Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Line Florman Harder, Mikkel Teglgaard Jensen, Tobias Bruun Pedersen
Hold 2024 ks/p (1p ks, 1p ks/Hi, 1p ks/re, 1p ks/sa, 2p ks, 2p ks/Hi, 2p ks/re, 2p ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Samfundsfag (flerfagligt): Velfærdsstat
Titel 2 Kristendom og velfærdsstat (RELIGION flerf.)
Titel 3 Velfærdsstaten
Titel 4 Samfundsfag (enkeltfagligt): Dansk økonomi
Titel 5 USA og den amerikanske drøm
Titel 6 Hinduisme (RELIGION, enkeltfagligt)
Titel 7 Meningstab og søgen (Hi)
Titel 8 Meningstab og -søgen (RELIGION flerf.)
Titel 9 Samfundsfag (flerfagligt): Meningstab og -søgen
Titel 10 Vejen til holocaust - Historieopgaven
Titel 11 Samfundsfag (flerfagligt): Nationalisme
Titel 12 Antikkens demokrati - miniforløb
Titel 13 Nationalisme og integration (RELIGION flerf.)
Titel 14 Nationalisme og integration (Hi)
Titel 15 Forløb#9
Titel 16 Forløb#13

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Samfundsfag (flerfagligt): Velfærdsstat

I samfundsfag:
Hvad er en velfærdsstat og hvad kendetegner den danske velfærdsmodel? Hvordan ser fremtiden ud for velfærd i Danmark?

Kernestof:
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Sociale forskelle
Rettigheder og pligter


Begreber og teorier:
Klassiske ideologier (kort)
Socialdemokratisme
Velfærdsprincipper, stat, marked, civilsamfund


Solidaritet, flexicurity
progressiv skat og omfordeling
GINI-koefficient (ulighed)
Sociale forskelle (social arv, mobilitet og mønsterbrud)
Bourdieus habitus og kapitaler
Konkrete velfærdsproblematikker (professionsrettet)
Velfærdsstatens udfordringer
mulige løsninger på udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Kristendom og velfærdsstat (RELIGION flerf.)

INDHOLD:
I religion starter vi med at undersøge religion og især kristendommens betydning i Danmark i dag og i forhold til den danske velfærdsstat. Vi dykker herefter ned i kristendommens oprindelse, tro og ritualer, idet vi arbejder med den kristne grundmyte, skabelse, syndefald, genopstandelse og frelse. Som det sidste i forløbet arbejder vi med den kristne etik med fokus på næstekærlighed og ”Den barmhjertige samaritaner”. Vi kommer omkring Luther og hans opfattelse af frelse gennem tro, det almindelige præstedømme og toregimentelæren for at vende tilbage til kristendommens rolle i Danmark i dag og Folkekirkens funktion i forhold til det øvrige velfærdssamfund. Vi har med andre ord arbejdet ud fra følgende tre temaer:
A) Kristendom og velfærdsstat i nutiden
B) Kristendom – oprindelse, tro og ritualer
C) Næstekærlighed (etik) og civilsamfundets organisationer

FAGLIGE MÅL:
Indhold – eleverne skal kunne:
- træne at redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- træne at sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

Metode – eleverne skal kunne:
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på det redegørende og analyserende niveau (og så småt også på diskuterende niveau). Eleverne skal kunne anvende generelle fagbegreber som myte, ritual, dogme mv, samt begreber specifikt for kristendommen som f.eks. tro, frelse og næstekærlighed.
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig samtale.
- arbejde med forskelligartede materiale herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
-træne at indsamle, udvælge og siden analysere forskelligt materiale

TEORI, METODE OG BEGREBER:
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- Van Genneps teori om overgangsritualer

Begreber:
- Sekularisering
- Majoritetsreligion/minoritetsreligion
- Folkekirke – statskirke
- Religionsfrihed/-lighed, Folkekirkens særstatus + kirkens ændrede rolle
- Religion og samfundstyper
- Religionsfænomenologi – religionssociologi
- Myte
- Kaos og kosmos
- Gudsopfattelse, menneskeopfattelse, virkelighedsopfattelse
- Pagt og testamente
- Reaktualisering, forholdet mellem myte og ritual
- Ritual og overgangsritual, de tre faser: udskillelsesfasen/separationsfasen, den liminale fase, inkorporationsfasen
- Dåb og nadver = sakramenter (nådemidler)
- Tre typer kristne: Kirkekristne, kulturkristne, de traditionelle, kirkefremmede
- Luther: Det almindelige præstedømme, frelse gennem tro alene, toregimentelæren
- Diakoni, samskabelse

MATERIALER:
A) Kristendom og velfærdsstat i nutiden
- ”Danskernes tro i 2019 - spørgsmål og svar”, DOKUMENTATION, KRISTELIGT DAGBLAD, 08.05.19, https://www.kristeligt-dagblad.dk/danskernes-tro-anno-2019-spoergsmaal-og-svar
- ”Kirke og stat”, Kilde: "Kirke og stat" på Folkekirken.dk, https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/kirke-og-stat
- ”Overblik: De vigtigste tal fra kirkestatistikken”, Kilde: ”Overblik: De vigtigste tal fra kirkestatistikken” på Folkekirken.dk, https://www.folkekirken.dk/aktuelt/nyheder/overblik-de-vigtigste-tal-fra-kirkestatistikken-2023

B) Kristendom – oprindelse, tro og ritualer
”Den kristne grundmyte”, skematisk oversigt
”Skabelse og syndefald, GT-tekst”, Det gamle testamente 1. Mosebog kap 2 v. 5-25 og kap. 3 v. 1-24
”Jesu korsfæstelse – fra Menneskesønnen”, Kilde: Menneskesønnen af Peter Madsen. Bibelselskabets forlag 1995, 2. udgave, s. 116, 120-127.
- ”Jesu opstandelse, NT-tekst”, Det Nye Testamente – Matthæusevangeliet kap. 28 vers 1-10 og 16-20, Kilde: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/28
- ” Dåb og nadver, 1p 2024” PowerPoint (IKKE I KOMPENDIET)
- ”Dåb og nadver – fra Menneskesønnen”, Kilde: Menneskesønnen af Peter Madsen. Bibelselskabets forlag 1995, 2. udgave, s. 14-15 + 99-101.
- "A Way God Wants to Connect With You (You Might Not Think Much About)" (5:35), BibleProject, lagt på YouTube 16. jun. 2022, https://www.youtube.com/watch?v=6v4jKkFj3TI&t=7s
(IKKE I KOMPENDIET)
”Henrik Højlund: Dåbens hemmelighed” (1:21), Folkekirken.dk, https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/overvejer-du-daab/praester-om-daab (IKKE I KOMPENDIET)
” Video: 'Vi var håbløst uenige om barnedåb'” (3:14), Folkekirken,dk https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/overvejer-du-daab/video-vi-var-hablost-uenige-om-barnedab (IKKE I KOMPENDIET)
”De kongelige tvillinger – Dåb fra Holmens Kirke”(8:15),
lagt på YouTube 14. apr. 2011, https://www.youtube.com/watch?v=eBfHNTOa9Y4
- ”En sociologisk undersøgelse af den kristne praksis”, Kilde: Grundbogen til Religion C, Systime 2022, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=290

C) Næstekærlighed (etik) og civilsamfundets organisationer
- ”Lignelsen om den barmhjertige samaritaner, NT-tekst”, Kilde: Det nye testamente Lukas-evangeliet kap. 10 v. 25-37
- ”Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste” af Anna Rask Pedersen, Kristendom.dk, 6. oktober 2015, https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste
- ”Buddet om næstekærlighed river i mig, hvis jeg vender ryggen til” af Anna Rask Pedersen
Kristendom.dk, 23. september 2015, https://www.kristendom.dk/interview/buddet-om-naestekaerlighed-river-i-mig-hvis-jeg-vender-ryggen-til
- ” Kristendommens betydning for udvikling af velfærdssamfundet” PowerPoint (IKKE I KOMPENDIET)
- "8 vendepunkter for danskernes tro", Af Karen Lerbech, DR.dk, 31. okt. 2017, https://www.dr.dk/historie/webfeature/kristendomshistorie (IKKE I KOMPENDIET)
- ”Reformationen forklaret på 5 minutter på YouTube”, ”Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der?”, Folkeuniversitetet Aarhus, Emdrup og Herning, lagt på YouTube 1. feb. 2017, https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc
- ”Reformationen – et eksempel på et religiøst brud”, Kilde: Kultur og samfund, Systime.dk, https://ks.systime.dk/index.php?id=173
- ”De Ti Bud, GT-tekst”, Kilde: Det gamle testamente. Anden Mosebog kap. 20 v. 1-17
- ”Hellas Katekismus, uddrag”, En udgivelse om kristendom- til debat og samtale. Skrevet af Hella Joof og udgivet af Folkekirkens Konfirmandcenter (2016), https://www.konfirmandcenter.dk/fileadmin/filer/PDF_filer/Hellas_katekismus_2016.pdf
- ”Sådan fungerer folkekirken”, Af Nikolaj Christensen, Bragt på Kristendom.dk, 14. september 2020, kl. 0:00, opdateret 15. september, kl. 9:24, https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/s%C3%A5dan-fungerer-folkekirken
- ”Samskabelse skal gøre folkekirken til medspiller”, Helsingørstift.dk, 14.06.2021, https://www.xn--helsingrstift-hnb.dk/nyheder/samskabelse-skal-goere-folkekirken-til-medspiller

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstaten

Vi ser i historie på de overordnende træk i den sociale hjælp med nedslag før reformationen, efter reformationen, Grundloven 1849, fattiglovgivningen i 1890'erne og socialreformen 1933, samt velfærdsstatens udfoldelse i 1960'erne.

Derudover ser vi på Arbejderevbevægelsens grundlæggelse i slutningen af 1800-tallet, hvorfor de bliver grundlagt, samt hvorledes deres demokratiske socialisme er med til at skabe Socialdemoraktiet som politisk talerør. Herefter ser vi på den voksende socialdemokratiske udvikling i dansk politik, Socialreformen i 1933, de første universelle velfærdsydelser, samt velfærdstatens grundlæggelse i 1960'erne. Herunder laves en analyse af, hvorfor velfærdsstaten netop forekommer i på dette tidspunkt. Afslutningsvis ser vi kort på hvordan der i løbet af 1970'erne bliver stillet spørgsmålstegn ved velfærdsstaten som følge af den økonomiske udvikling.

Faglige mål (metode). Eleverne skal, når forløbet afsluttes, kunne:
- have en forståelse af, hvorfor velfærdsstaten netop opstår på det tidspunkt den gør
- have en forståelse af hvad der er med til at forme velfærdsstaten i Danmark
- kunne skelne mellem basal teori indenfor forskellige ideologier - vigtigst her socialismen
- udvælge og kritisk analysere relevant materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Samfundsfag (enkeltfagligt): Dansk økonomi

Vi lærer om hvordan dansk økonomi kan forstås og styres og slutter af med fokus på konflikten mellem en god økonomi og bæredygtighed. Der trænes desuden den enkeltfaglige eksamen i samfundsfag c.


Teorier og begreber arbejdet med:
• Maslows behovspyramide
• Kriterier for god økonomi (BNP, lav arbejdsløshed, inflation, overskud på betalingsbalance, balance på det offentlige budget og bæredygtig økonomi)
• Sammenhæng mellem kriterier for god økonomi – herunder målkonflikter
• Det økonomiske kredsløb
• Konjunkturer
• Økonomisk politik:
o Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
o Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
o Strukturpolitik (opkvalificering og stramning)

Nedslag:
• Økonomisk råderum
• Læsning af økonomiske nøgletal til at kommentere på kriterier for god økonomi
• FN’s verdensmål
• Debat om bæredygtighed økonomi overfor økonomisk vækst
• Debat om økonomisk politik

Faglige mål:
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Kernestof:
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 USA og den amerikanske drøm

Forløbets fokus:

I dette forløb undersøges USA som nation med fokus på oplysningstiden som grundlag for dannelsen af USA samt den amerikanske drøm og dennes udvikling frem til i dag. Forløbet starter med koloniseringen af Nordamerika, hvor der også trækkes tråde til tidligere forløb. I koloniseringen af Nordamerika lægges også vægt på forskelle mellem nord og syd, og hvorledes disse forskelle er med til at skabe et industrialiseret nord, mens syden etablerer en landbrugsøkonomi bygget på slaveri. Hernæst ser vi på de tre frihedsgrader (økonomisk frihed, religiøs frihed og politisk frihed) og hvorfor Amerika som kontinent var attraktivt for mange europæere. I denne forbindelse undersøger vi push-/pull-effekter og undersøger de fire store indvandringsbølger til Amerika (den sidste og seneste bølge kun i mindre grad). Vi ser desuden på oplysingstidens tanker og værdier og hvorledes disse er med til at skabe et liberalt USA. Vi ser på udviklingen af den amerikanske drøm gennem historien og diskuterer til slut, om den amerikanske drøm overhovedet lever i dag. Indenfor dette område har vi arbejdet ud fra følgende undersøgende spørgsmål/problemstilling:

- Hvordan forløber den amerikanske historie i grove træk fra kolonisering til starten af det 20. århudnrede?
- Hvilke værdier bygger USA på?
- Hvad har disse værdier med oplysningstiden at gøre?
- Hvad er den amerikanske drøm og hvor står den nedskrevet?
- Hvad er specielt ved det amerikanske samfund?
- Hvorfor drager folk væk fra Europa og tager til USA (push and pull effects)
- Lever den amerikanske drøm i dag?

Arbejdsformer:

- Faglig læsning, fremlæggelser om forskellige oplysningsfilosoffer, litteratursøgning ud fra problemstilling om hvorvidt den amerikanske drøm lever i dag.

Begreber:

Kildekritik, frihedsgrader, pull-/pull-faktorer, den amerikanske drøm, liberalisme, Homestead Act, The Manifest Destiny

Primært materiale:
Banke & Sindberg, ”USA – historie, samfund, religion, Systime, 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hinduisme (RELIGION, enkeltfagligt)

INDHOLDSBESKRIVELSE:
I religion har vi i dette forløb fokuseret på udvalgte sider af hinduismen. Først har vi arbejdet med guder og gudsopfattelse. Herefter har vi arbejdet fokuseret på kastesystemet og menneskesynet med Purusha-hymnen som grundlag. Vi er derefter dykket ned i væsentlige hinduistiske begreber som karma, samsara, moksha og de tre frelsesveje. Vi er desuden løbende kommet ind på, hvordan hinduismen kommer til udtryk i Danmark.
Vi har med andre ord arbejdet ud fra følgende tre temaer:
A) Gudsopfattelse i hinduismen
B) Menneskesyn og kastesystemet i hinduismen
C) Trosforestillinger og grundbegreber i hinduismen
D) Den rituelle og materielle dimension i hinduismen

FAGLIGE MÅL:
Indhold – eleverne skal kunne:
- træne at formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof
- træne at forklare på hvilken måde faget kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- træne at redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- træne at diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- træne at sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk og global kultur og tænkning

Metode – eleverne skal kunne:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- træne at formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- træne at argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

KERNESTOF:
- udvalgte sider af yderligere én religion (her hinduisme)
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.

LÆST MATERIALE:
A) GUDSOPFATTELSE I HINDUISMEN
- "Mange guder", Kilde: "Hinduismen" af Allan Poulsen, Systime 2024, https://hinduismen.systime.dk/?id=296
- "Purusha-hymnen", uddrag

B) MENNESKESYN OG KASTESYSTEMET I HINDUISMEN 6
- Kastesystemet illustreret
- "Kastesystemet i hinduismen", Kilde: Grundbogen til religion C. Madsen Lene mfl. Systime, 2012 s. 124-126
- "De kasteløse konverterer" af Anna Sperling, Kristeligt Dagblad, 21. januar 2005
- Hindudating – vigtige elementer i forhold til valg af ægtefælle
- "Kasteløs - og hva' så?" – Folkekirkens Nødhjælp, Kilde: "Kasteløs - og hva' så?" (11:20), lagt på YouTube 4. sep. 2014 af Folkekirkens Nødhjælp, https://www.youtube.com/watch?v=mNxCcqf0vdc&t=4s
- "Kvinder i Indien: Fra tæsk til chefjob" (25 min.), DR1 Horisont, 2018, udlånes på CFU.

C) TROSFORESTILLINGER OG GRUNDBEGREBER I HINDUISMEN
- "Læren om menneskets grundproblem", fra Allan Poulsen: ”Hinduismen” i grundbogen ’Religion og kultur’, Systime 2011, s. 46.
- "Brihadaranyaka-Upanishad: Karma, samsara, moksha", fra Allan Poulsen: ’Hinduismen’, Systime 2012-2013, s. 123-124 (tekst 4).
- Frigørelse, frelsesveje og de fire livsaldre
- 4 fotos af forskellige livsaldre og frelsesveje

D) DEN RITUELLE OG MATERIELLE DIMENSION I HINDUISMEN
- "Ganeshtemplet i Herning: Til puja en hverdagsaften", Videoen viser udførelsen af puja-ritualet i Ganeshtemplet i Herning. Kilde: Religionsportalen, Systime, https://religion.systime.dk/?id=554
- "Srikanta S. Sarma og Krishna Sellaswamy: Det hellige rum", Srikanta S. Sarma og Krishna Sellaswamy gennemgår det hellige rum med fokus på bl.a. symbolik, farvevalg og adfærdsregler i Ganeshtemplet i Herning. Kilde: Religionsportalen, Systime, https://religion.systime.dk/?id=553
- "Himlen over Danmark (2) Teenageren og gudinden", Kilde: "Teenageren og gudinden" (29 min.), DR2, 4. oktober 2006, udlånes på https://mitcfu.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Meningstab og søgen (Hi)

Vi arbejder med overgange fra enevælde til demokrati og med skabelsen af Danmark som nationalstat med afsæt i den den Nationalliberale bevægelse , herunder Orla Lehmann som central figur. Vi undersøger den nationalforståelse som vokser ude af 1800tallets nederlag - "Hvad udad tabes, skal indad vindes" og hvilken betydning den får for vores samfund og kultur.

- Nationalismebegrebet fra 1700tallet til i dag
- Danmarks situation i starten af 1800tallet, fra mellemstor stat til lille stat (Napoleonskrigene, Københavns bombardement 1808, statsbankerot (1813), tabet af Norge (1814))
- Styreform: fra enevælde (1660/65-1848/49) til demokrati - Grundloven (1849)
- De nationalliberales ideologi (det liberale ((frihedsrettigheder) og det nationalromantiske)
- Guldalderen i kunst og litteratur (nationalromantikken)
- 1. slesvigske krig (3års krigen 1848-1850/51)
- Novemberforfatning og 2. slesvigske krig - 1864 (Fra Helstat til Nationalstat, tabet af Slesvig)
- 1920: kort om genforeningen og arbejdet med mindretallet i dag
- 1960ernes gæstearbejdere fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Meningstab og -søgen (RELIGION flerf.)

RELIGION:
I forløbet undersøger vi religion i forskellige samfundstyper med fokus på religion i det senmoderne samfund med kendetegn som genfortryllelse, individualiseret religion og religionsshopping. Forløbet vil trække tråde tilbage til det flerfaglige forløb om velfærdsstaten og det enkeltfaglige forløb om hinduisme samt pege frem mod flerfaglighedsforløbet i 2.hf. Vi kommer til at arbejde ud fra følgende tre temaer:
A) Religion i det senmoderne samfund   
B) New Age  
C) Konversion og konversionsteori  

FAGLIGE MÅL:  
Indhold:
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid   
- religionsfaglige metoder
- inddrag viden om kristendom og hinduisme fra tidligere forløb

Metode – eleverne skal kunne:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- anvende generelle fagbegreber som myte, ritual, dogme mv, samt begreber for religion og religiøsitet i det senmoderne samfund
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

TEORI, METODE OG BEGREBER:
- Religionsfaglige discipliner – Religionsfænomenologi, religionshistorie og religionssociologi, Kilde: 'Grundbogen til religion c', https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=196
- Fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse, Kilde: 'Grundbogen til religion c', https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=196
- John Lofland og Rodney Starks syv årsager eller trin i konversions-processen
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- Jan Hjärpes typologi

Begreber:
- Meningstab og -søgen
- Religion og samfundstyper: religion i det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund
- Fortryllelse, affortryllelse, genfortryllelse
- Deocentrisk, antropocentrisk, polycentrisk
- Sekularisering
- Individualisme og individualiseret religion
- Religionsshopping
- Aftraditionalisering
- Spiritualitet
- Homogent samfund
- New Age og New Age-religiøsitet
- Senmoderne religiøsitet
- Pluralisme
- Synkretisme
- Multikulturel
- Globalisering og globaliseret
- Yoga
- Meditation
- Konversion og konversionsteori
- Kulturreligiøs
- Ateist/ateisme, agnostiker/agnosticisme
- Religionsfænomenologi – religionssociologi

MATERIALER:
A) RELIGION I DET SENMODERNE SAMFUND
- "Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund", Kilde: KS-BOGEN, af Maria Madsen m.fl., Forlaget Columbus, Første udgivelsesår 2020, https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=129
- "Religion i det senmoderne samfund – skematiske oversigter", fra 'Religion i det senmoderne samfund', s. 16, 23 + 30-31
- Phil Zuckerman: "Religion i Skandinavien og USA", Kilde: Phil Zuckerman: Samfund uden Gud, Forlaget Univers 2008, s. 188-193 i uddrag, http://religion.systime.dk/index.php?id=716
- "Religion i DK i dag", Uddrag af interview med informanten ”Gitte” fra religionssociologen Phil Zuckermans bog Samfund uden Gud, 2008, s. 106-107
- "Kendte danskere har gjort det mindre tabubelagt at tale om tro" Af Vibe Lønstrup, Journalist. Bragt på Kristeligt-dagblad.dk, 10. maj 2024, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/kendte-danskere-har-gjort-det-mindre-tabubelagt-tale-om-tro
- "Kong Casper", Uddrag af portrætartikel fra UD & SE fra 2020, https://www.udogse.dk/casper-christensen/

B) NEW AGE OG SENMODERNE RELIGIØSITET
- "De 10 vigtigste ting at vide om New Age", Kilde: Kristeligt Dagblad, 11.03.24, https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-10-vigtigste-ting-vide-om-new-age
- "Østens mystik indtager børnenes hverdag" Af Nanna Schelde, Kristeligt Dagblad.dk 27. maj 2009, Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/%C3%B8stens-mystik-indtager-b%C3%B8rnenes-hverdag
"Østens mystik i børns hverdag – Facebookside", Eksempel fra dansk børnehaves Facebookside, Børnehuset Rosenlund i Skovlunde 2020
- Om yoga: "Hvornår er yoga rigtig yoga?" Af Marianne Qvortrup Fibiger, Lektor og ph.d. i religionsvidenskab. 30. september 2013
https://www.religion.dk/religionsanalysen/hvorn%C3%A5r-er-yoga-rigtig-yoga
- Om meditation, Leksikonopslag på religion.dk, https://www.religion.dk/leksikon/meditation, meditation

C) KONVERSION OG KONVERSIONSTEORI
- "Hvad er konversion?"Af Elsebeth Schiller, Religion.dk, 13. marts 2012, http://www.r- eligion.dk/viden/hvad-er-konversion
- ”Spørg mig om alt – Hare Krishna munk” (30 min.), DR3 12.09.2016, udlånes på CFU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Samfundsfag (flerfagligt): Meningstab og -søgen

SAMFUNDSFAG:
Fokus på at forstå, hvorfor vi i dag har behov for søgen mod mening og ikke mindst konsekvenserne af det. Med et udpræget sociologisk fokus forsøger vi at finde forklaringer på meningstabet og søgen der er i det senmoderne samfund efter bevægelsen fra det traditionelle og moderne samfund.

Der indledes med at arbejde med den kvalitative metode som understøttelse til de interviews som laves i historie.

Kernestof dækket:
* Identitetsdannelse og socialisering
* sociale og kulturelle forskelle
* kvalitativ metode

Teorier og begreber arbejdet med:
• Grundlæggende sociologiske begreber (socialiseringsbegreberne, normer, sanktioner)
• Identitetsdannelse (Patchwork, Mead og Goffmans backstage/frontstage)
• Om overgangs fra det traditionelle til senmoderne samfund
• Senmoderne teoretikere (Giddens, Ziehe og Beck)
• Maffesoli og neostammer

Følgende empiri er bearbejdet:
* selvindsamlede interviews
* https://www.dr.dk/drtv/se/haard-udenpaa_47417
* limbo, når Sabbatår er fucked
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vejen til holocaust - Historieopgaven

Enkeltfagligt historieemne frem mod historieopgaven i 1hf.

Vi arbejder med emnet Nazisme og Holocaust frem mod udarbejdelsen af historieopgaven. I forløbet er der fokus på afslutningen på 1. verdenskrig (herunder Vesrsarilles-traktaten) og mellemkrigstiden i Tyskland. Vi arbejder med nazisternes vej til magten. Herefter ser vi på Tyskland i 1930'erne og starten af 1940'erne med fokus på jødeforfølgelse og jødeudryddelse. Her inddrages også Stantons 10 stadier for folkedrab.
Samtidig arbejdes der med kildekritik og opbygningen af en opgave og formalia. Eleverne udarbejder selv en problemformulering.

Historiske metoder:
Kildekritik. Aktør vs. struktur.

Teorier:
Stantons 10 stadier for folkedrab, Barbara Harffs teorier om folkedrab, Ervin Staubs teori om folkedrab.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Samfundsfag (flerfagligt): Nationalisme

SAMFUNDSFAG:

- Nation, nationalisme - begreber - nationale symboler og inklusion eller eksklusion.
- Integrationsbegreber (pluralistisk integration, assimilation, segregation).
- Skillelinjer, fordelings- og værdipolitik (herunder udlændingepolitik og integrationspolitik) - Minerva-modellen (hvilke segmenter der er moderne/traditionelle - globale/nationale).
- Danske politiske partier og deres holdninger til indvandring/integration. (Politiske partier i Danmark og politiske ideologier).
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, fokus på betydningen af medborgerskab.
- Kulturelle forskelle og kulturmøde.
- Identitetsbegreber.


Samfundsfaglige mål:
- Politiske partier og politiske ideologier, samt andre skel i samfundet.  
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Antikkens demokrati - miniforløb

Følgende nedslag er berørt:

- Antikkens Grækenlands organisation og opbygning
- Bystaternes opbygning
- Styreformer med særligt fokus på Athens demokrati
- Guder og livet for den almindelige græker

Forløbet peger fremad mod næste forløb og indførslen af demokrati i Danmark i forbindelse med Nationalismens udbredelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Nationalisme og integration (RELIGION flerf.)

Nationalisme og integration (RELIGION, flerfagligt)
INDHOLDSBESKRIVELSE:
Som brobygger til 1.år skal vi indledningsvis arbejde med religionens rolle i henholdsvis det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, samt begreberne nationalisme, identitet og identitetsdannelse. Herefter skal vi arbejde med islam i Danmark herunder tørklædedebatten og dobbeltidentitet. Efterfølgende skal vi fokusere på islams indhold, herunder gudsopfattelse, Profeten Muhammed, samt muslimske ritualer, særligt pilgrimsrejsen og fasten. Afslutningsvis skal vi arbejde med konversion til islam, samt integration i nutidens danske samfund. Her skal vi arbejde med begreberne halal og haram

FAGLIGE MÅL:
Faglige mål (indhold og metode) – eleverne skal, når forløbet afsluttes, kunne:
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig samtale.
- arbejde med forskelligartede materiale herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- træne at indsamle, udvælge og siden analysere forskelligt materiale
- analysere religionernes samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- sætte religion og religioners virkningshistorie i forhold til global kultur og tænkning
- udvælge og analysere forskelligartet materiale
- formidle faglige sammenhænge mundtligt og skriftligt på fagets taksonomiske niveauer med brug af faglig terminologi

TEORI OG METODE:
- Bruce Lincolns teori om minimalisme versus maksimalisme
- Jan Hjärpes teori om indhold (traditionalist vs modernist), funktion (sekularist vs fundamentalist), engagement (entusiasme, ligegyldighed, afstandtagen) og aktivitet (kvietisme, aktivisme og vold/terrorisme)
- Jørgen Podeman Sørensens ritual-myte teori: det rituelle plan, det mytiske plan og virkningens plan
- Arnold van Genneps teori om overgangsritualer: Udskillelsesfasen, liminalfasen og inkorporationsfasen
- Teori om konversion: John Lofland og Rodney Starcks 7 årsager til konversion

TEMAER:
A) Religion og religiøsitet i DK
B) Nationalisme, identitet og religion
C) Islam – oprindelse, tro og ritualer
D Islam i Danmark

A) Religion og religiøsitet i DK 3
T1: "Er Danmark et kristent land?" 3
T2: Identitetsdannelse og religion 6
T3: Eksempler på religion i det traditionelle og det moderne/senmoderne samfund 8

B) Nationalisme, identitet og religion 10
T4: Er man født dansker, eller er det noget, man vælger? 10
T5: Koranen og bibelen om kvinders hovedbeklædning: 15
T6: I Danmark er jeg født som muslim 16

C) Islam – oprindelse, tro og ritualer 18
T7: Islams historiske udvikling 18
T8: Islamiske forestillinger 21
T9: Karismatisk ledelse 23
T10: Profetens himmelrejse 24
T11: Det vigtigste at vide om islams fem søjler 26
T12: Uddrag af Muslim anno 2005 29
T13: Sura 2 (Koen) vers 183-187 31
T14: Uddrag af "Foran Kabaen" 32
T15: For muslimske pilgrimme er hajj også et overgangs-ritual 33
T16: Hajj – The World's Largest Pilgrimage 35

D) Islam i Danmark 36
T17: Islam i Danmark – kvantitativ undersøgelse 36
T18: Danskerne tror, at hver femte dansker er muslim i 2020 37
T19: Hvorfor være muslim? 41
T20: Den danske konvertit er en ung, søgende kvinde 43
T21: Frikadellekrigen blev løst, men svinekød er stadig på dagsordenen andre steder 46
T22: Kommune afviste at servere vegansk mad for børnehavebarn. Nu vil vegetarisk forening hive kommunen i retten 49
(isf. T 23 og T24): ”Hvad er haram og halal?” af Izabelle Hazen, Kristeligt Dagblad, 22.11.23, https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-er-haram-og-halal
T25: Når naboens datter bliver muslim, s. 54 i kompendiet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Nationalisme og integration (Hi)

Følgende nedslag er gennemgået:

- Danmark i starten af 1800-tallet
- Liberalismen og nationalismen som afgørende strømninger
- Den danske helstat og nationalstat,
- Overgang fra Enevælde til demokrati
- Kunstens opbyggelige nationale rolle.
- Grundloven – principperne bag.
- Nederlaget i 1864 - årsag og konsekvens.
- Erindringshistorie og historiebrug.
- Genforeningen i 1920
- Globalisering - de tre bølger
- Tilknytningen til det danske mindretal i Sydslesvig i dag med fokus på de økonomiske tilskud.
- Nationalismeteori og nutidige skoler indenfor feltet. Hvor stammer nationen fra? Den primordiale, den modernistiske og kun delvist den etno-symbolske.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#13

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer