|
Titel
7
|
Nationalisme og integration (flerfagligt forløb)
Nationalisme i dansk kontekst som fænomen undersøges i de tre fag med fokus på at forklare, opkomsten af den i 1800-tallet og udviklingen op igennem 1900-tallet, herunder sammenstødet med opfattelsen af danskhed og muslimsk indvandring. Og heraf den politiske dimension af nationalisme i nutidig politisk kontekst.
I samfundsfag:
Der er gået på to ben: 1) Kultur og sociologiske begreber til at forstå fænomenet nationalisme, 2) Viden om politik til at forstå nationalismens betydning for dansk politik.
Vi tog udgangspunkt i den aktuelle politiske debat for at belyse, hvor meget integration- og udlændingespørgsmålet fylder. I den forbindelse har vi repeteret viden om ideologier og det politiske kompas (fordelings og værdipolitik). Vi har talt om globaliseringen og overgang fra et homogent til et mere heterogent samfund som baggrund for, at integration- og udlændinge-spørgsmålet fylder så meget i politik.
- Herefter har vi talt om integrationsbegreber - både som deskriptivt og normativt begreb - og koblet til politiske holdninger til integration (jf. artikel).
- Vi har endvidere arbejdet med stats-, med- og modborgerskab med særlig fokus på medborgerskabets betydning for et godt samfund og demokrati og diskuteret/reflekteret over, hvad der kan henholdsvis fremme/svække medborgerskabsfølelsen blandt især borgere med udenlandsk baggrund - og koblet til integrationsbegreberne.
- vi har talt om forskellige syn på danskhed politisk/moderne kontra kulturel/traditionel forståelse - og om, hvordan man ser på udlændinge- og integrationsspørgsmålet afhængig af, hvilket syn man har på spørgsmålet om, hvad det vil sige at være dansk. Vi har koblet til værdipolitisk placering og integrationssyn.
-desuden er der arbejdet med fremlæggelser til at forstå de enkelte partiers ideologiske grundlag, vælgere de appellere til samt deres partiadfærd.
Teori og begreber:
- Integrationsbegreber (pluralistisk integration, assimilation, segregation).
- Skillelinjer, fordelings- og værdipolitik (herunder udlændingepolitik og integrationspolitik) - Minerva-modellen (hvilke segmenter der er moderne/traditionelle - globale/nationale).
- vælgeradfærd (kerne, marginal og issuevoter)
-partiadfærd (Molins og Downs model)
-Ideologier og deres forgreninger
- Danske politiske partier og deres holdninger til indvandring/integration. (Politiske partier i Danmark og politiske ideologier).
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, fokus på betydningen af medborgerskab.
- Kulturebegrebet
Materiale:
Bøger:
• Luk samfundet op, 114-118 (fordeling- værdipolitik) , 143-145+ 147-151 (med-stats- og modborger), 106-114 (ideologier og grene), 83-86 (minervamodel)
• KulutrNU, 83-90 (integrationstyper),
Empiri:
• Mette Frederiksen varsler stramninger i udlændingepolitik: https://www.bt.dk/politik/lige-nu-mette-frederiksen-varsler-haarde-indvandrerstramninger?
• Hvorfor taler vi om studerende fra Bangladesh, Tv2 d. 16/9-2025 (om Mette Frederiksens tale ifm. Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg sept. 2025)
• Udlændinge skal gennemgå værdimæsssig assimilation siger Venstre-ministre"
• Film om danskhed, med Sørn Mørch
• Indlæg af: Kasper Støvring: Danmark må gøre op med konceptet om permanente opholdstilladelser for ikke-vestlige indvandrere
Kernestof:
• (Politiske partier i Danmark og politiske ideologier)
• Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• Politiske beslutninger i global sammenhæng
RELIGION (flerfagligt)
INDHOLDSBESKRIVELSE:
Som brobygger til 1.år skal vi indledningsvis arbejde med religionens rolle i henholdsvis det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, samt begreberne nationalisme, identitet og identitetsdannelse. Herefter skal vi arbejde med islam i Danmark herunder tørklædedebatten og dobbeltidentitet. Efterfølgende skal vi fokusere på islams indhold, herunder gudsopfattelse, Profeten Muhammed, samt muslimske ritualer, særligt pilgrimsrejsen og fasten. Afslutningsvis skal vi arbejde med konversion til islam, samt integration i nutidens danske samfund. Her skal vi arbejde med begreberne halal og haram
FAGLIGE MÅL:
Faglige mål (indhold og metode) – eleverne skal, når forløbet afsluttes, kunne:
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig samtale.
- arbejde med forskelligartede materiale herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- træne at indsamle, udvælge og siden analysere forskelligt materiale
- analysere religionernes samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- sætte religion og religioners virkningshistorie i forhold til global kultur og tænkning
- udvælge og analysere forskelligartet materiale
- formidle faglige sammenhænge mundtligt og skriftligt på fagets taksonomiske niveauer med brug af faglig terminologi
TEORI OG METODE:
- Bruce Lincolns teori om minimalisme versus maksimalisme
- Jan Hjärpes teori om indhold (traditionalist vs modernist), funktion (sekularist vs fundamentalist), engagement (entusiasme, ligegyldighed, afstandtagen) og aktivitet (kvietisme, aktivisme og vold/terrorisme)
- Jørgen Podeman Sørensens ritual-myte teori: det rituelle plan, det mytiske plan og virkningens plan
- Arnold van Genneps teori om overgangsritualer: Udskillelsesfasen, liminalfasen og inkorporationsfasen
- Teori om konversion: John Lofland og Rodney Starcks 7 årsager til konversion
TEMAER:
A) Religion og religiøsitet i DK
B) Nationalisme, identitet og religion
C) Islam – oprindelse, tro og ritualer
D Islam i Danmark
A) Religion og religiøsitet i DK 3
T1: "Er Danmark et kristent land?" www.religion.dk 25. marts 2014
T2: ”Identitetsdannelse og religion” https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=126&L=0
T3: Eksempler på religion i det traditionelle og det moderne/senmoderne samfund: ”Du gav mig, o Herre en lod af din jord” Den danske salmebog nr 728 v 1&2 ”Screenshot af Folkekirken på Vesterbros hjemmeside” https://www.vesterbrosogn.dk/page/11797/meditation-og-eftertanke
B) Nationalisme, identitet og religion
T4: ”Er man født dansker, eller er det noget, man vælger?” Kilde: Diskursanalyse i dansk. Græsborg og Jørgensen, Systime. ”Nationalisme, Er man nødt til at vælge? Hvordan bliver man dansker? Hvornår er man dansk? & Kan man vælge at være dansker?” Kilde: Din dansker. Kirkebæk, Gyldendal 2022
T5: Koranen og bibelen om kvinders hovedbeklædning: ”Sura 24 v 31”. ”Bibelen 1. Korintherbrev kap 11 v 6-9”
T6: ”I Danmark er jeg født som muslim” Kristeligt dagblad. 7. august 2015
C) Islam – oprindelse, tro og ritualer
T7: ”Islams historiske udvikling” Grundbogen til religion c, Systime 2012 s. 93-94. ”Fortælling om Muhammeds åbenbaringer” Kilde: Koranen og Profeten Muhammeds liv. Kåre Bluitgen 2006
T8: ”Islamiske forestillinger” Grundbogen til religion c, Systime 2012 s. 108-109
T9: ”Karismatisk ledelse” https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=140&L=0
T10: ”Profetens himmelrejse” Kilde: Muslimernes religion. Forman, Jens. Systime 2006 s. 67-68
T11: ”Det vigtigste at vide om islams fem søjler” kilde: religion.dk 15. juli 2013 http://www.religion.dk/viden/det-vigtigste-vide-om-islams-fem-s%C3%B8jler
T12: ”Uddrag af Muslim anno 2005” Kilde: Jyllandsposten 17.04.2005
T13: Sura 2 (Koen) vers 183-187, Koranen
T14: Uddrag af "Foran Kabaen" Kilde: Muslimernes religion. Forman, Jens. Systime 2006 s 106
T15: ”For muslimske pilgrimme er hajj også et overgangs-ritual” www.religion.dk 24. september 2015
T16: ”Hajj – The World's Largest Pilgrimage” Sneaking a camera into Mecca https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI (14:19min)
D) Islam i Danmark
T17: ”Islam i Danmark – kvantitativ undersøgelse” Kilde: Grundbogen til Religion C, Systime online version
T18: ”Danskerne tror, at hver femte dansker er muslim i 2020” Beringske tidende15. december 2016 https://www.b.dk/nationalt/danskerne-tror-at-hver-femte-dansker-er-muslim-i-2020
T19: ”Hvorfor være muslim?” Grundbogen til Religion C, systime 2012 s. 90
T20: ”Den danske konvertit er en ung, søgende kvinde”www.dr.dk 3. januar 2017
T21: ”Frikadellekrigen blev løst, men svinekød er stadig på dagsordenen andre steder” Jyllandsposten 8. november 2021
T22: ”Kommune afviste at servere vegansk mad for børnehavebarn. Nu vil vegetarisk forening hive kommunen i retten” www.dr.dk 21. juni 2022
T23: Eksempel på Sharia - ”Uddrag af Koranen Sura 5 vers 3”
T24: ”Eksperter: Halalslagtning er ikke dyrplageri” Jyllandsposten 10. februar 2006
T25: ”Når naboens datter bliver muslim” dr.dk (32 min) - fokus på Michelle Willumsen.
Forløbet strækker sig over 14 moduler a' 100 minutter og fylder 55 sider
HISTORIE:
Vi arbejder med overgange fra enevælde til demokrati og med skabelsen af Danmark som nationalstat med afsæt i den den Nationalliberale bevægelse , herunder Orla Lehmann som central figur. Vi undersøger den nationalforståelse som vokser ude af 1800tallets nederlag - "Hvad udad tabes, skal indad vindes" og hvilken betydning den får for vores samfund og kultur.
- Nationalismebegrebet fra 1700tallet til i dag, herunder begreber som patriotisme, borgerdyd, danskhed, nationalisme forstået kulturelt og eller politisk
Danmarks situation i starten af 1800tallet, fra mellemstor stat til lille stat (Napoleonskrigene, Københavns bombardement 1808, statsbankerot (1813), tabet af Norge (1814))
- Styreform: fra enevælde (1660/65-1848/49) til demokrati - Grundloven (1849)
- De nationalliberales ideologi (det liberale ((frihedsrettigheder) og det nationalromantiske)
- Guldalderen i kunst og litteratur (nationalromantikken)
- 1. slesvigske krig (3års krigen 1848-1850/51)
- Novemberforfatning og 2. slesvigske krig - 1864 (Fra Helstat til Nationalstat, tabet af Slesvig)
- 1920: kort om genforeningen
- "Gintberg på kanten - Sydslesvig" (DR 2014, har set de første 20 min)
Danmark er nu et homogent land med fælles historie, sprog, kultur, tro og værdier. Befolkningen bor primært på landet med industrialiseringen og velfærdsbooket i 1960erne ændrer udviklingen sig.
- Lange linjers - indvandring til danmark (polske jøder, ungarer, chilienere,
-1960ernes gæstearbejdere fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien)
- Flygtning og indvandrings politik fra 1960erne og frem til 1990 (kort overblik)
Materiale:
- Nielsen og Schmedes, Kulturforståelse, s. 76-82
- "Vi er enormt stolte over at være danskere, men ikke på den nationalistiske måde" (Zetland, maj 2019: https://www.zetland.dk/historie/so4E9XxL-aopXLwdn-c00b9) (1700tallets tyske patrioter, Hal koch, 1940erne)
- 1800tallet på vrangen afsnit (Liv Thomsen, DR, afsnit 1 - Guld, hor og Romantik)
- "Fra Helstat til Nationalstat" på danmarkshistorien.dk + video: https://cas.au.dk/danmarkshistorien/lektioner/lektion-6-fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914
- Tidslinje 1864 på DR: https://www.dr.dk/dr-laer/webfeature/tidslinje1864
- Tidslinje Genforeningen 1920 (Det Kongelige Bibliotek): https://www.kb.dk/inspiration/genforeningen/tidslinje
- "Nationalliberalisme" på danmarkshistorien.dk. Link her: https://danmarkshistorien.lex.dk/Nationalliberalisme,_1840-1880
- Historien om Danmark - afsnit 8 "Grundloven, folket og magten": https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-danmark_474368
- " Dansk invandrings - og udlændingepolitik 1970- 1992". Link her: https://danmarkshistorien.lex.dk/Dansk_indvandrings-_og_udl%C3%A6ndingepolitik,_1970-1992
- Buhl Jensen + Kjærgaard, " Danmark i Europa - grundbog til Danmarks historie" (kapitel 6, hvor går grænsen, Danmark til Ejderen)
- Kort over grænsesætningen før 1864, efter 1864 og ved genforeningen 1920
- Indvandringens historie fortalt gennem TV-klip (Danmark på film, Filminstituttet): https://www.danmarkpaafilm.dk/tema/tidslinje-indvandring-til-danmark-i-det-20-aarhundrede (Eleverne har arbejdet gruppevis med hver deres gruppe af flygtninge/indvandrere)
- "Indvandringens historie - gæsterne der blev" (DR, afsnit 5, 2003):https://www.dr.dk/drtv/episode/indvandringens-historie_-gaesterne-der-blev_428323
Kilder:
- Der er et yndigt land (Adam Oehlenschläger, 1819): Naturen, folket, historien
- Kong Christian stod ved højen mast (Johannes Ewald, 1779): enevælde, historiske slag, historiske personer, kampgejst
- Nationalromantiske malerier (se PPT)
- Orla Lehmanns Falstertale (Januar 1841) - Remediering til tegneserie
- "Dengang jeg drog afsted " (Peter Faber, 1848)
- Brev fra Sophus Nellemann, soldat ved Dybbøl 17. april 1864
- Ole Bornedal, 1864 (afsnit 7, tabet af Dybbøl): historiebevidsthed og historiebrug
- Interview med Per Madsen i Berlingske Tidende 1976 (Ishøjs borgmester)
Metoder:
Kildekritik
Historiebrug
Billedanalyse - billeder som kilder
Begreber som primordialistisk forståelse af nationen, modernistisk forståelse af nationen, etno-symbolistisk forståelse af nationen
Begreberne chauvinistisk nationalisme og fædrelandskærlighed.
Kreative opgave:
Valgplakat for de Nationalliberale
1864 - En historiefortælling til 5. klasser
Fælles synopsistræning:
Synopsismateriale:
Bilag 1: Menig L.P. Rasmussen om den første gang i ilden, 1864 2
Bilag 2: Kong Frederik d. 9.s tale ved 100-året for slaget ved Dybbøl (18. april 1964 i Dybbøl Skanser) 3
Bilag 3: Direktør Jens Fisker, kronik 1970 4
Bilag 4: Lidegaard ønsker svar fra DF's venner: Går I også ind for remigration? (uddrag) 5
Bilag 5: Udvalgte figurer om integrationspolitik 7
Bilag 6: “Halal er symbol på en kulturel og religiøs grænsestrid i samfundet” 9
Bilag 7: Uddrag fra koranen 11
|