nordisk råds litteraturpris (lejlighedstale og politisk tale), https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/oejnene-blev-vaade-i-salen-da-niviaq-korneliussen-kom-med-sit-opraab-ved
- Linde, Sofie (2020): Tale ved Zulu Awards (lejlighedstale og politisk tale), https://www.youtube.com/watch?v=T9dp-SuzZ8c
- Hendricks, Vincent F. (2018): Forelæsning om fake news (informativ tale), https://www.youtube.com/watch?v=TjfKxZ5oQ3g
- Hans Majestæt Kongens nytårstale 2024 (Den danske konge)
- Den norske konges nytårstale 2024 - norsk
- Hansen, Annika (2023): "TikTok har stjålet så meget af min barndom og nu også min ungdom", https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9313452/TikTok-har-stj%C3%A5let-s%C3%A5-meget-af-min-barndom-og-nu-ogs%C3%A5-min-ungdom - brugt i debatterende artikel (aflevering #8)
- Nielsen, Simon Andersen (2025): "Forskere afliver myte om unges brug af sociale medier – men peger på sårbar gruppe", https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskere-afliver-myte-om-unges-brug-af-sociale-medier-men-peger-paa-saarbar-gruppe (aflevering #8)
- "Hvad betyder doomscrolling egentlig, og kan du genkende det?", https://www.instagram.com/girltalkdk/p/C6tfzUHsOB3/?img_index=1 (aflevering #8)
- Mortensen, Elisa (2022): "Halvdelen af unge piger er ikke glade for den, de er. Måske findes grunden hertil på TikTok", Information den 24. september 2022.
- Nielsen, Karoline Gjelstrup (2022): "Jeg bruger mange timer på sociale
medier - det kan jeg ikke se et problem i", Ugeavisen Sønderborg den 13. februar 2022.
- Rasmus Meyer tale til KLs Børn og Unge Topmøde inkl Ciceros pentagram (værk 4, tale), https://www.trivselskommissionen.dk/indlaeg-interviews-og-taler/taler/rasmus-meyers-tale-til-kls-boern-og-unge-topmoede
- Trivselskommissionens anbefalinger, opsummeret på: https://gymnasieskolen.dk/articles/formand-for-trivselskommissionen-jeg-haaber-at-gymnasielaererne-vil-traede-et-skridt-frem/

MEDIETEKST:
- DR P1 Genstart om skærmtid: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/skaermtid-11802550087

Supplerende stof
- PowerPoint-kompendium med materiale til retorik, kommunikation og argumentation, primært baseret på Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime
- Teoritekst om de tre talegenrer fra Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime
- Teoritekst om nytårstaler
- Christensen, Søren Vrist (2016): videopræsentation af retoriske virkemidler, https://dansksiderne.dk/index.php?id=2980#c22101
- TRIN FOR TRIN - Den debatterende artikel

Link til forløbet i indholdsbiblioteket
Taler og SoMe - retorik, kommunikation og argumentation (Forløb 4)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5 - Mening og modstand i mellemkrigstiden

Forløb knyttet til historieopgaven.

I dette forløb undersøger vi litteraturens og kunstens bearbejdning af den moderne tilværelses grundvilkår og det meningstab, der finder sted som resultat af 1. verdenskrig.
Særligt fokus på moderne kunst/litteratur i mellemkrigstiden, og især det kunstneriske oprør mod meningsløsheden i form af den modernistiske stilretning: EKSPRESSIONISMEN.

Faglige mål
Jeg kan
- udtrykke mig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt (f.eks. kreativ skrivning med ekspressionistiske træk, remediering af ekspressionistisk digt til maleri)
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber (træning i at spotte og anvende stilistiske virkemidler typisk for ekspressionismen, træning i kommatering)
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (træning i den gode og fængende indledning)
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund (mellemkrigstiden afspejlet og bearbejdet i kunsten)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster under inddragelse af relevante fagbegreber

Centrale begreber
Kendskab til den overordnede skelnen: REALISME vs. MODERNISME.

Realisme:
- sproget som en 'vinduesrude' der gengiver en genkendelig virkelighed
- logisk handlingsforløb
- kendskab til og perspektivering til tidligere arbejde med socialrealisme (bl.a. Korsgaard)

PRIMÆRT FOKUS: Modernisme: kendskab til og arbejde med EKSPRESSIONISMEN og dens kendetegn:
- sprængt/mærkeligt sprog der gør opmærksom på sig selv og giver menneskets indre liv et udtryk (=ekspression)
- fokus på sanserne, dvs. synet, hørelsen osv.
- mange farver, ofte komplementærfarver, fx rød-grøn eller blå-orange
- mange kontraster
- ofte  urimede vers
- ofte pludselige brud i sproget eller handlingen
- ofte besjælinger

En træning i mediespecifik analysemetoder for litteratur og medier:
- Litteratur: lyrikanalyse og fortolkning
- Medier: analyse og fortolkning af ekspressionistisk billedkunst. Fokus på det denotative og konnotative indhold.

Nietzsches livsfilosofi ud fra sætningen: "Man må endnu have kaos i sig for at føde en dansende stjerne” som en fortolkningsnøgle

Kernestof
LITTERÆRE TEKSTER:
- Kristensen, Tom: "Landet Atlantis" (1920)
- Södergran, Edith: "Inledande anmärkning til Septemberlyran" (1918) - svensk
- Södergran, Edith: "Triumf att finnas till..." (1918) - svensk
- Broby-Johansen, Rudolf: "BORDELPIGE DRÆBER UFØDT" (1922)
- Broby-Johansen, Rudolf: "ODALISK SKØNHED" (1922)
- Broby-Johansen, Rudolf: "STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER" (1922)

MEDIETEKSTER:
Wach, Aloys: ”Armut” (fattigdom), 1919

Supplerende stof
Kompendium indeholdende tekster om mellemkrigstiden samt tekster af og om Tom Kristensen og Rudolf Broby-Johansen:
- "Mellemkrigstid og efterkrigstid (1914-1956)". fra: Larsen, Ole Schultz (2022): Håndbog til dansk – Litteraturhistorie, Systime
- "Mellemkrigstidens skrivestile", fra: Rangvid, Mads og Sørensen, Mim (2014): Brug litteraturhistorien, Systime
- "Tom Kristensen (1893-1974)", fra: Kjær-Hansen, Barbara et al. (2012): Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime
- "BLOD hos Rudolf Broby-Johansen", fra Kjær-Hansen, Barbara et al. (2012): Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime
- Digtere, divaer og dogmebrødre, 1918-1930: https://www.dr.dk/drtv/se/digtere-divaer-og-dogmebroedre_-1918_1930_436968 (uddrag)

Perspektiver:
- Video: "WW1 - Oversimplified", https://www.youtube.com/watch?v=dHSQAEam2yc
- Video: "1920s Berlin Lif, c. 1927", https://www.youtube.com/watch?v=9nFupfJk4T8&t=109s

Link til forløbet i indholdsbiblioteket
Mening og modstand i mellemkrigstiden (Forløb 5)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6 - Skriftlighed

I dette forløb gennemgår vi de skriftlige opgaver i årsprøvesættet. Vi arbejder indgående med de to genrer; den debatterende og den analyserende artikel, og har fokus på genrekrav, tekstanalyse, tematisk læsning og formidling.

Faglige mål
Jeg kan
- afkode en opgaveformulering og løse hele den stillede opgave
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber

Centrale begreber
Jeg kan
- foretage en personkarakteristik med afsæt i bl.a. fysiske, psykiske, sociale og kulturelle kendetegn
- foretage en analyse og fortolkning af symbolik
- foretage en sproglig analyse af en teksts stilistiske virkemidler, herunder stilfigurer og troper (billedsprog)
- undersøge filmiske virkemidler
- udpege autenticitetsmarkører i dokumentarfilm og tage stilling til bearbejdningen af virkeligheden
- foretage en retorisk analyse og fortolkning af taler med fokus på talegenre, kommunikationssituation (Ciceros pentagram), komposition, sprog og hensigt
- bøje verber i infinitiv/navneform ("at køre"), nutid/præsens ("jeg køreR"), datid/præteritum ("jeg kørte", kort tillægsform/præteritum participium ("kørt") og førnutid/perfektum ("jeg har kørt").
- skelne mellem sammensatte og ikke sammensatte navneord
- skelne mellem 'hans', 'hendes' og 'sin'

Kernestof
LITTERATUR
- Bergfjord, Sissel: "Springer"

MEDIER:
- Rahim, Tobias og Birk, Sebastian: "National Romantik 2021"

SPROG:
- Korsgaard, Thomas: "Takketale ved overrækkelsen af De Gyldne Laurbær 2022"
- Matthesen, Anders: "Takketale ved modtagelsen af prisen Bedste Mandlige Hovedrolle 2022"
- Aakeson, Kim Fupz: "Man parterer da kvinder, Filmmagasinet" Ekko d. 6. april 2022.
- Petersen, Tobias: Kulturen sætter kvinder over mænd", Filmmagasinet Ekko d. 23. april 2022

Supplerende stof
- om sammensatte ord: https://gotutor.dk/blog/hvad-er-sammensatte-ord (28.08.25)
- om nutids-r: https://mentordanmark.dk/viden/nutids-r-den-ultimative-guide (28.08.25)
- om hans, hendes eller sin: https://sproget.dk/typiske-problemer/hans-hendes-eller-sin/ (28.08.25)

Link til forløbet i indholdsbibliotek  
Skriftlighed (Forløb 6)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7 - At rejse er at...

Forløb med rejsen som motiv - i anledning af studierejse.
Forløbet berører både det litterære, sproglige og mediemæssige perspektiv.

Faglige mål
Jeg kan...
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster med rejsen som gennemgående motiv
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet (dokumentar)

Centrale begreber
Jeg kan...
- analysere og fortolke tekster med rejsen (indre/ydre) som motiv
- foretage en fortælleteknisk analyse og fortolkning af episke tekster med inddragelse af begreber som: fremstillingsformer, fortælleformer, fortælletempo, fortæller, synsvinkel, den klassiske novelles genretræk
- foretage en personkarakteristik
- undersøge symbolik i en tekst
- fortolke på tema
- skelne mellem realplan og billedplan / målområde og kildeområde i arbejdet med billedsprog
- foretage analyse og fortolkning af tryllevisen med afsæt i viden om folkevisens kendetegn
- identificere dagbogsgenrens kendetegn
- udpege og anvende sanseord med bevidsthed om deres effekt
- foretage dokumentaranalyse med fokus på filmiske virkemidler, dokumentartypen "reality", autenticitetsmarkører og præmis

Kernestof
LITTERÆRE TEKSTER:
- Bodelsen, Anders (1967): "Rama Sama"
- Blicher, St. St. (1847): "En Reise"
- Oehlenschläger, Adam (1811): "Hiemvee"
- Germand Gladensvend, tryllevise
- Andersen, H.C. (1863): I Spanien, Barcelona (uddrag)

SPROGLIGE TEKSTER:
- Malacinski, Leny (2025): "Sjælen tur-retur", Weekendavisen d. 24/8-25.

MEDIETEKSTER:
- Nul stjerner: Storbyferie i Seoul (2024), DRTV: https://www.dr.dk/drtv/se/nul-stjerner_-storbyferie-i-seoul_461646

Supplerende stof
- Motiv, https://dansksiderne.dk/index.php?id=5813
- Aaen, Heine (2019): "Skriv til sanserne: Ord, der borer sig ind i din læsers hjerne"
- Filmens præmis, https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/plot-og-praemis

Link til forløbet i indholdsbibliotek  
At rejse er at... (Forløb 7)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8 - Spræng fabrikken (værk 5)

Vi arbejder med Malte Tellerups roman, "Spræng fabrikken", i anledning af at vi får besøg af forfatteren på skolen, og at eleverne skal besøge Professionshøjskolen Absalon.

Faglige mål
Jeg kan...
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed (dialogcirkel med klimaetiske dilemmaer)

Centrale begreber
- Paratekst, herunder peritekst og epitekst
- MIljø og tid
- Personkarakteristik
- Fortælleteknik
- Tema og budskab

Kernestof
- Tellerup, Malte (2023): Spræng fabrikken (værk 5). Note til censor: klassen er en del af et forsøg i skoleåret 25-26, hvor undervisningen forsøges gjort mere praksis- og professionsrettet. Som led i dette forsøg besøger klassen Professionshøjskolen Absalon i november 25. Som optakt til dette besøg, og i anledning af at vi på skolen får besøg af forfatter Malte Tellerup slut oktober, har eleverne i 2p undervis hinanden i romanen med fokus på miljø og tid, personkarakteristik, fortælleteknik og tema/budskab + fokus på "den gode lærer" og god undervisning. De har i den forbindelse udarbejdet en undervisningsplan inkl. didaktiske/pædagogiske overvejelser.

Supplerende stof
- div. hjælpeark til undervisning

Link til forløbet i indholdsbibliotek  
Forløb 8 - Spræng fabrikken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9 - Sprogets magt (Værk 6)

Sprog- og medieforløb, hvor vi fortrinsvist arbejder med diskursanalyse - med andre perspektiver undervejs - f.eks. kommunikationsanalyse (Roman Jakobsons sprogfunktioner), reklameanalyse, argumentationsanalyse.

Faglige mål
Jeg kan...
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- navigere og forholde mig kritisk og analytisk til information i forskellige medier
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg) med formidlingsbevidsthed (præsentation af produkt, værk 6)

Centrale begreber
Jeg kan...
- foretage diskursanalyser under inddragelse af begreberne: nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemoni og antagonisme samt flydende betegnere
- analysere filmiske virkemidler og forholde mig til, hvordan de kan understøtte en specifik diskurs
- analysere kommunikation og kommunikere målrettet med brug af Roman Jakobsons sprogfunktioner: emotiv, konativ, referentiel, fatisk, metasproglig og poetisk sprogfunktion
- analysere og fortolke reklamer med bevidsthed om forskellige reklametyper (kommercielle rekla,er holdningsorienterede reklamer og informerende reklamer) og virkemidler, herunder AIDA-modellen
- foretage argumentationsanalyse (Toulmin) og identificere/anvende argumenttyper
- skelne mellem forskellige appelformer (etos, logos og patos) og deres effekt

Kernestof
KLIMADISKURS:
- Tellerup, Malte (2023): Spræng fabrikken, uddrag
- "Om FMC", https://ag.fmc.com/dk/da/om-fmc
- "Greater Than Green - Our Global Sustainability Platformhttps", FMC Nordic: https://www.youtube.com/watch?v=YW_ci4enc2k&t=1s

ALKOHOLDISKURS:
- Carlsberg - The Danish Way, https://www.youtube.com/watch?v=jEKLwFdntPs
- TrygFonden/Kræftens bekæmpelse - Man kan da aldrig få for meget pølse!?!, https://www.youtube.com/watch?v=HEP3jURCXnI

SUNDHEDSDISKURS:
- Mælk er mere end mælk, Arla: https://www.youtube.com/watch?v=gwKIJGnmS7o
- Mauritson, Ninka-Bernadette: Kernesund familie, uddrag

Diskurser, argumentation og kommunikation hos partier (værk 6 ifm. kommunalvalg 2025):
- Liva og Luna: Venstre, https://www.venstre.dk
- Mathilde, Nana, Max og Maria: Socialdemokratiet, https://www.socialdemokratiet.dk
- Freja og Nanna: Danmarksdemokraterne, https://danmarksdemokraterne.dk/forside/
- Eshmaal, Aleyna, Nicoline og Emma: Alternativet, https://www.alternativet.dk
- Marcus: Radikale Venstre, https://www.radikale.dk
- Lola og Ricky: Enhedslisten, https://enhedslisten.dk

Supplerende stof
- Minerva-modellen, https://www.youtube.com/watch?v=0UwMgPLkWMA
- AIDA-modellen, https://indidansk.dk/aida-modellen/
- Reklamens genretræk, https://indidansk.dk/reklame-genretraek/
- Retorik, kommunikation og argumentations-kompendium (Håndbog til dansk)
- Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk: om diskursanalyse

Link til forløbet i indholdsbibliotek  
Sprogets magt (Forløb 9)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10 - "Læsebriller": metodisk læsning

En teori er et par briller vi kan tage på, og som belyser et perspektiv på virkeligheden.
Forskellige teorier giver anledning til forskellige metodiske tilgange til læsningen af tekster.
Alle teorier og metoder har styrker og svagheder / kan fortælle os noget forskelligt om verden - det afhænger af, hvad man vil undersøge.
I dette forløb trænes elevens metodiske bevidsthed og evne til at træffe bevidste metodiske til- og fravalg i arbejdet med forskellige tekster.

Faglige mål
Jeg kan...
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster

Centrale begreber
Overordnet: skelnen mellem tekstINTERNE og tekstEKSTERNE metoder.

Jeg kan lave metodiske læsninger af tekster med afsæt i...

TEKSTEKSTERNE METODER:
Psykoanalysen:
- Freuds personlighedsmodel / menneskesyn: det, jeg, overjeg
- dobbeltgængermotivet
- Ødipus-komplekset
- forsvarsmekanismer: regression, sublimering, projektion

Postkolonialisme:
- dikotomi
- eurocentrisme
- orientalisme
- paternalisme
- dominansforhold
- hybridkultur
- latent vrede
- mimicry
- andethed

Eksistentialismen:
- Jean-Paul Sartre: eksistens forud for essens
- absurditet / meningsløshed
- Sisyfos-myten som billede på eksistensen
- dømt til frihed
- frihed
- valg
- ansvar
- angst
- ond tro: eksistentiel ansvarsfralæggelse
- eksistentielle temaer i litteratur

TEKSTINTERNE METODER:
Nykritikken:
- teksten som en autonom enhed
- opgøret med biografismen
- NÆRanalyse
- lagmodellen

Strukturalistisk læsning:
- tekstens underliggende systemer og strukturer
- grundstrukturmodellen: modsætningspar og antiteser
- aktantmodellen: overblik over, hvem der handler i en tekst og personernes forhold til hinanden
- kontraktmodellen: tekstens faser gennem kontraktoprettelser og kontraktbrud: kontrakt-kontraktbrud-kontrakt-kontraktbrud osv. (eller: orden-uorden-orden-uorden.)

Kernestof
MEDIETEKSTER:
- Dennis, kortfilm - perspektiv: "Germand Gladensvend" (psykoanalyse)

LITTERÆRE TEKSTER:
- Jensen, Johannes V. (1908): "Vinternat" (psykoanalyse)
- Karen Blixen (1937): Den afrikanske farm, uddrag (postkolonialisme)
- Hansen, Martin A. (1955): "Roden" (eksistentialisme)
- Seeberg, Peter (1962): "Hjulet" (eksistentialisme)
- Rifbjerg, Klaus (1960): "Livet i badeværelset" (nykritik)
- Germand Gladensvend, tryllevise, repetition (strukturalisme)

Supplerende stof
- Den strukturalistiske metode, oversigtsark
- Sisyfos-myten - uddrag af "Manden i hullet", Cilius, Frederik og Bruun, Rasmus, DR
- Psykoanalyse som metode, sammensat af uddrag fra Håndbog til dansk og Dansk i tiden
- lærerproduceret video om postkolonialisme
- Den eksistentialistiske læsestrategi, fra Henriksen, Liselotte: Eksistentialisme i dansk – fra Kierkegaard til Sonnergaard, Systime
- metodetrekanten: tekstinterne og teksteksterne metoder
- lærerproduceret video om nykritik/nærlæsning
- https://ordnet.dk/ddo

Link til forløbet i indholdsbibliotek  
"Læsebriller" - metodisk læsning (Forløb 10)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 11 - Mord, medier og medansvar

I dette forløb undersøger vi hvordan mord bliver behandlet i nyhedsjournalistik og dokumentar - og hvilke etiske overvejelser dette giver anledning til.

Faglige mål
Jeg kan...
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
- demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i forskellige medier

Centrale begreber
Jeg kan distingvere mellem FAKTA og FIKTION og identificere / anvende fakta- og fiktionskoder

Mord i FAKTA: Nyhedsformidling og dokumentaranalyse
- klassisk nyhedsjournalistik vs. fortællende nyhedsjournalistik (New Journalism og Featuren)
- indre kompositionsmodeller: nyhedstrekanten (klassisk nyhedsjournalistik) vs. Jon Franklins storymodel, den tredje fortællemåde (fortællende journalistik)
- nyhedskriterierne: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt
- mediernes målgrupper: Minerva-modellens segmentering
- vinkling
- kildetyper: erfaringskilde, partskilde, ekspertkilde
- ydre komposition (layout)
- etiske dilemmaer i nyhedsjournalistik der har med virkelige menneskers tragedier at gøre
- mord i DOKUMENTAR (værklæsning): fokus på dokumentartyper, autenticitetsmarkører, dokumentargenrens etiske dilemmaer i bearbejdningen af virkelige mord

Kernestof
- Ubådssagen tæt på, Station 2 (værk 7)
- Portræt: Her er hovedpersonerne i ubådssagen, https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10547232/portraet-her-er-hovedpersonerne-i-ubaadssagen/
- Mentalundersøgelse: Madsen fremstår svært seksuelt afvigende, https://ekstrabladet.dk/krimi/mentalundersoegelse-madsen-fremstaar-svaert-seksuelt-afvigende/7069172
- Skoleferien gør børn dummere, https://www.dr.dk/nyheder/indland/skoleferien-goer-boern-dummere
- Korsgaard, Lea og Tuxen, Johanne Pontoppidan (2006): "Æresdrab: Et alt for kort ægteskab", Politiken
- Winther, Lene (2005): "Nygift kvinde dræbt af skud", Politiken
- Vester, Jonas (2015): "Skænderier endte med drab på mor", B.T.
- Nielsen, René (2010): "13 år for øksemord", DR.dk
- Dragsdahl, Andrea (2019): "Drop true crime - lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie", Information
- Mørkelands respons på egen IG-profil
- Danske mord, sæson 4, episode 1, uddrag
- Mørkeland, afsnit 51, uddrag

Supplerende stof
- DOX kapitel 2, s. 14-26: definition, autenticitet og etik
- Krak, Nikolaj: "10 vigtigste ting at vide om journalisters etik", etik.dk
- Vinkling - Håndbog til dansk
- Fortællende nyhedsjournalistik - Håndbog til dansk
- Ydre komposition (layout) - Håndbog til dansk
- Kilder - Håndbog til dansk
- Avisernes læserprofiler, ifølge aviserne selv
- Minerva livsstilsmodel, https://www.youtube.com/watch?v=0UwMgPLkWMA
- Stofområder - Håndbog til dansk
- Hvad er en avis - Håndbog til dansk
- Nyhedstrekanten - Håndbog til dansk
- Nyhedskriterier - AiU
- Nielsen, Rasmus Kleis: Hvad skal vi med nyhederne? (uddrag)
- Oversigt over fakta og fiktion - Håndbog til dansk

Link til forløbet i indholdsbibliotek  
Mord, medier og medansvar (Forløb 11)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 12 - Kærlighed og parforhold gennem tiden

I dette forløb undersøger vi, hvordan kærligheden fremstilles igennem den danske litteraturhistorie. Det bringer os bl.a. forbi 1700-tallet: oplysningstiden og 1800-tallet: universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier og romantisme samt nutiden.

Faglige mål
Jeg kan
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed (træning i mundtlig eksamen)
- demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag (moderne kærlighed)

Centrale begreber
Oplysningstid:
- FORNUFT
- det frie og myndige menneske som universel kategori og grundsøjle i en blomstrende humanisme
- oplysningstidens politiske filosofi: liberalisme, herunder: økonomisk konkurrence og politisk konkurrence
- oplysningstidens epistemologi / erkendelsesteori: rationalisme og empirisme
- oplysningstidens etik: nytteetik / utilitarisme overfor pligtetik
- oplysningstidens forhold til religion: deisme (fornuftsstyret kristendom)
- Ludvig Holberg: idealet om det nyttige og det naturlige = det fornuftige. Fornuftigt = at leve mådeholdent, behersket og afbalanceret

Universalromantik:
- ÅND
- monisme
- organismetanken
- panteisme
- den romantiske universaloplevelse
- nyplatonisme (den splittede variant af universalromantikken)
- Platons dualistiske idélære: idéernes verden vs. fænomenernes verden)
- Platons hulelignelse: et billede der illustrerer idélæren

Nationalromantik
- nationen som idé
- "hvad udad tabes, skal indad vindes"
- Herders historiefilosofi: folkeånd
- primordial tilgang til nationalidentitet vs. moderne tilgang

Biedermeier:
- "domesticeret" romantik
- harmonidyrkelse og undertrykkelse af omverdenens problemer

Romantisme:
- det splittede og de mørke sider i menneskelivet i fokus
- individualisme
- "det interessante"
- psykologi
- dobbeltgængermotivet

Stageteori:
- Gofmann: frontstage og backstage
- Meyrowitz: forward frontstage, middle stage, deep backstage. Giver et side-stage syn på mennesker, som hverken er helt backstage, eller helt fronstage.

Kernestof
LITTERÆRE TEKSTER:
- Oehlenschläger, Adam (1803): “Den elskende Bondeknös”
- Staffeldt, Schack (1804): “Indvielsen”
- Grundtvig, N.F.S. (1820): “Langt højere bjerge”
- Aarestrup, Emil (1838): “Paa Sneen”
- Andersen, H.C. (1850): “I Danmark er jeg født” (eksamenstræning)
- Zar Paulo (2023): "Klap for fædrelandet"

MEDIETEKSTER:
- Lundbye, Johan Thomas (1847):  Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde
- Bendz, Wilhelm (1830): Familien Waagepetersen  
- Rørbye, Martinus (1825): Udsigt fra kunstnerens vindue
- Gina Jacqueline – en sugardaters fortælling, afsnit 1, uddrag (2017)

SPROGLIGE TEKSTER:
- Holberg, Ludvig (1745): Ægteskab og tvang

Supplerende stof
- video om oplysningstiden: https://www.youtube.com/watch?v=IHlCCP7hH6I
- Universalromantiske træk - Brug litteraturhistorien
- Nationalromantik - Litteraturens veje
- Kærlighedskompendium (PPT) med info om universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme. Baseret på:
-- Rangvid, Mads og Sørensen, Mimi (2014): Brug litteraturhistorien, Systime
-- Lütken, Gerd og Fibiger, Johannes (2010): Litteraturens veje, Systime
-- Dansk litteraturs historie: https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Nationalromantik (05.09.23)
-- Iversen, Kristian (2017): Nationer og nationalisme, Columbus
-- Kuhn, Hans (1971): ”Biedermeier og national neurose. Tanker om dansk litteratur i det 19. århundrede”, s. 115-126 i Kursiv –Meddelelser fra Dansklærerforeningen nr. 2
-- Lunding, Erik (1968): ”Biedermeier og romantismen”, s. 32-67 i Kritik nr. 7

Link til forløbet i indholdsbiblioteket
Kærlighed og parforhold gennem tiden (Forløb 12)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb 13 - Problemer under debat

Hvordan sættes problemer under debat i litteraturen, sproget og medierne?

Der trækkes tråde tilbage (repetition).

Faglige mål
Jeg kan
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
demonstrere viden om fagets identitet og metoder (metoderepetition)

Centrale begreber
DET  MODERNE GENNEMBRUD: en ny type realistisk kunst, som skal sætte problemer i samfundet under debat. Afsked med romantikkens idealisme (realisme <-> idealisme: modsætninger)
- social indignation (vrede/fortørnelse/harme) som "brændstof" for kunstens samfundskritik
- de tre K'er til debat: Køn, kirke og klasse
- stilarter i Det moderne gennembrud, som vi har arbejdet med: kritisk realisme og impressionisme
- retorisk analyse (Brandes tale)
- genopfriskning på transaktionsanalyse (Skram: "Forraadt")
- det folkelige gennembruds socialrealisme (en videreudvikling af den kritiske realisme)
- genopfriskning på mellemkrigstidens litteratur (ekspressionisme) og den grundlæggende forskel på REALISME og MODERNISME
- litteraturanalyse og -fortolkning: miljøkarakteristik, personkarakteristik, fortælleteknik

Kortfilm genopfrisket:
- analyse og fortolkning af filmiske virkemidler: kameravinkler, kamerabevægelser, beskæringer, lys, lyd
- kortfilmtyper: klassisk fortællende kortfilm, slice-of-life kortfilmen, den eksperimenterende kortfilm,
- kortfilmens dramaturgi/komposition: tre-aktsmodellen, set-up/pay-off
- næranalyse af scene i kortfilm med fokus på indstillinger samt farver, lys, beskæringer, perspektiver, bevægelser og komposition i de enkelte indstillinger
- genopfriskning på den postkoloniale teori som læsemetode (Ivalu)

Nyhedsformidling genopfrisket:
- nyhedskriterier
- nyhedstrekanten (indre komposition)
- kildetyper, layout (ydre komposition)
--> elever skriver selv en nyhedsartikel, der sætter et selvvalgt problem under debat

Retorik genopfrisket:
- Ciceros pentagram
- talegenrer (informativ, lejlighed, politisk)
- appelformer
- retoriske virkemidler
--> elever skriver selv en tale, der sætter et selvvalgt problem under debat

- repetition af div. analysemetoder frem mod eksamen: elever forbereder og afholder metodeoplæg.

Kernestof
LITTERÆRE TEKSTER:
- Bang, Herman (1880): "Foran Alteret"
- Skram, Amalie (1892): "Forrådt" (uddrag)
- Pontoppidan, Henrik (1887): "Naadsensbrød"
- Nexø, Martin Andersen (1901): "Tyvetøs"
- Mellemkrigstiden og modernisme repeteret: Broby-Johansen (1922): "BORDELPIGE DRÆBER UFØDT" (perspektiv til "Tyvetøs")
- Adichie, Chimamanda Ngozi (2021): "Ægteskabsmæglerne", uddrag (til analyserende artikel)
- Eric, Caspar (2021): Crip, uddrag (til debatterende artikel)

MEDIETEKSTER:
- H.A. Brendekilde: Udslidt, 1889
- P.S. Krøyer: Fra Burmeister & Wains jernstøberi, 1884-85
- Walter, Anders og Jørgensen, Pipaluk Kreutzmann (2023): "Ivalu"
- Svelmøe, Lisa (2013): "Ude i skoven"

SPROGLIGE TEKSTER:
- Brandes, Georg (1871): Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur, 1871 (uddrag)
- Selsing, Rune Toft: Moderne kunst gør verden til et grimmere sted (til debatterende artikel)

Supplerende stof
- Retorik - Håndbog til dansk
- Nyhedsformidling - Håndbog til dansk
- Det folkelige gennembrud - Håndbog til dansk, litteaturhistorie
- Impressionismen og Herman Bang - Brug litteraturhistorien
- Rather Homemade: Det Moderne Gennembrud - hvad skete der lige der, https://www.youtube.com/watch?v=BqHK5gUqzus
- PowerPoint om Det moderne gennembrud, baseret på viden fra:
-- Larsen, Ole Schultz (2022): Håndbog til dansk - Litteraturhistorie, Systime
-- Rangvid, Mads og Sørensen, Mimi (2014): Brug litteraturhistorien, Systime
-- Lütken, Gerd og Fibiger, Johannes (2010): Litteraturens veje, Systime

Link til forløbet i indholdsbibliotek  
Problemer under debat (Forløb 13)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer